1 UNIVERSITET UNIVERSITET2 AU - kort oversigt 38,003 studerende 1,822 Ph.d.-studerende Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser Ca. 4,000...
AU - kort oversigt • 38,003 studerende • 1,822 Ph.d.-studerende • Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser • Ca. 4,000 fagtilbud og kurser • Ansvarlig for 27% af de samlede konkurrenceudsatte forskningsmidler • 11.731 publikationer (85% videnskabelig og 15% populærvidenskabelig) • Videnskabeligt personale: 6.474 ansatte • Teknisk/administrativt personale: 4.725 ansatte AARHUS UNIVERSITY
Etablering og fusioner • Etableret i1928 • 2006: fusion med • Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
• 2007: fusion med • • • •
Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Handelshøjskole (ASB) Danmarks Pædagogiske Universitet
• 1. januar 2012: fusion med • Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA)
Kalø: DMU Klim: Geologisk Feltstation København: DPU og DJF (Cellevægsbiologi og Molekylær Virologi samt Forskningscenter Sorgenfri) Mønsted: Geofysisk-geologisk Feltlaboratorium Roskilde: DMU Rønbjerg: Marinbiologisk Station Sandbjerg: Sandbjerg Kursuscenter Silkeborg: DMU Aalborg: ÅUH (Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus) Århus: HUM, SUN, SAM, TEO, NAT, ASB og ÅUH (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Skejby Sygehus) Årslev: DJF (Forskningscenter Årslev)
AARHUS UNIVERSITY
Administrative funktioner på AU AU Administration
Fællesadministration (Back office) Administrative centre (Front office)
AARHUS UNIVERSITY
Meget små Institutsekretariater, der yder service til institutlederen og forskere
Meget små dekansekretariater (8 – 10 medarbejdere), der yder støtte til dekaner og prodekaner
Nogle af udfordringerne • 4 uafhængige og forskellige studieadministrative systemer • 6 uafhængige regnskabssystemer • 8 forskellige mailsystemer • 6 forskellige CMS-systemer • Fragmanteret IT-struktur • Geografisk spredning
AARHUS UNIVERSITY
Konsolidering af den basale drift • Udnytte 2-3 eksisterende datacentre, udfase 7-9. • Konsolidering af flere gamle virtuelle miljøer. (VMware) • Fokus på øget virtualisering. • Opdatere hardware platformen. • Nyt netværk. • Målet er en Cloud-inspireret løsning
AARHUS UNIVERSITY
Forudsætninger for servervalg • Skalerbart • Virtualiseringsvenligt • Mange kerner. • Meget RAM. • Høj båndbredde.
• Enkelt management • Passe ind i den AUs netværksstruktur • Skal kunne benytte (store dele af) eksisterende disksystemer • Skal bygge direkte på erfaringer fra eksisterende driftsmiljø • Cluster af enkeltservere (IBM, Dell,…) • Bladeløsninger (HP,…) • UCS
AARHUS UNIVERSITY
Eksisterende installation (Nat) • Driftsinstallation på Det Naturvidenskabelige Fakultet. • VMware vSphere 4 • 1 Datacenter: • 2 stk. Fabric Interconnect 6120 • 1 stk. Chassis med 8 slots & dual IOM modul 2104XP • 8 stk. 10G link mellem Chassis og Fabric Interconnect (80G. pr. Chassis) • 4 stk. Blade B230 M2 2 GHz E7-2850 / 256GB RAM / 2x64G SSD HD • 1 stk. 10G Uplink pr. Fabric Interconnect • 2 stk. 4/8G FC SAN pr. Fabric Interconnect • 300 gæster, både Windows, Linux og Novell.
AARHUS UNIVERSITY
Hvorfor Cisco UCS? • God skalering. • Enkel kabling. • Nemt at udvide med nye blades.
• Bygget til virtualisering • Meget RAM • Sammenkobling til VMware.
• Netværksinfrastrukturen på AU bygger i forvejen på Cisco. • En indgang til management. • Ny platform/arkitektur.
AARHUS UNIVERSITY
Erfaringer med Cisco UCS • Nemt at komme i gang med. • Stabilt miljø • Nem administration (USCM) • Dyr, men behagelig investering i 10G infrastruktur. • Meget hurtig vmotion. • Service profiles er værdifulde i serveropsætning.