4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND

8/2006

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND

GENBRUG: EN BYGNINGSKULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND NORWAY SAYS: KREATIVT DESIGN OG COOL BUSINESS

K94468_OMSLAG_0806.indd 3

09/10/06 13:06:43

7HA?J;AJ;HD;IH D B B : G = J H :

g `  ', Snit, 1:100

ckin Kim Dir

ck-Holm

feld

Somme

rhuset

FOTO L : POU -ERIK

Strand ved Hostrup og Tommy Sommerhus Kathrine Bisgaard dstudio v. Anna Arkitekt: Colorclou

Bruun Bruun Bygherre : Familien 2004 Opførelse sår: m2 Grundare al: 2400 63 m2 Bebygget areal: kr 2: Pris pr m 12.000 Høyer Mikkelsen Foto: Helene ge. mobile skillevæg afgrænse s med områder kan en udvendig Husets åbne t tømmer med er norsk ubehandle e vægge og Konstrukt ionen . De indvendig i olieret cedertræ plankebek lædning med tagpap. Taget er belagt med fyrretræ. gulve er beklædt

SOM

MER

HUSE

T

skaber hele facaden. Det r terrassen langs Taget overdække af rummene. helt ind i bunden så solen ikke når

ER

FRITIDSH

40

10

SOM

MER

HUSE

læ for regn, og skygger

11

SKRIV

dsjælhus i Nor , sommer trafikken ilier med e fast i at sidd normalfam i et ekko weekend nhavnske tte sig at købe kend efter at bosæ et mig, g i wee ing. et par dage tit undr rudstykn finde beha n, for i Det har ed kan s landmåle r den ande Odsherr bevidstlø fire time land eller hus i en vej og bedre de ene det i ggen r den Et fritli det hed fire time mer fra: et', som man kom et på land af det, . rede 'ligg alligevel privilege tummel, Og så byens har de l, der fjernt fra n igennem det idea elig idyl, Historie ere, men landskab inettes u læng fred og ab. ie Anto ke endn rlivet i borgersk ja, mås ge til Mar landligge føre et e kejsere, tråde tilba kunne Ideen om dence romersk trækker de et r, deka til -tall ets bt) natu tilbage t i hoff af 1900 af rækker neskeska ndelsen ame mid eder. En (men men et i begy hvor Mad k, eligh s, dyrk emm blev romantis i Versaille erne bekv med en 1792 –95. ke have alle mod indelse , bygget romantis ig forb og med på Møn e liv – ret i i oprindel Liselund cemente , uspolered hyrdeliv tanke er erbørn blev det rene denne re borg af på tre t høje nter mun varia urbillede som det naturens danske liggerliv, ng om kkeste det land forestilli de smu for ske e nden arketypi ned til de. bevæggru Denne århundre r idealerne er en af e det 20. erne sive ken, og sen af den jævn e. Fra kong romantik at blive i begyndel e med rækkefølg til sidst tiserede ab, for naturlig 1930'ern i en e skab prak ersk jdern borg for så vidt uende hvor arbe Det er det form oligen, ned til arbejderb videre også med adelen, Således drøm. mands

BIBLIOTE

AMILIEN US FOR F

BRUUN

41

KSLINJE

T

6aYg^\]VgYVch`ZgcZ]V[ih€bVc\ZeZc\ZViWn\\Z[dg!bZcWa^kZgYZiWZYgZV[YZc\gjcY4 =kdg[dgWgj\Zgk^^``Z[VciVh^Zc!c€gk^jYhin``ZghdbbZg]jh\jgcYZÄd\c€gk^Wn\\Zg4 7d\Zck^hZgZ`hZbeaZge€\dYZhdbbZg]jhjYhin`c^c\Zgd\YZWZYhiZhdbbZg]jhZ!hdbZgWn\\Zi^YZhZcZhiZ€g# ;dg[ViiZgZ/;^ccHZabZg!@^b9^gX`^cX`"=dab[ZaY ''!,m')Xb!&))h^YZg

6 G @ > I : @ I : C H  ; D G A 6 <  ™  L L L# 6 G @ ; D # 9 @ K94468_OMSLAG_0806.indd 4

09/10/06 13:06:55

INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, oktober 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) 32 83 69 90 E [email protected] www.arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, 1. 1415 København K T (+45) 32 83 69 70 E [email protected] www.arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Øvrige redaktion: Claus Padkær og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET. E [email protected]

2

JEG HAR IKKE STRESS... Kommentar om stress af ARKITEKTFORBUNDETs formand, Mette Carstad.

4

GENBRUG SOM BYGNINGSKULTUREL TREND En af tidens hotte arkitektur-trends er recycling. Ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro gør rede for fænomenet.

10

ALSIDIG PLANLÆGNING I FORSTÆDERNE To planlæggere fortæller om deres ønskejob i Allerød Kommune.

15

OMDISKUTERET SVENSK RETRO En malerisk oase, ifølge beboerne. Pastiche og kulisse, ifølge kritikerne. Meningerne er delte om den nybyggede skånske ‘middelalderby’, Jakriborg.

18

DANSK ARKITEKTURHISTORIE – TEGL PÅ TEGL Uddrag af kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsens bog “Magt og dragt”.

20

NEWS

22

MIT LIV MED 40/4 Det var et rigtigt columbusæg, da David Rowland for 50 år siden udtænkte stabelstolen 40/4. Her fortæller den nu 82-årige designer om den lange vej fra idé til færdig stol.

26

NORSKE DESIGN-VIBRATIONER Norway Says forstår at kombinere det kreativt skæve med det superkommercielle. ARKFOKUS har besøgt designertrioen i Oslo.

28

FREMTIDENS MØBLER Stress-frie gyngestole, skruestole af plastic og ideelle møblementer er bare en brøkdel af, hvad der venter os på vinterens store møbelmesse i Köln.

30

FORBUNDSNYT

Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard. Forsiden Vandflyverhangar H53 på Margretheholm i København. Ombygning til it-domicil (2001): Dorte Mandrup Arkitekter. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Annoncer Steffen Petersen, E [email protected] Per Christensen, E [email protected] Lone Andersen, E [email protected] Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: 1604-8164 Medlem af Dansk Fagpresseforening Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning.

BAGSIDEN: LINSER PÅ STATIV

1

DET GODE LIV I STRESS-TIDER Om at holde hånden under de svageste og give muligheder for de stærkeste. Af ARKITEKTFORBUNDETs formand, cand.arch. Mette Carstad Vi siger, at vi får stress, når vi uventet skal deltage i et ekstra møde, når aflevering nærmer sig... og såmænd også, når vi skal nå at købe ind inden lukketid. Men skulle vi ikke lige skille tingene ad: Har vi bare almindelig travlt eller måske lidt for travlt? Er vi stressede? Eller er vi ligefrem syge på grund af kronisk stress? Hvis det hele ryger ind under fællesnævneren stress, så mister vi respekten og forståelsen for samfundssygdommen stress – for hvad det betyder at være stresset. Ved den store personalepolitiske messe i Bella Center i sidste måned skulle jeg indlede et alternativt teaterstykke, der bogstavelig talt iscenesatte vores overdrevne forventninger

“Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet stress, synes jeg, det er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har selv et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og mange andre sygdomme.” til vores eget perfekte liv. Stående på scenen foran 400 forventningsfulde tilskuere fortalte jeg blandt meget andet, at “jeg har ikke stress og gør, hvad jeg kan, for ikke at få det”. Bagefter kom en kvinde hen til mig og sagde, at “det kunne jeg ikke være bekendt at sige, for det sendte et helt forkert signal til folk”. Jeg blev ganske paf; hvad galt havde jeg nu sagt (og min chef var der ikke, måske ville han have syntes, den udtalelse lød, som om jeg holdt for mange kaffepauser). Men jeg synes netop, det er meget væsentligt selv at være bevidst om sin egen situation, og konstant at arbejde på at forebygge både stress – og andre sygdomme – hos sig selv og omgivelserne. Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet, synes jeg, det er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og mange andre sygdomme. Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at ‘lade som om’. Tilsyneladende kan nogle arbejde røven ud af bukserne, have stor familie, bage rugbrød og løbe 5 km hver morgen uden at få stress. Og andre får stress, selvom de ‘går til tiden’ og ikke har stor familie, der forventer middag på bordet hver dag kl. 18.00. Der er ingen, der kan se, hvem der er risikogruppen (med mindre man har fundet stressgenet i denne uge, hvor jeg ikke har haft tid til at læse avis). Derfor er det så fantastisk vigtigt selv at være opmærksom på sit eget niveau. Vide noget om stress, læse eksperternes forebyggende råd, skifte sin chef ud, hvis hun ikke dur (det er måske nemmere at skifte job), droppe kravet om konstant perfektionisme på alle scener til alle tider. I ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab har vi netop diskuteret visioner under

2

“Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at ‘lade som om’... Tilsyneladende.”

arbejdstitlen “Det gode arbejdsliv”. Et af de rigtig fine statements, der kom ud af diskussionen, er: ARKITEKTFORBUNDET skal holde hånden under de svageste og give muligheder for de stærkeste. Eller omsat til stress: Nogen gange kan folk ikke sige fra. Der kan være mange grunde – det er bare en overgang, man er bange for at blive fyret, er usikker og nervøs, eller har ganske enkelt overvurderet sig selv, og derfor skal ARKITEKTFORBUNDET være klar til at hjælpe. Men de, der er stærke og kan arbejde længe og meget, skal have muligheden. Arkfokus no. 6, der udkom august 2006, havde stress som tema. Læs bladet, gem det og brug de gode råd.

ARKITEKTUR, PLANLÆGNING OG LIVSKVALITET I næste nummer af ARKFOKUS kan du bla læse om Plan 09: et godt tilbud fra Realdania og Miljøministeriet til 98 danske kommuner – og om svenske arkitekter, der går andre veje end deres danske kolleger, unge designere med succes og al den nye arkitektur, vi gerne vil ha’ – bare ikke i vores egen baghave. ARKFOKUS no. 9 udkommer fredag den 24. november.

ARKKLUMMEN

3

IDENTITETSBYGNINGER Recycling af byggematerialer og genanvendelse af gamle bygninger til nye formål er trendy i disse år – og den brede interesse er stor, også på Arkitektskolen Aarhus, hvor ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro forsker i genanvendelse som bygningskulturel trend. Her på siderne indkredser Rikke Stenbro genbrugsarkitekturens identitetsskabende rolle – fra branding af virksomheder til individuelt boligdesign. Interessen for at genanvende fortidens bygninger, både som dele og som helheder, er stor i disse år. Antallet af ombygningssager er måske ikke steget. Men opgavernes karakter har ændret sig, og der synes at være mere prestige forbundet med dem end tidligere. Det eksisterende byggeri, som ikke længere er tidssvarende, tilskrives således i dag andet end økonomisk værdi. Og mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge kræver ressourcer – ikke bare økonomiske, men også kreative. Rundt om den kreative klasse

Centralt beliggende bygninger af industriel karakter står ikke tomme ret længe, inden de gives et nyt indhold, og på den

ene eller anden måde kommer til at danne rammen om det, man med Richard Floridas betegnelse kunne kalde den kreative klasses liv. Alene i hovedstadsområdet findes en række eksempler på denne type bygningskonvertering: Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager er blevet kvarterhus. Ligeledes har arkitektskole, teaterskole, musikkonservatorium og filmskole fået til huse i Forsvarets forladte værkstedsbygninger på Holmen, hvor også Vandflyverhangaren er genopstået som it-domicil. Kendetegnende for disse bygningers konvertering er, at bygherrerne bevidst

eller ubevidst har benyttet arkitekturens identitetsgivende potentialer til at brande den institution og/eller det kulturelle liv, som den pågældende arkitektur danner rammen om. Når nye funktioner lægges ind i eksisterende byggeri, peges der på én gang tilbage og frem. I markedsføringen af en kulturvirksomhed eller kulturpersonlighed kan dette selvsagt være ganske nyttigt, for derved appellerer man bredt og signalerer, at man ser nye muligheder i det eksisterende, at man er omstillingsparat og ikke mindst nytænkende. Cell Networks tidligere direktør Caroline Søborg Ohlsen, der var initiativtager bag Vandflyverhangarens transformation, udtrykker det således: “Vi ville have noget, der var anderledes, for det er på den måde, man udfordrer konventionerne og sætter de innovative evner fri. Det skaber nogle

Frøsiloerne ved Islands Brygge i København er en af de mange tidligere industribygninger, der har fået nyt mondænt liv som ramme om ‘den kreative klasses’ tilværelse.

4

dato, hvorefter omsætningen forøgedes betragteligt. Det viste sig nemlig, at der i hovedstadsområdet var en stigende efterspørgsel på gammelt håndværk, ikke bare det man kan købe, men også det man kan lære sig – blandt andet på de kurser i vinduesrenovering, som Genbyg afholder i samarbejde med Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Genbyg fungerer i dag som en slags arkitektonisk reservedelslager, hvor man kan finde netop de historiske bygningsmaterialer, vinduer, stikkontakter, døre og andet, der skal til for at sikre, at en given bygning fastholder eller genfinder sit oprindelige udtryk. En del af kundegrundlaget udgøres således af folk med en specifik restaureringsfaglig interesse, for hvem materialernes kvalitet og håndværksmæssige forarbejdning og ikke mindst deres kulturhistoriske værdi har stor betydning. Feinschmeckere, selvbyggere og individuelt særpræg

kreative rammer for vores arbejde, og vi synes, der er en herlighedsværdi ved at bo her.” I Kødbyen i København, der fortsat huser en lang række kødgrossister, har en stribe unge designere gennem de sidste par år etableret virksomheder. De låner så at sige glansen fra et af Københavns sidste arbejderklassemiljøer og ønsker, som

Arkitektonisk reservedelslager

På detailniveau ses en lignende udvikling, og efterspørgslen på bygningsmaterialer med en fortid har ført til, at flere byggemarkeder har specialiseret sig i at tilvejebringe og sælge brugte bygningsmaterialer. Et af disse foretagender er Genbyg i Kastrup. Forretningen, der er otte år gammel, startede ud som et bæredygtigt byg-

“Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager er blevet kvarterhus.” det formuleredes i en artikel i Urban sidste sommer, “at skabe en ny design-scene, hvor kreativiteten interagerer med områdets historie”.

gemarked, der solgte høruldsisolering, linoliemaling m.v. til selv- og frilandsbyggere. Men dette varesortiment blev snart suppleret med bygningselementer af ældre

Økonomiske betragtninger er ikke længere den primære motivation bag genanvendelsen af bygningsmaterialer. I Genbyg fås døre i op til 200.000-kroners klassen. Men hvad der sker med den kulturelle værdi, når historiske bygninger brydes op og sælges i stumper og stykker?

Til denne gruppe af feinschmeckere føjer sig imidlertid andre kundetyper, som anvender de gamle materialer på en knap så dogmatisk måde. En gruppe af brugere er selvbyggere, der i deres kolonihaver benytter ældre byggematerialer for at holde udgifterne ved en evt. til- eller ombygning nede. For denne gruppe er selvgjort velgjort. Og sidegevinsten ved anvendelsen af ældre – ofte heterogene materialer – er, at arkitekturen tilføres et individuelt særpræg. Det individuelle særpræg er imidlertid også hovedsagen hos andre brugere, for hvem prisen er mindre afgørende. Her finder man folk, som er villige til at betale op til 100.000 kr. for en brugt dør. Hos denne kundegruppe er udvalget i traditionelle byggemarkeder ikke tilstrækkeligt. Ifølge Peder Hansen, der har været ansat i Genbyg siden virksomheden start, ønsker disse brugere nemlig, at deres boliger skal være alt andet end standard. I denne kundegruppe er man særligt opmærksom på materialernes signalværdi, og her benyttes særligt udvalgte ældre

RECYCLING

5

bygningsdele ofte som en form for gimmick eller personlig signatur. Peder Hansen mener, at denne sidst nævnte brugergruppe er voksende. “Folk

“Hvis en kæde af byggemarkeder har det samme vareudbud fra Nordkap til Rom, så er det jo München, der bliver æstetisk normsættende. Er man bare lidt

“Mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge kræver ressourcer – ikke bare økonomiske, men også kreative.”

satser vi på individuelle løsninger. Vi appellerer til folk, der tænker selv, og som ønsker at bo på en anden måde. Gennem genanvendelsen af materialer bevarer vi ikke alene smukke bygningsdetaljer og håndværksmæssig kvalitet, men vi forlænger også byggematerialernes levetid.” Bygningsantikviteter

ønsker flere valgmuligheder; de ønsker at definere egne valg,” siger han. Tom Jørgensen, grundlæggeren af Genbyg, supplerer:

bevidst om håndværkstraditioner, kulturhistoriske værdier og bæredygtighed er det klart, at man ønsker et andet og bredere udbud af varer. I vores byggemarked

Genbygs ophobninger af bygningskomponenter appellerer til forskellige typer af kunder. I byggemarkedets lagerhaller på Amager kan man finde et særdeles bredt udvalg af bla sanitet, døre, vinduer og paneler i forskellige ‘historiske’ designs og til enhver pengepung.

6

En anden nyere virksomhed, der også har, hvad man kunne kalde komponentbevaring som sit speciale, er Gamle Mursten, O.C.B. ApS i Svendborg, der, som navnet

antyder, sælger brugte, afrensede mursten. I virksomhedens salgsmateriale anføres det, at genanvendte mursten har en høj kvalitet og er bedre egnet end nye ved renoveringer eller deciderede ombygninger af ældre ejendomme. Dette tilskrives det forhold, at brugte sten har patinering og dermed kan føje sig sømløst ind i den eksisterende bygning. Hvad angår nybyggeri, menes gamle mursten at have særlige egenskaber, idet de kan “bringe historie og sjæl” ind i den nye arkitektur. At bygge med genanvend-

te sten er en omkostningsfuld affære, idet stykprisen pr. mursten er op til 3 gange så høj som for nyproducerede sten. Imidlertid er man som bygherre gennem genanvendelsen med til at begrænse belastningen af miljøet. Da murstenene leveres enten som hånd- eller maskinafrensede og fås i flere tegltyper, er der desuden mulighed for at skabe varierede og individuelle bygningsudtryk. Også hos Tibberup Høkeren, en specialbutik for bygningsbevaring i Helsingør, er brugte bygningsmaterialer et salgsobjekt.

Firmaet Gamle Mursten O.C.B. ApS har specialiseret sig i at sælge brugte, afrensede sten til brug ved såvel om- som nybygningsopgaver.

“Det individuelle særpræg er også hovedsagen hos brugere, for hvem prisen er mindre afgørende. Her finder man folk, som er villige til at betale op til 100.000 kr. for en brugt dør.”

RECYCLING

7

Her sælges, som det formuleres på hjemmesiden, et “udsøgt udvalg af originale bygningsdele”, som man har valgt at kalde “bygningsantikviteter”. Desuden findes der her et større udbud af nyfremstillede ‘gamle’ beslag, lamper, tapeter, kakler og andet udfærdiget i såkaldt historiske materialer. Materialernes kvalitet, historiske signalværdi og æstetik synes her at være et væsentligere salgsargument end bæredygtighed, økologi og den egentlige alder. Men dette er muligvis en generel tendens i den vestlige verdens forbrugssamfund. Kaster vi et sammenlignende blik på udviklingen inden for modeverdenen, kan en tilsvarende interesse for det brugte eller semi-brugte iagttages. Det er fx praktisk talt umuligt at opstøve et par jeans, som fra producentens side ikke er enzymbehandlede og påført slidmærker, så de fremstår med et ‘used look’. Moderigtigt genbrugstøj er også populært og sælges under betegnelsen ‘vintage’. Det kan tilpasses den enkelte – customizes – hvilket giver det et individuelt særpræg. Genbrugstøjet og det, der ligner, bliver dermed et middel,

som den enkelte kan bruge til konstruere en unik identitet. At det overordnede udtryk er enestående, er vigtigere, end at det er sandfærdigt. Set i dette lys, er det tydeligt, at fortidens levn kan betragtes som en handelsvare, et forbrugsgode, som vi benytter, når vi fortæller omverdenen, hvem vi er. Vores boliger reflekterer på samme måde som vores klæder, hvilket livsstilssegment vi tilhører. Tages dette i betragtning, er det ikke underligt, at de ovenfor nævnte forretninger, som handler med brugte bygnings-

Dekorative salgsobjekter

Uanset om man indsætter masseproducerede vinduer, købt i et af de konventionelle byggemarkeder i sit hus, eller om man indsætter 100 år gamle brugte vinduer, købt i et af den vestlige verdens mange

“Men spørgsmålet er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv.” materialer, primært appellerer til private boligejere, som gennem køb og genanvendelse af forskellige komponenter i bogstavelig forstand kan bygge sig en identitet. Når brugte bygningskomponenter primært anvendes af private og sjældent ses anvendt i større byggeprojekter, skyldes det formentlig også, at der i byggebran-

I Svendborg har firmaet Gamle Mursten opført et helt nyt kontorhus udelukkende med mursten fra et nedlagt mejeri på Tåsinge.

8

chen generelt stilles meget strenge krav til budgetstyring, uanset om byggeriet er initieret af private investorer eller af det offentlige. Desuden kan entreprenøren ikke stille de nødvendige garantier for materialernes holdbarhed.

specialbyggemarkeder med brugte bygningselementer (se link) ... ja, så går kendskabet til snedkerfagets grundlæggende teknikker delvist tabt. Køber du gamle vinduer, er du eller din håndværkere nødt til at have viden om selve isættelsen og måske også vedligeholdelsen, mens et mere grundlæggende

LÆS MERE OM GENBRUG OG GENBYG:

www.genbyg.dk www.gamlemursten.dk www.tibberuphoekeren.dk www.thebelgiansalvager.com www.spolia.de www.recyclingthepast.com www.aterbruket.se

kendskab til det håndværk, der ligger bag frembringelsen, er irrelevant. Det samme gælder for så vidt, hvis du køber præfabrikerede nye vinduer. Et spørgsmål, man med rette kan stille, er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv. Komponenterne bevares, vist så, men de er løsrevet fra deres oprindelige arki-

tektoniske sammenhæng, og fordi vi ikke længere har noget præcist kendskab til, hvordan de er skabt, og hvordan de har været brugt, tømmes de gradvist for betydning. De er blevet gjort til dekorative salgsobjekter og refererer nu kun svagt til den fortid, de er et produkt af. Når et byggeelement af ældre dato erhverves for at indgå i en anden arkitektonisk sammenhæng end den oprindelige, investeres det med ny betydning. Det bruges til at generere nye historier og

nye fortolkninger – også rumligt æstetiske – og bliver dermed en del af en ny bygningskultur. Noget tilsvarende sker i mange tilfælde for de bygninger, som gennem arkitektonisk intervention, konverteres til anden brug. Uanset hvor gennemgribende disse interventioner er, har de i reglen en æstetiserende karakter. Når arkitekten lægger nye snit ind i en eksisterende bygning, ombrydes de oprindelige konstruktive og rumlige principper, og ofte reduceres den oprindelige arkitektur til en form for historisk staffage i et byggeri, der grundlæggende kan betragtes som nyt. Selvom byggematerialerne er historisk autentiske – er det overordnede udtryk ikke nødvendigvis mere korrekt – eller mindre forlorent – end hvis man med nye materialer gengav en gammel form. Når vi overvejer at give fortidens bygninger et efterliv, hvad enten de er hele eller adskilt i dele, bør vi måske reflektere mere nuanceret over, med hvilket formål vi genbruger, hvad og hvordan vi gør det – og for hvem.

Citatet af Caroline Søeborg Ohlsen stammer fra Susanne Krøgh Rasmussens artikel: “Med Luft under Vingerne” fra netpublikationen Portal nr. 4, der kan downloades fra Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside www.ses.dk Der blev i øvrigt citeret fra artiklen “Designere indtager Kødbyen”, der blev bragt i gratisavisen Urban den 14.04.05.

RECYCLING

9

BYBOERE PLANLÆGGER FORSTADSKOMMUNE Her fortæller de to planlæggere Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre om deres job i Allerød Kommune – en mindre kommune nord for København, hvor det hverken handler om facader eller prestigebyggerier. Her gælder det borgerne, samspillet mellem bygninger, traditioner, små bysamfund, kælkebakker og vilde bærbuske. Af Stine Munch-Nielsen CRIMP-HUSET Opført 1998 som hovedkvarter for elektronikvirksomheden Crimp a/s Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Anvendes i dag som rådhus. Crimp-huset er konstrueret som en to-etagers 62 x 62 m monolit med rumhøje glaspartier mod alle verdenshjørner. Søjler og dæk i præfabrikeret beton. Shed-tag i stål. Udvendig solafskærmning: cedertræslameller.

Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre bor i centrum af København. Alligevel har de valgt at arbejde som byplanlæggere i Allerød Kommune – 30 kilometer nord for hovedstaden. De mener begge, at den lille kommune er en perfekt arbejdsplads for nyuddannede arkitekter, der gerne vil have et varieret arbejdsliv – og som ikke er bange for ris og ros fra borgerne. Efter en tur rundt på Allerøds nye rådhus tager Hanne os et smut med til Kollerød og dens 45 husstande, mens Claus fortæller om Møllemoseparken – et kommende parcelhuskvarter, med fokus på

åbenhed frem for ligusterhæk – hvorefter vi tager fat på emnet: Hvad er det egentlig, der er så tiltrækkende ved at arbejde som planlægger i en relativt lille kommune? “Som nyuddannet planlægger er det perfekt at arbejde i en mindre kommune. I stedet for at skulle specialisere sig fra day one, får man lov til at deltage i alle slags opgaver inden for planlægning – man kommer simpelthen hele vejen rundt og opnår hurtigt en vis indflydelse,” siger Claus og suppleres af Hanne: “Og så er der borgerkontakten og inddragelsen af borgerne i en lille kommune, som er helt unik. Når du får respons på

Allerød Kommunes byvåben: Tre stubbe i guld på blå bund. De tre stubbe symboliserer de stedfundne skovrydninger, der er udtrykt i de lokale stednavne, der ender på ‘-rød’, bla Allerød. Antallet tre (stubbene) angiver heraldisk en større mængde. Det godkendte våben er blevet til i samarbejde med statens heraldiske konsulent, daværende ekspeditionssekretær Paul Warming, Indenrigsministeriet og tegneren, arkitekt C. Achton Friis.

10

BLÅ BOG: CLAUS ALSTRUP BORRE 2002 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 2004 byplanfaglig overbygning 2005 byplanassistent Frederiksberg Kommune 2005 byplanlægger i Allerød Kommune Projekter 2002-2003: Forslag til sommerhusannekser for magasinet “Sommerhuset”, Aller, 03 Konkurrence: Dragør Havn Konkurrence: Konkurrence, byplan, Amposta, Spanien

BLÅ BOG: HANNE KLIT JOHANSEN 2003 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 2004 byplanfaglig overbygning 2005 byplanassistent i Køge Kommune 2005 byplanlægger i Allerød Kommune

stort set alt, hvad du laver, er du aldrig i tvivl om, at du gør en forskel, og det er en rigtig god fornemmelse.” Allerød Rådhus

Besøget starter med en rundvisning på Allerøds nye rådhus. Bygningen, der er tegnet af Vandkunsten i 1998, var oprindelig bygget til elektronikvirksomheden Crimp a/s, men blev overtaget af Allerød Kommune sidste år. Til de ansattes daglige fornøjelse, benytter den tidligere ejer og kunstsamler stadig bygningen som en form for galleri. Det betyder, at væggene er prydet med kunst fra gulv til loft, og at de ansatte har udsigt til malerier af blandt andre Michael Kvium og Henry Heerup – noget som de to planlæggere tydeligvis sætter pris på. I det hele taget har de to unge planlæggere svært ved at få armene ned, mens de viser rundt på arbejdspladsen, hvor modernitet, lys og åbne kontorlandskaber er nøgleordene. “Vi arbejder i åbne kontorlandskaber. Den eneste, som har sit eget kontor, er borgmesteren,” siger de og peger hen mod en åben dør. “Det fine ved kommunen er den flade struktur – alle spiller en vigtig rolle, og vi taler på kryds og tværs af organisationen”. Hanne er helt nede på jorden i sin rundvisning og har sjove tilnavne på højtuddannede kolleger, hvilket understreger den

Foto modstående side: Når vejret tillader det, nyder de ansatte frokosten udendørs.

Der er morgensang for de ansatte hver fredag i foyeren på Allerød Rådhus.

BYPLAN

Allerød Rådhus er præget af åbenhed. På første sal ses borgmesterkontoret, nedenunder skimter man kantinen.

11

Muligt areal for udstykning fra Kollerød Bygade 20 og 24

Vision for Kollerød´s fremtidige udvikling

Spørgsmål til debat

Lokalplaner i Kollerød

Allerød Kommune ønsker med denne pjece at indlede en debat om Kollerøds fremtidige udvikling.

Fra kommunens side vil vi gerne opfordre til, at følgende punkter indgår i overvejelserne om Kollerøds fremtid.

Anledningen til lokalplan 311 var en byggeansøgning fra en grundejer i landsbyen.

Den konkrete årsag er, at to borgere i Kollerød har søgt kommunen om tilladelse til at udstykke jord til et antal boliger.

- Skal Kollerød fastholdes som en bevaringsværdig landsby, med den udformning den har nu?

Kommunen kan med den nuværende lokalplan ikke give tilladelse til flere boliger i Kollerød.

- Hvad ligger der i begrebet bevaringsværdig? Landsbyer har altid været under udvikling og at bevare vil - nogle hævde - være det samme som at fastfryse et øjebliksbillede af landsbyen.

Som baggrund for lokalplan 311 indsamlede kommunen i 1982- 83 materiale om Kollerøds historie, bystruktur, og om de enkelte ejendommes oprindelse, tilstand og bevaringsværdi. Oplysningerne blev samlet i Registrant for Kollerød, der er en illustreret håndbog/vejledning for både borgere og myndigheder. Registranten beskriver Kollerøds bystruktur således:

Da Kollerød er en bevaringsværdig landsby, bør man kun ændre på den efter grundige overvejelser. Omvendt er lokalplanen over 20 år gammel og derfor mener byrådet at tiden er til en overordnet debat om, hvilken retning Kollerød skal udvikle sig i fremover.

- Skal der forsat bygges flere boliger indenfor byskiltet? - Flere boliger betyder også mere trafik. Kan den reguleres passende?

I denne pjece fortæller vi lidt om Kollerøds historie, den eksisterende lokalplan og illustrerer hvordan en eventuel udstykning tager sig ud.

- Skal landsbyens afgrænsning udvides, så der kan ske en boligudbygning langs Kollerød Bygade, Vejs Ende og Flintholmvej?

Kommunen vil samtidig gerne invitere alle Kollerøds borgere til et møde, hvor vi drøfter Kollerøds fremtidige udvikling. Se boksen herunder.

På næste side kan du se to foreslag til hvordan en eventuel fremtidig udbygning af Kollerød kunne komme til at se ud.

Det er kommunens Økonomiudvalg, som på baggrund af blandt andet dette møde og eventuelle bemærkninger mm. træffer den endelige beslutning om den fremtidige udvikling, herunder eventuel udarbejdelse af ny lokalplan.

Begrænsninger og lovgivning I Regionplan 2005 fastlægger Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) at fastholde landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov og på grundlag af en lokalplan. Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse. Hovedstadsregionens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi. HUR har dog udpeget en række særlige landsbyer, fordi de i særlig grad er velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv. Kollerød er ikke udpeget som »særlig landsby« af HUR. I planloven ønsker man at friholde det åbne land for bebyggelse. Derfor skal Miljøministeriet give en særlig tilladelse til ændring af landsbyafgrænsningen.

Sankt Hans fest 2002 i Kollerød

Borgermøde Allerød Kommune afholder et orienteringsmøde om Kollerøds fremtidige udvikling. Der vil her være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til overvejelserne her i pjecen. Mødet finder sted i Borgerportalen på Rådhuset, mandag den 20. marts 2006 kl. 19:00. Du har også som borger mulighed for skriftigt at kommentere dette oplæg. Er der særlige hensyn du mener der skal tages, hører vi gerne fra dig senest mandag den 27. marts 2006. Spørgsmål og kommentarer sendes til: Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød

»Det er således øjensynligt, at det mønster der tegner Kollerød i dag, er en overlevering med rødder, der kan spores mindst 2-300 år tilbage i tiden. Denne historiske arv er det naturligt at værne om. Ikke sådan at alle ændringer bør undgås, men sådan at der ikke fortages ændringer, der afgørende bryder den gamle landsbys karakter. På denne baggrund bør der værnes om Kollerød Bygades slyngede vejforløb, om det forhold at markerne visse steder strækker sig helt ind til bygaden, samt om den oprindelige bebyggelses placering i princippet i en enkelt række langs gadearealerne.«

Lokalplan 311 Kollerød landsby Lokalplanen blev på baggrund af registranten udarbejdet som en såkaldt bevarende lokalplan for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og at ny bebyggelse blev udformet og placeret i overensstemmelse med den eksisterende karakter i området. En bevarende lokalplan adskiller sig fra en almindelig lokalplan ved - udover de almindelige bestemmelser - at fastlægge, hvordan de eksisterende bevaringsværdige bygninger vedligeholdes, ombygges eller tilføjes nye elementer. I lokalplanens kortbilag er der nøje angivet hvilke bygninger, levende hegn og træer, der er bevaringsværdige. Lokalplanen gav mulighed for boligudbygning på Kollerød Bygade 2B, 21A-E, 30, 34A og Rævebakke 1, der endnu står ubebygget. Med andre ord var det tale om en byfortætning inden for landsbyafgrænsningen. Lokalplan 311A Del af Kollerød landsby En ny lokalplan blev i 2002 udarbejdet for de grunde, der grænser op til Rævebakkevej. Formålet var at give plads til ny boligbebyggelse.

Kollerød – en kultur for sig

I 2004 blev der opført en rækkehusbebyggelse med 5 boliger.

[email protected]

Kortbilag om bevaringsforhold fra lokalplan 311 Området der er markeret med rød streg er lokalplan 311A del af Kollerød landsby

Spørgsmål om pjecens indhold rettes til Forvaltningen, på tlf. 48100332. Pjecen kan også ses på Allerød Kommunes hjemmeside: www.alleroedkommune.dk Bemærkninger sendes til : Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød tlf. nr. 48 100 100 eller [email protected]

uhøjtidelige stemning på arbejdspladsen. Men hun gør også en dyd ud af at kommunikere, så man kan forstå det – noget, som hun også gør brug af i sin daglige kontakt med Allerøds borgere.

Arbejdet med den nye lokalplan i Kollerød ser Hanne som et godt eksempel på jobbets alsidighed og kravene til en byplanlægger, ansat i kommunen. Det er godt et år siden, at Hanne for første gang stiftede bekendtskab med den lille vejklyngeby; nemlig da kommunen fik en ansøgning fra en af Kollerøds borgere, som gerne ville udstykke dele af sin grund til fem parcelhusgrunde. “Problemet med udstykningerne var, at de kolliderede med den eksisterende lokalplan. Skulle ansøgningen realiseres, ville det altså indebære en ny lokalplan – og hvis der alligevel skulle udarbejdes en ny lokalplan, var det oplagt at tage

borgerne i Kollerød med på råd. Derfor valgte kommunen at inddrage borgerne i Kollerød for at få en fælles debat om en lokalplan, der kunne åbne mulighed for flere udstykninger i kommunen, samtidig med at den respekterede de bevaringsværdige bygninger i området. Efter et år med borger-, udvalgs- og gruppemøder er kommunen sammen med en gruppe ‘kollerødder’ nu i fuld gang med at udarbejde forslag til en ny lokalplan – et forslag inkluderer 6 udstykninger samt en sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Og trods det noget lange forløb, har Hanne ikke mistet modet: “Jeg synes, processen er godt undervejs – og jeg regner bestemt med, at vi får udviklet et ‘fremtidssikret’ Kollerød, der åbner op for nye muligheder, og hvor det fortsat vil være godt at bo.” “Det lyder måske som navlepilleri og top-

Jobbet som planlægger i Allerød Kommune stiller krav til arkitektens formidlingsevner. Hanne Klit Johansen har i forbindelse med en ny lokalplan for Kollerød udarbejdet tekst og layout af ovenstående informationspjece, som er udsendt til borgerne i Kollerød. Lokalplanen inkluderer seks udstykninger samt sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Her ses to forskellige forslag: til venstre en fortætning af bebyggelsen, til højre en vejklyngeby.

12

FACTS OM ALLERØD KOMMUNE • Allerød Kommune har ca. 23.000 indbyggere og er beliggende i Nordsjælland. • Ved kommunalreformen i 1970 blev Blovstrød, Lillerød og LyngeUggeløse kommuner lagt sammen til Allerød Kommune. • Allerød Kommune vil ikke blive sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med Kommunalreformen 2006.

målet af bureaukrati, at vi har brugt mere end et år på seks udstykninger. Men for borgerne i Kollerød er seks udstykninger rigtig meget,” siger Hanne og fortsætter: “Fordelen ved at arbejde i en politisk organisation er netop, at man ikke altid ser på kroner og øre. Man planlægger ikke hen over hovedet på folk, men prioriterer borgerne og dialogen, og forsøger at skabe kvalitet – det kan jeg som planlægger kun være tilfreds med.” For Hanne selv har projektet været en udfordring i form af mange alsidige arbejdsopgaver og research-arbejde: “Jeg har stået for alt – lige fra informationspjecer, deltagelse i borgermøder og arbejdsgrupper til rene arkitektopgaver som fx udarbejdelse af landskabs- og bygningsstrukturanalyser samt udarbejdelse af den endelige lokalplan. Derudover har der været en del research-arbejde i forhold til stedets historie, landsbykulturen og dens borgere, ligesom jeg har brugt tid

på at sætte mig i traditionerne for bindingsværksbyggeri og bærbuske som beplantning i landområder.” Det utraditionelle parcelhuskvarter

Claus kan nikke genkendende til vigtigheden af kvalitet og borgerinddragelse i det daglige arbejde som planlægger. Som eksempel nævner han parcel- og rækkehusprojektet Møllemoseparken, hvor Lind og Risør skal stå for opførelsen af ca. 200 boliger i udkanten af Allerød. Her har Claus stået for konkurrencematerialet til lokalplanen, og derudover har han deltaget i den endelige tilretning af projektet i forhold til borgernes ønsker. “Da det var fastlagt, hvad området skulle bruges til, så vi det som vores opgave i kommunen at sikre en vis kvalitet i det nye parcelhusområde. Vi ønskede et område med en smule uforudsigelighed, et område som fremmede dialogen mellem beboerne, og som kunne inspirere til gode

Allerøds kommende parcel- og rækkehuskvarter Møllemoseparken snor sig som et bånd, der opbløder grænsen mellem land og bebyggelse. Claus Alstrup Borre har udformet konkurrencematerialet til projektet, der blev vundet af NIRAS Konsulenterne.

gåture. Derfor valgte vi at hente inspiration udefra,” fortæller Claus, der i udformningen af konkurrencematerialet skulle beskrive ønskerne, kravene og rammerne for det nye parcelhuskvarter med ord. “Det var den første opgave, jeg fik her i Allerød – og det var lidt af en udfordring at skulle formulere, hvilke kvaliteter man ville opnå i området, når man ikke selv var den, som lagde streg til. Jeg befandt mig simpelthen i en helt ny fase, hvor jeg aldrig har været før – nemlig den, som ligger forud for selve skitseringsfasen,” siger Claus. Vinderforslaget kom fra NIRAS Konsulenterne: “NIRAS kom med et forslag om at lægge husene i et snoet bånd. Det betyder, at grænsen mellem land og bebyggelse bliver knap så skarp,” fortæller Claus, mens han viser skitsen over, hvordan det nye Møllemosegård grænser op til det åbne land – med kiler ind i selve

BYPLAN

13

Aldersfordeling blandt alle akademikere i det kommunale. Kilde: FLD, maj 2006

BYPLANFAGLIG OVERBYGNING En 34 ugers efteruddannelse med 12 ugers praktik, ved Arkitektskolen Aarhus Formål: At kvalificere bygningsarkitekter til at varetage den kommunale planlægning og daglige forvaltning af byudviklingen og dermed imødekomme et behov i kommunerne for planlæggere med arkitektfaglig baggrund. At give andre faggrupper, der traditionelt varetager opgaver i forbindelse med sektorplanlægning, indsigt og træning i tværgående, sammenfattende planlægning samt i sektorplanlægningens samspil med kommuneplanlægningen og udviklingen i de fysiske strukturer.

Aldersfordeling blandt arkitekter i det kommunale.

bebyggelsen, sådan at kommunens ønske om åbne grønne arealer med adgang for alle også er blevet imødekommet. Med det i bagagen har Claus nu sit første parcelhusprojekt, Møllemoseparken – og dermed er han allerede en del byplanlægningserfaringer rigere. Fx har han erfaret, at man som kommunal byplanlægger både skal kunne arbejde med det brede perspektiv og de enkelte detaljer. “I forbindelse med Møllemoseparken havde vi bla et møde med den grundejerforening, som vil blive nabo til Møllemoseparken. Her var en beboer for eksempel fortørnet over, at projektet ville ødelægge kvarterets lokale kælkebakke. Det er selvfølgelig enormt svært for en planlægger at være opmærksom på sådanne detaljer, men der er ingen tvivl om, at vi i de kommende tilretninger af projektet vil tænke kælkebakken ind, siger Claus og konstaterer: “En offentlig høring er altså ikke kun for syns skyld. Den giver borgeren reelle muligheder for at få gennemført konstruktive ideer.”

Læs mere: http://aarch.dk/efteruddannelsen/

Claus og Hanne har begge været ansat i Allerød Kommune i halvandet år – og de befinder sig endnu i en udforskningspro-

ces – hvor det handler om at få kortlagt, hvad jobbet som byplanlægger rummer. Først når de kender alle fagets facetter og muligheder, vil de tænke i retning af en specialisering. Om specialiseringen skal være lokalplaner, strategier, borgerinddragelse, miljøvurderinger eller noget helt femte, har de endnu ikke taget stilling til – men allerede nu er både Hanne og Claus sikre på at være havnet på den rigtige hylde. Og skulle nogen komme for skade at betegne byplanlæggerens arbejde som usynligt, har Claus svar på rede hånd: “Hvis du ikke lægger mærke til byplanlæggerens arbejde, når du ser dig omkring, er det fordi planlægningen er lykkes. Til gengæld ser man tydeligt, når det ikke lykkes,” siger han med et glimt af stolthed i øjet.

Links for planlæggere: www.nyp.dk – Netværk for Yngre Planlæggere www.ktc.dk – KTC Viden Center er et forum for bla planlæggere og planchefer, hvor man kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål og se eksempler på lokalplaner mm.

Yngre arkitekter bliver en efterspurgt vare på de offentlige arbejdspladser inden for de næste 5-10 år. Ser man på kommunerne, er gennemsnitsalderen for arkitekter langt højere end for de øvrige akademikergrupper. De fleste kommunalt ansatte arkitekter er i dag 55-59 år. Det må altså forventes, at der vil opstå rigtig mange ledige kommunale arkitektjobs inden for en nær fremtid.

14

“Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod det 21. århundredes byggeidealer.”

FLUGT FRA FUNKTIONALISMEN Svensk byplan: Jakriborg ved Lund er opført inden for de sidste 10 år – som en kopi af en traditionel hansestad fra middelalderen. Pastiche og kulisse, vrisser kritikerne. Vi vil bare bygge huse, folk har lyst til at bo i, siger grundlæggeren Jan Berggren. Af Nanna Schacht nuancer. Sprossede og kittede vinduer. Huse på sned og smalle, svungne gyder uden biler. Støjmuren mod togbanen har form som en bymur. Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod det 21. århundredes byggeidealer. Da pænheden kom til byen

Ganske tæt ved Øresundsbroen, og et par kilometer fra Lund, ligger Jakriborg med gode billige lejemål, bilfrie gader og et roligt, trygt bymiljø for både børn og voksne. Især har skånske børnefamilier og folk, der arbejder i Lund og Malmø, taget byen til sig – og hele ti procent af Jakriborgs indbyggere er danske pendlere.

Familievenligt nybyggeri skyder op overalt i svenske og danske forstæder. Men det helst specielle ved Jakriborg er, at der er tale om en kopi af en middelalderby med inspiration fra tyske Lübeck og danske Dragør. Høje tagrejsninger med spidse gavle. Røde og brune tegl. Bindingsværk eller pudsede mure i brune og gule

Bag Jakriborg står de to ingeniørbrødre Jan og Krister Berggren, som er så begejstrede for hansestilen, at de planlægger at fortsætte udbygningen af Jakriborg de næste mange år. For byen er en succes. Med mere end 1.000 på venteliste har man tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, nostalgi og billige huslejer. “De fleste arkitekter synes slet ikke, at man bør lave sådan noget som det her. Mange har kritiseret os for ikke at lave noget, der er mere moderne. Men det kan de roligt gøre. For jeg synes selv, det vigtigste er, at man bygger huse, folk har lyst til at bo i. Og vi har jo ikke haft nogen intention om at lave et museum. Vi vil bare gerne lave et rart sted med god arkitektur. Jakriborg er en afvejning mellem

‘Hansestaden’ Jakriborg er opkaldt efter sine grundlæggere, brødrene JAn og KRIster Berggren.

BYPLAN

15

noget meget moderne og noget klassisk. Her er trygt, ingen larm, folk kender hin-

borgs arkitektoniske kvaliteter. Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede

“Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede af noget, man tror, har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme.” (Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG) anden, husene er billige. Først og fremmest er her pænt,” siger Jan Berggren. Byen som stilfængsel

Bjarke Ingels, arkitekfirmaet BIG, har som smagsdommer oplevet Jakriborg, da DR2programmet af samme navn besøgte stedet. Han indrømmer selvironisk sin skepsis: “Jeg var på forhånd indstillet på, at jeg hadede det – men anerkender også Jakri-

af noget, man tror, har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme. Variationerne i husenes højde og bredde, smalle gyder, brede veje og kantede pladser. Legen med baggyder, forpladser, oaser og pauser. Det hele former et inspirerende byrum, der udvider og trækker sig sammen og udfordrer den forudsigelige, funktionalistiske byplan.”

Med mere end 1.000 på venteliste har Jakriborg tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, nostalgi og billige huslejer.

16

“Der skal være lige så stor forskel mellem husene som mellem menneskene her i Jakriborg. På en måde ligner vi hinanden. Men når man kommer tæt på, kan man se variationerne,” siger byens grundlægger, Jan Berggren.

JAKRIBORG Der er lidt over 400 boliger i Jakriborg. Byen har ca. 1.000 indbyggere, der alle bor i lejligheder på mellem 30 og 150 kvadratmeter. En lejlighed på 130 kvadratmeter koster ca. 6.000 DKK, hvilket er under prisniveauet i Lund og Malmø. Ifølge grundlæggerne skyldes den lave pris både købmandskab og idealisme. Ca. 1.000 står på venteliste til en bolig. Jakriborg er grundlagt i 1997 af de to ingeniørbrødre Jan og Krister Berggren, som planlægger at udbygge byen de næste mange år. Jakriborg er tegnet og projekteret af arkitekterne Marcus Axelsson og Robin Manger. Se en videoreportage fra Jakriborg og læs mere om byen på:

www.jakriborg.se

Bjarke Ingels har stor forståelse for de mange, der kan lide at bo i Jakriborg eller står på byens lange venteliste: “Mange mennesker trives i de uformelle byrum, som man også finder i Dragør eller i Kartoffelrækkerne”. Men han mener ikke, at man behøver at skrue tiden tilbage for at opnå et oplevelsesrigt og varieret byrum: “Det er et stilfængsel at begrænse sig til middelalderen, når nu man har så meget moderne formsprog, der har samme kvaliteter.” Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke Ingels optaget af at kombinere oplevelser og funktion i tæt byggeri og lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. Senest i arkitekfirmaet BIG’s plan for Holbæks havneareal, der i de næste par år forvandles

fra trafikhavn til moderne bolig- og kontorerhvervsområde.

NEW URBANISM

En rigtig by

Som fænomen hører Jakriborg ind under New Urbanism – en bevægelse,

Kitsch eller cool byplanlægning, Jakriborg tiltrækker indbyggere. Og på sigt nok især, hvis det går som Jan Berggren håber: “Vi vil meget gerne have, at Jakriborg vokser, så erhvervslivet bliver interesseret i at lave butikker her. Det er jo det, der skal til, hvis det skal blive en rigtig by. Det bedste ville være, hvis byen kunne blive så stor, at vi kunne have mange restauranter her. Og hvis vi kunne have en skomager, der kunne leve af de folk, der bor her. Sådan så det kunne blive en rigtig landsby, som vi havde, dengang jeg var dreng, med små butikker overalt, frisør, slagtere og bagere.”

“Jakriborg er en pastiche men også et forfriskende opgør med den forudsigelige, funktionalistiske byplan,” siger Bjarke Ingels. Funktion og oplevelser i tæt bebyggelse. Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke Ingels optaget af at lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. Senest i arkitektfirmaet BIG’s plan for Holbæks havneareal.

der opstod i slutningen af 80’erne, anført af arkitektbrødrene Rob og Léon Krier. ‘Ny-urbanisterne’ gør oprør mod modernismens arkitekturopfattelse og låner i stedet fra fortidens formsprog og tætte, oplevelsesrige byplan. Jakriborg er beslægtet med den sydengelske by Poundbury, en hel ‘retroby’ tegnet af Léon Krier på foranledning af Prins Charles, samt med byen Seaside i Florida, USA. www.poundbury.info

www.seasidefl.com

BYGNINGSKULTUR

17

DANMARKSHISTORIEN – TEGL PÅ TEGL ARKFOKUS bringer her et uddrag af Hans Edvard Nørregård-Nielsens dejlige murstensværk “Magt og dragt”, hvor den kyndige kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondet tager sine læsere med på en arkitekturekskursion rundt til danmarkshistoriens teglstensbyggerier. Tegl-turen går lige fra Dannevirke og Karmelitterklostret i Helsingør til de danske slotte, Aarhus Universitet, Københavns Rådhus, parcelhuskvartererne med de mere ydmyge teglstensbyggerier – og frem for alt til kirkerne.

Der er noget koncentreret og definitivt ved en barre, som isolerer et materiale og insisterer på selve råstoffet bagved. Med barren tager man vægten af både sølvet og guldet til sig med en ny bevidsthed om fylde og vægt samt ikke mindst ædelmetallernes aura. Teglstenen er de fornemme metalbarrers jævne fætter, og enhver kender til den fysisk forskellige oplevelse af de mange slags mursten, man har haft i hænderne som en anden slags barrer. Eller man tager en flok teglsten til sig med øjnene for at fornemme den vægt og stoflighed, der strækker sig fra det sprøde og bløde til det næsten metallisk hårde og klingre. De små faste lerbarrer opstår i den ild, som opæder så meget andet, men her fremkalder en uendelighed af brækkede jordfarver, der dulmende i koloritten strækker sig fra en gullig okker over enhver nuance i rødt for med en smule mangan tilsat at ende med den lillatonede brunhed, der f.eks. kendetegner teglet ned langs vestkysten og inde i de gamle hedeområder. Når et hus er vellykket, ligger det ind under aften og ligner koncentreret i mørket den teglsten, som bygningen er en mangedobling af, medens lyset fra et vindue og dæmpede stemmer giver stedet identitet som en ramme om mennesker i undertiden

mange slægtled. Dansk tegl og den danske arkitektur er om ikke identiske, så stærkt forbundne begreber, men det betyder langtfra, at man ville have undværet især den jyske granit med dens sære væsner og tilhuggede kvadersten i landets arkitektur. Der rører sig to sider af det samme temperament i de to slags materialer, og det skal i den forbindelse understreges, at teglet i begyndelsen næsten udelukkende blev anvendt på Sjælland. Men begge materialer rækker ud i landet med hver sin afmålte sum af de strækninger, som i alt er Danmark. (Fra “Magt og dragt”, side 6-7) Hans Edvard Nørregård-Nielsen: “Magt og dragt. Dansk teglstensarkitektur”. Foto: Janne Klerk. Gyldendal. 384 sider. Pris: 349 kr. www.gyldendal.dk Hans Edvard Nørregård-Nielsen står også bag udstillingen “Dansk tegl”, hvor teglstensarkitekturens historie fortælles vha. malerier fra guldalderen og op igennem det 20. årh. Kunsthallen Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense. Åben indtil 14. januar 2007. www.brandts.dk

“Der er en åndens glæde og en hjertets varme over at have hånden på en mur, der har så stærke rødder,” skriver Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

18

Øverst til venstre: murværk fra Sæby Kirke. Øverst til højre: Frederiksborg Slot. Nederst: Sorø Klosterkirke.

ZOOM

19

KORT NYT ATTRAKTION I VERDENSKLASSE Nu skal det være slut med tilgroede volde, forfaldne bunkers og afspærrede militærarealer. Københavns befæstning vil i løbet af de næste tre til fem år blive shinet op, åbnet for offentligheden og synliggjort. Bag det ambitiøse projekt står et partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Realdania. De tre parter har tilsammen afsat 175 mio. kroner til projektet. Hovedstadens forsvarsanlæg snor sig igennem hele ti kommuner i hovedstadsregionen, så samarbejde er påkrævet, for at der kan skabes en sammenhængende attraktion – “en attraktion i verdensklasse”, som det hedder i hensigtserklæringen. www.befaestningen.dk

FILMHISTORIENS BEDSTE SKUD

BYGGERIETS STORE PIONER

Med til filmen som ’levende kunstart’ hører også de ’fastfrosne øjeblikke’ – still-billederne, der bruges til at markedsføre filmen i biografernes udhængsskabe og dagspressen. Det rigtig gode still fanger essensen af et forløb og brænder sig fast på nethinden, så man stadig ser det for sig mange år efter. Kunstmuseet Louisiana har i samarbejde med Den Danske Filmskole og Det Danske Filminstitut samlet 700 af filmhistoriens bedste skud i en stor udstilling – en kulturhistorisk rejse gennem filmens århundrede. “Stjerneskud – 100 års filmbilleder”, Louisiana, 13. oktober – 21. februar 2007. www.louisiana.dk

Designmuseet Vitra – i den sydtyske by Weil am Rhein, lige ved grænsen til Schweiz – viser i øjeblikket en udstilling om den franske arkitekt og ingeniør Jean Prouvé (190184). Prouvé var en af pionererne inden for det industrialiserede byggeri. Han udnyttede sin fornemmelse for teknik og produktionsmetoder til at udvikle en lang række lette og forfinede konstruktioner – fra papirknive og møbler til demonterbare facadesystemer og hele bygninger. Vitra-museets udstilling af design og originale bygningsdele, innovative møbler, arkitekturmodeller, fotos og skitser tegner et tværsnit gennem Prouvés produktion, fra 1924 frem til midten af 70’erne. “Jean Prouvé. The Poetics of the Technical Object”, Vitra Design Museum, Weil am Rhein, til 28. januar. www.design-museum.de

CARLSBERG EFTERLYSER VISIONER

KODEORD: DESIGN

Når Carlsberg med udgangen af 2008 stopper ølbrygningen i Valby, står man med 190.000 ledige kvadratmeter og en uendelighed af muligheder. Bryggeriet vil gerne inddrage alle i en åben, kreativ dialog om, hvad der skal ske på stedet, og derfor udskriver man nu en idékonkurrence, som kan bringe visioner og tanker frem i lyset. Konkurrencen, der er åben for alle, bliver udskrevet 1. november og løber frem til 28. februar 2007. Vinderen vil derefter få til opgave at udarbejde den endelige masterplan for området i samarbejde med Carlsberg og Københavns Kommune. www.voresby.com

Design + innovation er vejen til økonomisk vækst i erhvervslivet. Det har erhvervsgiganter som Adidas, Miele og Daimler-Chrysler længe haft blik for. På Red Dot Design Museum (opkaldt efter en af verdens mest prestigefulde designpriser) i Essen kan man i øjeblikket opleve, hvordan de store tyske firmaer ved at alliere sig med designere har haft held til at sprænge de kreative rammer – og oven i købet score kassen på det. “Return on Ideas – Better by Design”, 12. november, Red Dot Design Museum, Essen. www.red-dot.de

GRAFISKE KOLBØTTER En af den grafiske designverdens store profiler, den britiske designer Alan Fletcher, døde for kort tid siden, 74 år gammel. Alan Fletcher var en af hovedkræfterne bag det indflydelsesrige designbureau Pentagram, og i 70’erne og 80’erne skabte han utallige firma-logoer, der fik ikonstatus – og holder den dag i dag. Hans design er præget af modernistisk klarhed, kombineret med skæv, personlig humor. Det kan man bla opleve i hovedværket, bogen “The Art of Looking Sideways” (fra 2001), der er et overflødighedshorn af grafiske spidsfindigheder. Alan Fletcher mindes med en stor retrospektiv udstilling på designmuseet i London. “Alan Fletcher: Fifty Years of Graphic Work (and Play)”, Design Museum, London, 11. november – 18. februar 2007. www.designmusum.org

Af Cornelius Colding og Anne-Marie Gregersen

20

LOKAL FORANKRING OG GLOBALT PERSPEKTIV Den svenske møbelkunstner Bruno Mathssons pris uddeles hvert år til en særlig lovende skandinavisk formgiver. I år går prisen til den finske arkitekt og møbeldesigner Ilkka Suppanen (f. 1968). Mathsson-fonden begrunder bla valget af Suppanen med, at han er en af de få, der har formået at kombinere lokal forankring med globalt perspektiv i enkle, poetiske møbler. www.mathsson-fonden.se www.suppanen.com

LIGHT OF TOMORROW

PLAYSPOTS

557 studerende fra Asien, Europa, Nord- og Sydamerika har i år indsendt projektforslag til International Velux Award – den danske Velux-koncerns internationale pris for studerende med faglig interesse for lysdesign. I udvælgelsen af vinderprojekterne lægger dommerkomiteen særlig vægt på deltagernes evne til at indtænke lyset i arkitekturen og til at eksperimentere med lysets muligheder. Navnene på vinderne i den internationale Velux-konkurrence offentligøres d. 23. oktober ved prisoverrækkelsen på Guggenheim-museet i Bilbao. www.velux.com/A

Der er 1.495 idrætshaller i Danmark. Mange af dem er bygget i 60’erne og 70’erne og står nu foran en renovering og omstrukturering. Det er baggrunden for udstillingen “Playspots 1:1” på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor Center for Idræt og Arkitektur giver inspiration, tips og tricks til opdatering af sportshaller. Centeret har netop lanceret websitet Fornydinhal.dk – et interaktivt planlægningsværktøj til hjælp for kommuner/klubber/ skoler, der vil forny deres haller. “Playspots 1:1”, 10. november-10.december, Meldahls Smedie, Kunstakademiets Arkitektskole, Holmen www.karch.dk www.ciacph.dk www.fornydinhal.dk

LIBESKIND TEGNER MEGAHOTEL I ØRESTADEN Den polsk/amerikanske arkitekt Daniel Libeskind præsenterede tidligere på året sin masterplan for en ny bydel i Ørestaden. Og nu ligger det fast, at det også bliver superstjernen – kendt for bla Det Jødiske Museum i Berlin og den ny bebyggelse på Ground Zero i New York – der kommer til at stå for udformningen af områdets vartegn: et 700-værelser stort hotel. Mega-hotellet bliver bygget af entreprenørkoncernen NCC i samarbejde med CabInn, den danskejede hotelkæde, som har specialiseret sig i lavprishoteller – og går alt, som planlagt, kan de første hotelgæster flytte ind i 2008. www.ncc.com www.cabinn.com www.orestad.dk

Har du “en god nyhed”, hører vi gerne fra dig: [email protected]

NEWS

21

MIT LIV MED EN STOL Den amerikanske designer David Rowland er manden bag designklassikeren 40/4 [forty-in-four] – stabelstolen Jørn Utzon valgte til møblement i Sydneyoperaen, og som nu har været i uafbrudt produktion i 42 år. Her fortæller den nu 82-årige designer om den lange vej fra idé til stol – og om det vanskelige samarbejde med møbelproducenterne. For snart 50 år siden tog jeg kontakt til Florence Knoll fra møbelfabrikanten Knoll Associates [stor amerikansk møbelproducent, der bla var kendt for deres samarbejde med Mies van der Rohe og Marcel Breuer] og traf aftale om at lave en stol for dem. Bagefter gik jeg hjem i mit værksted og tænkte længe over, hvordan jeg kunne komme videre med et projekt, jeg længe havde tumlet med. Hvad kan for alvor

fange Knolls opmærksomhed, og hvad er der virkelig brug for, når det gælder stole? Så fik jeg en lys idé: Hvad med at prøve, hvor mange stole jeg kan få plads til inden for 4 fod? [4 fod = ca. 122 cm]. Jeg stregede det hele op på mit tegnebræt – og minsandten, om ikke det lykkedes mig at få plads til hele 40 stole i en stabel. Det betød, at jeg denne gang ikke kunne slippe afsted med blot at lave stolen i 1:4, sådan som jeg plejede. Jeg var nødt til at

bygge den i fuld størrelse – og ikke nok med det, jeg måtte nødvendigvis have to for at kunne vise, hvordan de kunne stables. Da jeg mange måneder senere stod med de færdige stole i møbelfabrikkens showroom i Pennsylvania, kom Florence Knoll rundt om skillevæggen, standsede op og kiggede på dem. “Her er min nye stol,” sagde jeg, “– værs’go at sidde ned”. Det gjorde hun, og da hun lidt efter rejste sig

Ny bog på vej om Rowland og hans stol: Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerups bog “40/4 Forty Chairs in Four Feet by David Rowland” udkommer snart på Forlaget Vandkunsten: www.forlagetvandkunsten.dk

22

igen, trak jeg stolene fra hinanden og tilføjede: “Faktisk er der tale om to stole... ”. Der gik femten sekunder, så sagde hun: “Den tager vi.”

ligere. “Åh nej, ham kan jeg simpelthen ikke se i øjnene efter det, de har gjort mod mig”, tænkte jeg ved mig selv. Men samtidig sagde en stemme inden i mig: “Hvor-

Det næste halve år var en fantastisk periode i mit liv. Nu var det endelig lykkedes at få en aftale med Knoll, og jeg arbejdede intensivt med opgaven, indtil jeg en dag – til min store overraskelse – fik brev om, at de alligevel havde besluttet ikke at gå videre med projektet. Det var en stor skuffelse, der fuldstændig fik mig til at miste modet.

“Jeg sagde: Her er min nye stol – værs’go at sidde ned. Det gjorde hun, og da hun lidt efter rejste sig igen, trak jeg stolene fra hinanden og tilføjede: Faktisk er der tale om to stole... Der gik femten sekunder, så sagde hun: Den tager vi.”

Vendepunktet

Der var dengang en stor international messe for kontormøbler, som blev afholdt i Coliseum-centeret i New York. Mens jeg en dag gik rundt på messen, fik jeg øje på Knoll-fabrikkens vicedirektør – den mand, som jeg netop havde forhandlet kontrakt med et par måneder tid-

for skulle du ikke gå hen og sige hej, hvis det passer dig?” Og det gjorde jeg så. Ironisk nok viste det sig, at han slet ikke var hos Knoll længere – han var tilsyneladende blevet fyret siden sidst. Men han gav sig tid til at komme med en række gode råd om, hvordan jeg skulle gribe salget af min stol an – og det blev et vendepunkt for mig. Jeg fulgte bla hans råd om, at jeg skulle opsøge det verdenskendte amerikanske arkitektfirma Skidmore, Owings &

Merrill. Her mødte man mig med åbne arme. De sagde straks, at stolen lige passede til et stort universitetsprojekt i Chicago, hvor de netop stod og skulle bruge

17.000 stole! De henviste mig til fabrikanten GF Office Ltd., som påtog sig at producere stolen. Her var min store chance. Gennembruddet

I februar 1964 blev der afholdt en stor salgsmesse, hvor indkøbere fra hele USA og Canada fik mulighed for at se produktet for første gang. En fotomodel kom gående frem gennem hallen, mens hun skubbede en vogn, hvorpå der stod en stabel med 40 stole – og så kan det nok være,

BLÅ BOG: DAVID ROWLAND • f. 1924 i Los Angeles (søn af en kunsthistoriker og en violinist) • uddannet som designer på Cranbrook Academy of Art, Michigan, USA • egen tegnestue fra 1954 • produkt af Bauhaus-traditionen – især stor påvirkning fra ungareren László Moholy-Nagy • eksperimenter med minimalkonstruktioner, alternative materialer og industriel masseproduktion • 1964 blev 40/4-stolen lanceret • senere samme år tildeltes stolen Milano-triennalens Gran Premio – den ene af kun to gange, prisen er gået til en amerikaner (den anden amerikanske modtager er ‘kuppelarkitekten’ Buckminster Fuller)

Et bevis på 40/4-stolens klassikerstatus er, at den i dag står i nogle af verdens mest prestigefulde bygninger, som fx St Paul’s Cathedral i London, Rigsdagen i Berlin samt Louvre og Eiffel-tårnet i Paris.

DESIGN

23

at folk kom op af stolene. De hujede og råbte og skreg og piftede. Herefter sendte vi 40/4-stolen til den store italienske design-udstilling La Triennale di Milano. Udstillingen, der af-

50 år med 40/4

Lige siden begyndelsen af 50’erne har jeg været optaget af at finde frem til en modulstørrelse, der kan bruges til at dimensionere møbler, så de i højere grad relate-

“40/4’eren har været en vigtig del af min tilværelse i mere end 50 år. Jeg har skullet meget igennem med den – jeg har været optimistisk, jeg har været pessimistisk, jeg har oplevet at blive anerkendt og at blive dømt helt ude.” holdes hvert tredje år, er stedet, hvor alverdens lande fremviser det nyeste og bedste inden for design. Vores stol var blevet udvalgt til at repræsentere USA, og den endte med at få tildelt udstillingens Gran Premio, den internationale møbelverdens mest prestigefulde pris. Nu blev jeg pludselig oversvømmet af henvendelser fra europæiske fabrikanter, som var interesserede i at producere stolen. Det havde den fordel, at det åbnede GF’s øjne for mulighederne i det europæiske marked. Masser af især danske møbler var tidligere blevet sendt den anden vej over Atlanten, men – såvidt jeg ved – var det første gang, amerikanske stole blev sendt til Europa. Samtidig var Sydney-operaen ved at blive bygget under stor mediebevågenhed, og her valgte Jørn Utzon oprindeligt 40/4-stolen som møblement. Det betød også meget for mig.

rer sig til den menneskelige krop. Resultatet af dette arbejde har jeg valgt at kalde en ‘mod’. En mod er 5,625 tommer (= 142,875 mm). I 40’erne tog det amerikanske møbelfirma Heywood-Wakefield initiativ til en større kortlægning af de menneskelige mål. I samarbejde med Harvard University opmålte firmaet længden af den nederste del af benet hos tusinder af togpassagerer. Man kom frem til, at den gennemsnitlige længde af underbenet – med sko – var 16,9 tommer. Hvis man tager min mod-enhed og ganger den med tre, når man frem til akkurat det samme mål. Jeg designede 40/4’eren ud fra modsystemet. Sædets højde og bredde er begge 16,9 tommer.

42 år – i USA såvel som i Europa, Indonesien og Brasilien. For mig personlig har stolen været en vigtig del af tilværelsen i mere end 50 år. Jeg har skullet meget igennem med den – jeg har været optimistisk, jeg har været pessimistisk, jeg har oplevet at blive anerkendt og at blive dømt helt ude – for til sidst at være så heldig at havne hos et firma, der var fremsynet nok til at se potentialet i den. Denne artikel er uddrag af et interview med David Rowland, som fandt sted i designerens hjem i Virginia, USA, i 2005. Oversættelse og dansk bearbejdning: Cornelius Colding Fotos: Howe a/s

Noget af det unikke ved 40/4’eren er, at den nu har været i uafbrudt produktion i

Efter 42 år har 40/4-stolen omsider fundet sin soul mate: enmands-bordet Tutor, designet af engelske John Bollen. Bordet stables efter et princip, der ligner stolens meget. Bordet blev vist for offentligheden for første gang på årets møbelmesse i Bella Centeret. Tutor er udviklet for møbelproducenten Howe a/s, der står for al produktion og salg af 40/4-stolen uden for Nord-og Sydamerika. Virksomheden, der har 48 ansatte, har til huse i Middelfart. www.howe.com

24

40/4 40/4 er en designklassiker, der kombinerer sofistikeret, tidløs enkelhed med en overraskende god siddekomfort. 40/4 regnes for at være verdens første rigtige stabelstol. Navnet, som udtales “forty-in-four”, refererer til det geniale stabelsystem, hvor 40 stole kan stå oven i hinanden inden for en højde af kun 4 fod. 40/4 havde oprindelig både stel, sæde og ryg i stål. 1968 lanceredes 40/4 stolen i en ny udgave i dampbøjet finér, og senere er der kommet yderligere versioner til med sæde og ryg i fletværk, stofbetræk og senest – i 2001 – i hård plast. 40/4 har været i uafbrudt produktion, lige siden den først blev lanceret i 1964 og er i dag verdens mest solgte stol, med mere end 8.000.000 solgte eksemplarer.

I foråret hyldede Kunstindustrimuseet i København 40/4-stolen med udstillingen “Fourty Chairs in Fourty Feet”, hvor 22 internationalt kendte designere fremviste hver deres meget personlige fortolkning af designklassikeren. De viste møbler er designet af: Simo Heikkilä (40/4 på ski), Alfredo Häberli (vippe med gule stole) og Konstantin Grcic (to-dimensional rød stol).

DESIGN

25

NORSKE VIBRATIONER Den norske designvirksomhed Norway Says har vakt opmærksomhed med deres skulpturelle møbler og anderledes butiksindretning. ARKFOKUS har besøgt de unge designere, der både er kreativt skæve, trendskabende og superkommercielle. Af Nikolina Olsen-Rule NORWAY SAYS • kan ses på Imm i Köln og på møbelmessen i Stockholm. • har vist deres design på en række udstillinger og gallerier i bla Tokyo, New York og London. • er en del af designkonceptet Muuto, som også tæller Ole Jensen, Louise Campbell, Jacob Wagner m.fl. • tror på, at det kan betale sig at være en lille virksomhed med stort internationalt udsyn

Læs mere på: www.norwaysays.com

På bare fire år er det lykkedes Norway Says at markere sig på markedet med designet nytænkning og en række skulpturelle møbler. Samtidig har den unge norske designvirksomhed formået at realisere deres store vision: at tilføre norsk møbelindustri en ny og internationalt orienteret profil. Virksomheden Norway Says blev etableret i 2002 af designerne Torbjørn Anderssen, Andreas Engesvik og Espen Voll, og lige fra starten har de tre kreative nordmænd haft ambitioner om, at deres møbler skulle være kommercielle. De lægger ikke skjul på, at de i ét hug vil to ting: hente design fra udlandet op til de nordiske breddegrader og profilere norsk design i udlandet. Toppen af Oslo

Norway Says startede egentlig helt tilbage i 2000 – i forbindelse med en udstilling i Milano. Men virksomheden etablerede sig først i 2002 med sit specielle koncept, designshop og kontor: “Vi var faktisk bare på udkig efter nogle gode kontorrum, men da vi faldt

møbler. Her kan du finde designprodukter fra de andre nordiske lande og internationale designere. Vi håndplukker de produkter, som vi finder inspirerende, når vi rejser rundt i verden, og dermed er vi også med til at give vores kunder noget, de ikke kan få andre steder. Det kan lige så vel være en lampe fra Italien som en fra Sverige,” fortæller Torbjørn Anderssen. Designer in shop-konceptet

Konceptet bag Norway Says Shop er ikke egentlig nyt i sit udgangspunkt. Men designbutikken adskiller sig alligevel ved, at lokalerne også bruges som designernes arbejdsrum – lidt i stil med det, vi danskere kender fra fx Designer Zoo på Vesterbrogade i København. Meningen med at kombinere salg og arbejde er, at kunderne altid vil kunne få ekspertrådgivning. Og det giver samtidig designerne mulighed for at følge med i, hvad kunderne efterspørger og interesserer sig for. Norway Says bevarer så at sige en nær tilknytning til produktet – lige fra ideen konciperes, til varen langes over disken. Men det betyder ikke, at den norske

“Det er primært produktdesign og møbeldesign, vi beskæftiger os med. Ambitionen er at udvide vores kompetencer igennem anderledes opgaver og samtidig bevare et meget kommercielt fokus.” over disse fantastiske lokaler på toppen af Oslo, stod det lysende klart, at vi bare måtte udnytte det til noget. I dag er butikken vores showroom og en vigtig del af hele virksomhedens identitet. Den er et sted, hvor vi ikke bare sælger vores egne

Norway Says startede som et udstillingssamarbejde, men i 2002 indgik de tre designere, Andreas Engesvik, Espen Voll og Torbjørn Anderssen et egentligt kontorfællesskab.

26

design-trio begrænser sig til deres egen butik. De satser i høj grad på et internationalt marked. “Ud over at fremstille og sælge vores egne produkter, holder vi os på forkant med, hvad der foregår på den internatio-

nale designscene. Og på den måde kan man sige, at vi med et særligt udvalg af designprodukter også er med til at sætte en trend på området,” forklarer Anderssen. Fri os fra traditionerne

Hvordan fandt i jeres niche som norske designere? “Vi har altid foretaget os mange forskellige ting på én gang, og det gør vi stadig.

Forsøger I at gøre oprør mod en særlig tradition? “Nej, man kan sige, at vi er anderledes stillet end danske designere. Danmark har en designtradition med ikoner, der kaster lange skygger ind i nutiden. Og det kan være svært at bryde med. Norske designere er anderledes stillet. Vi har ikke den tunge tradition, men til gengæld er vi nødt til at skabe en selv. Norske møbelprodu-

“Vi har bestemt måtte ændre vores rolle som designere. Hvor vi tidligere så os selv som 100 % designere, ser vi i dag os selv som både designere og industrielle partnere.” Fx har vi lavet flere udstillinger og en indretningsopgave for en trendy restaurant i Oslo. Men det er primært produktdesign og møbeldesign, vi beskæftiger os med. Ambitionen er hele tiden at udvide vores kompetencer igennem anderledes opgaver, og samtidig bevare et meget kommercielt fokus. Vi har bestemt måttet ændre vores rolle som designere. Hvor vi tidligere så os selv som 100 % designere, ser vi i dag os selv som både designere og industrielle partnere.”

center har typisk satset på hjemmemarkedet og ikke haft det store internationale udsyn. Det vil vi gerne lave om på.” Tradition og fornyelse

Ambitionen om at tilføre norsk møbelindustri et frisk pust er ikke kun ren utopi.

Samarbejdet mellem Norway Says og den norske møbelproducent LK Hjelle er bare ét eksempel på, hvordan tradition og fornyelse kan indgå i en frugtbar syntese til glæde og gavn for begge parter. “Vi syntes, der lå en udfordring at gå i dialog med en virksomhed som LK Hjelle og tage udgangspunkt i den traditionelle fremstillingsmetode for dernæst at tilføre en ny og mere international designprofil,” pointerer Anderssen. I dag udgør Norway Says ca. 30 % af LK Hjelles produkter, hvor den prisvindende sofa UGO er det seneste skud på stammen. Hvor LK Hjelle tidligere fokuserede på det norske marked, har møbelproducenten efter samarbejdet med Norway Says udvidet spektret til et mere samtidsorienteret internationalt marked. Og Norway Says har fået mulighed for at få sat deres prototyper i produktion.

Hvad gemmer sig bag navnet Norway Says? “Vi har bevidst valgt et navn, der spiller på vores norske identitet. Ikke fordi vi føler os særligt norske. Eller fordi det, vi laver, er unikt norsk design. Med navnet vil vi gerne signalere, at vi er en lille virksomhed med stort internationalt udsyn, som tilfældigvis er placeret i den norske hovedstad, Oslo.”

Øverst: Norway Says Shop fungerer både som showroom, forretning og kontor. Møbler, modstående side: hvilestolen Konrad og stabelstolen Spline. Denne side: den flere gange prisbelønnede modul-sofa Ugo og sofabænken Break er begge skabt i samarbejde med producenten LK Hjelle.

DESIGN

27

ARKFOKUS spotter de seneste møbeltrends, som præsenteres på møbelmessen i Köln 06/07

FAKTA OM DEN GLOBALE MØBELINDUSTRI • Det globale marked for møbeldesign spås en stigning fra 82 billioner dollar i 2005 til 92 billioner dollar i 2007. • I 2005 steg eksporten af møbler fra EU-lande til ikke-EU-lande med 3,2 % • USA, Schweiz og Rusland er udpeget som de vigtigste eksportmarkeder uden for EU. • De asiatiske markeder genererer størst vækst, både på produktions- og forbrugssiden.

Kilde: Verband der Deutschen Möbelindustrie

AFSTRESSENDE MØBLER, PLASTIC OG POP Møbelmessen i Köln inviterer atter engang indenfor til en uge fyldt med hotte trends inden for møbeldesign. Når Imm Cologne åbner den 15. januar 2007 kan du bla se, hvad der sker, når den irakiskfødte arkitekt Zaha Hadid og den japanske designer Naoto Fukasawa får frie hænder til at indrette Ideal House. Eller gå på opdagelse i Rhin-hallerne, hvor anerkendte kokke og arkitekter vil fremtrylle kulinariske og rumlige sanseoplevelser. Af Nikolina Olsen-Rule IMM COLOGNE Imm Cologne er verdens største messe for bolig og indretning med: • 120.000 besøgende i 2006 (fra mere end 100 forskellige lande) • 1.314 udstillere (heraf 65 % fra andre lande end Tyskland) • 293.000 kvadratmeter udstilling Imm Cologne 2007 afholdes d. 15.-21.

I den rige vestlige verden bruger store dele af befolkningen stadig flere og flere penge på boligindretning. Avisernes bastante boligsektioner, det stigende opbud af butikker med vintage-møbler og unika-præget brugskunst, keramik og design afspejler, at markedstendenserne løber i retning af det superindividuelle look og det skræddersyede design, der kan hjælpe forbrugeren med at føle sig og fremstå som absolut unik.

januar i Kölnmesse-hallerne,

PURE

Messeplatz 1, Köln.

På den internationale møbelmesse i Köln har man længe været klar over, at det er nødvendigt at satse på unge talenter, hvis branchen skal forny sig. Derfor er hele 44.000 kvadratmeter helliget specialmessen PURE, der fokuserer på de nyeste, mest internationale møbel- og indretningstrends. PURE-området er inddelt i tre afdelinger:

Bag messen står Verband der

Deutschen Möbelindustrie (Den tyske møbelindustris brancheorganisation).

www.imm-cologne.de www.koelnmesse.de

28

Global boligtrend for de rige:

1. “Inspired by Cologne” – Konkurrence for up-and-coming designere 2. “Future Point” – præsentationsforum for universiteter og andre uddannelser 3. “NRG” – området for ufhængige designere Ideal House

Her er en event i særklasse, hvor kultdesignere som Karim Rashid, Konstantin Grcic, Campana-brødrene, Bouroullecbrødrene, Hella Jongerius og Patricia Urquiola har dystet om, hvem der kan fylde det ideelle hus med det mest ideelle indhold. Sidste år var det trioen Joris Laarman, Stefan Diez og Astrid Krogh, der dystede imod den tyske minimalismes sværvægter, Dieter Rams. I 2007 vil stjernearkitekten Zaha Hadid præsentere sine versioner for fremtidens hus ved siden af den japanske designer Naoto Fukasawa, som bla har været med til at starte den japanske afdeling af IDEO i 1996.

Øverst: Den tyske minimalismes grand old man, Dieter Rams, bidrog med sit harmoniske geometriske univers (t.v.) til Ideal House og var en stærk kontrast til Den danske tekstildesigner Astrid Kroghs bløde formsprog (t.h.). Herover: Eero Aarnios rotationsstøbte stol “Focus 2”. www.eero-aarnio.com

I midten: Monica Graffeos gyngestol “Lazy Mary”. Future Point, hvor besøgende kan få en hands-on-oplevelse og afprøve fremtidens møbler.

DESIGN

29

DET GODE ARBEJDSLIV ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab har netop afholdt et to-dage langt seminar under overskriften “Det gode arbejdsliv”.

ARKITEKTFORBUNDET skal have en ny vision for de næste 5 år. Forbundet har solid medlemsfremgang og søsætter løbende nye medlemstilbud og aktiviteter, men en stadig udvikling er nødvendig for en faglig organisation, der vil matche tidens udfordringer: Hvor skal ARKITEKTFORBUNDET bevæge sig hen? Hvilken slags fagforening vil medlemmerne have i fremtiden? Hvilke mål og resultater skal opnås, og hvordan sikrer man en klar profil for arkitektfaget og dets udøvere? Hvad bliver forbundets rolle på fremtidens arbejdsmarked? Hvem kan vi samarbejde med for at nå vore mål, og hvem skal i øvrigt kunne optages som medlemmer fremover? Disse og mange andre spørgsmål blev emnet for en livlig debat på repræsentantskabets seminar den 14.-15. september – med udgangspunkt i et omfattende oplæg med analyser udarbejdet af sekretariatet. Mødet begyndte med et udfordrende oplæg af arkitekt cand. arch. Gitte Andersen fra Signal Arkitekter, der fremlagde sine tanker om fremtidens arkitektarbejdsplads – herunder kravene om tværfaglighed, mobilitet i forhold til opgaveområder og inddragelse af andre faggrupper. Og dermed var startskuddet givet til den videre debat: Hvad er kravene til en moderne fagforening, der til stadighed er i tæt kommunikation med sine medlemmer? Hvorledes sikres det gode arbejdsliv for ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer? Hvad er et godt arbejdsliv? Hvilke områder og opgaver skal prioriteres fremover?

des en lang række nye ideer. Mange af dem var både ambitiøse og vidtgående, og talrige forslag så umiddelbart ud til at kunne iværksættes. Materialet fra sekretariatet indeholdt bla en afdækning af den nuværende medlemsbasis’ sammensætning og prognoser for dens fremtidige udvikling, analyser af arkitekters nuværende roller på arbejdsmarkedet, fremtidens beskæftigelsesmuligheder, truslen fra andre faggrupper og nye uddannelser og fagets generelle situation og udviklingsmuligheder. Det gav stof til spændende drøftelser og tanker om ARKITEKTFORBUNDETs mål og vigtigste fremtidige opgaver som fagforening for arkitekter, planlæggere og designere. Alle var enige om, at ARKITEKTFORBUNDET fremover vil stå som et selvstændigt, styrket fagforbund med en bred medlemsbasis – men fortsat med en klar faglig profil. De mange ideer, tanker og forslag vil sammen med det øvrige analysearbejde danne baggrund for det videre arbejde med visionen for, hvor ARKITEKTFORBUNDET skal bevæge sig hen i de kommende år. Men diskussionen bør ikke føres alene i repræsentantskabet, bestyrelsen og sekretariatet. Alle medlemmer opfordres derfor til at deltage i debatten om fremtidens arkitektforbund, ligesom der også er overvejelser om at iværksætte en ny medlemsundersøgelse, sådan at man sikrer sig det bedst mulige grundlag for at afstikke kursen for de kommende års udvikling af forbundet. Der forestår nu et grundigt arbejde fra sekretariatets side med at konkretisere de mange forslag fra repræsentantskab og medlemmerne til en samlet vision for ARKITEKTFORBUNDET.

Som debatten skred frem i repræsentantskabet, konkretisere-

ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab diskuterer livligt fremtidige indsatsområder (fra venstre: Anette Persson, Mette Carstad og Mette Seiding).

30

ARKITEKTFORBUNDETs fremtidige rolle er til debat (forrest ses Ole Bjørn Petersen og Axel Bendtsen).

ARKITEKTFORBUNDETS EFTERÅRSEKSKURSION Tilmeld dig ARKITEKTFORBUNDETs efterårsekskursion i København den 7. eller 9. november. Vi besøger bla Musiksalen i Den brune Kødby, den nye bydel Porcelænshaven på Den kongelige Porcelainsfabriks gamle grund på Frederiksberg og Jægersborg Vandtårn, som Dorte Mandrup Arkitekter har indrettet til boliger. Det er Dorte Augustenborg, som står for arrangementet. Du vil som altid blive guidet sikkert gennem dagen af arkitekter, som enten står bag bygningsværkerne eller har et særligt kendskab til turens attraktioner.

Pris: 1100 kr. for medlemmer / 300 kr. for studentermedlemmer og 1900 kr. for ikke-medlemmer. Indbetaling: ARKITEKTFORBUNDETs bogholderi på konto nr.: 2191-8475953992 – Mrk: EKSKUSION ARKITEKTFORBUNDET. Husk at anføre datoønske. Har du spørgsmål vedr. ekskursionen, er du velkommen til at kontakte: Dorte Augustenborg, Kobberdamsvej 13, 3150 Hellebæk. Mob: 2284 9396 eller email: [email protected]

Frokost vil denne gang bestå af en lækker buffet i porcelænsfabrikkens gamle ovnhaller, som nu fungerer som kantine for Copenhagen Business School.

ARBEJDSPLADSBESØG I OPERAEN Mød manden og arkitekten, der får det hele til at rulle, når tæppet går til side. Teknisk direktør Nikolaj Jensen viser arkitekt- og designstuderende rundt på sin arbejdsplads: Operaen på Holmen. Nikolaj Jensen fortæller om sin karriere og sit job – et inspirerende kig ind i en utraditionel arkitektkarriere. Tag en studiekammerat med til en inspirerende eftermiddag med fokus på design, arkitektur og karriere! Arrangementet er reserveret arkitekt- og designstuderende. HVORNÅR: Den 22/11 kl. 15.30 til 17.00 HVOR: Vi mødes i Operaens reception, der ligger på bygningens bagside – altså modsat foyeren.

PRIS: Gratis for medlemmer / 150 kroner for ikke-medlemmer. Betales til: ARKITEKTFORBUNDETs bogholderi på konto nr.: 2191-8475953992 – Mrk: BESØG I OPERAEN ARKITEKTFORBUNDET. Har du spørgsmål vedr. arrangementet, kan du kontakte informationsmedarbejder Stine Munch-Nielsen i ARKITEKTFORBUNDET på [email protected] eller 32 83 69 90

Et studentermedlemskab i ARKITEKTFORBUNDET koster 50 kroner i kvartalet. Ud over adgang til ekskursioner og arrangementer, giver et medlemskab adgang til gratis juridisk rådgivning, billige forsikringer, attraktive indkøbsordninger, gratis abonnement på ARKFOKUS m.v. Læs mere på www.arkitektforbundet.dk.

TILMELDING: Tilmelding sker til Stine Munch-Nielsen, [email protected] / 32 83 69 90

FORBUNDSNYT

31

MEDLEMSBUTIKKEN Gratis E-netværk Deltag i et af ARKITEKTFORBUNDETs mange netværk eller opret dit eget netværk. Har du en idé til et netværk, kan du skrive til sekretariatet, så vi kan hjælpe dig med at få ideen realiseret. Titler på ARKITEKTFORBUNDETs nuværende netværk: • Arkitektens profil • Dimittendnetværk • Netværk for selvstændige • BiM Netværk • Fyns Arkitekter Billige Forsikringer ARKITEKTFORBUNDETs forsikringer er tilpasset vores medlemmers forskellige behov privat og erhvervsmæssigt: • Erhvervs- og ansvarsforsikring til den selvstændige • Familie- og ulykkesforsikring – også til studenterbudget • Forsikring ved ledighed Rabatter og attraktive indkøbsordninger Få op til 50 % i rabat i mere end 50 forretninger, restauranter, hoteller m.v. gennem LogBuy’s rabatordning. ARKITEKTFORBUNDETs indkøbsordning giver dig betydelige rabatter på indkøb i eksempelvis Vester Kopi, Damgaard-Jensen, Stelling & Fyldepenne Depotet, Tegnecenter, Dansk Arkitektur Center mv. Tilmeld dig også de 2 indkøbsforeninger LIC og Forbrugsforeningen. Find dit næste job på Jobforum Du finder Jobforum på www.arkitektforbundet – en jobbase med håndplukkede jobs inden for design og arkitektur. Jobbasen opdateres flere gange om ugen med nye stillinger inden for branchen. Nyhedsmail Tilmeld dig ARKITEKTFORBUNDETs nyhedsmail med nyt fra arkitekternes verden.

Læs mere på: www.arkitektforbundet.dk

Når du flytter, så HUSK at give ARKITEKTFORBUNDET besked om din nye adresse: E [email protected] eller T 32 83 69 90

32

CN6G@>I:@IJG9: TOP

.- @G# ARKITEKTUR KØBENHAVN

Journalist/konstruktør søges Aller Business søger en redaktionel medarbejder til de tre byggeblade: Mester Tidende, Dagbladet Licitationen og Danske ark byg. Jobstart den 01.01.2007 Stillingsbeskrivelse Aller Business søger en skrivende medarbejder med solid byggeteknisk viden, som kan gå på tværs af de tre nævnte medier, og her være med til at idéudvikle og producere artikler.

6G@>I:@I:CH;DGA6< LLL#6G@;D#9@

Arkitekternes Pensionskasse Rentesatser i AP 2006 Pensionsordninger: • Livrenter Satser er excl. gruppeforsikring Opsparingsordninger: • Ratepension • Kapitalpension Arkitekternes Pensionskasse Søholm Park 1 2900 Hellerup Telefon: 39626566 Fax: 39400706 e-mail: [email protected] p p www.soeholmpark.dk

5%

Du skal være velinformeret om de byggetekniske processer i et byggeri helt ned i detaljen. Du skal have evnen og erfaringen til at vurdere et byggeri både på tegningen og på byggepladsen, hvor du med kritiske øjne skal fordybe dig i det enkelte projekt, og formidle stoffet på en tilgængelig måde til læseren. Du kommer til at indgå i en aktiv byggegruppe, som sammen tegner de tre byggeblade. Du vil blive stillet overfor udfordringen at indgå i flere teams, og jonglere med forskellige udgivelsesfrekvenser og skiftende deadlines. Der vil være stressede dage med deadlines hængende over hovedet, og der vil være perioder med mulighed for at fordybe sig i et emne over længere tid. Du skal i høj grad være med til at definere dit job i krydsfeltet mellem de tre medier. Ansøgninger sendes til: Aller Business, Marielundvej 46D, 2730 Herlev. Mrk. Journalist byggegruppen – inden den 15. november. Spørgsmål kan rettes til: Chefredaktør Anette Sørensen, Danske ark byg

5% 5%

Chefredaktør Jens Finn Rasmussen, Mester Tidende Chefredaktør Klaus Tøttrup, Dagbladet Licitationen Telefon 44 85 88 99

Aller Business as er en del af Aller-koncernen. Aller Business as udgiver følgende fagtidsskrifter til det danske erhvervsliv: Jern og Maskinindustrien, Proces-Teknik, Dagbladet Licitationen, Mester Tidende, Danske ark byg, Motor-magasinet, Transportmagasinet samt Nyhedsinformation for social- og sundhedssektor. Aller Business as omfatter også Erhvervsportalen idag, Danske Fagmesser, der er Danmarks førende udbyder af branchemesser, fagudstillinger og konferencer og TM TeleMarketing. Aller Business as har søsterselskaber i Sverige og Norge.

650853_Jobannonce sort.indd 1

K94468_OMSLAG_0806.indd 5

06/10/06 13:24:24

09/10/06 13:07:02

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42475

ARKFLASH: STATIV TIL LINSER Det hele begyndte med, at optiker Poul-Jørn Lindberg selv skulle have briller. Nu skulle man ikke tro, at det var noget problem for en optiker. Men dengang i begyndelsen af 80’erne blev optikerens egen forfænglighed sat på en alvorlig prøve; de briller, som hans kunder havde mulighed for at købe, var store, tunge og klodsede, synes han. Og alt for dominerende for netop hans eget ansigt. Allerhelst ville han have, at brillerne var helt usynlige – eller en slags kontaktlinser på stativ. Men den slags fandtes ikke på markedet. Lindberg henvendte sig til arkitekt Hans Dissing, og resultatet af deres samarbejde er en brille i high-tech-materialet titanium og et absolut minimalistisk design, hvor vægten er reduceret til 2,7 gram. Brillen ser sart og skrøbelig ud, men materialet insisterer på at have præcis den fornødne styrke. I al sin enkelhed: tre stykker metal, der fastholder to stykker optisk glas i den rette position. Dissings AIR Titanium fra 1985 var ikke nogen øjeblikkelig salgsucces, men da Lindberg havde optrådt med egne briller i et tv-program med Per Arnoldi, kom der gang i forretningen og designpriserne. Og AIR Titanium, der er udstillet på MoMA i New York, er stadig på markedet – med rigtig mange arkitekter i kundekredsen. Tekst og foto: Søren Kuhn Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E [email protected]

K94468_OMSLAG_0806.indd 2

Afsender: P. J. Schmidt PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

09/10/06 13:07:10