9 tips. Faget i fremtiden. bladet. hk stat. Powerjobsøgerne. Medlemsfordel: Juridisk hjælp. Bliv mere værd på arbejdsmarkedet FOKUS NETVÆRK

hk stat bladet ›

Medlemsfordel: Juridisk hjælp

Din genvej til et godt arbejdsliv

3I22I03I2013

NETVÆRK

Powerjobsøgerne TILLIDSFOLK:

Okay OK

9 tips

Bliv mere værd på arbejdsmarkedet

FOKUS

Faget i fremtiden 1

www.hk.dk

Nina uddanner sig til projektkoordinator. Vil du også ruste dig til fremtidens kompetencekrav, skal du tage videreuddannelse og se dig selv som en proaktiv problemløser.

xxxxxxx Ritasreplik

Udgiver HK/Stat i samarbejde med HK-Forbundet Weidekampsgade 8 0900 København C 70 11 45 45 www.hk.dk/stat [email protected]

Af HK/StAtS formAnd ritA bundgAArd

’

Uddannelse er sesamordet

Administration Bladsekretær Bettina Hilbert Madsen 33 30 42 75 [email protected]

Livet er én lang uddannelse

HK/Stats redaktion Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Tom Gotfred 33 30 42 50 [email protected]

DET ER SVÆRT AT SPÅ – især om fremtiden. Alligevel tør jeg godt forudsige, at uddannelse bliver afgørende for din og andre statsansatte HK’eres fremtid. Gennem uddannelse kan du sikre dig større værdi på nutidens og fremtidens arbejdsmarked – og dermed fortsat mulighed for at have et job. Og uddannelse er sesamordet, uanset om du er laborant, arbejder professionelt med it eller har din faglighed inden for det administrative område. Det budskab er der ikke noget nyt i. I hvert fald ikke for medlemmer af HK/Stat, hvis arbejdspladser, opgaver og job ændrer sig og har ændret sig radikalt de senere år.

Redaktionssekretær: Journalist Rosa Middelboe 33 30 42 51 [email protected] Webredaktør: Journalist Ingelise Egeberg 33 30 42 82 [email protected] Forbundsredaktion Redaktør Niels Møller Madsen 33 30 48 64 [email protected] Layout Mai Enné Pre-press: Datagraf Auning A/S Tryk: Colorprint A/S Adresseændring Kontakt din lokale HK-afdeling. Find adresser og telefonnumre på www.hk.dk Annoncer: DG Media: 70 27 11 55 Næste nummer af HK Statbladet udkommer 19. april 2013. Stof skal være redaktionen i hænde senest 2. april. Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol: 26.423

BEHOVET FOR AT FØLGE MED, og helst bringe sig foran udviklingen, er til at få øje på. Også når man ser, hvordan ledige magistre og djøf’ere søger traditionelle HK-job. En trafik, der næppe bliver mindre med den nye AC-overenskomst, som med introduktionsstillinger vil gøre det billigere for staten at ansætte en nyuddannet AC’er. Men præcist hvordan skal man efter- og videreuddanne sig? Hvordan forbereder man sig bedst på at løse opgaverne på statens arbejdspladser og kvalificere sig til konkurrencen om de administrative job – som der bliver stadigt færre af på grund af besparelser og ny teknologi? I DETTE BLAD FORTÆLLER to af vores medlemmer om deres valg af videreuddannelse. Én uddanner sig til projektkoordinator. En anden valgte at blive professionsbachelor i offentlig administration. De bliver på hver deres måde bedre i stand til at frigøre ressourcer blandt kollegerne og til at optimere løsningen af de administrative opgaver. Og netop den type kompetencer står på listen over krav til fremtidens administrative medarbejdere. Det viser en analyse, lavet for Undervisningsministeriet. Men der er også andre bud på, hvordan man bedst forbereder sig på fremtiden. FOR HK/STAT er medlemmernes uddannelse – igennem hele arbejdslivet – en hjertesag. I bestyrelsen mener vi, der er brug for en samlet strategi for udviklingen af vores fag og uddannelse. Både for den uddannelse, der fører ind i HK-jobbene, og den, der sikrer, at man bliver og udvikler sig i jobbet. Derfor er vi i gang med at formulere en fag- og uddannelsesstrategi, som kan sikre job til fremtidens HK’ere – og HK’ere til fremtidens job i staten.

HK HKstatbladet statbladet marts marts 2013 2013

❚ En milliard til uddannelse. Læs Kims klumme på side 39

2 2

indhold

sidensidst på www.hk.dk/stat Her er et udpluk af månedens nyheder på HK/Stats hjemmeside

››

Husk statens folk, Harald

››

Rita Bundgaard: Ringe tak for ansvarlig overenskomst

››

Nye job i det private koster stillinger i staten

Statens HK’ere kommer til at betale to gange for regeringens vækstplan, mener HK/Stats formand. Hun kritiserer regeringen for at ville spare nye milliarder på de offentlige arbejdspladser, umiddelbart efter at finansminister Bjarne Corydon har indgået en overenskomst for de statsansatte med minimale lønstigninger. [26.02.2013]

Det koster job i staten og andre dele af den offentlige sektor, når private virksomheder får lettet skatten og afgifter bliver sat ned for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Genoplivning af håndværkerfradraget kan også sende offentligt ansatte ud i kulden. [25.02.2013]

››

DSB fyrer 109 og forflytter 42 DSB har fyret 96 administrative medarbejdere og 13 ledere og meddelt 42 medarbejdere ved kundeservicecentre i Jylland, at de skal flytte til Høje Tåstrup. Nægter de at flytte, bliver de fyret. HK Trafik & Jernbane appellerer til ledelsen om at behandle medarbejderne anstændigt. [20.02.2013]

››

Laboranter appellerer om bedre kontrol af fødevarer I løbet af få år er antallet af prøver i den danske fødevarekontrol mere end halveret. Som følge af centralisering og lukning af laboratorier bruger kontrollanterne efterhånden mere tid på landevejen end på at kontrollere fødevareproduktioner, butikker og restauranter. Der er tale om en bombe under forbrugernes sikkerhed. Det skriver lederne i et debatindlæg, der blev bragt i Politiken søndag den 17. februar.[18.02.2013]

illustration llustra

Harald Børsting skal passe på med at overse de offentligt ansatte inden for LO’s rækker, når han blåstempler regeringens nedprioritering af de offentlige arbejdspladser. Det mener HK/Stats formandskab, som nu inviterer LO-formanden til at mødes med de statsansatte HK’ere. [04.03.2013]

12

FOKUS: Administrationsfaget i fremtiden Videreuddannelse, fleksibilitet og initiativ er essentielt på fremtidens arbejdsmarked.

4

Pension: Din opsparing er svulmet

6

OK13: Rita og Peter på tour + TR-meninger

10

Syv døgn: Rita fortæller om forhandlinger

12

Fokus: Fremtidens administrationsfag

20 Sådan får du ... værdi på arbejdsmarkedet 22

Læsestof: Netværk, projektstyring, hjerne

23

6 spørgsmål: Provo-chefen svarer

24

Ajour: Tips & smånyt

28 Netværk: Powerjobsøgerne 32

Krise: Rummeligheden indskrænkes

HK/Stat på Facebook

36 Medlemsfordel: Juridisk hjælp

Ranja Bjerring: Nu er jeg ikke TR, men alligevel er jeg spændt på at høre, hvordan det er gået til, at gymnasielærerne får lønstigning på 6,5 % i år, mens vi andres løn udhules med 0% i år og kun 1,1 % til næste år.

37

App-anmeldelsen: Netværk til arbejdsbrug

39 Kims klumme: Ja tak til videreuddannelse! 40 Debat: Hvorfor skal vi finansiere ferierejse?

3

www.hk.dk/stat

(Læs Ritas forklaring i reportagen fra TR-mødet om OK13 i Aalborg på side 6-7)

pension

Pengene fosser ind i dit pensionsdepot Trods økonomisk krise voksede Sampensions kunders pensionskonti med rekordfart i 2012. De yngste kunder med markedsrente forøgede deres opsparing med hele 45 procent, mens fx en 45-årigs depot blev 22 procent større.

I

de kommende måneder modtager statens HK’ere et overblik over deres pensionsopsparing fra Sampension. For de 45 procent af HK’erne, som har den såkaldte 3 i 1 Livspension med markedsrente, kan der være god grund til at bruge lidt mere tid på dette brev, end man sædvanligvis tildeler en rudekuvert. Der er nemlig positive nyheder i skrivelsen. Efter et år med store afkast har HK/ Stats medlemmer fået markante stigninger på deres pensionsformue. Afhængig af kundens alder er der tale om afkast fra godt 10 til 11,6 procent. Til sammenligning var afkastet i 2011 på mellem en og 6,5 procent. Afkastet afhænger af, hvor tæt man er på pensionsalderen. Jo ældre man er, jo mere forsigtigt investerer Sampension sparepengene – og jo mindre afkast kan man forvente. Foruden af kastet har arbejdsgiverens månedlige pensionsbidrag på 15 procent af lønnen naturligvis fyldt godt op i den enkelte kundes pensionsdepot. Sampen-

sion har for HK Statbladet beregnet, hvor meget nogle typiske medlemmer har forøget deres pensionsformue i løbet af 2012, når man både regner det indbetalte pensionsbidrag og af kastet med. Som det fremgår af skemaet, voksede pensionsopsparingen procentuelt mest for en ung HK’er med en samlet pensionsopsparing på fx 76.000 kroner pr. 1. januar 2012. Med et nettopensionsbidrag på godt 25.000 kroner og et af kast på 11,6 procent voksede den samlede opsparing for denne typiske opsparer til 109.913 kroner ved udgangen af 2012. Det svarer til en stigning på hele 45 procent. For en typisk 55-årig HK’er voksede formuen med 19 procent. At væksten er mindre for den ældre generation skyldes dels, at arbejdsgiverens pensionsbidrag udgør en mindre del af den samlede opsparing, og dels at af kastprocenten er lidt mindre for de ældre end for de yngre årgange i 2012. Et flertal på 55 procent af HK/Stats medlemmer får ikke markeds-

rente, men en garanteret mindsterente på enten to eller fire procent af deres opsparing. For dem vil depotregnskabet se anderledes ud. Tæt på både top og bund Mere interessant end afkastet og væksten i formuen et enkelt år er naturligvis, hvad pensionen kaster af sig over en længere årrække. Her ligger Sampension tæt på toppen blandt danske pensionsselskaber. For yngre kunder med 30 år til pension og med middel risiko var det akkumulerede af kast fra 2008 til februar 2013 28,5 procent. For den lidt ældre kunde med kun 15 år tilbage til pensioneringen var af kastet i perioden på 26,9 procent. Fra nytår satte Sampension i øvrigt sin pris for at administrere kundernes penge ned med ti procent. Nu skal kunderne kun betale 492 kroner pr. år for administration af ordningen. ❚ gotfred

Så meget vokSede opSparingen for forSkellige alderSgrupper i 2012

HK statbladet marts 2013

Alder

26 år 35 år 45 år 55 år 60 år

opsparing pr. 1/1 2012, kr.

76.000 190.000 246.000 308.000 348.000

Netto pensionsindbetaling*, kr.

25.215 29.799 29.803 28.649 29.553

Afkast i procent

opsparing pr. 31/12 2012, kr.

11,6 11,6 11,0 10,5 10,2

109.913 239.914 300.178 365.179 408.772

Samlet stigning i opsparingens størrelse, kr.

33.913 49.914 54.178 57.179 60.772

*Nettopensionsindbetaling er pensionsbidraget på 15 procent fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, præmie til gruppeliv og omkostninger. Afkastet er opgjort før pensionsafkastskat.

4

Stigning i procent

45 26 22 19 17

Hvilken rente Har jeg?

Hvis du er blevet kunde i Sampension efter 2007, får du automatisk markedsrente. Er du i tvivl om, hvilken ordning du har, kan du se det i brevet, som du snart modtager fra Sampension, eller tjekke det på www. sampension.dk.

Vi holder åbent til 21.00

Vi vil gerne tale pension med dig, når du har tid til det. Derfor holder Sampension telefonerne åbne frem til kl. 21 mandag til torsdag og fredag til kl. 16. Du er altid velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål om din pensionsordning. Du kan også få rådgivning om, hvordan du tilpasser din ordning til dit liv. Ring til os på 77 33 18 77.

5

www.hk.dk/stat

Læs mere på sampension.dk

OK2013

’Slet ikke så ringe endda‘ Henved 40 nordjyske tillidsrepræsentanter var premierepublikum, da HK/Stats formandskab indledte møderække for at fortælle om den nye overenskomst. Trods udsigten til små lønstigninger lød der ingen protester. tekst tom Gotfred I foto Lars Horn

J

HK statbladet marts 2013

eg var med til at forhandle overenskomst første gang i 2008. Det var meget sjovere. Dengang fik vi det bedste resultat nogensinde. Vi ville gerne have præsenteret en overenskomst med en helt anderledes ramme i dag.« Rita Bundgaard leverer betroelsen med et vindende smil, da mødet med 40 nordjyske tillidsrepræsentanter er ved at være slut. HK/Stat-formanden har forinden grundigt gennemgået forliget med finansminister Bjarne Corydon om løn- og arbejdsvilkår for alle statens ansatte. Men selv om tallene på Rita Bundgaards dias er små – en lønstigning på godt en procent over to år – emmer det tætpakkede mødelokale i HK Nordjylland på ingen måde af protest eller forargelse. Den begrænsede lønstigning i overenskomsten havde de fleste i dette selskab af garvede tillidsfolk tilsyneladende forventet. Og skulle nogen være i tvivl om, at slaget om lønnen var op ad bakke for de statsansattes forhandlere, bliver de klogere undervejs. Det, Corydon ikke fik Rita Bundgaard fortæller på mødet om den række af skrappe krav, finansministeren præsenterede lønmodtagerne for: En meget smal samlet ramme, forringelser på arbejdstiden i form af en kvartalsnorm i stedet månedsnorm, bortfald af tillæg for arbejde mellem klokken 17 og 18, lettere adgang til at indføre plustid uden om tillidsrepræsentanten og mulighed for en arbejdsuge i den forbindelse

6

på 48 timer. Desuden krævede Corydon stop for reguleringsordningen, og han ville i gang med at indføre indviduel forhandling om lønnen, altså uden tillidsrepræsentantens medvirken. »Alt det ville Corydon gerne ha’. Det fik han ikke,« understreger Rita Bundgaard. ’I må ikke hænge os op på det‘ Men den smalle ramme for forliget var ikke til at komme udenom. Værdien af de statsansattes aftale er præcis den samme som aftalen på det kommunale område. Men eftersom de statsansatte skylder 0,82 procent på grund af deres hidtidige lønudvikling, får de ingen lønstigning i 2013, forklarer Rita Bundgaard. »Vi har aftalt en stigning på 0,8 procent i 2014. Og vi skønner, at reguleringsordningen til den tid giver yderligere 0,3 procent. Det er vigtigt at understrege, at det er et skøn. I må ikke hænge os op på det,« siger Rita Bundgaard, som på et tidspunkt konstaterer, at tillidsfolkene ikke virker særligt spørgelystne her først på dagen. »Måske er I duperede over resultatet? Eller chokerede?« joker hun. At dømme efter de rolige ansigter langs bordene er ingen af delene tilfældet. Her bliver bare lyttet med åbent sind. De dyre gymnasielærere Lidt senere vil en tillidsrepræsentant vide, om gymnasielærernes aftale om at opgive en central arbejdstidsaftale mod at få mere i løn kommer til at koste de andre

statsansatte – fx HK’erne – noget af den stigning, reguleringsordningen ellers skulle give dem. Det har været fremme, at gymnasielærerne får 6,4 procent mere i løn på den konto. »Gymnasielærernes organisationsforhandlinger har intet med de centrale CFU-forhandlinger at gøre. Men alt, hvad de enkelte organisationer i forhandlingsfællesskabet aftaler, kan påvirke reguleringsordningen. Hvis vi i HK/Stat fx havde solgt vores betalte frokostpause og fået fx 7 procent af lønsummen for den – hvad vi aldrig ville gøre – ville den handel også påvirke den samlede lønudvikling og dermed reguleringsordningen,« forklarer Rita Bundgaard. Hun tilføjer, at gymnasielærernes organisation ikke kan bekræfte de 6,4 procent. »Ingen ved, hvad det eventuelt kommer til at koste på reguleringsordningen, at 10.000 gymnasielærere ud af i alt 180.000 statsansatte laver en ny arbejdstidsaftale. Det kan vi lige så godt sige ligeud. Men jeg tror snarere, at lærernes tillæg kan blive et problem for de HK’ere, der arbejder på gymnasierne – fordi der måske bliver færre penge at forhandle om i de lokale lønforhandlinger,« tilføjer Rita Bundgaard. Bedre vilkår for samarbejde I hendes gennemgang af forliget fylder en række forbedringer af vilkårene for samarbejdet på arbejdspladserne meget. Blandt andet er SU-aftalen – bibelen for tillidsfolkene – ændret med en ny para-

Hverken i chok eller duperede. trods en smal ramme for forliget smilede tillidsrepræsentanterne fra de nordjyske stats-arbejdspladser bredt indimellem, da de hørte om den nye statsoverenskomst.

graf, som lægger op til, at SU sætter fokus på den situation og de udfordringer, den enkelte institution står over for netop nu. Også forbedringer af arbejdsvilkårene for tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med flere adresser engagerer både Rita Bundgaard og tilhørerne. Fremover skal en større del af pengene til kompetenceudvikling bruges på at udvikle arbejdspladserne og de ansatte selv. Og der bliver penge til at hjælpe medar-

tillidsfolk får info om ok13 På otte møder i HK’ s afdelinger præsenterer HK/Stats formand og/eller næstformand organisationens tillidsrepræsentanter for den nye overenskomst, som er på vej til urafstemning. HK Statbladet var med ved det første møde, som blev holdt i Aalborg den 27. februar.

bejdere videre, som må forlade jobbet på grund af fx nedskæringer, fortæller Rita Bundgaard.

❚ Læs mere om CFU-forliget og HK/Stats organisationsaftaler på www.hk.dk/stat-ok13 ❚ Se hvad tre tillidsrepræsentanter mener om OK-resultatet på næste side

› 7

www.hk.dk/stat

Svært at få noget for ingenting Næstformand Peter Raben gennemgår resultatet af forhandlingerne om HK/ Stats organisationsaftale. Eftersom alle penge ved OK13 blev brugt på generelle lønstigninger, var der ikke afsat en krone til at forny aftalen. »Og at få noget for ingenting er svært,« konstaterer Peter Raben. Alligevel blev det til et par vigtige gennembrud. Først og fremmest at alle får bedre muligheder for at drøfte med deres chef, hvordan de kan udvikle job og kompetencer – med mulighed for at få tillæg. »Hvad gør vi så, hvis vi som TR skal forhandle tillæg og der allerede ligger 20 individuelle planer fra MUS-samtalerne, som skal sikre folk tillæg?« spørger en TR. Den situation opstår ikke, fremgår det af svar fra både formand og næstformand.

Det er nemlig ikke aftalt, at der skal forhandles løn ved MUS. Blot at der skal være særligt fokus på, hvad der skal til for at komme i betragtning til andre arbejdsopgaver og derigennem til mulige tillæg. »Der skal ikke snakkes om så meget som en 25-øre ved MUS,« runder Rita Bundgaard af. Jette Videnkjær, formand for den lokale statssektor i HK Nordjylland, opsummerer formiddagens indtryk. »Tingene taget i betragtning er det slet ikke så ringe endda,« siger hun. Og tilføjer et pøj-pøj til tillidsrepræsentanterne, der nu skal tilbage til deres arbejdspladser for at fortælle kollegerne om forliget og få flest mulige til at mene noget om resultatet ved urafstemningen. ❚

OK2013

Tillidsrepræsentanter om overenskomsten Helle rahbek thomsen, 49, fællestillidsrepræsentant for 133 medlemmer på University College nordjylland, lokal-tr for otte medlemmer siden 2008.

Birthe Borup, 54, tr for 150 medlemmer i forsvarets regnskabstjeneste i Hjørring. Valgt i november 2012, tidligere tr gennem ti år.

Ser frem til mere dialog om HK’ernes rolle »Ændringerne af SU-aftalen er gode. I dag oplever vi, at det samarbejdsorgan ikke bliver taget alvorlig nok. Jeg er glad for, at der er fokus på generelle lønstigninger – og for, at forhandlerne har fået afværget de værste krav fra finansministeren. Med hensyn til kompetenceudvikling ser jeg frem til, at der bliver mere dialog med ledelsen om, hvordan den ser os som en del af den fremtidige strategi for arbejdspladsen. Det er ikke kun et spørgsmål om at få tillæg. Jeg regner med et ja ved urafstemningen, blandt andet fordi forventningerne har været små til denne overenskomst.«

Godt at I satsede på generelle lønstigninger »Det er ingen stor overenskomst – og alle ved, at det ville være håbløst at få mere. Hos os joker vi med, at de 1,1 procent fint kan dække vores prisstigninger – men der bliver jo tale om en reallønsnedgang. Hvis man havde brugt nogle af pengene på bløde krav fremfor på lønstigninger, ville flere være utilfredse. Det er ærgerligt, at reguleringsordningen koster os en stigning det første år, men man må tage det sure med det søde. Jeg er rigtig glad for den passus om, at man ved MUS skal drøfte, hvad der skal til for at få tillæg. Jeg er ret sikker på, at det bliver et ja hos os ved urafstemningen.«

HK statbladet marts 2013

Det muliges kunst Jonna Vestergaard, 56, tr for 18 medlemmer på aalborg Universitetsbibliotek. Har været formand for landsforeningen sBa. tr siden 1991.

8

»Det her er ingen stor fest, men et udtryk for det muliges kunst. Det er godt, at man har fastholdt reguleringsordningen. Og mindst lige så godt, at der ikke blev rørt ved vores arbejdstidsbestemmelser. Hos os taler folk stadig bekymret om risikoen for at miste deres betalte frokostpause – som slet ikke var på bordet ved forhandlingerne. Jeg er glad for afsnittet om kompetenceudvikling og muligheden for at bruge midler til at hjælpe opsagte kolleger videre. Det er en god præcisering. Jeg regner helt sikkert med, at mine medlemmer derhjemme vil stemme ja.«

Vi hjælper, hvis du spørger os!

Arghhh!!! Hurtig og personlig IT-support, næste gang “Office-pakken” driller Drillerier i “Office-pakken” eller problemer med Windows kender de fleste. Hos Team Data Solutions løser vi IT-problemerne med det samme, når vores kunder ringer, og det hele er noget “arghhh”. Alle opkald betjenes personligt – og med et smil – her er ingen ventetoner og tast-selv. Det ved vores mange tusinde brugere i både den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. Tjek “www.teamdata.dk/vind” og se, hvordan du får professionel support, næste gang du sidder med en “arghhh”-oplevelse.

old for Vind et oph mwell o 2 pers. på C elight-ophold.

aD rencen om sp Deltag i konkur ta.dk/vind” “www.teamda Se hvordan på pporterer , hvordan vi su og læs mere om ed et smil! ntetid – og m ve en ud er nd vores ku

www.hk.dk/stat

Team Data Solutions A/S | www.teamdata.dk

7

døgn i statens tjeneste

Forhandler HK/Stats formand Rita Bundgaard fortæller her om uge 6, hvor de afgørende forhandlinger om overenskomsten for statens ansatte udspillede sig i Finansministeriet.

Mandag Mandag morgen i ugen, hvor de sidste CFU-forhandlinger indledes for statens 180.000 ansatte. Før vækkeuret ringer klokken seks, er soveværelset oplyst af blå blink fra et trafikuheld lige uden for. Heldigvis uden personskade, men en ildevarslende start på ugen. Er på kontoret ved ni-tiden. Har et par møder om budget og status på HK/Stats egne forhandlinger. Spiser frokost i forbindelse med et videolinkmøde i en HK-arbejdsgruppe. Slutter dagen med et par timers snak med en sparringspartner, jeg mødes med en gang imellem.

HK statbladet februar marts 2013 2013

Tirsdag Skal med pendlertoget 6.50. Har et internt møde klokken otte. Derefter til møde i OAO-S, hvor Flemming Vinther og jeg bliver opdateret på fremskridt i de tekniske forhandlingsgrupper. Arbejdsfrokost i forhandlingsudvalget i OAO-S. Det er nu tydeligt, hvilke krav der fortsat vil være i spil, når CFU på torsdag mødes med finansministeren. Jeg understreger endnu engang, at æn-

Finansminister Bjarne Corydon forhandler overenskomst med CFU’s forhandlingsudvalg, der består af repræsentanter for de statsansattes tre centralorganisationer.

10

dringer i normperiode og arbejdstid ikke kan ske med HK/Stats accept. Heldigvis er der bred enighed om dette i OAO-S. Nu skal finansministeren også forstå det. Tager toget hjem klokken 17 og når undervejs at drøfte lokalløn med Andreas (Hasle, red.) fra Trafik & Jernbane og få hans accept af en mulig løsning. Kommer hjem til Erik, som har sat rodfrugter i ovnen og lagt et godt stykke kød på stegepanden. Onsdag Klokken 9 er der møde i HK’s daglige ledelse. Jeg orienterer Kim (Simonsen, red.) og de øvrige sektorformænd om de kommende dages forhandlinger. HK’s hovedbestyrelse holder møde klokken 10, så der er jeg naturligvis på plads i mødelokalet. Må dog indrømme, at de kommende dage fylder en del i mine tanker. På mødet i sidste uge mellem CFU og finansministeren frafaldt han kravet om fremrykning af aftaler for tjenestemænd, men jeg kan mærke en stigende uro i forhold til, at det er vanskelige emner som den økonomiske ramme, reguleringsordningen og arbejdstid, som finansministeren fortsat ønsker væsentlige indrømmelser på. Tager hjem sidst på eftermiddagen og pakker en lille kuffert med tøj og toilettaske, så jeg er klar til et par dages forhandlinger. Torsdag Møde i Finansministeriet klokken 9. Ministeren taler om økonomisk ansvarlighed. Han ønsker en aftale uden en ny reguleringsordning. Det gør CFU ikke. En ny SU-aftale, som understreger begge parters vilje til sammen at udvikle statens arbejdspladser i tillid og samarbejde, er på dagsordenen. Ligeledes en reorganisering af kompetencepakken. Kravene om normperiode og ændringer i plustid er taget af bordet! Puha, det er rigtig godt, for de krav har HK/Stats medlemmer blankt afvist. 11.30 er der pause, og jeg smutter tilbage til kontoret, taler med Peter (næstformand, red.) og Tina (faglig chef, red.). Tilbage i Finansministeriet klokken 14. Møder med CFU og OAO. CFU er stærkt uenig med Corydon om periodelængde, og vi drøfter en tydelig markering af vores position, også set i lyset af finansministerens bemærkning om, at ’forhandlingerne kan flyttes til

tekst rita BUndgaard i samarBejde med redaktionen i Foto mikkel østergaard

FAKTA & FORKORTELSER CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg: Akademikernes Centralorganisation (AC), Statsog Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). CFU’s forhandlingsudvalg: Formand: Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening. Næstformand: Rita Bundgaard, formand for HK/Stat. Øvrige medlemmer: Peter Ibsen, Erik Jylling, Anders Bondo Christensen.

OAO-S: Offentligt Ansattes Organisationer (statslig del). HK/Stat er medlem. Rita Bundgaard repræsenterer organisationerne under OAOS i CFU’s forhandlingsudvalg, mens Flemming Vinther skal varetage CFU’s fælles interesser.

Tekniske forhandlingsgrupper: Embedsmænd fra Finansministeriet og faglige medarbejdere fra OAO-S, SKAF og AC. Ledet af CFU’s sekretariatschef Josephine Fock.

OAO’s statslige forhandlingsudvalg:

Repræsentanter for fagforeninger under OAO-S. Fungerer som bagland, som forhandlerne løbende drøfter de foreløbige forslag og resultater med.

Forligsinstitutionen, hvis vi hellere vil det’. Nyt møde med ministeren klokken 19.00. Mens vi venter på resultatet af dette møde mellem finansministeren og Flemming, ankommer poser med duftende wokmad til mødelokalet, og jeg kan pludselig mærke, at jeg er godt sulten. Sms’er undervejs – ikke til Bjarne, men til Peter. Enden på striden om periodelængden bliver, at vi tager to år med reguleringsordning. Nu skal vi drøfte økonomisk ramme, lokal løndannelse og centrale lønstigninger. Ikke noget nemt regnestykke, og regnefolkene bliver bedt om mange forskellige scenarier. De næste timer er der en konstant trafik mellem CFU og finansministeren. Ringer til Peter omkring midnat og fortæller, hvordan det går. Klokken 01.30 er vi nået frem til en model, som alle i CFU gerne vil drøfte med baglandet. OAO’s forhandlingsudvalg er blevet tilkaldt og sidder og venter på, at vi når frem til OAO klokken 02.00. Udvalget udtrykker tilfredshed med det opnåede. Nyder en kold øl og tager stilling til udkast til pressemeddelelse og præsentationsfolder. Klokken bliver 03.30, inden jeg sætter mig i en taxa og kører mod hotellet. Sover let, for nattens forhandlinger bliver ved at poppe op. Fredag Et hurtigt bad og rent tøj inden jeg tager på kontoret. Drøfter pressestrategi og indkaldelse af sektorbestyrelsen med kollegerne i sekretariatet. Følges med Tom (kommunikationschef, red.) til Finansministeriet. Kort møde med ministeren og enighed om en aftale. Pressen inviteres ind, mens aftalen underskrives. Tager til OAO og orienterer organisationerne om resultatet. Responsen er positiv. Flemming og jeg fortæller også om resultatet i en videooptagelse, som bliver lagt ud på OAO’s hjemmeside. Retur i HK/Stat til frokost, lidt småsnak om andre faglige opgaver, som i dag er blevet løst på fornem vis. Vi fejrer med lagkage til kaffen klokken 14.

rita Bundgaard er et af de fem medlemmer af CFU’s forhandlingsudvalg, som har Flemming Vinther fra Hærens konstabelog korporalforening som hovedforhandler.

11

www.hk.dk/stat

Lørdag Vågner først klokken otte. Ikke noget pendlertog i dag, til gengæld en dejlig lang gåtur. Hyggesnakker med Erik om OK og alt muligt andet. Er bagud på sidste uges afsnit af Borgen, så mens snevejret tager til, ser jeg to afsnit og hygger med popcorn.

Søndag Sektorbestyrelsen er indkaldt til møde klokken 12.00. Inden vi gennemgår resultatet, orienterer jeg om forløbet, knasterne og de svære drøftelser med finansministeren og i CFU-regi. Har aftalt med Peter, at jeg taler om CFU-aftalen, og Peter orienterer om HK/Stats forhandlinger. Der er stor spørgelyst og mange positive tilkendegivelser i bestyrelsen. Er meget glad for og stolt over at kunne konkludere, at en enig sektorbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme ja til resultatet. Jeg er taknemmelig for indsatsen og støtten undervejs fra sektorbestyrelsen, forhandlingsudvalget og sekretariatet. Meget sker ved forhandlingsbordet, men et godt grundlag for et flot resultat skabes i den mellemliggende periode, hvor vi overalt i vores fællesskab taler om og sætter fokus på den udvikling, vi som fagforening ønsker. Jeg ser allerede frem til 2015. ❚

HK statbladet marts 2013

fokus fremtidens fag

12

Fremtidens HK’er er

projektleder og problemløser Styring af projekter fra idé til resultat og smartere arbejdsgange. Det er, hvad du skal have fokus på i fremtiden, hvis du vil skabe værdi for din arbejdsplads – og beholde dit job som administrativ medarbejder. tekst Malene Mølgaard I IllustratIon llustra

P

å fremtidens arbejdsmarked er sekretæren, der udelukkende tager telefonen, kopierer, taster tal og skriver mødereferater et fortidslevn. Uden særlige kompetencer bliver hun sparet væk og erstattet af selvbetjeningsløsninger til både borgere og kolleger. Der bliver færre administrative job på grund af effektivisering og ny teknologi. Der bliver kamp om de tilbageværende stillinger. Og det skal du ruste dig til. Det er ikke længere nok at være dygtig og koncentrere sig om sine daglige opgaver. Du skal være med til at øge produktiviteten. Det kan du gøre på to måder: Ved at frigøre ressourcer blandt kollegerne og ved at optimere de administrative opgaver. For at fremtidssikre dig som kontoransat skal du specialisere dig, så du kan overtage opgaver fra specialister i organisationen og lette deres arbejde. Du gør også klogt i at udvikle kompetencer inden for projektledelse og effektivisering af administrative arbejdsgange. Det er nogle af konklusionerne i den store undersøgelse ’Kompetencer til vækst – analyse af den administrative faglighed i fremtiden’, som firmaet New Insight har foretaget på opdrag fra Undervisningsministeriet. Analysen svarer på spørgsmålet:

Hvilke administrative kompetencer kræves i fremtiden? Et af de centrale svar lyder: Innovation. Et andet: Procesoptimering. Et tredje: Projektstyring. Proaktive problemløsere HK’erne har særdeles gode administrative specialistkompetencer. Men i fremtiden skal du kunne mere – både i bredden og dybden. Du skal være specialist inden for dit fagområde, du skal have flere spidskompetencer, og du skal tilegne dig nye brede kompetencer. Din opgave bliver i stigende grad at forberede, styre og kontrollere processen snarere end at udføre selve opgaven, som outsources, centraliseres eller overtages af teknologi. Det vil sige, at det administrative arbejde rykker sig fra rutineopgaver til problemhåndtering. Der vil være efterspørgsel på såkaldte proaktive problemløsere. Altså sekretærer, bogholdere, HRmedarbejdere og it-superbrugere, der er opsøgende, udadvendte og selv tager initiativ til at løse problemer og foreslå nye arbejdsgange, der kan optimere driften og spare tid og penge. ❚

www.hk.dk/stat

13

›

fokus fremtidens fag

Fremtidens administrative Her ser du et udpluk af de typiske administrative specialistroller nu og i fremtiden. Nogle af funktionerne og kompetencerne er gammelkendte, andre er nye. Profilerne er konstrueret med udgangspunkt i rapporten ’Kompetencer til vækst – analyse af den administrative faglighed i fremtiden’, som konsulentbureauet New Insight har udarbejdet. Måske kan du genkende dig selv i en af dem – eller få inspiration til kompetenceudvikling og nyt job?

IT-SUPERBRUGEREN It fylder fortsat meget på det administrative område. It-superbrugeren behersker stort set alle virksomhedens planlægnings- og styringssystemer og er ekspert i Office-pakken, især Excel, Word og Outlook.

Arbejdsopgaverne består også i at formulere databaser eller lave manualer med procedurer for indtastning af data. It-superbrugeren er ikke bare kollegernes støttefunktion ved it-problemer. Han varetager i stigende omfang opdateringer af indhold på hjemmesiden eller intranettet og har kompetencer til vedligeholdelse, drift og opdatering af it-systemer.

Kravene til superbrugeren er flair for at lære fra sig og oplære nye medarbejdere i virksomhedens systemer, kendskab til begrænsninger i systemerne og evne til at identificere og formulere nye behov. Det er også et krav, at it-superbrugeren samarbejder med interne eller eksterne it-specialister.

Forslag til efteruddannelse: Erhvervsakademifaget ’Informationsteknologi i kontekst’ eller diplommodulet ’Webteknologier’

HR-MEDARBEJDEREN NB:

Forslagene til efteruddannelse er kun eksempler. Find flere fag på akademi- og diplomniveau på www.ug.dk. Her kan du også se, hvilke fag der bliver udbudt på dit lokale erhvervsakademi. Tjek også

HK statbladet marts 2013

www.diplomguiden.dk

I tvivl om kompetencer, karriere og uddannelse? Ring til HK/Stats karrieretelefon på 33 30 44 60 mandag mellem 14 og 17 og få en snak om, hvordan netop du kan ruste dig til fremtidens krav.

14

Sagsbehandling er en væsentlig opgave for medarbejdere med ansvar for personaleadministration. HR-medarbejderens opgaver udføres efter fastlagte procedurer, standarder, regler eller arbejdsgange og er i høj grad rutinearbejde.

Arbejdsopgaverne kan fx bestå af journalisering af medarbejderoplysninger, forberedelse og opfølgning på medarbejdersamtaler, kvalitetssikring af kontrakter og indtastning af oplysninger vedrørende sygdom, barsel, personalegoder, til- og fratrædelse, kursus- og efteruddannelsesaktivitet. HR-medarbejderen fungerer ofte som koordinerende led og står også for at udarbejde jobannoncer og indkalde til jobsamtaler og møder. Konkurrencen fra akademikere øges. Kravene til HR-medarbejderen er omhyggelighed og struktur. Arbejdet kræver både sociale og kommunikative kompetencer, fx evnen til at udtrykke empati og tale med forskellige mennesker i forbindelse med ansættelser, afslag og afskedigelse. Sans for skriftlig kommunikation er essentielt ved formulering af jobannoncer og kommunikation til ansøgerfelt. Forslag til efteruddannelse: Erhvervsakademifaget ’Den strategiske HRfunktion’ eller diplommodulet ’Personalejura i den offentlige sektor’

tekst Malene Mølgaard I IllustratIon llustra

HK-profiler INFORMATIONSMEDARBEJDEREN Kommunikation bringes i spil i form af intern kommunikation og information til borgere og presse. Arbejdsopgaverne består af informationssortering ved fx at videresende mails til relevante modtagere og rundsending af information til en bestemt medarbejdergruppe. Administrative medarbejdere er ofte ansvarlige for arbejdspladsens intranet – især i mindre organisationer. Arbejdet består af upload af information, lettere billedbehandling samt formulering af korte informerende tekster om arrangementer, procedurer eller lignende. Kendskab til fremmedsprog er i stigende omfang et krav, fx på universiteterne og i Udenrigsministeriet.

Kravene til informationsmedarbejderen går på at være velinformeret om andre dele af organisationen og at have gode formuleringsevner. Det er også godt at have tjek på Power Point og flair for mundtlig præsentation. Forslag til efteruddannelse: Erhvervsakademifaget ’Kommunikation i praksis’ eller diplomfaget ’Kommunikations- og PR-strategi’ på DMJX

SEKRETÆREN Servicefunktionen hos den administrative sekretær er særdeles vigtig for organisationens kerneopgave, fordi det får kollegernes arbejde til at glide. Den moderne sekretær er serviceminded og samtidig progressiv. Hun spotter kollegernes behov, fører folk sammen, tænker et skridt fremad og bruger sin brede indsigt i organisationen til at foreslå handlinger og løsninger. Hun tager initiativ og ansvar.

Arbejdsopgaverne omfatter fx referat-

ØKONOMIMEDARBEJDEREN

skrivning, postsortering, kalenderstyring samt mødeindkaldelse og koordinering. Sekretæren kan også have en mere udadvendt receptionistfunktion med telefonpasning, omstilling og front office-opgaver. Hun skal hurtigt kunne omstille sig til nye problemstillinger.

Økonomi fylder en stor del i det administrative arbejdsområde – også fremover. Arbejdsfunktionerne omfatter fx lønadministration, budget, indkøb og bogholderi.

Arbejdsopgaverne består i at trække data ud af systemet. Men da hovedparten af opgaverne efterhånden kører automatisk i it-systemerne, bliver økonomimedarbejderens rolle at træde til, når tingene ikke fungerer automatisk. Opgaven bliver at overvåge og kvalitetssikre fx lønkørsler eller fakturering snarere end at udføre dem selv. Det klarer teknikken. Men selvom størstedelen af arbejdet foregår automatisk, indeholder arbejdet også en del manuel indtastning i halvautomatiserede regneark eller tilpassede systemer. Kravene til økonomimedarbejderen er et indgående kendskab til systemerne og talforståelse. Det er en forudsætning, at hun arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og tålmodigt.

Kravene til sekretæren er ordenssans og struktur. Hun har ofte en del opgaver, der kræver talforståelse og kendskab til it-systemer. Kommunikationsevner og sans for at servicere samarbejdspartnere er også nødvendigt. Og sidst, men ikke mindst: Indgående kendskab til organisationens opbygning – og mod til at spille en aktiv og udadvendt rolle. Forslag til efteruddannelse: Erhvervsakademifaget ’Innovative processer’ eller ’Dansk korrekturlæseruddannelse’ ved Danske Sprogseminarer Kilder: rapporten ’Kompetencer til væKst – analyse af den administrative fagligHed i fremtiden’ og faglig Kon-

styring i praksis’ eller diplommodulet ’Økonomisk analyse’

sulent i HK/stat anders bojesen

15

www.hk.dk/stat

Forslag til efteruddannelse: Erhvervsakademifaget ’Økonomi-

fokus fremtidens fag

MIN VIDEREUDDANNELSE: PROJEKTKOORDINATOR

Vi skal være klar til fremtidens opgaver Nina Sander Bech uddanner sig til projektkoordinator for at være parat til nye spændende udfordringer i arbejdslivet – fx fundraising for forskere.

Hvorfor tager du pilotuddannelsen? Det er altid godt at uddanne sig og gøre sig interessant på arbejdsmarkedet. Jeg har længe haft i tankerne at begynde på en længerevarende uddannelse, så dette tilbud kommer på det helt rigtige tidspunkt. Min interesse blev vakt, da jeg læste, at målet med projektkoordinatoruddannelsen er, at økonomimedarbejderen bliver bedre i stand til at håndtere projektporteføljen og supportere den videnskabelige medarbejder i alle økonomiske spørgsmål.

HK statbladet marts februar 2013 2013

Hvad fik du ud af studieturen til Bruxelles? Jeg var imponeret over foredraget med Britta Thomsen (socialdemokratisk EU-parlamentariker, red.). Hun var god til at fortælle om de forskellige processer i EU-parlamentet, som er et meget bureaukratisk sted. Men hvis man begår sig og kender kulturen, er det bestemt ikke umuligt at få indflydelse og projekter igennem. Jeg fik et godt indtryk af den politiske verden, og hvordan man laver ansøgninger til EU.

Nina Sander Bech tager pilotuddannelsen ’projektkoordinator’ på Professionshøjskolen Metropol. Hun er økonomisekretær på Niels Bohr Institutet, 46 år, bor sammen med sin mand og deres to drenge. Hun træner med veninder i et center og løber med kolleger efter arbejde.

16

Hvordan er dit indtryk af uddannelsen? Det er et meget professionelt forløb, og jeg føler mig i trygge hænder. Der dukker mange nye udtryk og tankegange op, og jo længere man kommer ned i materialet, desto mere spændende og udfordrende bliver det. Vi har en underviser, som guider os igennem studiet, og der er lagt indslag ind i form af forskellige foredragsholdere, som kommer med input fra ’den virkelige verden’. Der er en del hjemmearbejde, som vi afprøver i gruppearbejde på kursusdagene.

Hvordan har dit job hidtil udviklet sig? Min stillingsfunktion har ændret sig meget, siden jeg begyndte på instituttet i 2006. Det er vist det, man kalder jobberigelse. Jeg lagde ud med almen kontering og sekretærarbejde i form af mødeindkaldelse, agenda og referatskrivning. I dag har jeg en del ad hoc-opgaver, arbejder i projektgrupper og har faste rutiner omkring lønbudget og driftsregnskab samt kvalitetssikring af diverse rapporter i tæt samarbejde med budgetmedarbejderne på instituttet og på SCIENCE (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, red.). Man ved aldrig, om fremtiden byder på nogle helt nye arbejdsopgaver, eller om man selv tør byde ind på dem. Derfor er det vigtigt at være på forkant med arbejdslivet og få ny viden via kurser og uddannelse. Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden? Jeg er faktisk rigtig glad for mit arbejde, min hverdag og det gode samarbejde med mine kolleger, så umiddelbart har jeg lyst til at blive ved med det, jeg laver nu. Men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at det kan jeg ikke. Der må gerne ske forandringer. Derfor er jeg nu gået i gang med denne uddannelse, og jeg mener bestemt, at det kan give mig blod på tanden til at læse videre. Tiden må vise, hvad jeg kommer til at sidde med i fremtiden, men jeg er da af den overbevisning, at jeg aldrig helt slipper noget med tal.

tekSt cHrISta NIelSeN & NINa SaNder BecH I SaMarBejde Med redaktIoNeN I foto MIkkel øStergaard & larS aarø

MIN VIDEREUDDANNELSE: ADMINISTRATIONSBACHELOR

Forandring skal være vores styrke Christa Nielsen blev professionsbachelor i offentlig administration, fordi hun gerne vil være med til at skabe forandringer i fremtidens offentlige sektor.

Hvad fik dig til at tage en ny uddannelse? Jeg blev sagt op fra mit it-job på grund af en virksomhedsovertagelse. Jeg søgte mange job og fik igen og igen at vide, at jeg havde kompetencerne, men manglede uddannelsesbeviset. Til sidst lykkedes det dog, og jeg var glad. Men så kom krisen, og jeg blev igen sagt op. Hvad skulle jeg så? Jeg var på vej mod de 40, og nu var det tid til at gøre noget ordentligt ved det. Enten skulle jeg fortsætte inden for it eller vælge et helt nyt spor. Hvorfor valgte du administrationsbachelor? Egentlig ville jeg være uddannelsesvejleder. Jeg spurgte i Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvad der skulle til for at arbejde der. De svarede, at de kun ansatte lærere. Jeg havde nu ikke tænkt mig at blive lærer for dét. Under mit forsøg på at blive vejleder, stødte jeg på Professionsbachelor i offentlig administration. Jeg tænkte: ’Hov, den uddannelse handler om alt det, jeg har arbejdet med i det private. Den er udviklet til mig!’ Det, der fangede mig mest, var muligheden for at være med til at gøre en forskel inden for det offentlige. Samtidig var det spændende med en helt ny uddannelse med mulighed for at forme den til fremtidens unge. Fra første færd har jeg siddet i uddannelsesudvalget og været en del af den proces, en ny uddannelse er i. Jeg har også altid ønsket mig at kunne påvirke den offentlige forvaltning. Mange har spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive politiker, men svaret har altid været: ’Nej, jeg vil hellere være med til at ændre den offentlige sektor indefra’.

Hvilke nye faglige kvalifikationer har du fået? En forståelse af kompleksiteten i den offentlige sektor. Viden og værktøjer til problemløsning, udvikling og forandring. Og faglig forståelse af organisationsbegrebet med borgerne i centrum og de professionelle som aktører i forhold til de ydelser, det offentlige skal levere. Jeg har også udviklet min faglighed inden for økonomi, både på mikro- og makroniveau. Derudover: juridiske færdigheder, erfaring inden for evaluering og kvalitetssikring, kommunikative kompetencer, projektledelse, psykologi og endelig innovation som et gennemgående tema. Hvad har uddannelsen givet dig personligt? En større bevidsthed om mine egne styrker og svagheder. Jeg er blevet klogere og mere afklaret. Er parat til at møde forandringer i stedet for at se dem som forstyrrelser. Livet er en lang uddannelse. Jeg har fået flere kompetencer til livets træ. Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden? Mit mål er at være med til at skabe en effektiv og robust offentlig sektor, hvor forandring er en styrke. Hvis der i kommuner, regioner eller i staten er et projekt, en afdeling eller en organisation, som har brug for nytænkning, så er jeg kvinden, der gerne kommer med analyse baseret på forståelse, viden og information, så forandringen implementeres og forankres og fører til en bedre ydelse for borgerne og en bedre arbejdsplads for de professionelle.

christa Nielsen har i januar 2013 afsluttet administrationsbacheloruddannelsen fra VIa Uc i aarhus. tidligere har hun arbejdet med it i den private sektor. Hun er 42 år og bor sammen sin mand, fire børn og mange dyr på en gård ved Herning.

www.hk.dk/stat

17

fokus fremtidens fag

I januar var en flok projektkoordinatorer in spe på studietur til Bruxelles. Alle arbejder til daglig med økonomi på Københavns Universitet. Formålet med turen, som var startskuddet til den nye projektkoordinatoruddannelse, var dels at ryste deltagerne sammen, dels at afmystificere EU. Deltagerne mødte embedsværket, besøgte lobbykontorerne og fik forbindelser.

Foto: Jacob Just madsen

Pilotuddannelse

Projektkoordinator HK statbladet marts 2013

En nyt akademifag klæder HK’ere på til projektadministration. Deltagerne lærer at søge penge til forskning og styre forskningsprojekternes budgetter. 24 økonomimedarbejdere ved Københavns Universitet tager i foråret 2013 et nyoprettet fag på Professionshøjskolen Metropol. Faget er i sig selv en uddannelse i projektstyring og kan indgå som et modul i en akademiuddannelse. Kurset afsluttes med en eksamen og giver 10 ECTS-point. Eksamensopgaven kan være en case eller et reelt projekt, som en deltager søger penge til. Uddannelsen begyndte med en endags-tur til Bruxelles, hvor deltagerne besøgte lobbykontorer og EU-

18

parlamentarikeren Britta Thomsen (S), som tidligere har været ansat i HK og fortsat er engageret i HK’eres kompetenceudvikling. Pilotuddannelsen er udviklet af Metropol i samarbejde med EU-medarbejder ved Niels Bohr Institutet Hans-Jørgen Mogensen, fællestillidsrepræsentant ved KU Ingrid Kryhlmann og ledelsesrepræsentanter fra KU. Den er finansieret af Statens Center for Kompetenceudvikling og KU (som betalte studieturen til Bruxelles).

ILDSJÆLEN BAG PILOTUDDANNELSEN

Sådan undslipper vi grønthøsteren Hans-Jørgen Mogensen er en af drivkræfterne bag den nye projektkoordinator-uddannelse. Uddannelsen er foreløbig et pilotprojekt på Professionshøjskolen Metropol, men Hans-Jørgen håber, at den med tiden vil blive et permanent modul på akademiuddannelserne flere steder i landet. Selv arbejder han med fundraising og administration af forskningsprojekter ved Københavns Universitet. Hans stilling har fungeret som en slags skabelon for pilotuddannelsen.

hans-jørgen mogensen, EU-medarbejder ved Niels Bohr Institutet og initiativtager til en pilotuddannelse, der bygger på hans egen – indtil videre ret usædvanlige – jobfunktion.

tEKst rosA mIDDElBoE I Foto lIsBEth hjort

Hvordan fik du idéen til projektkoordinator-uddannelsen? Når grønthøsteren kommer, er det ofte HK’erne, der bliver prikket. Vores job forsvinder. Jeg tænkte: Hvordan kan vi stoppe det? Det kan vi fx ved at blive kontaktpunktet mellem forskere og bevillingsgivere: EU, private fonde og forskningsråd. Ved at være opdateret på hvor og hvordan man skaffer penge. Som det er nu, får økonomimedarbejderne ved KU først ansvar for forskningsprojekterne, når bevillingerne er givet. Forskerne bliver meget glade, når de hører, at vi kan hjælpe med budget, ansøgninger og hele administrationen af projekter. Idéen var at kopiere mit job til en uddannelse. Hvad kræver det at blive en god projektkoordinator? Man skal have politisk tæft, være god til at sparre og kunne hive information ud af folk, som man skal bruge i ansøgningerne. Charme og sans for netværk er også en genvej til at løse opgaven. Og så skal man naturligvis have flair for økonomi.

Hvad mener du om AC’ernes indtog i administrative stillinger? Der findes et uddannelsesproletariat af AC’ere, der søger administrative stillinger på universitetet. Ikke fordi de vil være her vedvarende, men fordi de skal have noget at skrive på deres CV, indtil de finder en niche inden for deres fag. Vi HK’ere oplærer AC’erne til at bestride vores stillinger, men de bliver her som regel kun et år eller to. Det går ud over kontinuiteten. Hvordan kan HK’erne blive et attraktivt alternativ til AC’erne? Vi skal dygtiggøre os, gerne via akademiuddannelserne eller som bachelorer i administration. Kombineret med vores praktiske tilgang til arbejdsopgaverne kan vi blive forandringsagenter til gavn for vores institutioner og det omgivende samfund. Vi skal tænke stort og handle derefter – go for it!

❚ Læs mere: Vil du have inspiration til, hvordan du kan gøre gode idéer til virkelighed? Hans-Jørgen fortæller om den lange vej fra idéen opstod, til pilotuddannelsen blev en realitet på www.hk.dk/projektkoordinator

19

www.hk.dk/stat

Hvordan ser du HK’ernes roller i fremtiden? Jeg tror, at en uddannelse som denne kan skabe større respekt for vores fag blandt djøf’ere og AC’ere. HK’erne har langt flere kvaliteter, end de andre faggrupper har gjort sig klart. Jeg tror, vi kan skabe nogle spændende stillinger med projektadministration, som kan udvikle og fastholde HK’erne. Hvem vil fyre dem, der skaffer penge og som sidder inde med et personligt netværk og viden? HK’erne er tilmed billigere end andre faggrupper. Man har den indflydelse, som man vil have. Det gælder om at række ud.

Kan uddannelsen bruges andre steder end på universitetet? En professionel projektkoordinator kan fx understøtte iværksættere. Tit er iværksættere og små håndværksmestre ikke så gode til at udvikle en forretningsplan, lægge realistiske budgetter og søge fonde og risikovillig kapital. I kulturlivet er der også brug for hjælp til at søge midler. Og på det sociale område.

›

Sådan får du ...

større værdi på fremtidens arbejdsmarked Den administrative faglighed udgøres af to komponenter: specialistfagligheder og tværgående kernekompetencer. For at blive klar til fremtidens krav, skal du finpudse dine spidskompetencer og skaffe dig nye generelle færdigheder.

Find efter- og videreuddannelse www.ug.dk

Information om voksen-, efter- og videreuddannelse på alle niveauer – fra AMU over akademi og diplom til master. www.au-guiden.dk

Information om videregående voksenuddannelser på erhvervsakademierne. Du kan læse merkonom- og akademifag enten om dagen eller om aftenen. www.phmetropol.dk

Information om uddannelser på akademi- og diplomniveau på Professionshøjskolen Metropol (tidligere Danmarks Forvaltningshøjskole). Metropol udbyder Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration (tidligere: statonom) i København og Aarhus.

HK statbladet marts 2013

www.hk.dk

På MitHK finder du uddannelsescrawleren, hvor du kan søge på efter- og videreuddannelse i dit område. Der er også en oversigt over HK’s kurser. Her ses niveauerne i uddannelsessystemet. For HK’ere med en erhvervsuddannelse vil det være oplagt at tage en akademiuddannelse og måske derpå en diplomuddannelse. Nogle vil også tage en master. En anden mulighed er en professionsbachelor i offentlig administration, som ligeledes giver adgang til en master.

20

www.itu.dk

Information om diplomuddannelser på IT-Universitetet.

1. Udvid dine specialistkompetencer

5. Bidrag til procesinnovation

På erhvervsakademierne og professionshøjskolerne kan du tage enkelte fag på akademi- og diplomniveau eller en hel uddannelse, fx Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, som Metropol udbyder. Kontakt en studievejleder på den institution, du overvejer at studere ved. Der findes også et stort udbud af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) for dig, der ikke er til længere studier, men foretrækker korte kurser uden hjemmearbejde.

HK’erne skal ikke længere alene udføre en proces, men også have fokus på at optimere den. Effektivisering og optimering af arbejdsrutiner kan ske ved at implementere fx Lean, performance management eller andre værktøjer til effektiviserings- og produktivitetsforbedringer på arbejdspladsen. Tag fx et Leankursus.

2. Saml ECTS-point

Forretningsforståelse er et begreb fra det private erhvervsliv, som også er relevant i den moderne stat. Du skal forstå hele organisationens måde at fungere på. Hvad sker der i arbejdsgangen før og efter din, og hvad er relevant for dem, som udfører opgaverne? Du skal forstå flowet i arbejdsprocesserne og se din egen rolle i relation til kolleger og organisationen som helhed.

Korte værktøjskurser er fine, hvis du mangler praktiske færdigheder. Men kompetencegivende uddannelse – altså videreuddannelse, som giver ECTS-point – er ekstra god at have i bagagen. ECTS-pointene giver en sikkerhed for, at uddannelsen er på et vist niveau. Og de sikrer, at du kan bygge videre på din uddannelse, så du til sidst har en hel akademi- eller diplomuddannelse. I sig selv er moduler, der giver ECTS-point, også værdifulde, fordi du kan tage dem med dig, når du søger et nyt job. Det gælder ikke i samme grad for fx interne kurser på arbejdspladsen. ECTS-point er garantien for, at du har taget et substantielt kursus ved en anerkendt uddannelsesinstitution.

3. Tag initiativ

Administrative medarbejdere skal i højere grad kunne definere arbejdsopgaver og fastlægge arbejdsmetoder. Selvledelse bliver mere og mere udbredt. Det stiller krav til selvstændighed, initiativ og ansvar for egen udvikling og trivsel. Under medarbejderudviklingssamtalen skal du sige til din chef: ’Jeg vil gerne bevæge mig i dén retning – og det hænger sammen med organisationens strategi på dén og dén måde’. Du skal vise engagement, og du skal brænde for sagen – men uden at brænde ud. Proaktiv problemløsning betyder, at du uopfordret skal byde ind på opgaver og udfordringer. Du skal selv kunne spotte problemerne og komme med bud på, hvordan de løses.

4. Skaf dig projektkompetencer

Der er en tendens til mere projektarbejde i hele samfundet. Og projektkompetencer er essentielle for administrative medarbejdere. Du kan få roller som projektdeltager, projektassistent, projektkoordinator og projektleder. Det stiller krav til samarbejdsevner, kommunikation og formidling. Det er også vigtigt at kunne arbejde i uforudsigelige processer og medvirke til at definere mål og metoder i arbejdet. Tag eventuelt et kursus i projektstyring eller læs en bog om emnet.

tEKst MalENE Mølgaard & rosa MiddElboE i illustratioN llustra & cHristiaN NyHolM

9 tips til at sparke din værdi i vejret 6. Hav helhedsforståelse

7. Bliv en haj til it

Teknologi får stor indflydelse på det administrative arbejdsområde fremover. Elektronisk sagsbehandling og digital selvbetjening breder sig, og automatiseret dataudveksling vinder frem på flere fronter. Den administrative medarbejder kommer til at fungere som rådgiver og problemløser, når systemerne ikke fungerer. Rust dig til rollen med efteruddannelse og sidemandsoplæring.

8. Vær international

Kommunikation, kulturforståelse og sprogkompetencer bliver endnu vigtigere i den globaliserede fremtid. Betjener du borgere, vil flere have anden etnisk baggrund end dansk; arbejder du på et universitet, vil mange forskere og studerende værre udlændinge, og blandt dine kolleger vil du møde flere indvandrere. Hvad enten det gælder borger-/kundeservice, myndighedsudøvelse eller teamsamarbejde, vil du få brug for kendskab til fremmede kulturer.

9. Lad dit lys skinne

Det er ikke længere nok at passe sit arbejde upåagtet i maskinrummet. Sat på spidsen skal ’den beskedne bogholder i baglokalet’ forvandle sig til en performende frontmedarbejder, som præsenterer sine succeser for chefen og kollegerne. Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe, men stille det i en stage, så det skinner for alle i huset. Med andre ord: Du skal kunne – og turde – fortælle, hvad du bidrager med, og hvilken værdi du skaber. Det handler ikke om pral, men om sund selvbevidsthed og faglig stolthed.

Kilder: Faglig Konsulent i HK/stat anders Bojesen og uddannelses- og arBejdsmarKedspolitisK seKretær i HK/privat Claus agø Hansen

www.hk.dk/stat

21

læsestof Genvej til godt

Hver måned omtaler redaktionen tre bøger, der handler om arbejdsliv i bred forstand. Har du læst en god bog, er du meget velkommen til at tippe os på [email protected].

NEUROPSYKOLOGI

›

Din følsomme hjerne Undrer du dig sommetider over, at nogle mennesker er ukuelige og optimistiske, mens andre let bliver slået ud og har svært ved at komme op på hesten igen, når de møder modgang og nederlag? Ifølge denne bog udspringer vores følelser og reaktionsmønstre fra bestemte strukturer i hjernen. Vi møder og oplever verden forskelligt afhængigt af vores følelsesmæssige stil, som ifølge forfatteren, der er hjerneforsker, er sammensat af forskellige grader af ukuelighed, positivt livssyn, social intuition, selverkendelse, situationsfornemmelse og opmærksomhed. Det glade budskab er: Hvis arv og miljø har udstyret dig med et bekymret livssyn, er det ikke ensbetydende med, at du skal være en hængemule resten af livet. Hjernen er plastisk, og du kan ændre din følelsesmæssige stil, fx med meditation, visualisering og taknemmelighedstræning. Bogen slutter med øvelser i disse ting.

Din hjernes følelsesmæssige liv Richard J. Davidson Borgen 2012 294 sider 299 kroner

For nørder

middelboe

PROJEKTSTYRING

Projektledelse fra A til Å Dette er en lærebog på akademiniveau, som enhver, der arbejder i projekter – som leder, administrator eller medlem af en projektgruppe – kan have glæde af at læse. Du bliver præsenteret for projektets funktion, faser, fordele og faldgruber, og alle elementer i projektledelsens kunst bliver gennemgået på pædagogisk og struktureret vis. Undervejs får du eksempler, metoder, advarsler og gode råd. Bogen veksler mellem det abstrakte niveau (fx organisationsteori og interessentanalyse) og det konkrete plan (fx teamroller og idéudviklingsteknikker). Sproget er klart og koncist. En gennemgående case – et projekt, der skal munde ud i et efteruddannelsesprogram – anskueliggør pointerne. Bogen er overskuelig, fordi den består af mange korte afsnit med tjeklister, modeller, skemaer og opsummeringer.

Projektstyring. Projektledelse i praksis Steen Thorborg Hans Reitzels Forlag 2013 229 sider, illustreret 275 kroner

For projektfolk

middelboe

JOBSØGNING

HK statbladet marts 2013

Få nyt job via netværk Denne bog er skrevet til dig, der er ledig eller drømmer om at skifte job – og som er træt af at drukne i en bunke med 300 ansøgninger til en opslået stilling. I staten skal alle stillinger slås op, men det skader bestemt ikke at kende organisationen, kulturen og en af de ansatte, når du søger job på en offentlig arbejdsplads. Forfatteren, der er topleder, brugte selv ni måneder på intensivt og systematisk netværksarbejde, før han fik et job, som passede (næsten) perfekt til hans ønsker. Det er en opmuntrende bog. Men den lægger ikke skjul på, at jobsøgning via netværk er hårdt arbejde. Det kan være grænseoverskridende, især for introverte personer, men alle kan lære det, bedyrer forfatteren. Bogen er en personlig historie, en samling gode råd og en ’værktøjskasse’, der gør dig i stand til at afklare dine fortrin og præferencer og sætte dit netværksarbejde i system. middelboe

22

Tag stikket hjem. Få dit næste job via netværk Henrik Enegaard Skaanderup Gyldendal Business 2013 195 sider 300 kroner

For jobsøgende

spørgsmål

til månedens meningsmenneske

1. Du har sagt, at HK’erne er ufokuserede i forhold til

?

konkurrencen om fremtidens fag. Hvad mener du med det Min oplevelse af HK’erne er, at de er meget bevidste om, hvilke arbejdsopgaver de har haft i fortiden, men ikke om dem, de kan få og skal nå i fremtiden. Som jeg ser det, mangler de som faggruppe en fælles forståelse af, hvad det er for en niche, de skal tilkæmpe sig. Frem for at det er andre end HK’erne selv, der sætter dagsordenen, vil det være bedst, hvis de selv sætter ord på deres fremtidige fag og giver bud på, hvilke uddannelser og faglige profiler det kræver. Jeg kan sætte en overskrift, men det er jo dem, der sidder med opgaverne, der ved det bedst. Det kræver – udover at de selv er aktive og uddanner sig – at de analyserer sig frem til, hvad behovet er.

2.

Hvis du skulle sætte en overskrift på den administrative HK’ers fremtidige fag, hvordan ville den så lyde Høj specialisering. At man dels er meget vidende om de praktiske processer og dels har indgående kendskab til systemer, og hvordan man drifter dem. Jeg synes, det er oplagt, at HK’erne med baggrund i en stærk specialistviden aktivt byder ind i det gab, der er mellem det klassiske AC-arbejde og den praktiske udvikling og implementering af projekter.

3.

?

Skal HK’erne tage sig af drift og lade akademikerne om udvikling Nej, slet ikke. AC’erne udvikler ud fra et teoretisk perspektiv, en generalisttankegang. Jeg mener, at HK’ernes speciale skal være at udvikle ud fra en praktisk specialistvinkel. For at deltage i udvikling og blive taget alvorligt, skal man kende og beherske sit fag. AC’erne ved noget om processer og styring. HK’erne ved meget om, hvordan hverdagen er skruet sammen. Så bliv specialister i det og vær med til at bære det ind i det fælles arbejde. Den ene gruppe er ikke noget værd uden den anden. Den ene er heller ikke mere værd end den anden.

?

tekst ingelise egeberg i foto mikkel østergaard

6

Hans Jølver larsen, kontorchef i statens administration (tidligere økonomiservicecentret) siden 2009. Han efterspørger, at Hk’erne er proaktive og selv definerer, hvordan deres fag skal se ud i fremtiden.

4.

?

Hvad er det så, HK’erne ikke skal gøre fremover At forsvare de gamle positioner i stedet for at indtage de nye. Hvis man er specialist på en proces, og man ser, at den kan gøres smartere, skal man ikke vente på at blive bedt om at forbedre den. Pas på med for meget ligemageri i forhold til fremtiden. Det nytter ikke – i en misforstået solidaritet – at holde hånden over dem, der ikke kan levere, på bekostning af fagets udvikling. Det er for høj en pris at betale for fællesskabet. Og endelig: Hold op med at se på jer selv som små mus. Der er en unaturlig ydmyghed.

5. Hvor ser du administrationsbachelorerne placeret i ?

din organisation Vi vil gerne have dem i praktik og se, hvad de kan bruges til. De har et potentiale til at kunne løfte produktionen og skabe en bedre sammenhæng mellem niveauerne. Men jeg ser også et problem i, at mange af dem ikke har meget praktisk erfaring. Har de derimod bygget teorien oven på en stor praktisk viden, vil de virkelig stå stærkt.

6.

Dit bedste råd til de statsansatte HK’ere i forhold til at fremtidssikre deres fag Bliv helt bevidste om, hvad jeres fag er. Hvad laver I, hvad er I gode til, og hvad skal I være gode til? Tag de store metabriller på, find jeres niche og gå så benhårdt efter den. Både individuelt og som faggruppe.

?

Om Statens Administration

Officielt formål: ’At bidrage til fortsat fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor og sikre, at der arbejdes målrettet på optimering af de administrative driftsopgaver på tværs i staten’. Blandt opgaverne er administration af løn, SU-lån, erhvervsstøtte og tjenestemandspension. Cirka 380 ansatte. www.hk.dk/stat

23

ajour

LINKEDIN

DEN DANSKE MODEL

Netværk og jobjagt på nettet

FAGBEVÆGELSEN – historisk og aktuelt

Er du på udkig efter nyt job? Og trænger din professionelle profil til en opdatering? Så tjek de mange gode tips til at opbygge og optimere din profil, netværke og finde job via LinkedIn på www.modernejobsoeger.dk

KARRIERE

Netværk giver flere jobskift I tredje kvartal af 2012 har 33 procent af dem, der har fået nyt job inden for det seneste år, fundet det ved at bruge deres netværk, mens det for fem år siden kun var 25 procent. Kilde: danmarKs statistiK

NETVÆRK

Få LinkedIn på dansk Du kan nu skifte sproget på LinkedIn fra engelsk til dansk: Gå ind under Settings > Account > Select your language

FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, har på sin hjemmeside en oversigt over begreber, der er centrale på arbejdsmarkedet. Begreberne præsenteres i korte artikler med definitioner, fakta og historiske oplysninger. Foreløbig kan du blive klogere på disse fænomener:

❚ A-kasser (arbejdsløshedskasser) ❚ Arbejdsfordeling ❚ Arbejdsmarked ❚ Arbejdsmigration ❚ Arbejdsmiljørepræsentant ❚ Arbejdstid ❚ Den danske model ❚ Fagbevægelsen ❚ Fagforening (traditionelle fagforeninger) ❚ Fælleserklæringen af 8. december 1987 ❚ Industrial relations ❚ Løn ❚ Overenskomst ❚ Septemberforliget af 1899 ❚ Trepartssamarbejde Senere i år kommer tekster om flexicurity, gule fagforeninger, forligsinstitutionen, konflikt (herunder strejke, lock-out, blokade m.m.), social dumping, dagpengesystemet, arbejdsret, tillidsrepræsentanter, arbejdsgiverforeninger, arbejdskraftens frie bevægelighed (EU’s indre marked) og opsigelse. www.faos.ku.dk/arbejdsmarkedetsbegreber

OVERENSKOMST

foto steeN timmermaNN

HK statbladet marts 2013

Elever ved ikke meget om OK Elever på statens arbejdspladser har de seneste måneder mødt konsulenter fra HK/Stat, der på arbejdspladsbesøg, skolebesøg og en elevkonference har fortalt, hvad overenskomster er for noget, og hvad de betyder for arbejdslivet. Der har været god grund til at gå i dialog med eleverne, fortæller ungdomskonsulent Nanna Scheuer: »Kun få elever vidste fx, at den 6. ferieuge er et resultat af stædige forhandlinger med arbejdsgiverne. Og kun tre ud af 32 elever på elevkonferencen i Nordjylland vidste, at de selv er med til at af-

24

gøre, om overenskomstresultatet skal godkendes ved en afstemning. Overenskomsten handler blandt andet om løn, ferie, kompetenceudvikling og pension, og det er jo vigtige emner – især for elever, der har et langt arbejdsliv foran sig.« 98 elever har i skrivende stund udfyldt quizzen for elever om overenskomster. Det er stadig mulighed for at deltage på www.hk.dk/stat/okquiz

’ ’

FRISURE

Løsningen ligger i at løse problemet Finansminister Bjarne Corydon i reportage i Politiken med overskriften ’Barske Bjarne på brandslukning i baglandet’

Det er nærmest en fis i en hornlygte Formand for FTF Bente Sorgenfrey om akutjobordningen, udtalt til Politiken

Den skaldede chef udstråler størst autoritet En glat isse udstråler styrke og succes, mens chefer med tyndt hår betragtes som mindre magtfulde i sammenligning med både de skaldede og løvemankerne. Det viser tre eksperimenter fra business-universitetet i Pennsylvania. 344 deltagere fik blandt andet vist billeder af den samme person med og uden hår, og de fleste anså de skaldede udgaver for at udstråle størst autoritet. Kilde: www.business.dK

foto colourbox

Forskellen er… ... at du bliver bedre til at strukturere problemer og finde løsninger

Styrk dine kompetencer inden for administration og forvaltning

og ressourcestyring, digital service og kommunikation. Uddannelsen er modulopbygget, og du kan nøjes med enkelte moduler eller tage hele uddannelsen på ca. tre år.

Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration er en helt ny og fleksibel deltidsuddannelse rettet mod dig, der har en kontor-uddannelse/HHX/STX og arbejder med administration i kommunalt, regionalt eller statsligt regi.

Læs mere på www.phmetropol.dk/aofa

Under uddannelsen lærer du bl.a. om sagsbehandling, projektarbejde, effektiv og innovativ organisation, økonomi

Sidste frist for tilmelding til Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration er 15. maj 2013.

Kompetencegivende efter- og videreuddannelse

Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 2200 København N tlf. 72 48 75 00 www.phmetropol.dk www.hk.dk/stat

25

ajour

’

I har gjort kerneværdien i DSB til ’pålidelighed’ – men det gælder kun togenes punktlighed. foto scaNpix

Når det drejer sig om

EKSEM

medarbejdernes tillid til

Computeren kan give dig

topledelsen, så er ’uberegnelighed’ og ’disrespekt’ noget nærmere de ord, der falder på tungen. Birthe Østergaard Petersen, næstformand i HK Trafik & Jernbane, i forbindelse med de seneste massefyringer

nikkelallergi

En bærbar computer, der er overfladebehandlet med et materiale, som indeholder nikkel, er skyld i, at en kvinde har udviklet allergi. Kvinden fik kløende eksem på håndfladen akkurat dér, hvor hendes hånd hvilede på hendes bærbare computer. Det var nikkelallergi – og synderen var computeren, en MacBook Pro. Det fastslår Videncenter for Allergi, som allergitestede kvinden. Nikkelfrigivelsen var ganske vist inden for lovens rammer, men ikke desto mindre konkluderer videncentret, at computere kan være en overset årsag til nikkelallergi og eksem på hænder. vwww.videncenterforallergi.dk

Bliv en kommaørn!

Fleksibel uddannelse til administrationsbachelor

Intensive minikurser (to timer) i København og Aarhus:

Styrk dine kompetencer og få nye jobmuligheder på 3½ år. Undervisning hver 3. tirsdag plus projektarbejde og it-baseret læring.

Bliv en sproghaj 1 + 2 • Bliv en kommaørn • Bliv en mailørn •

HK statbladet marts 2013

Tilmeld dig nu!

Scan QR-koden, og læs mere om minikurserne

26

Vælg specialisering i beskæftigelsesindsats, skatte- og afgiftssystemet, uddannelses- og erhvervsvejledning, velfærd, økonomi eller HR ucl.dk/administration

HISTORISK

STORKONFLIKT Fra Paul Hammerichs Danmarkskrønike: I 1956 ramtes Danmark af en månedlang storkonflikt. Den 16. marts brød forhandlingerne i Forligsinstitutionen sammen, og arbejdskampen var en kendsgerning. DSF, De Samvirkende Fagforbund (det nuværende LO) krævede arbejdstiden sat ned fra 48 til 44 timer, forhøjelse af timelønnen med 2 kroner, forbedret weekendbetaling og indførelse af sygelønsordning og ulykkesbetaling. Arbejdsgiverne forkastede DSF’s forslag og krævede bortfald af den automatiske dyrtidsregulering. Danmark blev hurtigt lammet af konflikten. Den 31. marts fremlagde forligsmand Dreyer et mæglingsforslag, som blev sendt til afstemning hos de stridende parter. Den 11. april forelå resultatet. Arbejdsgiverne stemte for, mens arbejderne stemte imod. Fredag den 13. april klokken 5 om morgenen ophøjede Folketinget forslaget til lov. 153 stemte for, 8 kommunister og socialdemokraten, smedeformand Hans Rasmussen, stemte imod. Senere på dagen demonstrerede 200.000 på Christiansborg Slotsplads. Om mandagen genoptoges arbejdet, dog ikke af sømændene, som holdt ud endnu 4 uger.

foto scaNpix

Under storkonflikten i 1956 stimlede 200.000 mennesker sammen på Christiansborg Slotsplads, hvor en betjent sagde til journalisten Paul Hammerich: »Her er sgu flere, end da Frederik blev udråbt til konge i ’47.«

Kilde: Paul HammericH: en danmarKsKrøniKe 1945-72.

ONDT I RYGGEN? De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Scan koden, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk og se, hvad I kan gøre på arbejdspladsen. www.hk.dk/stat

27

Her er jobsøgning en fælles sag TEKST MALENE MØLGAARD / FOTO LISBETH HOLTEN

HK statbladet februar 2013

Det kan være ensomt som ledig at sidde alene derhjemme og modtage afslag efter afslag. Sådan er det ikke i netværket Powerjobsøgerne, hvor jobjagten foregår med lige dele power og professionel pingpong. Her er opture og nedture noget, man er sammen om.

28

I

tirsdags var der fire, der fik job. Her to dage efter er luften stadig tyk af begejstring i lokalet i Ballerup, hvor hovedstadsafdelingen af Powerjobsøgerne holder til. For de tilbageværende ”kolleger” i jobsøgningsnetværket giver det håb, når nogen stempler ud af arbejdsløshedskøen og ind på arbejdsmarkedet igen. Et håb, som de ikke i nær det samme omfang havde oplevet, hvis de havde siddet derhjemme foran pc’en og søgt job alene. - Vi får så meget positiv energi her, og det gør en stor forskel frem for at ligge derhjemme på sofaen, siger Lise Bonde, der har været ledig i 11 måneder og for tiden har tjansen som leder af lokalafdelingen i nonprofitnetværket – altså indtil hun forhåbentlig snart finder et job. Denne torsdag formiddag er der ”fri networking” blandt medlemmerne, inden der er foredrag. De sidder ved borde placeret i hesteskoform og snakker så højlydt, at det efterhånden bliver nødvendigt at hæve stemmerne for at overdøve hinanden. De fleste har bærbare computere foran sig og taster eller taler med hinanden hen over skærmene. Mange har skærmbilledet slået op på LinkedIn, som alle skal have oprettet en profil på – og som flere har fået job igennem. Nogle tjekker mail og skriver på ansøgninger, mens de peger på hinandens skærme eller smilende diskuterer med sidemanden.

›

Powerjobsøgerne er et netværk af ledige inden for alle faggrupper. Her hjælper alle hinanden med alt fra ansøgninger til LinkedIn, kontakt til virksomheder og forberedelse til samtaler. Og ikke mindst er netværkstankegangen vigtig, så alle holder øjne og ører åbne efter ledige stillinger til hinanden.

www.hk.dk/stat

29

›

LISE BONDE, LEDIG 2 MÅNEDER ”Det er fedt at have noget at tage ud til og få råd og vejledning og foredrag, hvor vi hører om fx stress eller sociale medier, og hvad vi kan bruge det til. Det er små ting, som kan give enorm styrke. Vi har ikke kontrol lige nu med den her uvished, men vi kan i hvert fald prøve at gøre hverdagen dejlig, god og inspirerende. Det er dejligt at have noget at se frem til og køre af sted til.”

HK statbladet februar 2013

ANNE-DORTHE G. RASMUSSEN, LEDIG 1 ÅR ”Når man starter med at være ledig, så sidder man meget alene og tænker: Der er ikke andre end mig. Men så kommer man herud og finder ud af, at der er andre, og at de er hjælpsomme og i samme båd. Det er rart. Man mangler jo det sociale fra en arbejdsplads, og det får man her. Det er lige så vigtigt som at skrive ansøgninger.”

30

Som regel er det professionelle oplægsholdere, der tilbyder sig uden betaling. Men i dag er det en af netværkets egne ledige medlemmer, der er uddannet i virksomhedsledelse, som skal holde oplæg om at lave en forretningsplan for sin jobsøgning. Mens han står ved sin power point-præsentation, tager en sirene udenfor alles opmærksomhed. - Nu kommer de efter os, spøger han. En mand blandt de omtrent 30 tilhørere kommenterer tørt: ”Det er akutpakken,” hvilket får lokalet til at klukke af grin. Stemningen er glad, pjattet og let. Det skinner ikke igennem, at dagpengerettens udløb nærmer sig med faretruende hastighed for nogle, mens andre er påvirkede af ledighedsstress eller utallige afslag. Det her er jobsøgning med power. - Det er fedt at have noget at tage af sted til og få råd og vejledning og foredrag om alt fra sociale medier til stress. Her er jeg ikke alene. Der er en enorm styrke i at fornemme, at vi sidder med så mange kompetencer, og det er fedt at høre, hvad andre gør, siger Anne-Dorthe G. Rasmussen, der er kontorassistent og har været ledig et par måneder. - Det er hårdt, når der kommer afslag, og nogle gange kan man jo godt være låst fast eller have dumme dage. Der synes jeg, vi er gode til at opmuntre hinanden. Det er dejligt at køre herfra og have fået brugt sig selv og sit hoved. Det er ligesom at være på arbejde. Når jeg kommer hjem, er jeg drænet og træt – men på den fede måde, smiler hun. Elevatortale og LinkedIn Alle bærer navneskilte og har en opgave fx med administration eller events i foreningen, der er nonprofit. De 10 månedlige kontingentkroner går til kaffekassen, mens lokalerne udlånes af Ballerup kommune. Alle skal deltage i salgsarbejdet og kaste sig ud i at ringe til virksomheder og fortælle om netværket. Det har været noget af en grænseoverskridende oplevelse for Beth Thordal, som har været ledig i et års tid. - Jeg har lært at komme ud af min komfortzone ved at ringe til virksomheder og sælge os. Når man så er færdig, så præsenterer man sig med sit navn igen, hvis de har lyst at gå ind på vores hjemmeside og se, hvad det var for en, de talte med. Det er også en anden måde at søge job på, fortæller Beth Thordal, som også flittigt øver sin elevatortale til netværksmøderne. - Vi øver tit elevatortalen, hvor vi lærer at præsentere os selv over for hinanden. Hun har arbejdet som kontorassistent, sekretær, kundeservicemedarbejder og receptionist siden 1976 og betegner sig som ’blæksprutte’. - Man skulle tro, at det var nemt at få arbejde, men der er

BETH THORDAL, LEDIG 11 MÅNEDER ”Vi får udviklet rigtig mange kompetencer. Jeg var ikke særlig glad for at stå og tale foran mange mennesker før. Men nu synes jeg, det er sjovt og vil gerne udvikle mig endnu mere. Man finder ud af, at det kan jeg også. Her er vi gode ved hinanden, vi anerkender hinanden, vi respekterer hinanden. Man får så meget energi af at være med.

NETVÆRK GIVER JOB Hver tredje dansker, der er startet i deres nuværende job inden for det sidste år, fandt jobbet gennem deres netværk, mens under 10 procent fandt deres job gennem kommunen, a-kassen eller jobcentret. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

mange blæksprutter, og derfor er vi mange om de samme job. Vi kan mere eller mindre det samme, erkender hun. Modsat flertallet i netværket havde Beth Thordal en profil på LinkedIn, inden hun begyndte at komme her. Men fordi fokus er så stort på tjenesten, er hun nu inde og tjekke sin profil en til to gange om dagen og følger med i grupper og blogs via tjenesten. - Man kommer altid hjem med et eller andet. Hvis du ikke har noget netværk, når du kommer her, så går der ikke ret lang tid, så har du et. Vi linker til hinanden. Det giver sparring, netværk og oplysninger. Jeg synes, det er sjovt, siger hun og fortæller om den allervigtigste gevinst ved at komme i netværket: - Da jeg startede i maj sidste år var 173 herfra kommet i arbejde. Nu er det over 300. Det kan altså godt lade sig gøre. Det giver motivation. Man skal bare blive ved. Bliver klare i spyttet Både under foredraget og den almindelige networking er der telefoner, der brummer eller ringer. Her må mobiltelefoner gerne være tændt. Det kunne jo være et job! Lise Bonde, der har været leder af hovedstadsafdelingen af Powerjobsøgerne et par måneder, har hængt i røret det meste af formiddagen. Der er meget, der skal koordineres og en jobsamtale, der skal følges op på. - For mange er det grænseoverskridende at ringe op til en virksomhed og præsentere sig og fortælle om Powerjobsøgerne. Men det rykker virkelig, og dem, der bliver gode til det, ryger i job rigtig hurtigt. Det giver selvtillid, de bliver gode til at sælge sig selv og bliver klare i spyttet om, hvad de gerne vil, siger Lise Bonde, der har baggrund som chefsekretær. - Jeg har læst om en lektor i arbejdspsykologi, der mener, at arbejdsløshed ikke bør være noget, vi står med alene. Det er bare så rigtigt. Hvis vi skal gøre os kloge på, hvordan vi sælger os selv på telefonen eller til en samtale, så lærer vi ikke ret meget alene. Her kan vi sparre med mindst 27 forskellige hver gang. Det handler om, at hvis man lærer hinanden at kende, så kan man anbefale hinanden. Hvis man ser et job, så kan man sige: var det ikke noget for dig? Der er så mange muligheder ved at være sammen, siger Lise Bonde. Faktisk skaffede hun fast arbejde til den tidligere formand for netværket, da hun så en jobannonce på LinkedIn, der matchede hans profil og kompetencer som kantineleder. Hun skyndte sig at skrive til arbejdsgiveren, at hun vidste lige præcis, hvem han skulle ansætte. Og det gjorde han så. ❚

JOBSØGNINGSNETVÆRK FOR LEDIGE

31

www.hk.dk/stat

Powerjobsøgerne – landsdækkende netværk for alle brancher GetAhead.dk – for civiløkonomer og lignende Senior Erhverv – for jobsøgende over 50 år Aktiveledige.dk – internetbaseret netværk JobsøgerNord – netværk for jobsøgende i Nordjylland

Under krisen er arbejdsmarkedet blevet mindre rummeligt. Antallet af sager, hvor folk bliver fyret i strid med ligebehandlingsloven og loven om forskelsbehandling, er steget. TEKST RANI BECH / ILLUSTRATION RASMUS JUUL PEDERSEN

HK statbladet februar 2013

N

år der skal ansættes folk, kigger arbejdsgiverne efter eget udsagn kun på kompetencer. Men når der skal fyres, er det ikke altid kompetencerne, der er i højsædet. Man kan være for tyk, for gammel, have en dårlig vane eller på anden vis falde lidt uden for en norm, der i første omgang er sat alene ud fra arbejdsgivernes smag og opfattelse. - Vi oplever en helt klar stigning i sager, hvor folk bliver fyret af uretmæssige grunde. Ofte lægger arbejdsgiveren ikke engang skjul på det. Vi har for eksempel sager, hvor medarbejdere er blevet afskedigede, fordi de ikke kunne eller ville tabe sig på trods af, at det ikke havde en betydning for udførelsen af arbejdet, fortæller jurist i HK Jeanette Hahnemann. Fyringerne er i sagens natur både usaglige og ulovlige. Ofte bunder den manglende rummelighed i fordomme. - Der var en sag med et medlem med indvandrerbaggrund, der blev fyret, fordi arbejdsgiveren ikke mente, at han talte godt nok dansk. Men egentlig talte han blot jysk, siger Jeanette Hahnemann. Vi mister alle noget Når der ikke er plads til fleksjobbere, se-

32

Må vi lige have lov at være her?

niorer eller folk med en sygdomsperiode, går arbejdspladsen også glip af viden, kompetencer og erfaring. - Man mister noget, fordi den viden, som medarbejderen besidder, også hældes ud. Som arbejdsgiver skal man ikke kigge på køn, størrelse eller lignende. Det må være arbejdsgiverens vigtigste formål at se på, hvilke kompetencer der er brug for. Det er det, vi tvinger dem til, når vi går ud og lægger sag an, siger Jeanette Hahnemann. Det er ikke kun antallet af sager, der tyder på, at tolerancen er blevet mindre. Jeanette Hahnemann har også bemærket forandringerne i arbejdskulturen gennem tiden. - I mine første sager om stress, støttede man hinanden. Dengang handlede det om samarbejde. Jo bedre samarbejde, der var mellem medarbejderne, des bedre var det for virksomheden. Det har ændret sig. Det er derfor, vi fører så mange retssager om det. Hvis vi skal væk fra de mange retssager, kræver det, at man står sammen på arbejdspladsen. Vi er alle forskellige. Det er det, der gør, at vi er mennesker og ikke maskiner. Vi kan alle blive prikket af usaglige årsager. Hvis det sker for en selv, ville vi også hver især ønske, at andre ville støtte os, siger hun. ❚

Fakta om diskrimination i HK

❚ Antallet af sager om alder er steget fra 1 sag i 2005 til 17 sager i 2011.

❚ Antallet af sager om handicap er steget fra 6 i 2005 til 27 i 2011.

❚ Antallet af sager om overvægt er relativt nye og skønnes at være på mindst 50 om året. KILDE: JURIDISK KOMPETENCECENTER I HK.

Hjælp din kollega

Hvis du oplever forskelsbehandling på din arbejdsplads, skal du kontakte HK for at få hjælp. Du kan sagtens tage sagen op, selv om den uretfærdige behandling ikke er gået ud over dig selv. Hvis man som kollega finder ud af noget, der ikke er i orden, er man beskyttet af loven. Ved at gribe ind over for uretfærdighederne er du også med til at sikre, at det ikke næste gang er dig selv eller en kollega endnu tættere på dig, der står i skudlinjen.

›

www.hk.dk/stat

33

›

Vækst kræver

mangfoldighed

Virksomhederne kan være bange for at stille nye krav til lederne. Derfor bliver det ofte medarbejdere, der skiller sig ud i forhold til nedsat arbejdsevne, etnicitet eller sygdom, der ryger ud. Det kommer til at gå ud over virksomhedernes vækst på den lange bane, mener CSR-chef i TRYG Birgitte Kofod Olsen. TEKST RANI BECH

’

U

nder højkonjunkturen var der også højt til loftet på de fleste arbejdspladser. Der skulle være plads til alle, fordi der var brug for alle. Da graferne begyndte at dale, skete det samme med tolerancen. Birgitte Kofod Olsen, der blev kåret som årets

I krisetider kan medarbejderne føle sig utrygge, og så kan de være hurtige til at pege på dem, der er svagere end dem selv for at undgå selv at ryge ud. CSR-chef i TRYG Birgitte Kofod Olsen

Fællesskabet er forsvundet

HK statbladet februar 2013

Det er bedre, at det er dig end mig, der ryger i den næste fyringsrunde. Tanken bliver måske ikke udtalt, men den er der. Og den er med til at gøre arbejdsmarkedet mindre rummeligt. En af de ting, der bliver tydeligere under krisen, er, at vi prioriterer os selv og den virksomhed, vi arbejder for i stedet for fællesskabet med kollegerne. - Vi er blevet mere tilbøjelige til at acceptere, at en kollega bliver fyret. Vi går ikke længere i brechen for dem, som man gjorde tidligere, siger Ole Gunni Busck, lektor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet og bidragsyder til et forskningsprojekt om arbejdsmiljø for indvandrere på arbejdspladsen for Nordisk Ministerråd. En af forklaringerne på den udvikling skal ifølge ham findes i virksomhedernes udbredte brug af værdibaseret ledelse. Det går ud på at skabe en fælles forståelse blandt medarbejderne for virksomhedens situation. - Dermed har medarbejderne overtaget virksomhedens værdier og interesser. Det har skabt en kultur, hvor hver enkelt selv har ansvar for sin egen karriere. Når vi kæmper hver for sig for at opnå egne personlige resultater, er det svært at undgå, at det sker på bekostning af kollegerne. Det er med til at gøre arbejdspladsen mindre rummelig, siger han. Ord som solidaritet, fællesskab og kollektivitet kan virke lidt støvede efter at have været gemt væk i lang tid. Ifølge Ole Gunni Busck findes der stadig arbejdspladser, hvor disse værdier holdes i hævd. Der kan man se, at de kan være befordrende for trivslen og arbejdsmiljøet. ❚

34

erhvervskvinde i 2012 af netværket erhvervskvinder og er CSR-chef i TRYG, mener, at det ikke kun går ud over dem, der bliver set skævt til. - Hvis medarbejderne føler, at der bliver kigget på dem, fordi de er lidt overvægtige, ryger, har et handicap eller er i en situation, hvor de ikke kan arbejde i lige så mange timer som tidligere, går det ud over deres trivsel og deres præstation. Og hvis de øvrige medarbejdere oplever, at først ryger de gamle, og så ryger de tykke, begynder de at spekulere på, hvornår turen kommer til dem, siger hun. Birgitte Kofod Olsen forstår godt tankegangen og de mekanismer, der gør, at det er dem, der skiller sig ud, der først bliver peget på. - I krisetider kan medarbejderne føle sig utrygge, og så kan de være hurtige til at pege på dem, der er svagere end dem selv for at undgå selv at ryge ud. Som virksomhed kan man også være tilbøjelig til at vælge den lette løsning. Det stiller nogle andre krav til ledelsen at have to medarbejdere i stedet for en, og med mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen opstår der også nogle nye konflikter, der skal løses, siger Birgitte Kofod Olsen. Fordommene skal ud – ikke medarbejderne Til gengæld betaler det sig at tage hånd om problemerne i stedet for at undgå dem. - Der er en tendens til at tænke, at medarbejdere på nedsat tid ikke leverer lige så meget som andre. Men min oplevelse er, at dem på nedsat tid leverer rigtig meget i de arbejdstimer, de er der. Man kan også tro, at overvægtige har mere sygefravær end andre, men det er en fordom, man handler ud fra. Det gavner ingen. Tværtimod er det en fordel at reflektere sin kundegruppe. Når kunderne kan identificere sig med vores medarbejdere, oplever de, at de får en bedre service. Det gælder også, når vi taler om generel vækst for Danmark. For at komme ind på nye markeder skal vi have fat i medarbejdere med forskellige historier og baggrunde, og som er forskellige typer. Det nytter ikke, at de mennesker, der er på arbejdsmarkedet, er alt for ensartede, siger Birgitte Kofod Olsen. ❚

7 ud af 10 finder en billigere bilforsikring hos Alka ... faktisk find 9 ud af 10 HK er ’er billigere bilfor e en sikring hos Alka

Vi sætter en Guldvask på højkant!

35

www.hk.dk/stat

Som medlem af HK får du 10% rabat og undersøgelser viser, at det faktisk er 9 ud af 10 HK’ere, der kan få en billigere bilforsikring hos Alka. Hvis vi ikke er billigere, så giver vi dig en gratis Guldvask hos Q8 inkl. kaffe. Lav et pristjek på alka.dk - det tager bare 2 minutter - eller ring 70 12 14 16.

JURIDISK HJÆLP:

HK statbladet februar 2013

HK tager regningen

’

Da HK i foråret spurgte 23.000 medlemmer om, hvad de synes om HK, var der især et område, der fik HK’s analysefolk til at spærre øjnene op. De medlemmer, der kender til og har haft brug for HK’s rådgivning fx i sager om dårlig behandling på arbejdspladsen, er helt ualmindelig godt tilfredse med den hjælp, de har fået af deres afdeling og HK’s jurister. Hvis du som medlem mener, du er blevet snydt eller på anden måde dårligt behandlet, så bør du kontakte din afdeling, som kan vurdere sagen. Ofte kan problemerne løses i mindelighed. Men andre gange kan det kræve, at HK rykker ud med juridisk hjælp og advokater. - Vi har en politik om, at enhver berettiget tvivl skal komme medlemmet til gode. Synes vi, medlemmet er blevet behandlet urimeligt, og kan vi se, der er en mulighed for at vinde en sag, så tager vi den, fortæller Hugh Child fra HK’s juridiske kompetencecenter. - Vi er meget konsekvente med at rejse sagerne. Langt de fleste sager bliver løst ved forlig med arbejdsgiverne, så vi ikke behøver gå i retten med dem. Men er det nødvendigt at gå i retten, så gør vi det, siger Hugh Child. Hvis man som privatperson skal føre en sag fx om uberettiget fyring, vil man typisk få en godtgørelse, der ikke er stor nok til at betale omkostningerne ved at føre sagen.

Hvad koster det egentlig at få en advokat til at føre en sag for uberettiget fyring? Svaret er, at det kan koste bunker af penge. Men ikke, når du er medlem af HK. TEKST LONE SØE

- Gevinsten kan hurtigt forsvinde til advokatregninger for at føre sagen. Og taber man sagen, står man alene tilbage med regningen. Er man rigtig uheldig, kan man ende med at tabe penge på at føre sagen. Når vi fører sager for medlemmerne, så tager vi regningen, og medlemmet får hele det tilkendte beløb, siger Hugh Child. Langt de fleste af de sager, HK fører for medlemmerne, handler om, at sikre medlemmerne de penge, de har ret til. Det kan være sager om forkert løn, manglende indbetaling af feriepenge eller manglende pension. Herefter kommer sager om krænkelser af medlemmernes rettigheder. Det kan være problemer med ansættelseskontrakter, afskedigelser på forkert grundlag eller gentagne forlængelser af ansættelsesforhold uden fastansættelse. En tredje type sager er dem, hvor HK gerne vil ændre på nogle forhold, som kan berøre mange medlemmer, men hvor retspraksis måske ikke er helt klar. I de tilfælde prioriterer HK at gå hele vejen i retssystemet. - Lige nu har vi to sager om handicappedes rettigheder til bedømmelse ved EU-domstolen. Målet er at sikre handicappede bedre beskyttelse i ansættelsen, så de ikke bliver fyret på grund af deres handicap, forklarer Hugh Child. Det er tidligere lykkedes HK at få fastslået rettigheder, som har haft stor betydning for medlemmerne. Det gælder blandt andet ret til løn under graviditetsbetinget sygdom. ❚

Langt de fleste sager bliver løst ved forlig med arbejdsgiverne, så vi ikke behøver gå i retten med dem. Men er det nødvendigt at gå i retten, så gør vi det.” Hugh Child, HK’s juridiske kompetencecenter

36

tekst hans lauring

App

anmeldelsen

’Facebook’ for organisationer Forestil dig et lukket og sikkert Facebook, hvor du og dine kolleger kan kommunikere og samarbejde, sende beskeder og dele filer. Alt det og mere til kan Yammer. Yammer er ikke en applikation, du bare installerer og går i gang med at bruge. Yammer kræver, at du overtaler dine kolleger og helst også chefen. Yammer er nemlig et socialt netværk, som vi kender det fra Facebook og er derfor ikke meget bevendt, hvis ingen andre bruger det. Det særlige ved Yammer er, at det er dit eller din organisations sociale netværk, beregnet på sikkert og i en lukket kreds at give dig et væld af funktioner til at samarbejde og diskutere opgaver. Når Yammer er installeret, tillader det kun andre brugere fra samme domæne at koble sig gratis på netværket. Det vil sige, at det er designet til en virksomhed eller en organisation. Der er muligheder for at dele visse ting med folk udenfor, men selve netværket er begrænset til medlemmer med samme endelse på deres e-mailadresser. Yammer giver et væld af muligheder for at

kommunikere med dem, man arbejder sammen med. Man kan lave statusopdateringer, dele nyheder, sende beskeder til specifikke personer eller grupper og en hel masse andet. Det er hurtigt at dele idéer og information, og vigtige samtaler og beslutninger bliver ikke gemt i de enkelte deltageres indbakke, men er tilgængelige for alle i Yammer. Mulighederne er langt flere, end vi kan gennemgå her. Yammer har også en såkaldt åben API, der betyder, at andre udviklere kan lave programmer/ applikationer, der samarbejder med Yammer. Så savner du en funktion, kan du tjekke, om den findes som ekstra app. Det siger noget om Yammers styrke, at Microsoft sidste år købte firmaet bag for 1,2 mia dollars. Og mon ikke Yammer med tiden kommer til at samarbejde endnu mere med Microsofts andre programmer? ❚

Hvad er Yammer god til? ❚ Samarbejde på tværs af platform ❚ Samarbejde over afstand ❚ Nem kommunikation og deling

er der ulemper?

❚ Kan virke overvældende ❚ Avancerede funktioner kræver

abonnement Navn: Yammer Pris: Gratis, men avancerede admini-

stratorfunktioner har en månedlig pris Virker til: iPhone, Android, Windows Phone, Blackberry, pc og Mac www.yammer.com

FLYT TRYGT VELFÆRDEN HJEM TIL BORGERNE VI TAGER HÅND OM DINE VELFÆRDSLØSNINGER FRA A TIL Z Med daglig distribution i alle hjørner af landet og specialuddannet personale, kan Post Danmark nu bringe dine kommunale velfærdsydelser helt hjem til den enkelte borger.

Når behandlingen er færdig, henter vi udstyret igen og gør det klar til den næste borger. Det hele tager de velkendte røde uniformer sig af. Det skaber tryghed ude hos borgerne – og for dig.

Vi klargør og pakker velfærdsteknologisk udstyr efter ordre, vi sætter det op og hjælper hver enkelt borger sikkert i gang.

Læs mere om Post Danmark Velfærdsdistribution og se, hvem vi allerede hjælper, på postdanmark.dk/velfaerd

05/10/12 13.32

37

www.hk.dk/stat

4778_PostDK_Telemedicin_Annonce_183x116mm_SG.indd 1

”HK gav os troen på, at det kunne lade sig gøre.” Rasmus Larsen

Overenskomst med krummer i Rasmus Larsen og de andre butiksansatte i Meyers Bagerier i København har med hjælp fra HK Handel fået en overenskomst. Nu kan de holde pauser, vælge en tillidsrepræsentant og også se det på lønsedlen, når de har arbejdet på skæve tidspunkter. Læs mere på mithk.dk

HK statbladet februar 2013

›››

BRUG DIN FAGFORENING! 38

AF KIM SIMONSEN. FORBUNDSFORMAND HK/DANMARK

kims klumme

’

Vi vil arbejde benhårdt for, at pengene skal bruges til at forbedre faglærtes kompetencer.

Ja tak til mere uddannelse faglærte, skal have muligheden for at løfte jer til et videregående niveau. Og uddannelserne skal kunne gennemføres, selv om man er i arbejde. Det kan være svært at overskue at fuldføre en videreuddannelse, når man sidder med fuldtidsarbejde og en travl hverdag – men til jer skal der være deltidsuddannelser. Og så skal milliarden bruges, så uddannelse koster færre penge for den enkelte. Én ting er, at det kan være svært at afsætte tid til en videreuddannelse eller en efteruddannelse, der flytter kompetencer. Noget andet er at få råd til at lægge 50.000-60.000 kroner for at uddanne sig. Det er alt for dyrt. Så prisen skal ned. Og så skal det naturligvis også være muligt for ufaglærte at få en uddannelse – dét, vi i HK kalder for ”det dobbelte uddannelsesløft”. Ufaglærte skal løftes op til at blive faglærte. Faglærte skal løftes til videregående. Alt dette er ikke noget, der sker i dag. Eller i morgen. Men nu er der afsat en milliard, og det er en begyndelse. HK’erne har altid fulgt med tiden og udviklingen, og det er HK’s opgave og pligt at sørge for, at det fortsætter sådan. I HK’s fag sker det bedst gennem uddannelse. Og derfor vil det være vores opgave nummer ét. ❚

39

www.hk.dk/stat

Selskabsskatten skal lettes. Og det samme skal afgifterne. I slutningen af februar fremlagde regeringen en såkaldt konkurrence- og vækstpakke, der skal hjælpe de danske virksomheder til at blive konkurrencedygtige og dermed give flere job og få beskæftigelsen tilbage på ret kurs. Og i den forbindelse blev der talt meget om skatteog afgiftslettelser. Det kan man jo mene om, hvad man vil. I HK tror vi på, at afgiftslettelser skaber job, mens vi er noget mere forbeholdne over for, om selskabsskattelettelser skaber job. Men der blev ikke talt meget om, at konkurrenceog vækstpakken også indeholder en pose penge til uddannelse. En ret velvoksen pose penge, faktisk. Én milliard, for at være helt præcis. Og HK er blandt dem, der skal være med til at bestemme, hvordan de penge skal bruges: Arbejdsmarkedets parter sidder med ved bordet, når pengene skal gives ud. Og når vi skal sidde med ved bordet, så vil det naturligvis være jer, medlemmerne af HK, som vi vil have i tankerne. Vi vil arbejde benhårdt for, at pengene skal bruges til at forbedre faglærtes kompetencer. Alle I, der er

LÆSERBREV

Hvorfor skal vi

finansiere ferierejser?

Et medlem af HK/Stat har sendt redaktionen denne kommentar til Annette Ryborg, som var på bagsiden af HK Statbladet nummer 1, 2013, fordi hun havde vundet en rejse i LO’s kampagne ’Er du OK?’ Tillykke med rejsen til Malta. Du blev rasende over at se Luksusfældens eksperter anbefale at melde sig ud af fagforeningen og kun stå i a-kassen. Nu er jeg ikke på Facebook, så jeg kan ikke deltage i konkurrencen. Det er jeg nok ikke den eneste, der ikke er. Det går fint med at leve uden. Det var måske en idé at sænke kontingentet i stedet for, at medlemmerne skal finansiere ferierejser. Der er næsten igen grænser for, hvad der findes på. Er tanken at få flere medlemmer? Min tanke er, at det måske har den modsatte effekt. Med venlig hilsen Hanna Andersen, overassistent, Sæby

SVAR Kære Hanna Det er også muligt at deltage i OK-konkurrencen via hjemmesiden www.erduok.dk. Der bliver udloddet en rejse fem gange mere i år, så du har stadig chancen. Du spørger, om vi ikke burde sænke kontingentet i stedet for at udlodde præmier. Målet med kampagnen er at oplyse om, hvad man får ud af at have en overenskomst, og hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening. Det er der nemlig rigtig mange danskere, der ikke ved. Konkurrencer med præmier er en relativt billig og effektiv måde at sprede budskabet på via Facebook, så derfor har vi valgt det. Med venlig hilsen Gert Skov, faglig sekretær i HK/Danmark

Tjek din Ok-viden Det er stadig muligt at teste sin viden om arbejds- og lønvilkår og deltage i lodtrækningen om en rejse på www.erduok.dk

Fakta om ’Er du OK?’ ❚ Fagforbundene i FTF og LO står bag oplysnings-

kampagnen, som løber over de næste tre år med radioreklamer, annoncer, foldere, hjemmeside, Facebook og debatmøder. ❚ Kampagnen er især henvendt til unge mennesker,

der typisk ikke har så stor viden om arbejdsmarkedet, fagforeninger og overenskomster. ❚ Hver anden måned trækkes lod om en ferierejse

blandt deltagerne i OK-testen, der foregår på kampagnesitet www.erduok.dk. Feriecentret på Malta har – naturligvis – overenskomst.