4. generation Skolernes Kvalitetsrapport

Dagtilbud og Skole

Dagtilbud og Skole

Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 4. generation Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 4. generation

Forord...................................................................................................................................................6 Læsevejledning .................................................................................................................................7 Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 3. generations kvalitetsrapport...............................................................................................................................8 Metode og proces ...........................................................................................................................14 1.a Sammenfattende helhedsvurdering ......................................................................................... 14 1.a.1 De pædagogiske processer......................................................................................................... 14 1.a.2 Kommunalt besluttede indsatsområder ............................................................................. 14 1.a.3 Skolernes lokale fokusområder .............................................................................................. 16 1.a.4 Den specialpædagogiske bistand............................................................................................ 16 1.a.5 Dansk som andetsprog................................................................................................................ 17 1.a.6 Skolernes tre største udfordringer........................................................................................ 17 1.a.7 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde ............ 17 1.a.8 Skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau................................................. 18 1.a.9 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse ......................................... 18 1.a.10 MED - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse............................................... 18

1.b Anbefalinger fra skoleområdet ........................................................................................19 1.b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder.............................................................................. 19 1.b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog......................................................................... 21 1.b.3 IT - udvikling, medier og kommunikation.......................................................................... 22 1.b.4 Elevernes afgangsprøveresultater ......................................................................................... 22 1.b.5 Resultaterne fra de nationale test.......................................................................................... 22 1.b.6 Overgange til ungdomsuddannelserne................................................................................ 23 1.b.7 Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet ............ 24

BAGGRUNDSRAPPORT ..............................................................................................................25 2. Skolernes rammebetingelser...............................................................................................26 Tabel 2.1. Antal spor pr. klassetrin................................................................................................... 26 Tabel 2.2. Antal elever fordelt på skoler ........................................................................................ 27 Tabel 2.3. Antal elever på specialskoler eller specialpædagogisk tilbud .......................... 27 Tabel 2.4. Antal elever i ungdomsskolen ....................................................................................... 27 Tabel 2.5. Antal elever i special-, AKT- og Heldagsklasser ..................................................... 28 Tabel 2.6. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog ............... 28 Tabel 2.7. Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO, 2010 ......................................................................................... 29 Tabel 2.8. Den gennemsnitlige klassekvotient ............................................................................ 29

2

Tabel 2.9. Gennemsnitlig klassekvotient i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen. 29 Tabel 2.10. Gennemsnitligt holdantal i undervisning og fritidsaktiviteter i Ungdomsskolen........................................................................................................................................ 29 Tabel 2.11. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder i folkeskolen................................ 29 Tabel 2.12. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder på specialskoler ........................ 29 Tabel 2.13. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder i Assens Ungdomsskole ......... 29 Tabel 2.14. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elever fordelt på fraværstyper 2009 ......................................................................................................................................................................... 29 Tabel 2.15. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elever fordelt på fraværstyper 2010 ......................................................................................................................................................................... 29 Tabel 2.16. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) med netadgang ...................... 29 Tabel 2.17. Gennemsnitlig udgift pr. elev 2009........................................................................... 29 Tabel 2.18. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010......................................................................... 29 Tabel 2.19. Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler .............................. 29 Tabel 2.20. Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen29 Tabel 2.21. Gennemsnitlig udgift pr. elev i ungdomsklub i Ungdomsskolen .................. 29 Tabel 2.22. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler .................................... 29 Tabel 2.23. Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens § 15 .............................................................. 29 Tabel 2.24. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning........................ 29 Tabel 2.25. Lærernes linjefags- og tilsvarende kompetencer fordelt på fag i %............. 29 Tabel 2.26 Antal medarbejdere med følgende kompetencer................................................. 29 Tabel 2.27. Gennemført, planlagt undervisning i % .................................................................. 29 Tabel 2.28. Initiativer anvendt til erstatning af den direkte undervisning i normalklasser........................................................................................................................................... 29 Tabel 2.29. Initiativer anvendt til erstatning af den special- eller støtteundervisning29 Tabel 2.30. Initiativer anvendt til erstatning af undervisning i dansk som andetsprog ......................................................................................................................................................................... 29 Tabel 2.31 Skolernes egen vurdering af uddannelsesbehov................................................... 29 Tabel 2.32. Gennemsnitlig udgift pr. lærer til efter-/videre-uddannelse......................... 29 Tabel 2.33. Gennemsnitligt timetal pr. lærer til efter/videreuddannelse........................ 29 Tabel 2.34. Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler 2009 .... 29 Tabel 2.35. Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler 2010 ..... 29

Skoler med udvidet SFO..............................................................................................................29 Tabel 2.36. Antal børn i børnehaven/den udvidet SFO............................................................ 29 Tabel 2.37. Antal børn pr. fuldtidsmedarbejder i børnehaven ............................................. 29 Tabel 2.38. Antal børn pr. uddannet fuldtidspædagog i børnehaven ................................ 29 Tabel 2.39. Antal børn henvist til PPR i børnehavedelen ....................................................... 29

3

Tabel 2.40. Andel af drenge i % med udsat skolestart i 2009................................................ 29 Tabel 2.41. Andel af piger i % med udsat skolestart i 2009 .................................................... 29 Tabel 2.42. Andel i % af den samlede medarbejderstab i børnehaven/den udvidede SFO, der er uddannede fuldtidspædagoger .................................................................................. 29 Tabel 2.43. Ungdomsskolens medarbejdere ................................................................................ 29

3. De pædagogiske processer ..................................................................................................29 3.1 Kommunalt besluttede indsatsområder ................................................................................. 29

3.1.1 Science .................................................................................................................................29 3.1.2 Mål – og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner ....................................................................................................................................29 3.1.3 Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner ........................29 3.1.4 Lokale fokusområder.........................................................................................................29 3.1.5 Den specialpædagogiske bistand .....................................................................................29 3.1.6 Dansk som andetsprog......................................................................................................29 3.1.7 Ungdomsskolen..................................................................................................................29

4. Resultater.....................................................................................................................................29 4.1 Karakterer ved afgangsprøver .................................................................................................... 29 4.2 Nationale test..................................................................................................................................... 29 4.3 Andre typer af evaluering ............................................................................................................. 29 4.4 Tilmeldt til ungdomsuddannelser............................................................................................. 29 Tabel 4.4.1 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. klasse ................................... 29 Tabel 4.4.2 Antal elever i Ungdomsskolens undervisningstilbud, Nybo og Erhvervsskolen efter 9. klasse ........................................................................................................... 29 Tabel 4.4.3 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 10. klasse................................. 29 Tabel 4.4.4 Antal elever i Ungdomsskolens undervisningstilbud, Nybo og Erhvervsskolen efter 10. klasse ......................................................................................................... 29 Tabel 4.4.5 Elevers uddannelsesvalg i procent efter 9. skoleår............................................ 29 Tabel 4.4.6 Elevers uddannelsesvalg i procent efter 10. skoleår ......................................... 29 Tabel 4.4.7 Elevers uddannelsesvalg i procent sammenlignet med hele landet og Region Syddanmark ............................................................................................................................... 29 4.5 Vurdering af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til elever set under et. ......................................................................................................... 29 4.6 Vurdering af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under et. ........................................................... 29 4.7 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning...... 29

Bilag 1: De tre største udfordringer for skolerne ............................................................29 Bilag 2: Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde................................................................................................................................................29 Bilag 3: Skolelederens vurdering af den enkelte skoles faglige niveau ................29 Bilag 4: Skolebestyrelsens udtalelse til den samlede beskrivelse............................29

4

Bilag 5: MED-udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse .................................29

5

Forord Loven om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af skoleområdet trådte i kraft den 3. marts 2007. Denne rapport er Assens Kommunes 4. generation kvalitetsrapport på skoleområdet for skoleåret 2009/2010. Rapporten er blevet til på baggrund af 18 skolers kvalitetsrapporter. 17 af skolernes kvalitetsrapporter dækker folkeskolelovområdet, hvoraf den ene skole fungerer som specialskole og den anden som heldagsskole. Endvidere indgår Assens Ungdomsskoles kvalitetsrapport, der drives efter ungdomsskolelovgivningen. Alle skolers bidrag er analyseret og sammenstillet i den fælles kvalitetsrapport, hvis indhold er struktureret ud fra den udarbejdede skabelon, som knytter sig til bekendtgørelsens punkter. Skolernes Kvalitetsrapport tager pulsen på skolevæsenet i Assens Kommune. Den tydeliggør mangfoldigheden og dynamikken, der er fremherskende i det pædagogiske arbejde på skolerne, i klasserne, blandt medarbejdere og skoleledelser, og den fungerer som et ledelsesværktøj på den enkelte skole samt dialogredskab mellem skolerne og det politiske udvalg i Assens Kommune.

Rigtig god læselyst.

Esben Krægpøth Chef for Dagtilbud – og Skole

6

Læsevejledning Skolernes Kvalitetsrapport 2009–2010, 4. generation, er inddelt i to læseafsnit. Del 1 – Konklusioner og anbefalinger Det første læseafsnit kan læses særskilt som en overordnet opsummering udarbejdet på baggrund af analyser og evalueringer i forbindelse med de pædagogiske processer, skolernes rammebetingelser og resultater. Læseafsnittet omhandler en beskrivelse af de initiativer, der er taget på baggrund af helhedsvurderingen og anbefalingerne i Skolernes Kvalitetsrapport 2008 – 2009, 3. generation. Det omhandler endvidere rapportens metodegrundlag, helhedsvurderingen af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, opsummeringen på enkeltelementer, der indgår i denne vurdering samt skoleområdets anbefalinger til det videre arbejde i det kommende skoleår. Dette læseafsnit er fra side 2-25 i rapporten, og er markeret med en rød linje i toppen af hver enkelt side. Del 2 - Baggrundsrapport Det andet læseafsnit er et dybdegående analyseafsnit af skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder og lokale fokusområder samt resultater. Dette læseafsnit er fra side 26-63 og er markeret med en blå linje i toppen af hver enkelt side. Rapporten afsluttes med bilag fra de enkelte skolerapporter.

7

Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 3. generations kvalitetsrapport Skolernes Kvalitetsrapport som et ledelses – og styringsværktøj Skolernes Kvalitetsrapport er efter endt udviklingsproces overgået til administrativ drift. Som afslutning på denne udviklingsproces er Skolernes Kvalitetsrapport blevet slutevalueret mundtligt gennem temadrøftelse i skolelederforsamlingen samt kvantitativt gennem spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 77 % af kommunens ledere, og den omhandlede tematiske spørgsmål i forhold til kvalitetsrapporten som ledelses - og styringsinstrument i den decentrale organisation. Skolesamtaler I efteråret 2009 besøgte chefen for fagområdet og den pædagogisk administrative konsulent alle skoler og gennemførte samtaler med skolernes ledelser. Samtalerne tog udgangspunkt i en samtaleskabelon, der blandt andet omhandler Skolernes Kvalitetsrapport som ledelsesredskab i skolernes organisationer, skolelederens vurdering af den enkelte skoles faglige niveau gennem selvevalueringspunkter samt lokale udviklingsprojekter og udfordringer. På baggrund af disse samtaler er der blevet udarbejdet statusreferater fra samtalerne. Disse tjener som interne udviklingsdokumenter i forbindelse med kommende års skolesamtaler.

Kommunalt besluttede indsatsområder Opbygning af evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Velfærdministeriet og Undervisningsministeriet har igangsat muligheden for regelforenkling og afbureaukratisering på de store velfærdsområder, herunder skoleområdet. I Assens Kommune har 11 folkeskoler ansøgt og fået udfordringsretten i forbindelse med elevplansarbejdet. Der er med forsøgstilladelsen givet mulighed for, at de decentrale skoler kan udvikle elevplaner, hvor den enkelte skole selv vurderer antallet af fag, der indgår i planerne. De fælles, konkrete målsætninger er at gøre elevplanerne til meningsfulde og fremadrettede læringsredskaber i den daglige, pædagogiske praksis. Endvidere er det et mål, at elevplanen skal være et redskab til øget undervisningsdifferentiering. Som del af arbejdet med evaluering og læring er der blevet afholdt et temamøde for skoleledelser om med titlen ”Meningsfuld evaluering og Læring”, og der vil i skoleåret 2010 – 2011 blive afholdt opfølgningsinitiativer på de skoler, der ønsker at gøre brug af fagområdets konsultative bistand på området. Endvidere vil der blive afholdt et temamøde omkring en fælles dokumentations – og evalueringsplan i forhold til forsøget. Forsøget med udfordringsretten løber frem til og med skoleåret 2012–2013.

Science Fælleskommunalt uddannelsesforløb har været gennemført for lærere i hhv. ”Innovativ science - det skal krible i fingrene” og MetodeLab – arbejdsmetoder i natur/teknik. Der har været gennemført scienceevent 2010 med deltagelse af hovedparten af skolerne. Formålet med eventen er, at elever præsenterer, inspirerer, videndeler og konkurrerer med hinanden om de bedste og mest innovative scienceprojekter. Eventen understøtter skolernes daglige undervisning i de naturvidenskabelige fag.

8

I samarbejde med Vestfyns Gymnasium har der igen i år været gennemført Sciencecamp for elever i 8. og 9. klasse. Eleverne kan tilmelde sig forskellige scienceworkshops. Formålet er at inspirere elever til science, samarbejde med gymnasieelever/lærere og få kendskab til naturfagsundervisning på gymnasiet. De fire skoler Glamsbjergskolen, Vissenbjerg Skole, Tommerup Skole og Assensskolen har deltaget i et scienceudviklingsprojekt med det formål at skabe nye læringsarenaer for bl.a. science ved at etablere samarbejde og partnerskaber med lokale virksomheder. Den nye læringsplatform skal medvirke til at understøtte børn og unges innovative kompetencer og skabe spændende, kreativ og motiverende scienceundervisning. Ledere og lærerteam fra de fire skoler har deltaget i forløbet, og der er etableret samarbejder med Tommerup Erhvervspark, Scan A/S og Tommerup Kister. I samarbejde med Herning Kommune er udgivet ”Partnerskabsguiden”, der formidler resultaterne fra partnerskabsprojektet. Der er derudover gennemført • Fælles sciencenetværksmøder på tværs af skolerne i kommune • Sciencecafe for 4. og 5. klasser otte gange årligt • Sciencesild – en klub for piger • Science på tværs mellem skoler og daginstitutioner • Studiebesøg for udenlandske uddannelseseksperter med titlen: ”How development of a science municipality may strengthen learning, education and cooperation” • Opstart af sciencesamarbejde mellem Assens Fjernvarme, Vestfyns Gymnasium, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen og Vissenbjerg Skole – støttet af Undervisningsministeriet

Mål – og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Regeringen har med bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 vedtaget, at de danske folkeskoler og herunder skolefritidsordninger skal arbejde med mål – og indholdsbeskrivelser. Børne- og Undervisningsudvalget i Assens Kommune vedtog den 8. juni 2010 visioner, målsætning og rammer for det decentrale arbejde. Målet på nationalt plan med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. På fælleskommunalt plan har der med udgangspunkt i bekendtgørelsens punkter været følgende tiltag:
Udvikling og politisk behandling af materialet ”Mål - og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger – og arbejdet med pædagogiske læreplaner”. Materialet er blevet udviklet som et pædagogisk udviklingsprojekt med en arbejdsgruppe bestående af SFO – ledere samt en styregruppe med chefen for fagområdet, repræsentant for skolelederkredsen og SFO–ledere. Der er endvidere udviklet en vejledning med en anbefalet model til læreplansarbejdet.
Etablering af ”Mål– og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner” som et fælleskommunalt indsatsområde i en treårig periode, skoleårene 2009–2010, 2010–2011 og 2011–2012.

9


Afholdelse af en fællespædagogisk dag om læreplaner for 120 medarbejder i skolefritidsordningerne i Assens Kommune 1.

Specialområdet Videreudvikling af helhedsorienterede løsninger og udvikling af det tværfaglige arbejde er blandt andet foregået på følgende områder: -

Assens Kommune har i samarbejde med 11 andre kommuner indgået i en analyse, der har haft til formål at kortlægge specialundervisningsområdet og komme med en række forslag til, hvordan der kan opnås en mere effektiv ressourceudnyttelse på området fremover. Bag analysen står Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL. Deloitte Business Consulting har bidraget med dataindsamling og analysearbejdet.

-

Børne- og undervisningsudvalget har på møde i august 2010 truffet beslutning om igangsætning af projekt ”Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen(den specialpædagogiske indsats) i Assens Kommune”

-

Byrådet har i forbindelse med budget 2011 – 2014 vedtaget blok 8 Besparelse og realiseret gevinst på de visiterede områder.

-

Projekt ”Opkvalificering af den tidlige indsats” er færdigudviklet og igangsat. Assens kommune indgår sammen med 5 andre kommuner i et forskningsprojekt, der søger at udvikle nye metoder i forhold til tidlig opsporing af børn i en udsat position.

-

På AKT området er der etableret et netværk for AKT – vejledere. Formålet med AKT – netværket er, at give AKT vejledere i de almene folkeskoler mulighed for videndeling og fælles kompetenceudvikling.

IT – udvikling, medier og kommunikation I det forløbne skoleår er der blevet arbejdet pædagogisk udviklingsmæssigt og It -teknisk med klargøring og opkobling af skolerne til det fælles styresystem KMDPil. De enkelte skoler har arbejdet decentralt med udvikling af pædagogiske IT tiltag, eksempelvis i forhold til implementering af forældreIntra systemet, udvikling af digitale elevplaner, muligheden for at eleverne kan tage junior-PCkørekort med mere.

Inklusion og rummelighed Inklusionsindsatsen er i det forløbne skoleår blevet styrket gennem følgende tiltag: -

To folkeskoler i kommunen deltager sammen med 7 andre kommuner i Kommunernes Landsforenings projekt ”I folkeskolen lykkes alle børn”. Projektet er målrettet elever, der ikke fagligt opnår tilfredsstillende faglige resultater igennem deres skoleforløb, og projektet søger gennem opsamling af skolernes arbejde og resultater, at evidensbasere hvad der har positiv effekt på denne problemstilling. Arbejdet i projektet har resulteret i handleplaner for de enkelte klasseteams og skoler, der indgik i projektet i forhold til at løse gruppedynamiske og relationelle udfordringer i klassesammenhæng. Endvidere blev der i projektet udarbejdet en kommunal handleplan, der omfatter en projektoverbygning med titlen ”I Assens Kommune lykkes alle børn” (se anbefalinger i denne rapport side 18) og udvikling af en fælleskommunal læsestrategi.

1

I forbindelse med udviklingsprojektets tids – og procesplan er der planlagt at afholde videndeling – og udviklingsarrangementer i foråret 2011. Se venligst projektbeskrivelse samt tids – og procesplan på kommunens hjemmeside under fagområdet.

10

-

Der er etableret et AKT-netværk for AKT medarbejdere tilknyttet den almene undervisning i skolerne. AKT netværket koordineres som udgangspunkt i det kommende skoleår af medarbejder ansat på en skole, der deltog i KL–projektet ”I folkeskolen lykkes alle børn”. Netværket støttes endvidere konsultativt af PPR medarbejder samt pædagogisk administrativ konsulent i Dagtilbud og Skole.

-

En skole i kommunen har afholdt et forsøg med undervisningsassistenter i den almene undervisning. Midlerne til dette forsøg er tildelt skolen i forbindelse med Undervisningsministeriets skoleforsøgsordning.

-

Familieklasserne arbejder på tre folkeskoler i kommunen med elever, der ikke får det optimale ud af deres skoleforløb. Familieklasserne er velkonsoliderede i de enkelte skolers organisationer, og evalueringer fra familieklasseforløbene dokumenterer længerevarende effekt i forhold til elevens udbytte af skolegang. Familieklassenetværket, som fælleskommunalt videndelings – og kompetenceudviklingsfora for medarbejdere i familieklasserne, har afholdt møder og fælles uddannelsestiltag blandt andet i samarbejde med familiehusene i kommunen. Her er der eksempelvis blevet afholdt en fælles uddannelsesdag om systemisk familieterapi med Susan Hart, en anerkendt, engelsk familieterapeut. Supervisionsforløbet mellem medarbejdere i familieklasser og familieterapeuter er ligeledes forløbet hele skoleåret.

Overgang til ungdomsuddannelser Rapporten – ”Kortlægning af de unge i Assens Kommune med fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en uddannelse” blev behandlet politisk i efteråret 2009 og har dannet afsæt for det videre arbejde med området. I januar 2010 blev nedsat en Task force gruppe bestående af virksomhedsledere, direktion og ledere af ungdomsuddannelser i Assens Kommune med det formål at generere viden og ideer til at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse samt en politisk styregruppe og en koordinationsgruppe på chefniveau. I foråret 2010 gennemførtes en kampagne for at få flere praktikpladser til unge. Assens Kommune satte sammen med Det lokale Beskæftigelsesråd, Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium samt Syddansk Erhvervsskole gang i kampagnen Alle Unge i Uddannelse, for at få flere unge i kommunen i uddannelse, og som på langt sigt gerne skulle resultere i en bedre uddannet arbejdsstyrke og dermed en større beskæftigelsesgrad. Regeringens ungepakke og udmøntningen af tiltagene i Assens Kommune vil styrke bl.a. mentorordninger, vejledningsindsats, overblik over ungegruppen via nye elektroniske muligheder og styrke indsatsen for den svageste gruppe af unge. Assens Kommunes 10. klassecenteret bliver med et optag på over 150 unge til skoleåret 10/11 et væsentligt omdrejningspunkt for overgang til ungdomsuddannelser og for motivering og afklaring af en stor gruppe af de unge fra folkeskolernes 9. klasser.

11

Kompetenceudvikling Udeskolenetværket har afholdt fællespædagogisk dag på Baagø den 2. oktober 2009 med ekstern kursusholder. Der er i forbindelse med regeringens efter– og videreuddannelsespuljer 12 studerende på den pædagogiske diplomuddannelse i læsevejledning samt 2 studerende på linjefagsuddannelsen i natur og teknik.

Andre initiativer på skoleområdet •

Masterplansproces for skoleområdet Masterplansprojektet for Børn og Kultur området i Assens Kommune er blevet etableret, og skolernes fysiske rammer er blevet afdækket som en del af den skolepolitiske visions afsnit ”Skolens fysiske rammer”. Der er udarbejdet en 1. delrapport med analyser og affødte principper på skoleområdet, der i dialektisk samspil skaber fagligt og økonomisk bæredygtige skoler. Der er udarbejdet en 2. delrapport, der gennem tværgående analyser vurderer de politisk besluttede principper for faglig og økonomisk bæredygtighed, jf. delrapport 1, i forhold til forskellige modeller for ny ledelses– og organisationsstruktur på dagtilbuds– og skoleområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv. Masterplansprojektet blev afsluttet i foråret 2010 og projektets viden overgik til Strateginotatets projektarbejde ”Afvikling, udvikling og fornyelse” i forhold til udarbejdelse af forslag med henblik på at skabe økonomiske rationaler på dagtilbuds– og skoleområdet.

•

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole Assens Ungdomsskole har i samarbejde med fagområdet udarbejdet et udkast til en udviklingsstrategi for ungdomsskolens videre arbejde. Målet med projektet er - at tydeliggøre og afklare ungdomsskolens serviceniveau både på politisk-, ledelsesmæssigt- og medarbejderniveau (opad, udad og indad) i forhold til varetagelsen af kommunale ungdomspædagogiske opgaver og lovforpligtigelsen i ungdomsskolelovgivningen -

at skabe organisatorisk sammenhæng på alle niveauer i forhold til det pædagogiske indhold og opgavevaretagelsen af disse, i en nyligt etableret ungdomsskoleorganisation som del af fagområdet Dagtilbud og Skole i Assens Kommune.

-

at udarbejde en udviklingsstrategi med fremadrettede handlingstiltag og beskrivelse af ungdomsskolens organisations– og ledelsesstruktur i et flerårigt perspektiv.

Arbejdet med strategien er gennemført i en projektorganisation med styregruppe og arbejdsgruppe, og Assens Ungdomsskoles mange samarbejdspartnere og interessenter er blevet inddraget i arbejdet gennem forskelligartede projekttiltag, herunder fokusgruppeinterview, fremtidsdag for unge, arbejdsgruppedøgn og temadrøftelse i Børne- og Undervisningsudvalget.

12

•

Internationalt samarbejde Assens Kommune, Grænseforeningen og Dansk Skoleforening i Sydslesvig har påbegyndt et projektsamarbejde, der på sigt vil udmønte sig i pædagogisk samarbejde både på skole-, klasse- og elevniveau. Med udgangspunkt i Assens Kommunes skolepolitiske vision og temaet ”Skolen og omverdenen” er formålet med partnerskabsprojektet at give børn mulighed for at gøre sig internationale erfaringer med udgangspunkt i grænselandets pædagogiske muligheder. Dette ses særligt i forhold til opbygning af elevernes kulturforståelse, viden om virkeligheder og problemstillinger i et globaliseret, europæisk mindretalsperspektiv, Danmarkshistoriske højdepunkter og tosproglighed som en ressource. Assens Kommune var i foråret 2010 vært for et europæisk studiebesøg i det fælleskommunale udviklingstiltag Science. På grund af vulkanskyer over det europæiske luftrum var det desværre kun muligt for to deltagere at møde frem. Programmet blev dog gennemført med enkelte justeringer, og deltagernes evalueringer af studieopholdet gennem deres nationale agenturer og den danske styrelse for internationalisering af uddannelser gav yderst positiv respons på studieopholdt. Assens Kommune og herunder fagområdet Dagtilbud og Skole deltager med en kontaktperson i forhold til Styrelsen for Internationalisering af Uddannelser under Videnskabsministeriet og endvidere i Region Syddanmarks netværk for internationale koordinatorer.

•

Skoleidræt – og bevægelse Skoleidræts – og bevægelsesfagligt udvalg har fortsat netværksarbejdet med deltagelse fra alle folkeskoler i Assens Kommune. Netværket koordinerer nye aktiviteter på det bevægelsesfaglige og skoleidrætsmæssige område. Eksempelvis er en enkelt skole i gang med ”Projekt Skolesport”, hvor målet er at uddanne junioridrætsledere i samarbejde med det lokale foreningsliv.

•

Den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået en ny arbejdstidsaftale, der blandt andet har til formål at give lærerne øget fleksibilitet og ejerskab til egen arbejdstid samt udvide den enkelte skoleleders ledelsesrum i dagligdagen. Forhandlingerne om den nye arbejdstidsaftale i Assens Kommune er tilendebragt i foråret 2010, og der er herefter udviklet en proces for information af medarbejdere og ledere på alle skoler i Assens Kommune. Som led i implementeringsprocessen er der etableret et fortolkningsudvalg, der skal drøfte og afgøre tvister i forbindelse med tolkning af den nye arbejdstidsaftale. Fortolkningsudvalget er sammensat af to repræsentanter for Danmarks Lærerforening og to repræsentanter for skolelederkredsen, herunder det kommunale niveau.

•

Sprogvurderinger i børnehaveklassen Bekendtgørelsen omkring obligatoriske sprogvurderinger i børnehaveklassen, som udkom i juni 2009, indgår som en del af lovændringen i forbindelse med den obligatoriske børnehaveklasse. Der er i Assens Kommune igangsat et udviklingsarbejde i samarbejde med kommunens tale– hørekonsulenter omkring udvikling af et vejledende sprogvurderingsmateriale, der forventes færdiggjort ultimo 2010. Der er i forbindelse med opstarten af udviklingsarbejdet afholdt et inspirationsmøde for alle børnehaveklassemedarbejdere og læsevejledere i kommunen med deltagelse fra dagtilbudsområdet og PPR.

13

Metode og proces Opbygningen af denne 4. generations kvalitetsrapport tager sit udgangspunkt i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Den samlede rapport er opbygget efter bekendtgørelsens punkter, og den er tids- og procesmæssigt tilrettelagt, så den følger bekendtgørelsens tidsfrister for politisk behandling. Analysemetodemæssigt er de 15 folkeskolers, en specialskoles, en heldagsskoles og ungdomsskolens kvalitetsrapport gennemlæst og oplysninger er uddraget via sammenligninger af de enkelte skolers delområder. Hvor det har været relevant, er der blevet lavet kvantitative opsamlinger på eksempelvis afsnittet ”Signaler til Byrådet”. Dette er for at lave en vurdering af den kvantitative vægtning i forhold til et enkelt budskab. Som sikring af reliabilitet og validitet er der omkring budskabsafsnittene og vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau tilføjet bilag 1-5, hvor læseren selv kan vurdere budskabernes betydninger. I forbindelse med organisationsændringen i Børn og Kultur er Heldagsskolen Ådalen overgået til fagområdet Børn og Unge, og det specialpædagogiske område 0 til 18 år er overgået til afdelingen Tværfaglighed og Sundhedsfremme. Cheferne for Børn og Unge samt Tværfaglighed og Sundhedsfremme har således deltaget i udarbejdelsen af analyser, anbefalinger og afsnit, der vedrører disse områder. Taloplysningerne i rammebetingelserne er primært hentet hos UNI-C, i KMDMatrix og KMDElev programmerne og via skolernes besvarelser af et mindre elektronisk spørgeskema. Talmaterialet er blevet udarbejdet administrativt i skoleafdelingen, og har efterfølgende været til gennemsyn og kvalitetssikring hos skolelederne, der har korrigeret eventuelle indtastningsfejl. Den sammenfattende helhedsvurdering og herunder delområderne er udfærdiget som en overordnet analyse, der vægter resultaterne fra vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelserne og resultaterne ligeværdigt. Hvor det er relevant inddrages informationer fra den foregående kvalitetsrapport, 3. generation 2008/2009, i analyserne.

1.a Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende kan det ud fra denne rapports oplysninger omkring skolerne i Assens Kommune konkluderes, at skolernes faglige niveau samlet set er tilfredsstillende. Dog henledes opmærksomheden på det generelle fald i afgangsprøveresultaterne mellem skoleårene 2007 – 2008, 2008 – 2009 og 2009 – 2010 samt den store spredning mellem højt præsterende og lavt præsterende skoler i forbindelse med analysen af de nationale testresultater.

1.a.1 De pædagogiske processer Skolernes arbejde med pædagogiske processer baserer sig på lokal udmøntning af de fælleskommunale indsatsområder samt de lokale fokusområder.

1.a.2 Kommunalt besluttede indsatsområder De femten folkeskoler samt Specialskolen Pilehaveskolen arbejder fremadrettet med de fælleskommunale indsatsområder Science, Mål - og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner samt Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner.

14

Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsinstitution valgt andre indsatsområder i sit pædagogiske arbejde og Ungdomsskolen i Assens arbejder fortrinsvis med undervisning og klubaktiviteter som fritidstilbud til unge, og har derfor heller ikke de tre fælleskommunale indsatsområder i sit lokale udviklingsfokus. Science Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science – kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. Skoleåret 2009–2010 har således været det andet år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 14 ud af 15 skoler har konsoliderede udviklingsprojekter i skolernes organisationer2. Én folkeskole har ikke formuleret en projektbeskrivelse, men dokumenterer flere science relaterede tiltag. I skolernes kvalitetsrapporter dokumenteres der en generel stigning i elevernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med de naturvidenskabelige fag, og der beskrives mange forskelligartede pædagogiske tiltag. Mål – og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger – og arbejdet med pædagogiske læreplaner Regeringen har med bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 vedtaget, at de danske folkeskoler og herunder skolefritidsordninger skal arbejde med mål– og indholdsbeskrivelser. Børne- og Undervisningsudvalget i Assens Kommune vedtog den 8. juni 2010 visioner, målsætning og rammer for det decentrale arbejde. Målet på nationalt plan med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. En analyse af skolernes første års projekter med mål- og indholdsbeskrivelser samt arbejdet med pædagogiske læreplaner viser følgende: Samlet set har 13 ud af 17 skoler igangsat arbejdet med det fælleskommunale indsatsområde, hvor især det pædagogiske læreplansarbejde er det grundlæggende udgangspunkt. To folkeskoler og en specialskole påbegynder arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser og pædagogiske læreplaner i SFO i det kommende skoleår 2010–2011, og beskriver således anden pædagogisk proces i dette års kvalitetsrapport under indsatsområdet. En heldagsskole har ikke en særskilt skolefritidsordning, og arbejder efter aftale med det ledende fagområde Børn og Unge ikke med mål – og indholdsbeskrivelser og pædagogiske læreplaner i indeværende skoleår.

Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner I Skolernes Kvalitetsrapport 2007–2008 blev det anbefalet, at arbejdet med elevplanerne fremadrettet ses som en del af den enkelte skoles evalueringskultur. Der er i analysen af dette område udarbejdet en trinvis model, der beskriver udviklingen af en evalueringskultur, spændende fra den enkelte medarbejders daglige evaluering af undervisning samt skolens samlede evaluering af egen organisation. 2

Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsskole ikke målsat ift. science som et fælleskommunalt indsatsområde. Dette er heller ikke tilfældet for Assens Ungdomsskole

15

Analysen viser, at skolernes kultur i forhold til evaluering og dokumentation af pædagogiske processer, er velkonsolideret på alle skoler i Assens Kommune. Evalueringen af skolernes evalueringskultur som et fælleskommunalt indsatsområde via Skolernes Kvalitetsrapport 2. generation i skoleåret 2007–2008 viste et forholdsvist ensidigt fokus på udvikling og anvendelse af test. Skolernes evalueringskulturer har således udviklet sig gennem indsatsområdets 3 årige levetid, og der er nu en evalueringskultur på skolerne i Assens Kommune med fokus på anvendelse af varierede metoder på alle niveauer i skolernes organisationer, hvor arbejdet med skolens evalueringskultur og valg af metoder er kilde til fortsat pædagogisk refleksion og udvikling blandt skolens medarbejdere og ledelser. I forbindelse med udfordringsretten har 11 folkeskoler ansøgt om muligheden for at udfordre elevplansbekendtgørelsen omkring elevplaner i alle fag. Dette ses som et element i en fremadrettet udvikling af en evalueringskultur, hvor skolen som organisation har fokus på differentierede læringsprocesser og fortsat selvevaluering.

1.a.3 Skolernes lokale fokusområder Skolerne har i deres rapporter både beskrevet status på skoleåret 2009-2010 lokale fokusområder, samt hvilke tiltag denne evaluering har givet anledning til. Herefter har skolerne beskrevet visioner og handlingstiltag for det kommende skoleårs lokale udviklingsprojekter. I begge afsnit har skolerne mulighed for at vise op til 3 udviklingsprojekter. Status på skoleåret 2009–2010, lokale fokusområder viser, at skolerne arbejder med udvikling, dokumentation og udvikling. I det kommende skoleår 2010–2011 er der eksempelvis 6 skoler, der har pædagogiske tiltag indenfor områderne inklusion og trivsel. Endvidere udvikler 4 skoler fokusområderne læsning samt pædagogiske tiltag, der relaterer sig til den didaktiske tilgang, eksempelvis gennem implementering af metoden ”Cooperative Learning”. Der er yderligere 13 forskelligartede lokale fokusområder.

1.a.4 Den specialpædagogiske bistand I Assens Kommune er der i alt 413 elever 3, der modtager undervisning i specialklasser, - AKT-, og heldagsklasser samt specialskoler i, eller udenfor kommunen. Procentvis udgør dette antal elever 8,6 % af det samlede antal elever i Assens kommune. Af de 413 elever er 219 elever i special -,AKT- og heldagsklasser, hvilket svarer til 4,6 % af det samlede elevtal i Assens Kommune. 76 elever går på Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen, hvilket svarer til 1,6 % af det samlede elevtal, og 14 elever, 0,29 % modtager andre tilbud (Nybo og Brahesholm projektet). De resterende 104 elever er henvist til specialskoler eller andre tilbud uden for kommunen. Den talmæssige udvikling for skoleåret 2008 -2009 til 2009 - 2010 indenfor området viser, at der er en stigning på 15 elever, der modtager undervisning i specialklasser, AKT og heldagsklasser samt specialskoler i - og uden for kommunen . Den procentvise andel er således steget fra 8,1 % i skoleåret 2008–2009 til 8,6 i skoleåret 2009-2010 4. 3

Disse elever er visiterede elever gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Elever fra Erhvervsskolen i Assens Ungdomsskole indgår ikke i opgørelsen, da der ikke visiteres på fælleskommunal basis til tilbuddet. 4 Der ses tegn på opbremsning i andelen af elever, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger ved analyse af området 5/9 – 2010.

16

Eleverne i kommunens specialklasser fortsætter for 82 % vedkommende i et videre uddannelsesforløb, enten i form af et 10. specialklasses tilbud, efterskoleophold, produktionsskoleophold eller erhvervsuddannelse. Kun enkelte elever påbegynder et arbejde efter 10. klasse.

1.a.5 Dansk som andetsprog Der har i Assens Kommune i skoleåret 2009 – 2010 været 10 elever med dansk som andetsprog, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve og valgt ungdomsuddannelse. 6 af disse elever fortsætter i 10. klassetilbud, 2 elever i en erhvervsuddannelse samt 2 elever det almene gymnasium. Disse elever vurderes således samlet set at klare sig på niveau med den resterende elevgruppe i Assens Kommune. Der har i år været 7 elever, der som sent ankomne unge har deltaget i Ungdomsskolens sprogundervisningsforløb. Af disse er én ung fortsat på VUC og én ung har fået arbejde. De resterende elever fortsætter med sprogundervisningen.

1.a.6 Skolernes tre største udfordringer Følgende er et sammendrag af skolernes tre største udfordringer. Den fulde version af skolernes tre største udfordringer kan læses i bilag 1. I beskrivelsen af skolernes tre største udfordringer, fordeler disse sig således: 16 budskaber anfører udfordringer, der relaterer sig til bevarelse af den faglige - og økonomiske bæredygtighed. Dette ses eksempelvis i forhold til skolernes mulighed for at fastholde det vejledende undervisningstimetal, at kunne tilbyde tidssvarende undervisningsmaterialer, nedbringe eksisterende gæld og samtidig være en attraktiv arbejdsplads med mulighed for fortsat kompetenceudvikling af medarbejdere. Budskaber, der vedrører skolernes økonomiske udfordringer, er steget fra 10 i Skolernes Kvalitetsrapport 2008 – 2009 til 16 i dette års kvalitetsrapport. 12 budskaber anfører udfordringer omkring udvikling af en inkluderende og moderne pædagogik. Dette omhandler eksempelvis udvikling af brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering, nye varierede metoder som eksempelvis cooperative learning samt inkluderende tiltag, herunder udvikling af skolens ressourceteam og andre inkluderende foranstaltninger. 4 budskaber anfører udfordringer vedrørende organisationsudvikling. Dette omfatter eksempelvis udvikling af teamsamarbejde samt implementering af udviklingsstrategi samt ny organisationsstruktur. Endvidere beskrives 22 forskelligartede udfordringer, der blandt andet berører undervisningsmiljø – elevers og medarbejderes trivsel, skolestrukturdebat, skolens fysiske rammer m. m.

1.a.7 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde Følgende er et sammendrag af sammenfaldende signaler til Byrådet. Den fulde version af skolernes signaler til Byrådet kan læses i bilag 2. Samlet set anføres der i skolernes signaler til Byrådet 14 elementer, der vedrører skolernes økonomiske rammebetingelser. Disse signaler relaterer sig til udfordringen i forhold til bevarelse af serviceniveauet omkring det vejledende timetal og tildelingen til specialskolerne samt den eksisterende økonomiske tildelingsmodel i forhold til skoler med større og mindre elevtal. Endvidere omhandler signalerne muligheden for at bevare folkeskolerne i Assens Kommune som attraktive

17

pædagogiske arbejdspladser, hvor der er et økonomisk råderum i forhold til indkøb af moderne undervisningsmidler samt kompetenceudvikling af medarbejdere. 10 signaler relaterer sig til skolestrukturdebatten og herunder behovet for at skabe en skolestruktur med skoledistrikter, der skaber skoler med optimale klassekvotienter samt drøftelse af 7. klassernes placeringer. 5 signaler omhandler udfordringer vedrørende inklusion og rummelighed. Inklusion og rummelighed ses i forhold til skolernes klassekvotienter og behovet for inklusion af et stigende antal elever med socio -emotionelle problemstillinger. Endvidere sendes der 10 forskelligartede signaler.

1.a.8 Skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau Med udgangspunkt i elementer der i dialektisk samspil skaber faglig bæredygtighed og kvalitet i skolen, har skolelederen som ansvarlig for den samlede skoles - og undervisningens kvalitet vurderet egen skoles faglige niveau. Alle skolers faglige niveau i Assens Kommune vurderes af skolelederne som tilfredsstillende. Denne vurdering bygger på skoleledernes analyser af følgende elementer: medarbejdernes faglige kompetencer til undervisning i det pågældende fag, fleksibilitet i skolens organisering og muligheden for holddeling samt teamudviklingen for skolens medarbejdere og ledelse. Elevernes undervisningsmiljøvurderinger og faglige resultater gennem afgangsprøveresultater, læse – og matematiktest samt nationale testresultater. I vurderingen indgår ligeledes medarbejderes arbejdspladsvurderinger og skolens arbejde med forskellige inklusionstiltag. Vurderingen af skolens faglige niveau og den heraf affødte selvevaluering har resulteret i mange forskelligartede handlingstiltag på skolerne. Vurderingerne har eksempelvis givet anledning til, at der en skole udvikler sin organisationsform mod en mere fleksibel skoledag, en anden skole har fokus på systematisering af brugen af faglige test, en tredje skole har sat yderligere fokus på undervisningsdifferentiering i samlæste lektioner, en fjerde har oprettet studiegrupper omkring nye pædagogiske tiltag samt meget mere. De samlede vurderinger af den enkelte skoles faglige niveau samt handlingstiltag, som den enkelte vurdering har givet anledning til, kan læses i bilag 3.

1.a.9 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse Skolebestyrelserne udtrykker tilfredshed med de enkelte skolers beskrivelser. Skolebestyrelsernes udtalelser berører endvidere forskelligartede temaer, der ikke er direkte relaterede til de enkelte skolers kvalitetsrapporter. De samlede udtalelser fra skolebestyrelserne kan læses i bilag 4.

1.a.10 MED - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse De lokale MED - udvalg udtrykker tilfredshed med de enkelte skolers beskrivelser. De samlede udtalelser fra MED–udvalgene kan læses i bilag 5.

18

1.b Anbefalinger fra skoleområdet 1.b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder Science som fælleskommunalt indsatsområde Børne - og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science – kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. Skoleåret 2009–2010 har således været det andet år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 14 ud af 15 skoler har konsoliderede udviklingsprojekter i skolernes organisationer5. Èn folkeskole har ikke formuleret en projektbeskrivelse, men dokumenterer flere science relaterede tiltag. I skolernes kvalitetsrapporter dokumenteres der en generel stigning i elevernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med naturvidenskabelige fag, og der beskrives mange forskelligartede pædagogiske tiltag. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at scienceprojektet fortsætter sin positive udvikling både gennem den enkelte skoles scienceprojekter og gennem de fælleskommunale tiltag, herunder partnerskaber mellem skoler, ungdomsuddannelser, kommuner, det private erhvervsliv og Selvstændighedsfonden6. Det anbefales endvidere, at der udarbejdes en kommunal handleplan på skoleniveau i et samarbejde mellem fagområdet og skolen, der endnu ikke har påbegyndt arbejdet med science som et fælleskommunalt indsatsområde.

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Undervisningsministeriet offentliggjorde 20. juni 2009 ”Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger”. Målet med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. Samlet set har 13 ud af 17 skoler igangsat arbejdet med det fælleskommunale indsatsområde, hvor især det pædagogiske læreplansarbejde er det grundlæggende udgangspunkt. Anbefalinger Det anbefales, at den videre proces som beskrevet i forbindelse med det pædagogiske udviklingsprojekt i fagområdet Dagtilbud og Skole fortsættes, herunder at der afholdes videndelings møder med fokus på målsætning, dokumentation og evaluering i pædagogisk arbejde for SFO personalet i foråret 2011.

5

Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsskole ikke målsat ift. science som et fælleskommunalt indsatsområde, og dette er heller ikke tilfældet for Assens Ungdomsskole. 6

Selvstændighedsfonden er en fond, der blandt andet samarbejder med Undervisningsministeriet og Erhvervs – og Byggestyrelsen omkring udvikling af innovation og entreprenørskab i folkeskolen, blandt andet gennem fondsstøttede udviklingsprojekter på skoler og i kommuner.

19

Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner Udviklingen af skolernes evalueringskultur og arbejdet med elevplaner har været et fælleskommunalt indsatsområde i fire år. Generelt er arbejdet med evaluering af skolens pædagogiske processer velkonsolideret på alle skoler i Assens Kommune. Evalueringen af skolernes evalueringskultur som et fælleskommunalt indsatsområde via Skolernes Kvalitetsrapport 2. generation i skoleåret 2007 – 2008 viste et forholdsvist ensidigt fokus på udvikling og anvendelse af test. Skolernes evalueringskulturer har således udviklet sig gennem indsatsområdets 3 årige levetid, og der er nu en evalueringskultur på skolerne i Assens Kommune med fokus på anvendelse af varierede metoder på alle niveauer i skolernes organisationer, hvor arbejdet med skolens evalueringskultur og valg af metoder er kilde til fortsat pædagogisk refleksion og udvikling blandt skolens medarbejdere og ledelser. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at det fælleskommunale indsatsområde ”Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner” afvikles som indsatsområde og overgår til almen drift. Der anbefales, at interesserede skoler støttes fra fagområdet i deres skoleudviklingsforsøg med anvendelsen af udfordringsretten i forhold til elevplansbekendtgørelsen og kravet om årlige elevplaner i alle fag. Det anbefales ligeledes, at der udvikles en fælles evalueringsplan for forsøget, og at evalueringen af de enkelte skoleudviklingsforsøg understøttes med konsulentbistand fra fagområdet.

I Assens Kommune lykkes alle børn – nyt fælleskommunalt indsatsområde Udgifterne til det specielle område stiger både på nationalt og kommunalt plan, og antallet af børn der visiteres til specielle tilbud er i stigning. I Assens Kommune henvises der i opgørelsen fra skoleåret 2007 – 2008 7,4 % af eleverne til specielle tilbud. I skoleåret 2008 – 2009 henvises 8,1 % af eleverne og i skoleåret 2009 – 2010 henvises 8,6 % af eleverne til specielle tilbud i – og udenfor kommunen 7. Inklusion og rummelighed her gennem Skolernes Kvalitetsrapporter 1., 2., 3. og nu 4. generation været et tema, der årligt blev tydeligt beskrevet som en udfordring i skolernes pædagogiske hverdag, både som signaler Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde samt som en af skolernes tre største udfordringer. Anbefalinger Det anbefales hermed, at projekt” I Assens Kommune lykkes alle børn” indføres som et fælleskommunalt indsatsområde fra og med Skolernes Kvalitetsrapport 2010 – 1011, 5. generation, som et treårigt fælleskommunalt udviklingsprojekt. Projektet skal fremme udviklingen af inkluderende skoler, der organisatorisk, pædagogisk og didaktisk har mulighed for at inkludere flere elever i den almene undervisning, med henblik på at mindske antallet af elever, der henvises til specialpædagogisk bistand.

7

Der ses tegn på opbremsning i andelen af elever, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger ved analyse af området 5/9 – 2010.

20

1.b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog Specialområdet Den talmæssige udvikling indenfor området viser, at der er en stigning på 15 elever, der modtager undervisning i specialklasser, AKT og heldagsklasser samt specialskoler i - og udenfor kommunen. Den procentvise andel er således steget fra 8,1 % i skoleåret 2008–2009 til 8,6 i skoleåret 200920108. Analysen af Assens Kommunes – og 11 andre danske kommuner specialundervisning/specialpædagogiske indsats samt den afledte rapport ”Specialundervisning i folkeskolen – veje til bedre organisering og styring”, giver forskelligartede bud på de udfordringsområder, der er specifikke for Assens Kommune. I denne forbindelse er der blevet udarbejdet et kommunalt projekt ”Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen(specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune”, der har som overordnet formål at udvikle en strategi for området. Strategien sigter blandt andet på øget inklusion af en større andel af eleverne i folkeskolerne i den almene undervisning samt effektiv styring af den specialpædagogiske bistand. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at det politisk besluttede projekt ”Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen(specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune” samt projekt ”I Assens Kommune lykkes alle børn” koordineres fremadrettet med de involverede fagområder. Dansk som andetsprog Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig samlet set tilfredsstillende uddannelsessøgningsmæssigt. Der ses et fald i antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog, hvor der i skoleåret 2008– 2009 var 125 elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog mod 80 elever i skoleåret 2009-2010. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at undervisningen i dansk som andetsprog fortsat understøttes, men at der med udgangspunkt i bekendtgørelsesændringen omkring sprogvurderinger samt det væsentlige elevtalsfald, reduceres i antallet af koordinerende sprogcentre i kommunen fra to centre til et. Der anbefales også, at områdets økonomiske rammebetingelser fremadrettet vurderes årligt i forbindelse med den generelle demografiregulering.

8

Der ses tegn på opbremsning i andelen af elever, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger ved analyse af området 5/9 – 2010.

21

1.b.3 IT - udvikling, medier og kommunikation I det forløbne skoleår er der blevet arbejdet både pædagogisk udviklingsmæssigt samt It -teknisk. Udarbejdelsen af en udviklingsstrategi på IT–området er påbegyndt og der arbejdes med teknisk at opkoble skolerne på det fælles styresystem KMD - Pil. Anbefalinger Det anbefales, at IT–området fremadrettet afklares i forhold til løsningen af centrale It udviklingsopgaver.

1.b.4 Elevernes afgangsprøveresultater I skoleåret 2008 – 2009 lå 23,5 % af de gennemsnitlige karakterer mellem 7 og 10, hvilket vil sige mellem den gode og den fortrinlige præstation. I indeværende skoleår 2009 – 2010 ligger 17,6 % i denne karaktergruppe. Den procentvise andel af gennemsnitlige afgangsprøveresultater, der placerer sig mellem den gode og den fortrinlige præstation er således faldet. Der er en stigning fra 76,5 % i skoleåret 2008 – 2009 til 82,4 % i skoleåret 2009-2010 i den andel af karakterer, der placerer sig mellem karaktererne 4 og 7, hvilket vil sige mellem den jævne og gode præstation. Der er således et mindre gennemsnitligt karakterfald i sammenligningen mellem afgangsprøveresultaterne foråret 2009 og afgangsprøveresultaterne foråret 2010 i Assens Kommune. Anbefalinger Det anbefales, at der iværksættes et fælleskommunalt udviklingsprojekt med henblik på at etablere en fælleskommunal læsestrategi. Den fælleskommunale læsestrategi skal ses som led i arbejdet med at understøtte den pædagogiske og didaktiske udvikling i læseundervisningen, og som del af et fortsat fælleskommunalt fokus på elevernes faglige præstationer.

1.b.5 Resultaterne fra de nationale test Generelt placerer skolerne i Assens Kommune indenfor fagene læsning og matematik sig på et middelniveau. Der er indenfor skolevæsenet en stor spredning mellem højest og lavest præsterende skoler. Sammenlignet med landsgennemsnittet indenfor matematik på 3. og 6. klassetrin er der en tendens til, at Assens Kommunes skoler ligger over landsgennemsnittet i forhold til præstationer på middelniveau, og under landsgennemsnittet på præstationer klart under middel. Sammenlignet med landsgennemsnittet indenfor læsning på 2., 4., og 6. klassetrin er der en tendens til, at Assens Kommunes skoler ligger over landsgennemsnittet i forhold til præstationer på middelniveau og på 2. og 4. klassetrin over landsgennemsnittet på over middelniveau. Anbefalinger Det anbefales, at udviklingen i de nationale testresultater følges tæt, både gennem decentrale og administrative analyser. Ovenstående anbefaling vedrørende faldet i afgangsprøveresultaterne, der foreslår udviklingen af en fælleskommunal læsestrategi, er også gældende for resultaterne af de

22

nationale test. En fælleskommunal læsestrategi vil kunne understøtte en mere ensartet læseindsats og på sigt modvirke den store spredning mellem højt og lavt præsterende skoler indenfor læsning. Endvidere anbefales det, at der sættes fokus på det faglige niveau i undervisningen på skoler med øget samlæsning på tværs af klassetrin. Skoler i Assens Kommune, der af økonomiske årsager er nødt til at udmønte undervisningen gennem samlæsning af klasser, har en særlig pædagogisk udfordring i forhold til Folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering, da undervisningen målretter sig elever med forskellige aldre.

1.b.6 Overgange til ungdomsuddannelserne I Assens Kommune fortsætter henholdsvis 96,05 % fra niende klasse og 99,1 % fra tiende klasse i en ungdomsuddannelse. Regeringens Globaliseringsråd har i den forbindelse et mål om, at minimum 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Generelt er der sket en stigning i andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse mellem skoleårene 2008 – 2009 og 2009 – 2010. Andelen af elever fra 9. klassetrin er steget fra 95,1 % til 96,05 og andelen af elever fra 10. klasse er steget fra 95,7 % til 99,1 %. Tilmelding til ungdomsuddannelser i procent Hele landet 9. kl. 10. kl.

Region Syddanmark 9. kl. 10. kl.

Assens Kommune 9. kl. 10. kl.

10. klasse

47,61

1,73

51,52

1,17

55,58

Erhvervsgrunduddannelse

10,61

27,07

11,62

26,70

13,26

50,82

Gymnasiale uddannelser

38,40

64,70

33,76

66,99

27,21

48,36

3,38

6,50

3,10

5,14

3,95

0,82

Andet

Udviklingen i eleverne uddannelsessøgning i Assens Kommune er sammenlignet med opgørelserne i Skolernes Kvalitetsrapporter 2. og 3. generation ikke forandret. Andelen i procent af elever efter 9. og 10, klassetrin, der søger erhvervsuddannelser, er væsentligt højere end regions - og landsgennemsnittet, og andelen i procent af elever der efter 9. og 10. klassetrin søger en gymnasial uddannelse ligger væsentligt under regions– og landsgennemsnittet. Andelen i procent af elever, der efter 9. klasse vælger noget ”andet”, er højere end både regions- og landsgennemsnittet, hvorimod andelen i procent af elever, der efter 10. klasse vælger noget ”andet”, er lavere end både regions- og landsgennemsnittet. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at de politisk besluttede tiltag på ungeområde fortsat udvikles og løbende koordineres med de involverede fagområder og centrale aktører på ungeområdet.

23

1.b.7 Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet Inklusion og rummelighed her gennem Skolernes Kvalitetsrapporter 1., 2., 3. og nu 4. generation været et tema, der årligt blev tydeligt beskrevet som en udfordring i skolernes pædagogiske hverdag. Det specialpædagogiske område samt almenområdet har fokus på temaet gennem forskelligartede tiltag, og som understøttelse af skolernes decentrale arbejde med inklusion, kan der arbejde med kompetenceudvikling af medarbejdere. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at der iværksættes fælles efter – og videreuddannelse indenfor almenområdet med henblik på udvikling af specialiserede kompetencer i medarbejderstaben i forhold til øget inklusion af elever i almenområdet. Dette kan blandt andet iværksættes gennem det fællekommunale udviklingsprojekt ”I Assens Kommune lykkes alle børn”. Endvidere bør der kompetenceudvikles indenfor det specialpædagogiske område i forhold til at understøtte og kvalificere de netværk, der er etableret inden for AKT - og specialundervisningsområdet. Disse netværk af specialiserede medarbejdere skal decentralt understøtte skolernes fortsatte arbejde med inklusion

1. b. 8 Skolernes Kvalitetsrapport som styringsredskab Skolernes Kvalitetsrapport er efter endt 3 - årig udviklingsproces kvalitativt evalueret samt kvantitativt evalueret gennem mindre spørgeskemaundersøgelse i skoleledelseskredsen i efteråret 2009. Projektevalueringen og erfaringerne, der på organisatorisk niveau i fagområdet er høstet gennem fire års arbejde med Skolernes Kvalitetsrapport som styringsinstrument, viser et behov for revidering af den eksisterende metode. Eksempelvis viser gennemgangen af de enkelte skolers kvalitetsrapporter, at udviklingshastigheden i forhold til de enkelte skoler pædagogiske udviklingsprojekter, ikke lader sig dokumentere og evaluere årligt. Indenrigs - og Socialministeriet har i forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsprogram givet kommuner samt dets institutioner og skoler mulighed for at anvende udfordringsretten i forhold til lovområder, hvor en forenkling vil give mindre bureaukrati og øget mening i det daglige arbejde. På nuværende tidspunkt har 359 kommuner i Danmark ansøgt om at anvende udfordringsretten i forhold til bekendtgørelsen vedrørende brugen af Kvalitetsrapporter i kommunalbestyrelsens arbejde med tilsyn af folkeskolen. Dette har primært været i forhold til at gøre Skolernes Kvalitetsrapport til et dokument, der kun udarbejdes hvert andet år. Anbefaling Skoleområdet anbefaler, at Assens Kommune ansøger udfordringsretten i forhold til bekendtgørelsens krav om én årlig kvalitetsrapport på skoleområdet med henblik på at udarbejde Skolernes Kvalitetsrapport hvert andet år. Det anbefales i forbindelse med en 2 – årig kadence ift. Skolernes Kvalitetsrapport, at de talmæssige opgørelser omhandlende skolernes rammebetingelser og resultater fortsat udarbejdes årligt.

9

Opgørelse per oktober 2010 jf. telefonisk henvendelse til Undervisningsministeriet.

24

BAGGRUNDSRAPPORT Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater

25

2. Skolernes rammebetingelser Der tilbydes undervisning fra 0.-10. klassetrin. I Assens Kommune er der 15 folkeskoler, 1 kommunal specialskole (Pilehaveskolen), 1. heldagsskole (Ådalen) og 1 kommunal ungdomsskole, herunder Erhvervsskolen og Nybo. 3 skoler med undervisning fra 0.-6. klassetrin: Flemløse Skole, Gummerup Skole og Skallebølle Skole 4 skoler med undervisning fra 0.-7. klassetrin: Brylle Skole, Dreslette Skole, Salbrovadskolen og Verninge Skole 4 skoler med undervisning fra 0.-9. klassetrin: Aarupskolen, Ebberup Skole, Tallerupskolen og Tommerup Skole 4 skoler med undervisning fra 0.-10. klassetrin: Assensskolen, Glamsbjergskolen, Haarby Skole og Vissenbjerg Skole 3 skoler har udvidet SFO, hvilket betyder, at der er tilknyttet børnehave: Dreslette Skole, Flemløse Skole og Gummerup Skole 1 skole er en sammendrevet institution efter Folkeskolelovens § 24.a: Salbrovadskolen På alle folkeskoler og på specialskolen Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen er der tilknyttet SFO.

Tabel 2.1. Antal spor pr. klassetrin KLASSETRIN SKOLE 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Total 3 3 3 3 3 2 3 3 3 2 28 Aarupskolen 2 3 2 2 3 3 2 3 3 2 27 2 Assenskolen 1 1 1 1 1 1 1 1 8 Brylle Skole 1 1 1 1 1 1 1 1 8 Dreslette Skole 2 2 1 2 2 2 2 2 2 1 18 Ebberup Skole 1 1 1 1 1 1 1 7 Flemløse Skole 1 1 2 2 1 1 2 3 2 3 2 20 Glamsbjergskolen 1 1 1 1 1 1 1 7 Gummerup Skole 2 2 2 2 2 2 2 1 2 3 1 21 Hårby Skole 1 1 1 1 1 1 1 1 8 Salbrovadskolen 1 1 1 1 1 1 1 7 Skallebølle Skole 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Tallerupskolen 2 2 2 2 1 2 1 2 3 1 18 Tommerup Skole 1 1 1 1 1 1 1 1 8 Verninge Skole 2 3 2 3 3 3 3 3 3 4 1 30 Vissenbjerg Skole I alt 23 24 24 25 23 24 25 22 20 19 6 235 Note: Heldagsskolen Ådalen og Pilehaveskolen er specialskoler, der ikke er inddelt i spor, og indgår derfor ikke i ovenstående tabel

26

Tabel 2.2. Antal elever fordelt på skoler Skole

Antal elever

Aarupskolen

648

Assensskolen

621

Brylle Skole

159

Dreslette Skole

133

Ebberup Skole

351

Flemløse Skole

71

Glamsbjergskolen

411

Gummerup Skole

125

Haarby Skole

405

Salbrovadskolen

162

Skallebølle Skole

127

Tallerupskolen

388

Tommerup Skole

399

Verninge Skole

121

652 Vissenbjerg Skole I alt 4773 Note: Det samlede elevtal i Assens Kommunes folkeskoler er faldet fra 4881 i 2008-2009 til 4773 elever i 2009-2010. Dette er et fald på 108 elever. Elevtallet er opgjort pr. 1. februar 2010 for skoleåret 2009-2010. I Assens Kommune benytter 23 % af det samlede antal børn fra 0. – 10. klasse et frit grundskoletilbud jvf. opgørelse 5.9.2009.

Tabel 2.3. Antal elever på specialskoler eller specialpædagogisk tilbud Skole

Antal elever

Heldagsskolen Ådalen

16

Pilehaveskolen *

60

Nybo

9

Brahesholmprojektet

5

I alt *Elever der er bosiddende i Assens Kommune. Det samlede elevtal er 76 elever.

90

Tabel 2.4. Antal elever i ungdomsskolen Skole

Antal elever

Hold aktiviteter

1673

Ungdomsklub

554

Heltidsundervisningen* Sent ankomne - tosprogede I alt * Erhvervsskolen.

30 7 2264

Note: Det samlede antal elever i ungdomsskolen er faldet fra 2630 i 2008-2009 til 2264 i 2009-2010. Elevtallet er faldet med 434 på hold aktiviteter, hvorimod der har været en lille stigning på 67 elever i ungdomsklubben.

27

Heltidsundervisningen og tosprogede er uændret.

Tabel 2.5. Antal elever i special-, AKT- og Heldagsklasser Skole

Antal elever i special-, AKT- og Heldagsklasser

Aarupskolen

45

Assensskolen

60

Glamsbjergskolen

22

Haarby Skole

22

Salbrovadskolen

9

Tommerup Skole

24

Vissenbjerg Skole

37

I alt

219

Tabel 2.6. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skole

Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog

Aarupskolen

17

Assensskolen

33

Brylle Skole

1

Flemløse Skole

2

Glamsbjergskolen

5

Haarby Skole

16

Tallerupskolen

2

Tommerup Skole

1

Vissenbjerg Skole I alt

3 80

28

Tabel 2.7. Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO, 2010 Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerup Skole Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole

0.-3. klasse i % 79 90 68 63 76 36 76 88 86 74 80 77 84 85 80

Juniorklub i % 29 33 44 82 35 50 9 73 25 26 46 27 52 92 34

Andel af elever i SFO i %

0.-3. klasse Juniorklub

Aa ru As psk o se n s l en sk Br ol e D ylle n re S sl e kol e Eb tt e b e Sk o Fl rup le em S k G la l øse o le m S s G b jer ko l e um g m sko er u le n H pS a k Sa arb ole y lb ro Sk ol Sk va e d al le sko bø le n Ta l le S l k l To eru ol e m p m Sk er ol e Ve up S rn ko Vi i s s ng e l e en Sk bj er ole g Sk ol e

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Der er i skoleåret 2009-2010 tildelt midler til juniorklubvirksomhed for elever på 4.-6. klassetrin på alle skoler i Assens Kommune. På 2 af skolerne varetager Ungdomsskolen i Assens Kommune klubarbejdet for skolerne.

29

Tabel 2.8. Den gennemsnitlige klassekvotient Skole

Gennemsnitlig klassekvotient

Aarupskolen

21,9

Assensskolen

20,8

Brylle Skole

19,9

Dreslette Skole

16,6

Ebberup Skole

19,5

Flemløse Skole

10,1

Glamsbjergskolen

19,5

Gummerup Skole

17,9

Hårby Skole

18,2

Salbrovadskolen

19,0

Skallebølle Skole

18,1

Tallerupskolen

19,4

Tommerup Skole

20,8

Verninge Skole

15,1

Vissenbjerg Skole

20,5

Gennemsnit

18,5

Note: På 10 ud af de 15 skoler ligger den gennemsnitlige klassekvotient over det samlede gennemsnit på 18,5 elever.

Klassekvotient

Gennemsnitlig klassekvotient 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0

r Aa

o sk up

le

n

s As

en

o sk

le

n

y Br

lle

o Sk Dr

le

le es

tte

o Sk Eb

le

p ru e b

o Sk

le

o Sk

le

o sk

le

n

p rg se ru je lø e b s m em m Fl um la G G

o Sk

le

r Hå

by

Sk

lb Sa

e ol

v ro

ad

o sk

a Sk

n le

bø lle

lle

o Sk

le

ol sk

en

o Sk

le

o Sk

le

rg up ge up je er in b ll er n m r en m Ta Ve ss i To V

Sk

ole G

e

em nn

sn

it

Skole

Den gennemsnitlige klassekvotient i Assens Kommune (det gennemsnitlige antal elever pr. klasse) ligger fra 21,9 til den laveste på 10,1. Klassekvotienten lå i skoleåret 2008-2009 mellem 20,7 og 11,00. I den gennemsnitlige klassekvotient indgår ikke specialklasser, AKT- og heldagsklasser.

30

Tabel 2.9. Gennemsnitlig klassekvotient i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Heltidsundervisningen* Dansk som andetsprog * Erhvervsskolen og Nybo

9,75 3

Tabel 2.10. Gennemsnitligt holdantal i undervisning og fritidsaktiviteter i Ungdomsskolen Antal Undervisningshold Fritidsaktivitetshold

52 45

Gennemsnit 14 21

Tabel 2.11. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder i folkeskolen Skolens navn Aarupskolen Assensskolen Brylle skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg skole Gennemsnit

Specialklasser 6,66 5,17 6,50 5,35 5,50 6,10 5,88

AKT/Heldagsklasser 2,50 2,70 2,50 2,57

Normalklasser 15,82 13,19 12,00 12,27 12,30 7,11 15,60 13,93 13,71 12,75 14,40 14,30 17,92 13,33 14,50 13,54

Tabel 2.12. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder på specialskoler Skolens navn

Specialklasser

AKT/Heldagsklasser

Normalklasser

Heldagsskolen Ådalen

0

3

0

Pilehaveskolen

4

3

0

31

Tabel 2.13. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder i Assens Ungdomsskole Skolens navn

Erhvervsskolen

Assens Ungdomsskole

Nybo 15

3,25

Tabel 2.14. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elever fordelt på fraværstyper 2009 Sygdom

Lovligt fravær

Ulovligt fravær

I alt

Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole

4,9 6,3 4,5 6,5 7,4 7,8 7,3 6,2 6,0 6,2 2,9

2,9 1,7 1,5 2,5 2,2 1,5 1,7 1,4 2,3 2,2 0,5

0,6 0,4 0,1 0,5 0,8 0,2 1,2 0,1 1,3 0,1 0,0

8,3 8,4 6,1 9,5 10,4 9,5 10,2 7,7 9,6 8,5 3,4

Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole

6,9 4,0 6,0 5,9

2,7 2,2 1,9 1,9

0,2 3,3 2,3 1,2

9,7 9,5 10,1 9,0

32

Tabel 2.15. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elever fordelt på fraværstyper 2010 Sygdom

Lovligt fravær

Ulovligt fravær

6,7 2,6 Aarupskolen 6,3 1,8 Assensskolen 2,1 5,5 Brylle Skole 5,7 2,0 Dreslette Skole 7,3 1,9 Ebberup Skole 1,4 5,1 Flemløse Skole 7,7 1,5 Glamsbjergskolen 4,7 1,8 Gummerup Skole 2,2 5,8 Haarby Skole 2,1 6,0 Salbrovadskolen 4,4 2,0 Skallebølle Skole 7,1 2,4 Tallerupskolen 3,2 1,8 Tommerup Skole 5,7 2,0 Verninge Skole 4,9 1,3 Vissenbjerg Skole Note: Pilehaveskolen og Ådalen er specialskoler og indgår derfor ikke i tabellen.

I alt 0,5 1,0 0,1 0,6 0,4 0,1 0,4 0,3 0,7 0,0 0,0 0,0 2,4 0,6 0,2

9,8 9,1 7,7 8,4 9,5 6,6 9,6 6,8 8,8 8,2 6,4 9,5 7,4 8,3 6,4

Det generelle antal gennemsnitlige fraværsdag pr. elev i skoleåret 2009 – 2010 er faldet på 11 ud af 15 skoler og steget på 4 ud af 15 skoler i sammenligningen med fraværsopgørelsen i skoleåret 20082009. Skolerne i Assens Kommune har generelt et lavt niveau for ulovligt elevfravær.

33

Tabel 2.16. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) med netadgang Skolens navn

Antal elever pr. computer

Aarupskolen

2,70

Assensskolen

2,80

Brylle skole

4,50

Dreslette Skole

2,00

Ebberup Skole

4,50

Flemløse Skole

0,46

Glamsbjergskolen

6,20

Gummerup Skole

2,90

Heldagsskolen Ådalen

1,00

Haarby skole

7,25

Pilehaveskolen

3,30

Salbrovadskolen

2,70

Skallebølle Skole

3,90

Tallerupskolen

4,00

Tommerup Skole

4,70

Verninge Skole

2,23

Vissenbjerg skole

6,10

Gennemsnit

3,60

Der var i skoleåret 2008-2009 gennemsnitligt 3,59 elever pr. computer i Assens Kommunes skolevæsen. Det gennemsnitlige antal elever pr. computer er steget til 3,60 antal elever pr. computer i skoleåret 2009-2010.

Tabel 2.17. Gennemsnitlig udgift pr. elev 2009 Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Aarupskolen Gennemsnit

0-9 klasse 36.502 36.671 41.657 38.852 50.985 39.662 40.638 39.649 39.371 37.922 37.907 38.593 41.308 36.140 36.082 38.174

Udgift pr. elev 2009 Øvrig drift 6.407 10.271 7.573 6.852 9.016 8.294 7.353 7.081 8.935 8.642 6.735 8.089 9.351 5.973 5.940 7.164

Udgift pr elev i 0.-9 klasse i alt 42.909 46.942 49.230 45.704 60.001 47.955 47.991 46.731 48.306 46.565 44.642 46.682 50.659 42.113 42.022 45.339

34

Udgift pr. elev 2009 60.000 50.000 40.000 Øvrig drift

30.000

0.-9. klas se

20.000 10.000

Gennemsnit

Aarupskolen

Skole

Vissenbjerg

Verninge Skole

Tommerup Skole

Tallerupskolen

Skallebølle Skole

Salbrovadskolen

Haarby Skole

Gummerup Skole

Glamsbjergskolen

Flemløse Skole

Ebberup Skole

Dreslette Skole

Brylle Skole

Assensskolen

0

Tabel 2.18. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010 Budget 2010 Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Gennemsnit

0.-9. klasse 38.181 39.083 39.153 44.278 40.678 54.784 41.575 42.213 41.701 41.263 40.482 39.357 40.559 44.668 38.294 40.319

Øvrig drift

I alt 6.058 6.936 10.966 8.405 7.089 9.359 7.992 7.712 7.714 9.101 8.956 6.969 8.266 9.939 6.238 7.467

44.239 46.019 50.119 52.683 47.767 64.143 49.567 49.925 49.415 50.365 49.438 46.326 48.825 54.607 44.532 47.786

Note: Udgift pr. elev er beregnet som budget til 0.-9.klasse (ledelse, lærerløn, vikar, efterudd, skolebibliotek, undervisningsmidler) og samordnet indskoling divideret med antallet af elever 0.-9. klasse (budget 2010). Udgift pr. elev til øvrig drift er beregnet som budget til Øvrig drift - divideret med antallet af børn, som der tildeles budget efter (0.-10.klasse; specialklassebørn, AKT og børnehavebørn)

35

Udgift pr. elev 2010 70.000

Beløb pr. barn

60.000 50.000 40.000

Øvrig drift

30.000

0.-9. klasse

20.000 10.000

Aa r As u ps se ko ns len Br sko Dr ylle len es S le ko Eb tte le Sk b Fl er u ole p e G ml S k la ø s o m le s e G bje Sko um rg le m sk er ol e Ha up n S Sa arb ko lb y l e Sk ro v Sk al ad ole le b ø sko Ta lle len S To ller u ko m p le m sk o e Ve ru len p Vi rn i Sk ss n g o en e le bj Sk er o g le G S en ko ne le m sn it

0

Skole

Udgiften pr. elev er udarbejdet i fagområdet Økonomi på baggrund af budgettildelingen 2009 og 2010. Hvad indgår i opgørelsen: Indholdet i søjlediagrammet ”Udgift pr. elev” fordeler sig på to tildelingsområder: tildeling til 0. – 9. klasse og øvrig skoledrift. • 0.-9. klasse Skolerne tildeles en samlet lønsum, der er beregnet på antallet af lektioner til undervisning, samordnet indskoling og ledelse. Der tildeles ligeledes skolerne midler til efteruddannelse af medarbejdere, undervisningsmaterialer, inventar og elevaktiviteter, skolebiblioteker og vikardækning. • Øvrig skoledrift Skolerne tildeles midler til skolesekretærbistand, pedel, forsyning, akutmidler til vedligeholdelse, forsikringer, skolebestyrelser, åbne-lukkefunktion(Falck), renovation, ejendomsskat og rengøring. • Skoler med udvidet SFO Skoler med udvidet SFO anvender dele af den øvrige skoledrift - tildeling i de tilknyttede børnehaver. Dette er ikke muligt at opgøre særskilt i ovenstående oversigt over udgiften pr. elev fordelt på skoler. Følgende indgår ikke i opgørelsen: Skolerne tildeles midler til specialpædagogisk bistand, specialstøtte til enkeltintegrerede elever, gennem visitation. Denne tildeling indgår ikke i ovenstående søjlediagrammer. Sammenlignende analyse budget 2009 og 2010 Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget fra 45.339 kr. i Skolernes Kvalitetsrapport 2008 – 2009 til 47.786 kr. i Skolernes Kvalitetsrapport 2009 – 2010, hvilket svarer til en stigning på 5,4 %. Dette tillægges den almindelige løn – og pristalsudvikling samt et faldende elevtal i Assens Kommune.

36

Tabel 2.19. Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler Heldagsskolen Ådalen

358.975

232.913 Specialskolen Pilehaveskolen Note: Gennemsnitlig udgift per elev i kommunale specialskoler er beregnet på baggrund af budgettildelingen 2010 i fagområdet økonomi.

Tabel 2.20. Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Erhvervsskolen Nybo Sprogskolen

40.366 183.500 86.430

Note: Den gennemsnitlige udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen, er beregnet af ungdomsskolen.

Tabel 2.21. Gennemsnitlig udgift pr. elev i ungdomsklub i Ungdomsskolen Antal elever

554

Udgift pr. elev

1941

Note: Den gennemsnitlige udgift pr. elev i ungdomsklub i Ungdomsskolen, er beregnet af ungdomsskolen.

Tabel 2.22. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler Skolens navn

Udgift pr. elev til undervisningsmidler - kr.

Assensskolen

2.133,11

Brylle Skole

1.939,73

Dreslette Skole

2.831,00

Ebberup skole

2.063,02

Flemløse Skole

2.000,00

Glamsbjergskolen

1.843,00

Gummerup Skole

2.883,08

Haarby Skole

2.225,64

Salbrovadskolen

1.420,00

Skallebølle Skole

2.122,32

Tallerupskolen

2.392,00

Tommerup Skole

2.773,65

Verninge Skole

951,22

Vissenbjerg Skole

2.585,41

Aarupskolen

2.949,28

Gennemsnit 2.207,50 Note: Opgørelsen af den gennemsnitlige udgift per elev til undervisningsmidler baserer sig på de decentrale lederes skønsmæssige vurderinger. Tallene er derfor ikke statistisk sammenlignelige.

37

Tabel 2.23. Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens § 15 Timetalsfordeling opgjort for skoler i Assens Kommune, som viser fravigelser fra det vejledende timetal Skole Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Samlede fravigelser

Humanistiske fag Minus 210

Praktiske/musiske fag

Minus 60 Minus 30 30 360

120

Vejledende

90 60

60 60 187 Vejledende Vejledende Vejledende 30 Minus 30 45 Vejledende 60 60 Minus 30 29 471

Minus 30 Minus 60

Minus 7

30 480 30 20 60 96

60 88 60 58 52 Minus 30 Minus 60 Vejledende Minus 2 308

Naturfag

Minus 30 210 Minus 60 8 1.024

Klassens tid 30 30 15 Minus 7 30 Vejledende 30 2 Vejledende 2 Minus 10 30 30 30 30 241

Gennemgang af skolernes planlagte timetal viser: Det humanistiske fagområde: 8 skoler ud af 15 tildeler det vejledende timetal eller giver yderligere undervisningstimer. 7 skoler tildeler mindre end det vejledende timetal. Det praktisk/musiske område: 11 skoler ud af 15 tildeler det vejledende timetal eller giver yderligere undervisningstimer. 4 skoler tildeler mindre end det vejledende timetal. Det naturfaglige område: 13 skoler ud af 15 tildeler det vejledende timetal eller giver yderligere undervisningstimer. 2 skoler tildeler mindre end det vejledende timetal. Ingen af skolerne tildeler minimumstimetal eller derunder.

Sammenlignende analyse skoleåret 2008 – 2009 og 2009 – 2010: Indenfor det humanistiske fagområde er der en stigning fra 2 til 7 skoler, der tildeler under det vejledende timetal. På det praktisk/musiske område er der en stigning fra 0 til 4 skoler, der tildeler under det vejledende timetal, og på det naturvidenskabelige fagområde er der en stigning fra 0 til 2 skoler, der tildeler under det vejledende timetal.

38

Tabel 2.24. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % 60,00 50,00

%

40,00 30,00 20,00 10,00

Aa ru ps ko As le n se ns sk ol en Br yll e sk Dr ol es e le tte Sk Eb ol e be ru p Sk Fl ol em e lø se G Sk la m ol sb e je rg sk G um ol en m He er u ld p ag Sk ss ol ko e le n Åd al en Ha ar by Sk Pi ol le e ha ve s ko Sa le lb n ro va ds Sk ko al le le n bø lle Sk Ta ol e lle ru ps To ko m le m n er up Sk Ve ol rn e in ge Vi Sk ss ol en e bj er g sk ol e G en ne m sn it

0,00

Skole

Note: Undervisning defineres som det udvidede undervisningsbegreb, hvilket vil sige klasseundervisning, lejrskole og anden undervisning.

Den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er i Assens Kommune 43,64%. 10 af de 17 skoler ligger over det kommunale gennemsnit.

39

Aarupskolen

Dansk som andetsprog

Hjemkundskab

Sløjd

Håndarbejde

Billedkunst

Musik

Idræt

Fysik/kemi

Biologi

Geografi

Natur/teknik

Matematik

Historie

Samfundsfag

Kristendom

Tysk/fransk

Engelsk

Dansk

Tabel 2.25. Lærernes linjefags- og tilsvarende kompetencer fordelt på fag i %

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

0

97

77

100

61

61

51

73

47

17

100

100

76

76

76

100

100

77

0

Brylle Skole

100

77

100

17

0

25

85

0

0

0

100

87

100

71

0

100

0

0

Dreslette Skole

100

100

100

100

0

100

100

100

0

0

100

100

100

100

100

100

100

0

Ebberup Skole

100

100

100

100

100

100

100

95

100

100

100

95

100

100

100

100

100

0

Flemløse Skole

100

80

0

86

0

100

100

100

0

0

0

71

100

88

100

100

100

0

Glamsbjergskolen

100

93

100

100

100

87

100

80

100

100

100

86

100

100

100

100

100

0

Gummerup Skole

100

92

0

100

0

43

81

72

0

0

0

71

100

51

100

100

100

0

Hårby Skole

100

100

100

70

100

100

100

90

100

100

100

100

66

100

50

100

100

0

Salbrovadskolen

100

100

0

100

0

100

100

100

0

0

100

100

100

100

100

100

50

0

Skallebølle Skole

100

0

0

50

0

100

77

70

0

0

0

94

100

21

0

67

100

0

Tallerupskolen

100

100

100

83

93

88

100

90

100

100

100

75

100

83

100

100

73

0

Tommerup Skole

100

100

100

69

75

79

86

44

38

80

100

72

100

80

0

0

60

0

Verninge Skole

100

100

0

68

0

75

100

100

0

100

100

100

100

100

100

0

50

0

94

92

76

65

77

60

78

83

92

58

100

82

62

74

100

78

78

0

Assensskolen

Vissenbjerg Skole

Note: Kompetencer svarende til et linjefag defineres som minimum 4 års undervisningserfaring i faget eller efteruddannelse på diplom- eller årskursusniveau

40

Tabel 2.26 Antal medarbejdere med følgende kompetencer

Aarupskolen Assenskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Heldagsskolen Ådalen Hårby Skole Pilehaveskolen Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole I alt

Læsevejleder

Matematikvejleder

Specialpædagogisk speciale

2 2 1 1 3 1 2 1 1 2 2 2 2 1 1 1 2 27

1 0 0 1 1 0 2 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 6

0 14 3 3 5 2 5 1 0 11 18 3 1 2 6 2 12 88

Tabel 2.27. Gennemført, planlagt undervisning i % Skolens navn Andel i % Aarupskolen Assensskolen Brylle skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg skole Note: Gennemført, planlagt undervisning dækker al undervisning, hvor eleverne ikke gives fri for undervisningen..

99,00 98,00 98,00 99,80 99,90 100,00 99,34 99,80 99,10 98,00 100,00 99,20 97,40 96,30 99,99

Tabel 2.28. Initiativer anvendt til erstatning af den direkte undervisning i normalklasser I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

Eleverne arbejder selv

0

6

9

Eleverne får fri

0

10

5

14

1

0

Eleverne har vikar

Tabel 2.29. Initiativer anvendt til erstatning af den special- eller støtteundervisning I høj grad

I nogen grad

Eleverne arbejder selv Eleverne får fri Eleverne har vikar

1 0 5

Slet ikke 3 2 7

11 13 3

Tabel 2.30. Initiativer anvendt til erstatning af undervisning i dansk som andetsprog I høj grad Eleverne arbejder selv Eleverne får fri Eleverne har vikar

I nogen grad 0 0 4

Slet ikke 0 0 1

15 15 10

Tabel 2.31 Skolernes egen vurdering af uddannelsesbehov I høj grad Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Praktisk/musiske fag Specialpædagogik Dansk som andetsprog Andet

I nogen grad 3 2 3 3 1 1

Slet ikke 14 10 11 9 2 8

1 6 4 6 15 9

42

Tabel 2.32. Gennemsnitlig udgift pr. lærer til efter-/videreuddannelse Skolens navn Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg skole Gennemsnit

Gennemsnitlig udgift i kr. pr. lærer til efter/videreuddannelse 2.309,00 1.745,00 3.000,00 4.200,00 4.100,00 2.556,00 2.840,00 2.551,00 3.606,00 3.000,00 6.000,00 3.730,00 3.740,00 2.500,00 5.833,00 3.041,76

Gennem snitlig udgift pr. lærer til efter/videreuddannelse 7000 6000

Kr.

5000 4000 3000 2000 1000

Sk ole ns na vn Aa ru ps ko As le n se ns sk ol en Br yl le Sk Dr ol es e le tte Sk Eb ol be e ru p S Fl ko em le lø se G la S m ko sb le je rg sk G um ol en m er up S ko H aa le rb y Sa Sk lb ol ro e va ds Sk ko al le le n bø ll e Sk Ta ol ll e e ru p sk To ol m en m er up S Ve ko rn le in ge Vi Sk ss en ol e bj er g sk ol G e en ne m sn it

0

Skole

Note: Efter- og videreuddannelse foregår på skolerne som interne pædagogiske dage og gennem medarbejderes deltagelse i eksterne kurser og uddannelser af kortere eller længere varighed.

Den gennemsnitlige udgift pr. lærer til efter- og videreuddannelse ligger i Assens Kommune mellem kr. 1.745 og kr. 6.000. Skallebølle Skole har den højeste gennemsnitlige udgift pr. lærer til efter- og videreuddannelse.

43

Tabel 2.33. Gennemsnitligt timetal pr. lærer til efter/videreuddannelse Gennemsnitligt timetal pr. lærer til efter/videreuddannelse - inkl. intern kompetenceudvikling 80,00 70,00 Timetal

60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00

Aa ru ps ko le As n se ns sk ol en Br yll e Sk Dr ol e es le tte Sk ol Eb e be ru p Sk Fl ol em e lø se G Sk la ol m e sb je rg sk G ol um en m er up Sk ol Ha e ar by Sk Sa ol lb e ro va ds Sk ko al le le n bø lle Sk ol Ta e lle ru ps To ko le m n m er up Sk Ve ol e rn in ge Vi Sk ss ol en e bj er g sk ol e G en ne m sn it

-

Skole

Note: Heldagsskolen Ådalen og Specialskolen Pilehaveskolen indgår ikke i figurerne, da de som specialskoler bruger andre efter- og videreuddannelser end skoler inden for normalområdet. Dette betyder, at det anvendte timetal til efter- og videreuddannelse og udgiften pr. lærer ligger væsentligt højere end inden for normalområdet.

Tabellen viser, at det gennemsnitlige antal timer pr. medarbejder til efter- og videreuddannelse i Assens Kommune ligger mellem 14,78 og 62.

Tabel 2.34. Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler 2009 Inden for kommunen Specialklasser, herunder AKT

Uden for kommunen

207

0

Specialskoler

60

75

Andre tilbud end den kommunale folkeskole

14

42

281

117

I alt

44

Tabel 2.35. Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler 2010 Inden for kommunen Specialklasser, herunder AKT

Uden for kommunen 219

0

Specialskoler

*

76

73

Andre tilbud end den kommunale folkeskole**

**

14

31

309

104

I alt * Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen ** Nybo og Brahesholmprojektet

Skoler med udvidet SFO Tabel 2.36. Antal børn i børnehaven/den udvidet SFO Skolens navn Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole

Antal børn i børnehaven/den udvidede SFO 37,00 70,00 58,00

Tabel 2.37. Antal børn pr. fuldtidsmedarbejder i børnehaven Skolens navn Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole

Antal børn pr. fuldtidsmedarbejder i børnehaven 8,90 7,22 8,80

Tabel 2.38. Antal børn pr. uddannet fuldtidspædagog i børnehaven Skolens navn Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole

Antal børn pr. uddannet fuldtidspædagog i børnehaven 14,80 14,49 11,80

Tabel 2.39. Antal børn henvist til PPR i børnehavedelen Skolens navn Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole

Antal børn henvist til PPR i børnehavedelen 1,00 4,00 5,00

45

Tabel 2.40. Andel af drenge i % med udsat skolestart i 2009 Skolens navn Andel af drenge i % med udsat skolestart i 2009 Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole Note: Andelen på Gummerup Skole på 4 % svarer til 1 dreng med udsat skolestart i 2009.

0,00 0,00 4,00

Tabel 2.41. Andel af piger i % med udsat skolestart i 2009 Skolens navn Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole

Andel af piger i % med udsat skolestart i 2009 0,00 0,00 0,00

Tabel 2.42. Andel i % af den samlede medarbejderstab i børnehaven/den udvidede SFO, der er uddannede fuldtidspædagoger Skolens navn

Andel i % af den samlede medarbejderstab i børnehaven/den udvidede SFO, der er uddannede fuldtidspædagoger.

Dreslette Skole Flemløse Skole Gummerup Skole

65,00 63,00 75,00

Tabel 2.43. Ungdomsskolens medarbejdere Ungdomsskolens medarbejdere Antal sæsonansatte Antal fastansatte Antal medarbejdere i alt Andel i % med pædagogisk/lærerfaglig baggrund Andel i % med anden faglig baggrund

142 16 158 44 56

46

3. De pædagogiske processer Skolerne i Assens Kommune arbejder alle med de kommunalt besluttede indsatsområder: ”Science”, ”Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner” samt ”Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger – og arbejdet med pædagogiske læreplaner”. Endvidere giver skolerne en status på sidste års lokale fokusområder samt angiver 3 nye eller fortsættelsen af nuværende lokale fokusområder. De femten folkeskoler samt Specialskolen Pilehaveskolen arbejder fremadrettet med de fælleskommunale indsatsområder. Heldagsskolen Ådalen som behandlingsinstitution har andre indsatsområder i sit pædagogiske arbejde og Ungdomsskolen i Assens arbejder fortrinsvis med undervisning og klubaktiviteter som fritidstilbud til unge, og har derfor heller ikke de tre fælleskommunale indsatsområder i udvikling.

3.1 Kommunalt besluttede indsatsområder Hermed følger en sammenskrevet analyse af de tre fælleskommunale indsatsområder: ”Science”, ”Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner” og ”Mål – og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner”:

3.1.1 Science Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science-kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. En sciencekommune er en kommune med en strategi for udvikling af naturfagsområdet i samspil med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Skoleåret 2009–2010 har således været det andet år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 14 ud af 15 skoler har konsoliderede udviklingsprojekter i skolernes organisationer10. Èn folkeskole har ikke formuleret en projektbeskrivelse, men dokumenterer flere science - relaterede tiltag. I skolernes kvalitetsrapporter dokumenteres der en generel stigning i elevernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med naturvidenskabelige fag, og der beskrives mange forskelligartede pædagogiske tiltag. Af tiltag kan der blandt andet nævnes en del skolers arbejde med lokale sciencedage – og temauger, kompetenceudvikling af medarbejdere i form af linjefagsuddannelse i natur – og teknik og fælleskommunale uddannelsestiltag i projektet, etablering af den faglige røde tråd mellem børnehavens læreplanstema på det naturvidenskabelige område og fagenes indhold i skoledelen, udvikling af en sciencebaseret tværfaglighed mellem biologi, fysik/kemi og geografi fra 7. klasse og opefter samt flere skolers partnerskaber med det lokale erhvervsliv. •

Sciencecafe Med støtte fra Willum Kann Rasmussens Fond og sciencekommunens initiativpulje har der på Tallerupskolen været afholdt ScienceCafe for 4. og 5. klasser efter skoletid. ScienceCafeen har været afholdt otte gange, og der har været så stor tilslutning, at nogle af cafegangene har måttet deles over to gange, fordi der har været mere end 50 børn tilmeldt pr. gang.

10

Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsskole ikke målsat ift. science som et fælleskommunalt indsatsområde, og dette er heller ikke tilfældet for Assens Ungdomsskole.

47

•

Study visit På vegne af Styrelsen for International Uddannelse har ScienceKommune Assens været vært for et studiebesøg for udenlandske uddannelseseksperter med titlen: How development of a science municipality may strengthen learning, education and cooperation. Her deltog bl.a. Vissenbjerg Skole og Glamsbjergskolens elever, lærere og ledere med oplæg, undervisning og andre aktiviteter for de udenlandske deltagere.

•

Science Sild På Glamsbjergskolen gennemføres for tredje år en science sild klub for piger. Klubbens formål er at øge pigers interesse for naturvidenskab ved at kombinere faglig naturvidenskab med sociale initiativer og have fokus på elevernes medbestemmelse.

•

Science på tværs På tværs af uddannelsesniveauer dagtilbud/skole og grundskole/gymnasium har der været opstart til og gennemførelse af flere samarbejdsforløb, hvor fx. elever fra Assensskolen har ”undervist” børnehavebørn.

•

Samarbejdsprojekt mellem Assens Fjernvarme, Vestfyns Gymnasium, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen og Vissenbjerg Skole Undervisningsministeriet har givet økonomisk støtte til udvikling af samarbejde om science mellem de nævnte parter. Samarbejdsprojektet blev startet op i skoleåret 2009/2010 og afsluttes i skoleåret 2010/2011. Sammen med klassernes naturfagslærere deltager fire 8. klasser, en 1.g klasse og en 3.g klasse i forløbet, der afsluttes januar 2011.

3.1.2 Mål – og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Regeringen har med bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 vedtaget, at de danske folkeskoler og herunder skolefritidsordninger skal arbejde med mål- og indholdsbeskrivelser. Børne- og Undervisningsudvalget i Assens Kommune vedtog den 8. juni 2010 visioner, målsætning og rammer for det decentrale arbejde. Målet på nationalt plan med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. I Assens Kommune er der følgende vision og målsætninger for arbejdet med mål– og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner: Visionen er: • At der skabes en rød tråd i skolens samlede pædagogiske arbejde herunder sammenhæng mellem skolens undervisnings– og fritidsdel. Målene er: • At fortsætte udviklingen i det pædagogiske arbejde • At skabe helhed og sammenhæng i de 6–10 åriges skoledag • At forældre og børn oplever undervisningsdelen og fritidsdelen som en helhed, hvor indskolingen ses som et samlet tilbud • At der skabes en vi -kultur(lærere og pædagoger) omkring børnene i indskolingen • At børn i indskolingen får en skoledag med udfordringer, udvikling og leg og læring

48

• •

At børns forskelligartede behov tilgodeses At børns nysgerrighed bliver til viden og færdigheder

På fælleskommunalt plan har der med udgangspunkt i bekendtgørelsens punkter været følgende tiltag:
Udvikling og politisk behandling af materialet ”Mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger – og arbejdet med pædagogiske læreplaner”. Materialet er blevet udviklet som et pædagogisk udviklingsprojekt med en arbejdsgruppe bestående af SFO – ledere samt en styregruppe med chefen for fagområdet, repræsentant for skolelederkredsen og SFO – ledere. Der er endvidere udviklet en vejledning med en anbefalet model til læreplansarbejdet.
Etablering af ”Mål– og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner” som et fælleskommunalt indsatsområde i en treårig periode, skoleårene 2009–2010, 2010–2011 og 2011–2012.
Afholdelse af en fællespædagogisk dag om læreplaner for 120 medarbejder i skolefritidsordningerne i Assens Kommune 11. I forbindelse med udviklingsprojektets konkrete mål, er det muligt at definere en udviklingsproces på den enkelte skole, der forløber i trin. Denne trinvise udvikling kan ses på følgende måde: Trin 1: Skolefritidsordningens medarbejdere og ledere har påbegyndt arbejdet med de pædagogiske læreplaner herunder valget af læreplanstemaer. Trin 2: Valget af læreplanstemaer indgår i drøftelser i skolebestyrelsen og på skolens ledermøder Trin 3: Skolens ledelse har udviklet en procesplan for udvikling - og implementering af mål – og indholdsbeskrivelser og arbejdet med pædagogiske læreplaner i skolens organisation. Trin 4: Skolens bestyrelse og ledelse har udarbejdet og offentliggjort en overordnet mål - og indholdsbeskrivelse for skolens fritidsordning, der synliggør skolens serviceniveau på alle bekendtgørelsens punkter. Trin 5: Mål – og indholdsbeskrivelserne samt de udvalgte pædagogiske læreplanstemaer i skolefritidsordningerne er del af den samlede skoles pædagogiske vision, hvor der er en pædagogisk rød tråd mellem læreplansarbejdet, evalueringen af det enkelte barn i indskolingen og sammenhæng i det pædagogiske arbejde mellem indskoling og skolefritidsordning. En analyse af skolernes første års projekter med - mål og indholdsbeskrivelser samt arbejdet med pædagogiske læreplaner viser følgende:

11

I forbindelse med udviklingsprojektets tids – og procesplan er der planlagt at afholde videndeling – og udviklingsarrangementer i foråret 2011. Se venligst projektbeskrivelse samt tids – og procesplan på kommunens hjemme under fagområdet.

49

Analyse af skolernes trinmæssige projektudvikling: Trin 1: 9 skoler er godt i gang med at udvikle læreplansarbejdet i den enkelte skolefritidsordning. Der er udvalgt temaer og fastlagt mål for det konkrete læreplansarbejde. Trin 2: 3 skoler er ved at udvikle læreplansarbejdet, og inddrager skolebestyrelsen i valget af læreplanstemaer. Trin 3 og 4: ingen af skolerne har endnu udviklet en procesplan for implementeringen af mål – og indholdsbeskrivelser i skolernes organisationer eller offentliggjort en mål - og indholdsbeskrivelse på den enkelte skoles hjemmeside. Trin 5: Én skole arbejder eksemplarisk med at skabe overordnet sammenhæng i det pædagogiske arbejde mellem skolefritidsordning og skoledel i nær tilknytning til skolens overordnede pædagogiske målsætninger. Dette udmøntes således gennem arbejdet med læreplanstemaer. Samlet set har 13 ud af 17 skoler igangsat arbejdet med det fælleskommunale indsatsområde, hvor især det pædagogiske læreplansarbejde er det grundlæggende udgangspunkt. To folkeskoler og en specialskole påbegynder arbejdet med mål - og indholdsbeskrivelser og pædagogiske læreplaner i SFO i det kommende skoleår 2010 – 2011, og beskriver således anden pædagogisk proces i dette års kvalitetsrapport under indsatsområdet. En heldagsskole har ikke en særskilt skolefritidsordning, og arbejder efter aftale med det ledende fagområde Børn og Unge ikke med mål– og indholdsbeskrivelser og pædagogiske læreplaner i indeværende skoleår.

3.1.3 Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner I Skolernes Kvalitetsrapport 2007–2008 blev det anbefalet, at arbejdet med elevplanerne fremadrettet ses som en del af den enkelte skoles evalueringskultur. Der er i følgende analyse udarbejdet en trinvis, optisk model, der beskriver udviklingen af en evalueringskultur, spændende fra den enkelte medarbejders daglige evaluering af undervisning samt skolens samlede evaluering af egen organisation. Følgende er en optisk model, der kan beskrive en trinvis udvikling i evalueringskulturen: Trin 1. Den enkelte lærer anvender test til evaluering af elevens læring i undervisningen og resultaterne bringes i anvendelse i forældresamtaler. Trin 2. Skolen som organisation og den enkelte medarbejder anvender forskellige evalueringsmetoder og test i struktureret form til refleksion over undervisningens faglighed og kvalitet. Trin 3. Skolen anvender varierede evalueringsmetoder på alle niveauer i organisationen. Resultaterne herfra anvendes i organisationen til refleksion over skolens og undervisningens faglighed samt evalueringsmetodernes anvendelighed i skolens dagligdag. Trin 4. Skolen som organisation har i sin evalueringskultur skabt metarefleksion i forhold til skolens evalueringsmetoder, dets betydning for den enkelte elev, den pædagogiske udvikling i organisationen og i samfundet generelt.

50

Ved analyse af skolernes kvalitetsrapporter fordeler skolernes sig således: Trin 1: Inden skoler har et ensidigt fokus på udvikling af testmetoder Trin 2: Fire skoler anvender forskellige evalueringsmetoder og test i struktureret form til refleksion over undervisningens faglighed og kvalitet. Trin 3: Ti skoler anvender varierede evalueringsmetoder på alle niveauer i organisationen. Resultaterne herfra anvendes til refleksion over skolens – og undervisningens faglighed og evalueringsmetodernes anvendelighed evalueres ligeledes. Trin 4: Fire skoler har som organisation skabt metarefleksion i forhold til skolens evalueringsmetoder, dets betydning for den enkelte elev, den pædagogiske udvikling i organisationen og i samfundet generelt. Èn heldagsskole har fokus på brugen og udviklingen af handleplaner for den enkelte elv som omdrejningspunkt for evaluering af og dialog om den enkelte elevs sociale, psykiske og faglige udvikling. Analysen viser, at skolernes kultur i forhold til evaluering og dokumentation af pædagogiske processer, er velkonsolideret på alle skoler i Assens Kommune. Evalueringen af skolernes evalueringskultur som et fælleskommunalt indsatsområde via Skolernes Kvalitetsrapport 2. generation i skoleåret 2007–2008 viste et forholdsvist ensidigt fokus på udvikling og anvendelse af test. Skolernes evalueringskulturer har således udviklet sig gennem indsatsområdets 3 årige levetid, og der er nu en evalueringskultur på skolerne i Assens Kommune med fokus på anvendelse af varierede metoder på alle niveauer i skolernes organisationer, hvor arbejdet med skolens evalueringskultur og valg af metoder er kilde til fortsat pædagogisk refleksion og udvikling blandt skolens medarbejdere og ledelser. I forbindelse med udfordringsretten har 11 folkeskoler ansøgt om muligheden for at udfordre elevplansbekendtgørelsen omkring elevplaner i alle fag. Dette ses som et element i en fremadrettet udvikling af en evalueringskultur, hvor skolen som organisation har fokus på differentierede læringsprocesser og fortsat selvevaluering.

3.1.4 Lokale fokusområder Skolerne har i deres rapporter både beskrevet status på skoleåret 2009 - 2010 lokale fokusområder, samt hvilke tiltag denne evaluering har givet anledning til. Herefter har skolerne beskrevet visioner og handlingstiltag for det kommende skoleårs lokale udviklingsprojekter. I begge afsnit har skolerne mulighed for at vise op til 3 udviklingsprojekter. Status på skoleåret 2009 – 2010, lokale fokusområder viser, at skolerne arbejder seriøst med udvikling, dokumentation og udvikling. Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem lokale fokusområder, der videreføres i det kommende skoleår, 2010 – 2011, og nye udviklingstiltag på skolen. Kommende års lokale fokusområder 6 skoler har et særligt fokus på inklusion i de kommende års lokale fokusområder. Dette sker gennem forskelligartede udviklingstiltag, hvor der eksempelvis arbejdes med nedbringelse af antallet af børn, der ekskluderes til specialklasser eller specialskoler gennem pædagogisk udvikling af den inkluderende undervisning og udvikling af skolens ressourceteam med specialiserede medarbejdere. Endvidere arbejder en enkelt skole med fokus på inklusion af de særligt begavede børn.

51

6 skoler har fokus på elevernes og medarbejdernes trivsel. Dette sker gennem udvikling af den anerkendende tilgang i relationer på skolen, udvikling af et positivt sprogbrug blandt medarbejdere og elever samt andre projekter. 4 skoler arbejder med udviklingen af skolens læsetiltag. 4 skoler arbejder med pædagogiske tiltag, der relaterer sig særligt til undervisningen gennem implementering af metoder i forhold til klasserumsledelse, det musiske miljø på skolen samt det pædagogisk læringssyn og udvikling af en didaktisk læringskultur blandt de pædagogiske medarbejdere på skolerne. 3 skoler udvikler skolens teamsamarbejde med mål om at gøre de enkelte afdelinger og teams selvstyrende i hverdagen, og der udvikles på skolens samarbejde mellem lærere og pædagoger gennem en fællespædagogisk indsats i forhold til metoden ”Cooperative Learning”. 3 skoler udvikler It – området i forhold til inddragelse af digitale medier i undervisningen samt etablering af en pædagogisk rød tråd gennem skoleforløbet i relation til elevernes udvikling af It – kompetencer. 3 skoler arbejder med udviklingen af skolernes elevplansskabeloner med henblik på at gøre elevplanen til et fremadrettet og meningsfuldt læringsredskab i forhold til den enkelte elevs læring. 3 skoler arbejder med skoleidrætsmæssige tiltag. Dette sker gennem projekt skolesport, ved etablering af idrætsklasse i overbygningen og udvikling af skolegårdsspil, der fremmer muligheden for at inddrage bevægelse i undervisningen og i frikvartererne. Andre temaer: Af andre lokale fokusområder, hvor 2 eller færre skoler deltager kan nævnes: Tidlig sprogstart i tysk fra 6. årgang Aldersintegrerede klasser fra 0 – 6 årgang Entreprenørskab og innovation Obligatoriske sprogvurderinger i 0. klasse Forældre – intranet og skoleintranet Pædagogisk læringscenter Forsøg med udskudt klassedannelse i 0. årgang Udvikling af landsbyordning efter folkeskolelovens § 24 a Læringsmiljø i børnehavedelen på skole med udvidet SFO

3.1.5 Den specialpædagogiske bistand I Assens Kommune er der i alt 413 elever, der modtager undervisning i specialklasser -, AKT-, og heldagsklasser samt specialskoler i, eller udenfor kommunen. Procentvis udgør dette antal elever 8,6 % af det samlede antal elever i Assens kommune. Af de 413 elever er 219 elever i special -,AKT- og heldagsklasser, hvilket svarer til 4,7 % af det samlede elevtal i Assens Kommune. 76 elever går på Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen, hvilket svarer til 1,6 % af det samlede elevtal, og 14 elever, 0,29 % modtager andre tilbud (Nybo og Brahesholmprojektet). De resterende 104 elever er henvist til specialskoler eller andre tilbud udenfor kommunen. Den talmæssige udvikling indenfor området viser, at der er en stigning på 15 elever, der modtager undervisning i specialklasser, AKT og heldagsklasser samt specialskoler inden og uden for

52

kommunen i skoleåret 2009-2010. Den procentvise andel er således steget fra 8,1 % i skoleåret 2008–2009 til 8,6 i skoleåret 2009-2010. Varetagelsen af den specialpædagogiske bistand Skolernes specialpædagogiske bistand varetages på forskellig måde. Den kan opdeles i følgende områder: • • •

den almindelige specialundervisning den særligt tilrettelagte specialundervisning specialskoler, interne eller eksterne

Almindelig specialundervisning Den almindelige specialundervisning struktureres forskelligt på de enkelte skoler. Dette kan være i form af støttecentre, to-lærerordninger, inklusionslærere, hold- eller enkeltundervisning. Tiltagene tager udgangspunkt i den enkelte elevs vanskeligheder, og skolen udarbejder elevplaner/handleplaner. Den særligt tilrettelagte specialundervisning Den særligt tilrettelagte specialundervisning varetages i specialklasser på Aarupskolen, Assensskolen, Glamsbjergskolen, Haarby Skole, Tommerup Skole og Vissenbjerg Skole. Elever henvises til specialklasser med generelle indlæringsvanskeligheder, og her udarbejdes der undervisnings, - og handleplaner for den enkelte elev. Den særligt tilrettelagte specialundervisning kan også varetages i AKT klasserne (Adfærd, Kontakt og Trivsels vanskeligheder) på Aarupskolen, Salbrovadskolen og Vissenbjergskolen. Her udarbejdes der undervisningsplaner med fokus på elevens faglige og sociale - emotionelle udvikling. Elever med massive læsevanskeligheder kan tilbydes ½ års intensiv læseundervisning i Læsegruppen på Glamsbjergskolen. Specialskolerne i Assens Kommune I Assens Kommune er der to specialskoler, der repræsenterer sig gennem selvstændige kvalitetsrapporter, Pilehaveskolen, en tidligere amtsskole for børn med indlæringsvanskeligheder og Heldagsskolen Ådalen, skole for børn med særlige AKT vanskeligheder. Specialskolen Pilehaveskolen har 76 elever med behov for vidtgående specialundervisning i alderen 6-18 år, hvoraf 79 % af eleverne kommer fra Assens Kommune, og resten af eleverne er bosiddende primært i Faaborg - Midtfyn Kommune eller andre fynske kommuner. For at tilgodese elevernes indlæringsvanskeligheder er der tilknyttet flere forskellige fageksperter. Der er blandt andet talepædagoger, læsevejledere, medarbejdere med specialiserede kompetencer indenfor Marte Meo familieterapi og Pædagogisk Afdæknings System (PAS), fysioterapeuter og ergoterapeuter, børn og unge psykologbistand gennem PPR i Assens Kommune samt mange flere. Pilehaveskolen har i sit pædagogiske arbejde i det kommende skoleår et fortsat fokus på den internationale dimension i undervisningen. Skolen har blandt andet søgt og fået EU midler til at deltage i projektsamarbejde med titlen ”Creative Exchange and Travel Experiences around Europe”, hvor psykisk handicappede børn fra flere europæiske lande i de kommende to år vil tage på udvekslingsbesøg.

53

Endvidere arbejder skolen med udvikling af forældresamarbejde, skolens evalueringskultur med særligt fokus på elevplaner samt kompetenceudvikling af medarbejdere gennem studiebesøg på andre specialskoler i Danmark. Heldagsskolen Ådalen er et kommunalt behandlingstilbud til 16 børn i alderen 6-14 år. På Heldagsskolen Ådalen gøres der en specialpædagogisk indsats med det mål, at eleverne kan vende tilbage til deres oprindelige folkeskoletilbud. Skolen ønsker at være tovholdere for barnet i udslusningsprocessen mellem Heldagsskolen Ådalen og elevens videre skoleforløb. Dette gør skolen ved at have fokus på at udvikle effektive og anvendelige handleplaner for det enkelte barn og pædagogisk arbejde med virkningsevaluering, familieterapi som en del af skoletilbuddet samt PAS – testning af eleverne. Andre specialiserede tilbud i Assens Kommune Ungdomsskolen i Assens Kommune har ligeledes et enkelte heldagsundervisningstilbud til unge med særlige adfærds – og indlæringsvanskeligheder, Nybo. Undervisningstilbuddet Nybo har 9 elever i alderen 13 -17 år, og tilbuddet placerer sig organisatorisk under Ungdomsskolens ledelse i fagområdet Dagtilbud og Skole.

3.1.6 Dansk som andetsprog I Assens Kommune er der ca. 80 tosprogede børn, der har behov for sprogstøtte og sprogstimulering. Der er oprettet to sprogcentre, hvor der tilbydes basisdansk for nyankomne tosprogede elever og tosprogede elever med store sproglige vanskeligheder. Assensskolen og Aarupskolen er centre for undervisning af tosprogede elever i Assens Kommune. Elever, der har brug for supplerende dansk i et mindre timetal, fordeles efter konkret visitering til de skoler, hvor eleverne går eller til en af sprogcenterskolerne. Sprogcentrene har ansvaret for at screene og visitere nyankomne elever samt undervise eleverne i dansk som andetsprog. Assens Ungdomsskole varetager undervisningen af de sent ankomne elever, der er i alderen 13 til 25 år. De sent ankomne elever har vanskeligheder i forhold til dansk sprogudvikling og er ikke i stand til inden for folkeskolens rammer at aflægge folkeskolens afgangsprøver.

3.1.7 Ungdomsskolen Assens Ungdomsskole henter sit lovgrundlag i ungdomsskolelovgivningen, der blandt andet skal: ”give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv i et demokratisk samfund”. (Lov om Ungdomsskoler § 1). Endvidere skal Kommunalbestyrelsen i Assens Kommune ”sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed” (§ 2). Generelt arbejder Ungdomsskolen i Assens på at spille en aktiv rolle i kommunen. Ungdomsskolen har således i skoleåret 2009–2010 lagt grundlaget for en udviklingsstrategi med følgende pædagogiske mission: ”Ungdomsskolen er et sted, hvor der er plads til alle unge, og hvor rammerne skaber mulighed for, at de unge kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt” Ungdomsskolen beskriver endvidere en vision om, at være en central aktør i forhold til den koordinerende ungeindsats i kommunen og deltagelse i arbejdet med at flest mulige unge i Assens

54

Kommunen gennemfører en ungdomsuddannelse gennem inklusion og involvering af alle ungegrupper. Udviklingsstrategien, der er politisk temadrøftet i sensommeren 2010, har konkrete handlingstiltag i et flerårigt perspektiv. I disse handlingstiltag beskrives der eksempelvis et forslag om etablering af et ungdomskulturhus, hvor der er mulighed for aktivt at skabe et ungdomsmiljø, der kan være omdrejningspunkt for ungdomsskolens primære aktiviteter samt stedet, hvor unge har mulighed for at være medskabende i forhold til ungetiltag generelt i Assens kommune. I skoleåret 2009–2010 har Ungdomsskolen arbejdet med den endelige afvikling af den afdelingsopdelte ungdomsskole og etablering af en fælles medarbejderkultur i organisationen. Målet er fremadrettet at få samlet ungdomsskolens administration på en enkelt lokalitet. Endvidere er ungdomsskolen indgået i et samarbejde med produktionsskolen Fugleviglund omkring prøveforberedende undervisning, der hjælper til flere unges gennemførelse af Folkeskolens afgangsprøver med henblik på optag på ungdomsuddannelse. I samarbejde med folkeskolerne i forhold til unges trivsel og læring, har ungdomsskolen fokus på unge, der har behov for et særligt skoletilbud. Her kan blandt andet nævnes tilbuddet om et 8. - 10. skoleår i Erhvervsskolen for elever, der har behov for et praktisk orienteret skoleforløb med afsluttende FSA afgangsprøve. Ungdomsskolen driver også skoletilbuddet Nybo for elever med særlige læringsudfordringer samt 2–sprogs undervisning for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere i alderen 13–25 år.

55

4. Resultater 4.1 Karakterer ved afgangsprøver Landsgennemsnittet forelå ikke ved rapportens udarbejdelse; der kan derfor ikke foretages en sammenligning i forhold til resten af landet. Karaktergennemsnittet for Assens Kommune beror på en gennemsnitsberegning af skolernes indleverede gennemsnit for de enkelte fag, hvilket giver en mindre usikkerhed. Der indgår ikke friskoler, efterskoler og privatskoler. 7-trinsskalaen Til brug ved analysen af de nedenstående karaktergennemsnit følger her en beskrivelse af den anvendte 7 – trins karakterskala: 12- den fremragende præstation. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 - den fortrinlige præstation. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 - den gode præstation. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4- den jævne præstation. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02- den tilstrækkelige præstation. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 – Den utilstrækkelige præstation. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 – Den ringe præstation. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

56

Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2008 – 2009 Da Ret

Da Skr

Da Mdt

Da Læs

Da Ord

Ma Fær

Ma Pro

En Skr

En Mdt

Aarupskolen Assensskolen Ebberup Skole Glamsbjergskolen Hårby Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Vissenbjerg Skole

5,2 5,5 6,3 5,9 5,7 5,9 4,9 5,3

4,9 5,6 5,3 5,8 5,3 6,0 6,0 5,0

7,6 7,1 7,1 6,7 7,0 7,7 6,7 6,2

5,1 5,3 5,1 6,3 4,5 4,9 4,9 3,9

5,9 5,2 6,0 5,1 5,6 5,1 4,2 4,4

8,7 7,6 8,4 7,3 8,0 8,7 7,8 7,5

8,4 6,1 7,8 6,9 6,9 8,2 7,4 7,4

7,6 6,3 6,7 7,1

6,9

6,6 6,8 5,4 6,4 6,9 7,0 6,7 5,3

Assens gennemsnit Landsgennemsnit 2009

5,6 5,0

5,5 5,4

7,0 5,5

5,0 5,3

5,2 7,0

8,0 7,6

7,4 6,8

6,9 6,7

6,4 6,8

Ty Skr

Ty Mdt

Fr Mdt

Fr Skr

5,6

5,0 6,3 6,3 5,8 5,4

FyK

Bio

Geo

6,2 5,6 6,3 5,6 6,6 5,7 6,3 5,5

6,9 7,0 8,0 6,4 6,3 7,0 7,9 6,4

6,9 7,0 7,4 6,9 6,6 7,7 6,6 6,6

6,0 5,7

7,0 6,7

Fyk

His

8,5 7,0 6,8 7,0 4,0

Sam

Kr

6,8 0,0

6,4

4,2 9,2

Hj

7,4 7,6 7,5 5,8 8,6 8,0 8,7 5,1

8,3 8,1 8,4

4,2

6,3 6,7

7,0 6,7

6,3 6,6

5,5 6,7

7,8 6,9

Bio

Geo

His

Sam

OP

7,3 7,4

Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2009 - 2010 Da Læs

Da Ret

Da Skr

Da Ord

Da Mdt

Ma Fær

Ma Pro

En Skr

En Mdt

Ty Skr

Ty Mdt

Fr Mdt

Fr Skr

Aarupskolen 5,8 5,6 5,5 5,2 6,9 7,8 7,5 6,8 7,5 4,7 7,3 9,5 8,8 1,0 Assensskolen 6,4 6,6 6,1 5,8 7,9 7,7 5,4 6,9 7,1 5,9 8,7 8,1 6,3 7,1 Ebberup Skole 6,5 6,8 5,2 5,1 7,6 7,3 7,2 6,7 5,8 8,5 7,0 Glamsbjergskolen 6,9 7,1 7,1 6,9 8,0 8,0 6,4 6,9 7,3 6,4 8,4 8,6 7,5 8,9 Hårby Skole 5,4 5,8 6,0 4,8 7,2 6,9 6,0 5,1 7,4 6,7 4,8 8,3 6,8 Tallerupskolen 5,5 6,1 6,3 4,0 5,0 7,5 7,3 6,9 7,1 6,8 9,4 8,7 7,0 Tommerup Skole 4,7 4,6 6,6 4,2 6,4 5,7 4,9 7,3 4,8 7,1 Vissenbjerg Skole 6,6 6,4 5,9 6,7 7,5 7,7 7,6 7,4 6,8 6,8 10,2 8,5 8,5 9,6 Assens 2,3 1,9 2,8 3,9 3,1 3,7 1,0 2,8 3,0 Ungdomsskole Assens gennemsnit 5,6 5,7 5,7 5,2 6,6 6,9 5,9 5,9 6,8 6,8 6,1 8,8 8,3 6,1 8,2 Da = dansk, Ret = retskrivning, Skr = skriftlig prøve, Mdt = mundtlig prøve, Læs = læsning, Ord = orden, Ma = matematik, Fær = færdighed, Pro = problemløsning, En = Engelsk, Ty = tysk, Fr = fransk, Mat. = matematik, FyK = fysik/kemi, Bio = biologi, Geo = geografi, His = historie, Sam = Samfundsfag, Kr = kristendom, Hj = hjemkundskab, OP = obligatorisk projektopgave.

Kr

Hj

OP

5,7 7,0

5,5 7,7 6,7 7,7 6,7 8,4 7,3 5,7

6,1

7,0

6,3

5,5

57

Analyse af de gennemsnitlige afgangsprøveresultater for skoleåret 2009 – 2010 I Assens Kommune har eleverne i alt været til afgangsprøve i 17 fag for 2010. I de 14 af fagene ligger gennemsnitskarakteren mellem karakteren 4 og 7, hvilket vil sige at 82,4 % ligger mellem den jævne præstation og den gode præstation. I de 3 af fagene ligger gennemsnitskarakteren mellem 7 og 10, hvilket vil sige at 17,6 % ligger mellem den gode præstation og den fortrinlige præstation. Landsgennemsnittet for resultaterne af afgangsprøverne 2010 forligger ikke på nuværende tidspunkt, og kan i den forbindelse ikke anvendes til analytiske sammenligninger. Sammenligning af gennemsnitlig karakterer forår 2009 og 2010 I skoleåret 2008 – 2009 lå 23,5 % af de gennemsnitlige karakterer mellem 7 og 10, hvilket vil sige mellem den gode og den fortrinlige præstation. I indeværende skoleår 2009 – 2010 ligger 17,6 % i denne karaktergruppe. Den procentvise andel af gennemsnitlige afgangsprøveresultater, der placerer sig mellem den gode og den fortrinlige præstation er således faldet. Der er en stigning fra 76,5 % i skoleåret 2008 – 2009 til 82,4 % i skoleåret 2009-2010 i den andel af karakterer, der placerer sig mellem karaktererne 4 og 7, hvilket vil sige mellem den jævne og gode præstation.

Der er således et gennemsnitligt karakterfald i sammenligningen mellem afgangsprøveresultaterne foråret 2009 og afgangsprøveresultaterne foråret 2010 i Assens Kommune.

4.2 Nationale test De nationale test er efter en flerårig afprøvningsperiode gennemført for første gang i foråret 2010. Eleverne testes indenfor forskellige fagområder på udvalgte klassetrin: Læsning: 2., 4., 6., og 8. klassetrin Matematik: 3. og 6. klassetrin Fysik/kemi: 8. klassetrin Engelsk: 7. klassetrin Geografi og biologi: 8. klassetrin Dansk som andetsprog: 5. og 7 klassetrin. Eleverne vurderes efter en 5 – trins resultatskala, hvor: 1 gives for præstationer klart under middel (svarende til 10 og derunder på 100 skalaen) 2 gives for præstationer under middel(svarende til mellem 11 og 35 på 100 skalaen) 3 gives for præstationer omkring middel (svarende til mellem 35 og 65 på 100 skalaen) 4 gives for præstationer over middel(svarende til mellem 66 og 90 på 100 skalaen) 5 gives for præstationer klart over middel (svarende til over 90 på 100 skalaen) Analyser af resultaterne i udvalgte fag fra de nationale test i Assens Kommunes folkeskoler viser følgende:

58

Læsning Det gennemsnitlige læseresultat på 2. klassetrin er i Assens Kommune 51, altså en præstation omkring middel. Det højeste læsegennemsnit er 71 og laveste 29, hvor 5 af kommunens folkeskoler ligger over gennemsnittet. Det gennemsnitlige læseresultat på 4. klassetrin er i Assens Kommune 51, altså en præstation omkring middel. Det højeste læsegennemsnit er 66 og det laveste er 41, hvor 4 af kommunens folkeskoler ligger over gennemsnittet. Det gennemsnitlige læseresultat på 6. klassetrin er i Assens Kommune 53, altså en præstation omkring middel. Det højeste læsegennemsnit er 67 og det laveste er 36, hvor 9 af kommunens folkeskoler ligger over gennemsnittet. Matematik Det gennemsnitlige matematikresultat på 3. klassetrin er i Assens Kommune 50, altså en præstation omkring middel. Det højeste læsegennemsnit er 66 og det laveste er 33, hvor 8 af kommunens folkeskoler ligger over gennemsnittet. Det gennemsnitlige matematikresultat på 6. klassetrin er i Assens Kommune 54, altså en præstation omkring middel. Det højeste læsegennemsnit er 67 og det laveste er 45, hvor 8 af kommunens folkeskoler ligger over gennemsnittet. Generelt Generelt placerer skolerne i Assens Kommune indenfor fagene læsning og matematik sig på et middelniveau. Der er indenfor skolevæsenet en stor spredning mellem højest og lavest præsterende skoler. Sammenlignet med landsgennemsnittet indenfor matematik på 3. og 6. klassetrin er der en tendens til, at Assens Kommunes skoler ligger over landsgennemsnittet i forhold til præstationer på middelniveau, og under landsgennemsnittet på præstationer klart under middel. Sammenlignet med landsgennemsnittet indenfor læsning på 2., 4., og 6. klassetrin er der en tendens til, at Assens Kommunes skoler ligger over landsgennemsnittet i forhold til præstationer på middelniveau og på 2. og 4. klassetrin over landsgennemsnittet på over middelniveau. Fremadrettet vil det være muligt at følge en udvikling i forhold til elevernes faglige præstationer på skole, - kommunalt og national basis.

4.3 Andre typer af evaluering Læsning og matematik Enkelte skoler offentliggør resultaterne fra læse - og matematikprøver i deres kvalitetsrapporter 2009 - 2010, under afsnittet resultater. Disse oplysninger er ikke sammenlignelige, og de præsenteres derfor ikke i den samlede Skolernes Kvalitetsrapport 2009 – 2010, 4. generation. Andre evalueringsformer Der er ikke udarbejdet en samlet opgørelse over andre evalueringsformer, men der arbejdes på langt den overvejende del af skolerne blandt andet med elevernes egne porteføljer og logbøger.

59

4.4 Tilmeldt til ungdomsuddannelser Tabel 4.4.1 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. klasse Tilmeldinger til ungdomsuddannelser efter 9. klasse Antal elever fra

10. kl.

Erhvervsudd.

Gymnasiale udd.

Andet

I alt

Aarupskolen

27

5

16

1

49

Assensskolen

41

8

26

2

77

Ebberup Skole

19

1

2

-

22

Glamsbjergskolen

29

6

20

2

57

Hårby Skole

28

7

15

4

54

Tallerupskolen

26

6

13

-

45

Tommerup Skole

13

5

6

4

28

Vissenbjerg Skole

45

7

19

2

73

228 45 117 15 Antal elever i alt Note: Andet dækker andre aktiviteter, udlandsophold, arbejde, produktionsskole, VUC etc.

405

Tabel 4.4.2 Antal elever i Ungdomsskolens undervisningstilbud, Nybo og Erhvervsskolen efter 9. klasse Tilmeldinger til ungdomsuddannelse efter 9. klasse Antal elever fra

Andet

I alt

Erhvervsklassen

10. kl. 11

Erhvervsudd. 10

Gymnasiale udd. 0

0

21

Nybo

0

2

0

2

4

Antal elever i alt

11

12

0

2

25

Tabel 4.4.3 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 10. klasse Antal elever fra

Tilmeldinger til ungdomsuddannelser efter 10. klasse Erhvervsudd. Gymnasiale udd.

Andet

I alt

Assensskolen 22 25 Glamsbjergskolen 14 25 Hårby Skole 8 5 Vissenbjerg Skole 16 4 60 59 Antal elever i alt Note: Andet dækker andre aktiviteter, udlandsophold, arbejde, produktionsskole, VUC etc.

47 39 13 20 119

Tabel 4.4.4 Antal elever i Ungdomsskolens undervisningstilbud, Nybo og Erhvervsskolen efter 10. klasse Tilmeldinger til ungdomsuddannelser efter 10. klasse

60

Antal elever fra

Erhvervsudd.

Erhvervsklassen Nybo Antal elever i alt

2,0 0,0 2,0

Gymnasiale udd. 0,0 0,0 0,0

Andet 0,0 1,0 1,0

I alt 2,0 1,0 3,0

Tabel 4.4.5 Elevers uddannelsesvalg i procent efter 9. skoleår Antal elever fra

Tilmeldinger til ungdomsuddannelser efter 9. klasse i procent 10. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet

Aarupskolen 55,1 10,2 32,7 2,0 Assensskolen 53,2 10,4 33,8 2,6 Ebberup Skole 86,4 4,5 9,1 0,0 Glamsbjergskolen 50,9 10,5 35,1 3,5 Hårby Skole 51,9 13,0 27,8 7,4 Tallerupskolen 57,8 13,3 28,9 0,0 Tommerup Skole 46,4 17,9 21,4 14,3 Vissenbjerg Skole 61,6 9,6 26,0 2,7 Note: Andet dækker andre aktiviteter, udlandsophold, arbejde, produktionsskole, VUC etc.

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Tabel 4.4.6 Elevers uddannelsesvalg i procent efter 10. skoleår Tilmeldinger til ungdomsuddannelser efter 10 klasse i procent Antal elever fra

Erhvervsudd.

Gymnasiale udd.

Andet

I alt

Assensskolen

46,8

53,2

0,0

100,0

Glamsbjergskolen

35,9

64,1

0,0

100,0

Hårby Skole

61,5

38,5

0,0

100,0

Vissenbjerg Skole 80,0 20,0 0,0 Note: Andet dækker andre aktiviteter, udlandsophold, arbejde, produktionsskole, VUC etc.

100,0

61

Tabel 4.4.7 Elevers uddannelsesvalg i procent sammenlignet med hele landet og Region Syddanmark Tilmelding til ungdomsuddannelser i procent Hele landet 9. kl. 10. kl.

Region Syddanmark 9. kl. 10. kl.

Assens Kommune 9. kl. 10. kl.

10. klasse

47,61

1,73

51,52

1,17

55,58

Erhvervsgrunduddannelse

10,61

27,07

11,62

26,70

13,26

50,82

Gymnasiale uddannelser

38,40

64,70

33,76

66,99

27,21

48,36

3,38

6,50

3,10

5,14

3,95

0,82

Andet

Note 1: det statistiske materiale for Assens Kommune er udarbejdet på baggrund af talmateriale udarbejdet og indsendt af vejlederne i Assens Kommune ansat i UUO (Ungdommens og Uddannelsesoplysningen Odense) samt Undervisningsministeriets nøgletal på uddannelsessøgningsområdet. De procentvise beregninger er udarbejdet administrativt i Dagtilbud og Skole. Note 2: I opgørelsen af elevernes uddannelsesvalg for Assens Kommune indgår ikke elever fra frie – private og efterskoler.

Analyse af elevernes uddannelsesvalg I Assens Kommune påbegynder henholdsvis 96,05 % fra niende klasse og 99,18 % fra tiende klasse en ungdomsuddannelse. Regeringens Globaliseringsråd har i den forbindelse et mål om, at minimum 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Generelt er der sket en stigning i andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse mellem skoleårene 2008 – 2009 og 2009 – 2010. Andelen af elever fra 9. klassetrin er steget fra 95,1 % til 96,05 og andelen af elever fra 10. klasse er steget fra 95,7 % til 99,1 %. Udviklingen i eleverne uddannelsessøgning i Assens Kommune er sammenlignet med opgørelserne i Skolernes Kvalitetsrapporter 2. og 3. generation ikke forandret. Andelen i procent af elever efter 9. og 10, klassetrin, der søger erhvervsuddannelser, er væsentligt højere end regions - og landsgennemsnittet, og andelen i procent af elever der efter 9. og 10. klassetrin søger en gymnasial uddannelse ligger væsentligt under regions– og landsgennemsnittet.

4.5 Vurdering af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til elever set under et. Eleverne i kommunens specialklasser på 9. og 10 årgang valgte for 33 ud af 40 unge at fortsætte i en ungdomsuddannelse – 21 elever valgte 10. klasse og 12 elever valgte en erhvervsuddannelse. Af de resterende 7 elever valgte 5 produktionsskole og 2 arbejde. 95 % af eleverne i kommunens specialklasser, fortsætter således i et skoletilbud tilpasset den enkelte elevs faglige niveau.

62

4.6 Vurdering af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under et. Gennemgang af uddannelsessøgningen for elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog viser, at alle 10 elever efter folkeskolens afgangsprøve FSA 9. klasse fortsætter i en ungdomsuddannelse eller et 10. skoleår. Det må således vurderes, at disse elever klarer sig på lige fod med elever set under et. Assens Kommune har i år haft 7 elever, der som sent ankomne unge har afsluttet et sprogundervisningsforløb. Af disse er én ung fortsat på produktionsskolen, én har fået arbejde og én er flyttet fra Assens Kommune. Denne ungegruppe klarer sig samlet set dårligere i forhold til elever set under et, hvilket tilskrives den unges sene ankomst til Danmark og de livsudfordringer, den unge har haft under eksempelvis flygtninge vilkår.

4.7 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Antallet af klagesager til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning var i 2009: 0 Offentliggørelsen af klagesager gøres på årsbasis i det efterfølgende års første kvartal. Der foreligger således endnu ikke oplysninger om 2010.

63

Bilag Bilag 1: De tre største udfordringer for skolerne Aarupskolen • • •

Tidlig sprogstart - Tysk Skolesport it set i læringsperspektiv

Assensskolen •

Ibrugtagning af den tidligere handelsskole intern omflytning og bygningsdrift. Indretning af overbygningsafdeling, rokering af mellemtrin og specialafdeling og flytning af administration er i øjeblikket ved at fald på plads. Vi er glade for de bedre fysiske rammer og bedre plads. Det vil fremover være en udfordring at fastholde skolen som én sammenhængende helhed ligesom det er en (mere akut) økonomisk udfordring at financiere driften af bygningerne, da børnetallet faktuelt er svagt faldende til et niveau der ligger 100-150 elever lavere end forventet i det oprindelige grundlag.

•

Teamsamarbejde. Videreudvikling af teamsamarbejdet, mere selvstyrende afdelinger og tydeligere mål og rammestyring.

•

I forbindelse med den netop gennemførte omrokering mellem afdelingerne har vi igangsat en ny holddeling i specialafdelingen. Hidtil har eleverne været delt i 10 små hold, der i de senere år har dækket de tre trin i skoleforløbet. Med flytningen til nye større lokaler, er vi gået et skridtet videre og har samlet børnene i 3 grupper – én for hvert trin, hvortil der er knyttet et lærerteam. Dette skal øge kvaliteten i tilbuddet til den enkelte elev, gennem en mere målrette og fleksibel indsat. Og måske skabe et bedre grundlag til at møde nogle af de nye udfordringer på specialområdet.

Brylle Skole • • •

En faglig – pædagogisk udfordring, rummelighed overfor faglige krav En udfordring i fortsat at bevare arbejdsglæden, i en tid hvor tingene forandre sig, vi ser gerne Brylle Skole udvidet, vi har pladsen og lysten til ekspansion En økonomisk udfordring, som handler om at lave skole for den økonomi, der stilles til rådighed – vi ønsker meget gerne at bevare Brylle Skoles særpræg, er det muligt?

Dreslette Skole •

Vi skal leve op til de krav, behov og forventninger, der er til en moderne landsbyskole – det skal ske ved at bringe de potentialer, som en institution som vores råder over, i spil – en vigtig ledelsesopgave.

•

De demografiske lovmæssigheder betyder, at landsbyskolernes børnetal over tid er varierende og til tider ligger på et niveau, som på overfladen virker økonomisk urentabelt, men dette kan imødegås med kreative og fremsynede løsninger.

64

Bilag •

Vi skal sikre såvel faglig som økonomisk bæredygtighed, bl.a. ved at være en attraktiv pædagogisk arbejdsplads med plads til udvikling, økonomisk omhyggelighed og gode, moderne rammer.

Ebberup Skole Arbejdsmiljø: • Usikkerhed i forbindelse med de forestående strukturændringer, manglende udmeldinger i forhold til forestående besparelser med personalemæssige konsekvenser. Undervisningsmiljø: • Nye veje til udvikling af undervisningsmiljøet i klasser med manglende sociale fællesskaber SFO: •

At fastholde en velfungerende og udviklingsorienteret SFO, i en tid hvor stillingsindhold og timetal er under pres.

Flemløse Skole • •

•

At fastholde den store forældreopbakning og personalets engagement med baggrund i den debat, der har været omkring skolestruktur og lukning af Flemløse Skole. Skolens økonomi. At sikre at der i fremtiden vil flere pladser i vores børnehave til de børn, der ønsker det, for på den måde at skabe et naturligt grundlag for skolens videre eksistens.

Glamsbjergskolen • • •

Nedbringe skolens gæld i en tid, hvor nedskæringer og besparelser vælger ind over skoleområdet. Fastholde skolens gode faglige niveau trods manglende muligheder for at tildele det vejl. timetal for alle fag og klasser. Bevare skolens kultur i en tid med et stor ”flow”. Skoleåret 2009/2010 var ”flowét” på 65 elever (38 elever kom til skolen , 27 elever rejste).

Gummerup Skole •

Mængden af administrative opgaver er vokset væsentligt de sidste par år. Det er sket i kraft af udflytning af opgaver og øgede dokumentationskrav. Samtidig oplever vi, at en del af de nye administrative programmer ikke fungerer eller tager uforholdsmæssig meget tid. Udfordringen ligger først og fremmest i at reducere de administrative opgaver, undgå at skifte eksisterende administrative programmer ud inden de nye fungerer og efterfølgende implementere nye programmer på en hensigtsmæssig måde.

•

Et stigende antal fælles politikker, målsætninger og fokusområder gør at skolen, medarbejderrepræsentanter og bestyrelsen bruger mere og mere tid på høringssvar og implementering af de fælles mål. Det tager tid og ressourcer som i stedet kunne bruges i arbejdet med at udvikle egen institution, med udgangspunkt i de ressourcer og behov der er lokalt.

65

Bilag Haarby Skole •

En af vores største udfordringer er elevernes fravær. Vi har en gruppe elever i overbygningen, som har et rigtig højt sygefravær. Fraværet vil, for deres vedkommende, kunne komme til at gå ud over deres faglige niveau. Herudover giver det nogle dårlige arbejdsvaner og samarbejdsrelationer med resten af eleverne i klassen. Vi vil i det kommende skoleår sætte fokus på at nedbringe elevfraværet generelt. Dette ser vi som en opgave, vi har i tæt samarbejde med forældrene.

•

En anden udfordring, vi ser, er elevernes trivsel. Det er en vigtig udfordring, vi vil begynde at arbejde med. Vi har elever, der af forskellige årsager ikke trives. Det kan både dreje sig om trivsel i hjemmet og på skolen. Vi vil gerne skabe trivsel for alle elever på skolen. Vi vil sikre, at vi arbejder på at imødekomme elevernes svar på undervisningsmiljøundersøgelsen for at skabe endnu bedre trivsel på skolen.

•

En tredje udfordring, vi har, er skolens økonomi. Vi har umådelig svært ved at få økonomien til at hænge sammen samtidig med, at der også gerne skulle opretholdes et vist aktivitetsniveau og med et vist niveau for f.eks. de undervisningsmaterialer, vi kan tilbyde samt indenfor de områder, der kendetegner skolen.

Salbrovadskolen • •

• •

at sikre, at der fremover fortsat vil være skole og børnehave i Salbrovad og ligeledes at 7. kl. bevares på skolen. at sikre skolens bæredygtighed ved at have mange elever, en fagrække og økonomi, der stadig kan gøre skolen så attraktiv, at den både kan tiltrække og fastholde elever og personale. at sikre fortsat god trivsel og nogle gode læringsmiljøer for vore elever. at sikre at den vellykkede etableringsproces og opstart af vores samdrift/landsbyordning kan fortsætte som en varig ordning.

Skallebølle Skole •

At styrke normalundervisningens brug af undervisningsmetoder, der kan maksimere inklusionen af en bred vifte af elever med meget forskellige forudsætninger.

•

At hæve det faglige niveau, så der kan leves op til regeringens målsætning om at skoleelever, der går ud af 9. klasse i 2020 er et skoleår dygtigere, end de der går ud af 9. klasse nu.

•

At realisere mange gode ideer til udvikling af faglighed, trivsel og æstetik – i en økonomi, der er snævert bundet i drift.

Tallerupskolen • • •

Den fortsatte udvikling af evalueringskulturen på Tallerupskolen – herunder at støtte sammenhængen mellem årsplan – målfastsættelse – evaluering – elevplan. Det fortsatte arbejde med inklusion af elever med specielle udfordringer – herunder højt begavede børn – i en kontekst, hvor økonomien er meget presset. Tallerupskolens økonomi er meget presset. Når ressourcerne til undervisningen er brugt, er der intet tilbage til skolefest, lejrskoler og tidssvarende undervisningsmidler.

66

Bilag Tommerup Skole 1. Skolens fysiske rammer • Grupperum til holddeling (Folkeskoleloven) • Renovering af skolens toiletter ønskes • Nyt indskolingshus (0.-3. klasse og SFO) ønskes • Skolens pædagogiske servicecenter – folkebibliotekets udflytning • IT-udvikling – herunder SmartBoards 2. Udfordrende elever: • Familieklasse • Pædagoger med i undervisningen 3.-9. klasse • Uddannelse af AKT-lærere og pædagoger 3. Arbejdsglæde og trivsel • Videre udvikling af trivselsfremmende foranstaltninger • Mentorordning/supervision for nye og gamle medarbejdere • Teamsamarbejde på alle niveauer i organisationen 4. Resursecenter • Hvordan udnytter vi de specialpædagogiske resurser bedst muligt 5. Pædagogik og undervisningsmetoder: • Coorperativ Learning • Holddeling • Undervisningsdifferentiering

Verninge Skole •

• •

Skolen økonomi har de seneste år været under pres. Det er derfor en udfordring for skoleledelsen og skolebestyrelsen at prioritere så der laves bedst og mest mulig skole for de begrænsede midler. At sikre at kvaliteten af undervisningen lever op til de krav der stilles af forældre og myndigheder. Den igangværende skolestruktur debat fylder meget i alles bevidsthed. Det er en stor udfordring at en evt. ny skolestruktur danner bæredygtige enheder såvel økonomisk og pædagogisk

Vissenbjerg Skole • • •

At der tages udgangspunkt i den anerkendende tilgang på alle niveauer At skabe balance mellem kommunale politiske servicemål og skolens rammebetingelser At rumme og give muligheder samt udfordringer til alle elever, være særlig opmærksomme på elever med særlige behov, og forebygge at elever udebliver fra skolegang.

Assens ungdomsskole • •

At give alle kommunens unge mulighed for at deltage i alsidige, attraktive aktiviteter At indfase afviklingen af den afdelingsopdelte Assens Ungdomsskole

67

Bilag •

At implementere en ny Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole

Ådalen •

•

•

Vil være at skabe mulighed for at stadig flere af vores elever vil kunne rummes og inkluderes indenfor de undervisningstilbud, der er i Assens kommune. Vi vil dels sætte fokus på ,at Ådalens medarbejdere hele tiden får muligheder for at være fagligt ajour med nyeste viden indenfor vores område, dels ved at kunne tilbyde denne viden om ressourcefokuseret pædagogik til skoler, der modtager vores børn Vil være at styrke det tværfaglige arbejde omkring barnet. Vi vil sætte fokus på at være tovholdere i og omkring barnet og familien og ved at udarbejde mere anvendelige handleplaner i arbejdet med det enkelte barn. Vil være at få skabt et læringsmiljø på Ådalen, der er tilrettelagt, så børnenes læring udfordres optimalt af relevante niveauer og forløb. Vi vil sætte fokus på at få skabt fysiske rammer på Ådalen, der vil kunne matche kravene til en specialskole til 16 børn i 2010 .Konkret vil målet være ,at der snarest udarbejdes en 5-årig lejeaftale mellem udlejer og kommune i.f.t. Ådalens fysiske rammer. På baggrund af denne aftale skal der inden skolens 10 års jubilæum juni 2011 være gennemført en gennemgribende bygningsrenovering af Ådalen.

Pilehaveskolen • • •

at give vore meget forskellige elever den til enhver tid bedst mulige undervisning og dermed være et væksthus for livsglade og livsduelige elever at give en stadig stigende gruppe elever med markante adfærdsproblemer et relevant undervisningstilbud, der kan reducere eller fjerne deres adfærdsproblemer at undervise 84 elever på en skole, der er bygget til 54 elever, og hvor vi savner nogle faglokaler, plads til fællessamlinger og et personalerum med plads til alle

Tendens Vi har et stigende antal elever med massive sociale og adfærdsmæssige problemer, som besværliggør indlæring og kognitiv udvikling. Disse elever har relationsmæssige forstyrrelser, som medfører, at de har svært ved at finde deres rolle i forhold til andre grupper, og de udvikler ofte psykiske problemer i teenagealderen.

68

Bilag

Bilag 2: Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde Aarupskolen Klassekvotienter Vi har høje klassekvotienter. Skal vi have en rummelig og inklusionspræget skole må klassekvotienterne ikke være større end 24. (Inklusion se under pkt. 3.1.4.b) Folkeskoleloven udtrykker at vi skal tilrettelægge undervisningen så den rummer udfordringer for alle elever. I arbejdet med rummelighed og undervisningsdifferentiering fastholder vi klassen som den bærende konstruktion. Klassen og årgangen er på Aarupskolen elevens base, hvorfra lærerne tilrettelægger undervisningen, så der bliver udfordringer til alle. Det stiller krav til en anderledes organisering end den traditionelle klasseundervisning, der blev indført i de danske skoler for knap 100 år siden. Det er ikke længere læreren, der docerer, og derpå efter tur hører elevernes svar på spørgsmål rettet til klasse. Det er vel og mærke heller ikke et system, hvor eleverne selv har overtaget styringen. Tværtimod. Nu er der tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage en del af ansvaret for egen læring. Disse overvejelser fører til den praksis vi har for undervisningsdifferentiering, og som i virkeligheden er vores strategi for den rummelige folkeskole med høj faglighed og hvor der yderligere fremover vil blive krævet, at flere elever skal rummes i den almindelige klasse, i stedet for specialklasse. derfor bør der ikke være mere end max 24 elever pr. klasse. Hvis vi i dag holder en klassekvotient på max 24 elever, ville det koste os yderligere kr. 2.000.000. Det er der ikke økonomi til. Økonomisk tildeling Hvis alle elever i kommunen hver fik det samme antal kr. med til den skole, hvor vedkommende skulle gå, ville Aarupskolen have kr. 2.386.847 mere, og dermed have råd til at holde en rimelig klassekvotient på max 24 elever pr. klasse. I Aarup finder vi det besynderligt, at vi skal have færre penge pr. elev at drive skole for end andre steder. Skoledistrikter Der er et problem omkring Ørsted-området. Forældrene synes, at geografien taler for, at deres børn skal gå på Aarupskolen. De mener, at de er blevet lovet, at området skulle komme ind under Aarupskolens skoledistrikt. Dette er imidlertid ikke sket endnu. Man kan sige, at de kan benytte det frie skolevalg, men det kan de ikke, når det drejer sig om klasser på 24 og derover. Forældrene i Ørsted-området mener, at de ikke har fået en rettighed, som de mener, at de af politikerne er blevet lovet.

69

Bilag Assensskolen 1. Samordnet indskoling har for Assensskolen været en succes, der både højner det faglige niveau og giver anledning til udvikling af nye undervisningsformer, der øger skolens rummelighed. Det er beklageligt at det har været nødvendigt at beskære ordningen. Vi håber det bliver muligt igen at udvide og videreudvikle ordningen. 2. Forbedring af skolens samlede driftsøkonomi. Med de seneste reduktioner og den kendte ubalancen mellem tildelingsparameter og faktisk udgiftsniveau ser det desværre ud til, at der fortsat ligger en stor udfordring i at skabe balance mellem serviceniveau og skolens økonomisk ramme. Dette gælder ikke mindst i forhold til specialafdelingen, men også på den almindelige skoledrift. Brylle Skole • • • •

Vi henviser venligst til kap. 5 § 22 i Styrelsesvedtægterne. Vi har et tomt hus – institution, der vil glæde os at dette kunne bruges til ex. specialklasse eller overbygning. Træf en beslutning angående strukturen som er gennemtænkt og langtidsholdbar Skolebestyrelsen ønsker øgede beføjelser indenfor de rammer, der er mulige.

Dreslette Skole Strukturdebatten Landet over foretages der drastiske indgreb i kommunernes skolestruktur med stribevis af skolenedlæggelser og sammenlægninger til storskoler. ”Superskoler” kalder man dem nogle steder. Devisen er: Stort er billigst og bedst. Man må spørge sig selv: Hvordan kan man få sig selv til at tro, at flere børn i klasserne ikke får negativ indflydelse på det enkelte barns udbytte? Der er dog heldigvis stadig mange kommuner, som vælger en anden vej. Muligvis fordi de stiller sig tvivlende overfor, om der findes et objektiv entydigt svar på, hvordan man kan sikre god undervisning. I Hvidbogen udgivet af landsbyordningerne i Assens Kommune bevises, at både hvad angår økonomi og kvalitet er sandheden meget mere nuanceret. Alle sammenligninger viser desuden, at Assens Kommunes skolevæsen i forvejen er både godt og blandt de billigste i landet, man er med andre ord ved at gennemføre en operation på en yderst sund patient. Strukturdebatten kom naturligvis til at fylde meget for både bestyrelse, medarbejdere og ledelse, men vi yder gerne en stor indsats for at medvirke til at underbygge den politiske beslutning om skolestruktur. Det er trods alt beslutninger som – både nu og i fremtiden kan få store konsekvenser for både skolesystemet og for lokalsamfundene. Overgangstidspunkt til skoler med overbygning Spørgsmålet om et ensartet skolevæsen med sammen tidspunkt for overgangen fra små til store skoler drøftes til stadighed og er også på dagsordenen i strukturdebatten. Den argumentation, der ligger bag forslag om et tidligere skift, tager hovedsagelig udgangspunkt i en række problematikker set fra den modtagende skoles side og evt. ønske om et harmoniseret skolevæsen. Dreslette Skole har 7. klasse og vi ser ingen problemer i, at overgangen sker på forskellige tidspunkter i Assens Kommune. Vi anser 7. klasse som et væsentligt element på vores skole – både hvad angår det at være en attraktiv arbejdsplads for lærere, men også fagligt har vi brug for at 7.

70

Bilag klassetrins fagområder er til stede på skolen – det letter overgangen mellem faserne 3.-6. klasse og 7.-9. klasse set fra vores side. Spørgsmålet om faglighed inddrages ofte i debatten om tidspunkt for overgange fra landsbyskolerne. Fra konkrete undersøgelser ved vi, at vore elever ligger klart over middel ved afgangsprøverne, så heller ikke på det punkt er der umiddelbart noget, der taler for at skifte tidligere. Inklusion og rummelighed Landsbyskolernes force er bl.a. en tydelig og overskuelig kultur, og de har ofte en lidt lavere klassekvotient end landsgennemsnittet – dette medfører større rummelighed, hvilket statistikken også viser i Assens Kommune. Det er et faktum, at meget få af Dreslette Skoles elever (i alt 4 de sidste 17 år) er visiteret til andre skoletilbud (specialklasse, centerskoler mv.). Modsat har vi gennem årene modtaget elever fra såvel døgn- som heldagstilbud, og vi har ind imellem fungeret som et nødvendigt miljøskift for elever fra andre skoler. Meget tyder altså på, at børn med særlige behov lettere - og med væsentlig færre omkostninger til følge - kan rummes på landsbyskolerne. Assens Kommunes samlede skolevæsen står måske med et (endnu ikke fuldt udnyttet) potentiale, hvor endnu flere børn vil kunne rummes i normalsystemet gennem det varierede grund- skoletilbud med små og store skoler jævnt fordelt i kommunen.

Ebberup Skole Økonomi - Det er af afgørende betydning, at skolerne ikke hele tiden skal forholde sig til negative forventninger til det økonomiske grundlag. Dette kræver, at der træffes klare beslutninger, så vi ikke over længere perioder skal svæve i usikkerhed, hvad angår konsekvenser af mulige/tænkelige/eventuelle besparelser. - Vi kan sikkert ikke på sigt forvente at kunne fortsætte med en traditionel opfattelse af, hvad en folkeskole er og hvad den skal udvikle sig til. Men de senere års reduktioner i driftsmidlerne – får institutionerne til at forsøge at klare sig igennem med ”lappeløsninger”, hvor en gennemgribende revision er nødvendig, hvis vi ikke forventer bedre tider fremover. Samarbejde - Bedre kontakt mellem den enkelte skolebestyrelse og det politiske udvalg ønskes. Sammenhæng - Sikre en bedre helhed i indsatsen i forhold til børn, der er i en ugunstig situation.

Flemløse Skole Rummelighed Skolens/SFOens overskuelige størrelse er en god ramme for at give alle elever/børn et trygt og godt skole/institutions liv, og for at også børn med særlige behov kan rummes. Kendte overgange fra dagplejen – børnehave/SFO – skole (Landsbyordningen) er i høj grad med til at styrke dette. Vi foreslår derfor at denne struktur videreudvikles. Det betyder at der tages hensyn til skolens lille størrelse og dens sårbarhed overfor gennemsnitstildelinger bl.a. når det drejer sig om lønninger eller administrative opgaver som er uafhængige af antal medarbejdere og/eller børn Det har været en turbulent tid med strukturdebat m. m. Skolen mener at mange af signalerne til Byrådet fremgår af Hvidbogen, som blev udarbejdet i foråret.

71

Bilag Glamsbjergskolen •

•

Man kan ikke fortsat bruge ”rammebesparelser”, da mange skoler, heriblandt Glamsbjergskolen er sparet i bund, og man kan lovmæssigt ikke gå længere ned end minimumstimetallet Inklusion er udmærket og bliver anvendt i udstrakt grad, men der findes elever, som ikke kan profitere af en inklusion. Denne gruppe placeres i særlige foranstaltninger så som specialklasser o.a. Men alle elever visiteres af PPR, som er kommunens eksperter, og det er således ikke den enkelte skole eller skoleleder, som selvbestaltet inkluderer eller ekskluderer elever. Man bliver nødt til at fastholde et særligt fokus på de svageste elever og ikke i en presset situation bringe en ”her og nu besparelse”, som på sigt kan ende med en kæmpe udgift til kommunen.

Gummerup Skole Indkøbsaftalerne bør gennemgås kritisk. Vi oplever jævnligt at kunne købe ind udenom indkøbsaftalen til en væsentligt billigere pris, end den vi er bundet til gennem indkøbsaftalen. Vis de decentrale enheder den nødvendige tillid og stol på, at de selv er deres ansvar bevidste og handler efter hensigtsmæssig afvejning af behov, pris og kvalitet. Fælles politikker, der formuleres centralt er med til at flytte udviklingen og beslutningskompetencen væk fra lokale bestyrelser, medarbejderudvalg og ledere, der jo ellers er valgt eller ansat som fagligt og pædagogisk ansvarlige beslutningstagere. Giv skolerne størst mulig frihed og råderum. Vippen på normeringen i børnehaven er uhensigtsmæssig. Den gør at forældre til børnehavebørn afvises på pladsanvisningen, når de henvender sig at få plads, på trods af at vi faktisk har plads til de pågældende. Det er i strid med ønsket om, at kommunale institutioner fremstår som et attraktivt tilbud for kommunens borgere. Vippemodellen bør ændres/justeres, så den enkelte institution får mulighed for at tage børn ind, når forældrene vælger institutionen til og der i øvrigt er plads.

Haarby Skole •

Haarby Skole er meget tæt på at være på minimumstimetallet, hvilket betyder, at det vil være vanskeligt for os at nedsætte forbruget af ressourcer yderligere. Vores ønske er, at Assens Kommune har ressourcer til at kunne tilbyde det vejledende timetal fremadrettet.

•

Haarby Skole er en velrenoveret skole, der har plads til at modtage flere elever, end vi har i øjeblikket. Det vil forbedre vores økonomi betydeligt og øge bæredygtigheden i skoledelen og i SFO´en.

•

Vi ser det som yderst vigtigt, også selvom der skal ske besparelser, at bevare skolerne i Assens Kommune som attraktive arbejdspladser, der er i udvikling, samt som attraktive skoler for de forældre og børn, der bor i skolens distrikt.

Salbrovadskolen •

Det er vigtigt, at der fortsat vil være skole og børnehave i lokalområdet Salbrovad. Det vil være svært at forstå, hvis den velfungerende landsbyordning skal lukkes og lokalområdets børn fremover skal fragtes mange km. ind til Assens.

72

Bilag •

•

Det er vigtigt, at vi har et skolevæsen præget af decentral tænkning, der giver de enkelte skoler en høj grad af selvstændige handlemuligheder indenfor de centralt besluttede, brede rammer. Det skal ligeledes være plads til forskellighed de enkelte skoler imellem. Bestyrelserne og deres arbejde skal tages alvorligt bl.a. via reelle høringer og gensidige dialoger, derfor skal bl.a. de besluttede dialogmøder mellem bestyrelserne og udvalget hurtigst muligt genoptages. Det er vigtigt, at skolerne har udviklingsmuligheder og bl.a. har mulighed for at tilbyde en skolegang med undervisningstimer, der som et minimum ligger på det vejledende niveau, undervisningsmaterialer herunder IT, der er ”up to date”, og at personalet kontinuerligt opgraderes fagligt.

Skallebølle Skole Mangler

Tallerupskolen På Tallerupskolen vægtes inklusionstænkningen højt på baggrund af pædagogiske overvejelser. Så længe den enkelte elev og fællesskabet profiterer af inklusionen, tænker vi, at det er den rette vej at gå. På trods af et særdeles engageret og reflekterende personale, kniber det med at få de tildelte ressourcer til at række. Kvalitet koster! Vi er meget bekymrede for kvaliteten i undervisningen, da vi til stadighed ønsker at styrke og udvikle denne og samtidig ønsker at inkludere så mange elever som muligt. Det er særdeles bekymrende og problematisk, at Tallerupskolens budget er så stramt, at det ikke er muligt at tildele eleverne det fra Undervisningsministeriets side anbefalede vejledende timetal. Det er heller ikke ressourcer til skolefest, lejrskoler og tidssvarende undervisningsmidler. Tallerupskolen ønsker at udvide den samordnede indskoling til også at omfatte 3. årgang, hvilket der desværre ikke er ressourcer til.

Tommerup Skole Resursetildelingen til skolen bør være på et niveau så vi kan tilbyde Undervisningsministeriets ”vejledende timetal” på alle klassetrin. Sagsbehandlingstiden for indsats til elever og familier i ”vanskeligheder” bør nedsættes og det tværfaglige samarbejde skal styrkes. Vi håber at de forslag som skitseres i ”Udviklingsplanen” for Tommerup Skole bliver virkeliggjort, så skolen fremstår som en moderne og nutidig skole hvad angår de fysiske rammer. Den samordnede indskoling ønskes bibeholdt. Pædagogernes kompetencer og faglighed bør udnyttes i 3. – 9. klasse. Tiltaget vil virke som en klar opkvalificering af det pædagogiske undervisningsmiljø, samt kunne optimere og udvikle de pædagogiske miljøer i forhold til rummelighedsbegrebet. Vision: fritidsdelen (SFO) og skoledelen (undervisning) er et sammenhængende tilbud.

73

Bilag Der bør afsættes flere resurser til vedligeholdelse af bygningsmassen, det såvel udendørs som indendørs. Det er også et meget stort ønske at få renoveret skolens toiletter som overhovedet ikke lever op til nutidige standarder. Det gælder såvel elevtoiletter som personaletoiletter.

Verninge Skole 1. En økonomisk tildelingsmodel der sikrer et fornuftigt grundlag for at drive kommunens små lokalskoler. 2. En planpolitik ( masteplan ) der sikrer vækst i lokalområderne, med gode bosætningsmuligheder, god offentlig transport og gode fritidsfaciliteter til glæde for beboerne og som fundament for skoler og daginstitutioner. 3. At der skabes en skolestruktur der er økonomisk og pædagogisk bæredygtig, således at skolerne kan få arbejdsro til de langsigtede stategier.

Vissenbjerg Skole At politikerne tager beslutninger og er nytænkende, således at der skabes et langsigtet og holdbart fundament for den fremtidige skole i Assens kommune. Det er nødvendigt, at politikerne skaber sammenhæng mellem udfordringer, politiske forventninger og tildelte ressourcer. For at vedligeholde og udvikle hele IT-området, bør der være opmærksomhed på at der afsættes midler løbende.

Assens Ungdomsskole I forbindelse med indfasningen af Ungepakken kan Assens Ungdomsskole i kraft af sin fleksible lovgivning samt store kontakt og kendskab til målgruppen, bidrage til den kommunale opgaveløsning.

Ådalen Det er stadig udgangspunktet for behandlingsarbejdet på Heldagsskolen Ådalen: ”at alle børn og unge som udgangspunkt skal have adgang til samfundets almene tilbud, hvor de indgår i fællesskaber, der udfordrer og støtter en udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer og tilgodeser særlige behov”.(Citat fra ”En sammenhængende børn og ungepolitik i Assens kommune”). At det kan lade sig gøre over tid at udsluse meget behandlingskrævende børn og unge kan vi dokumentere. Det kan lade sig gøre at gå fra stilstand til proces i arbejdet med børn og familier, men arbejdet er ressourcekrævende. Vi har gennem det sidste skoleår gennemført succesfuld udslusning af 8 børn til folkeskole/efterskole. De var alle børn med så store problemer, at døgnanbringelse var eneste alternativ til Ådalen.

74

Bilag Pædagogikken på Ådalen med fokus på ressourcefokuserede samtaler og udviklings-støttende dialog i.f.t. børnene, skaber muligheder for at fokus i pædagogikken kan flyttes fra ydre regelstyring til arbejde med barnets evner til indre styring. Denne selvhjulpenhed, som herved opnås, er forudsætning for succesfuld udslusning til folkeskole/efterskole. Men den er meget omkostningstung og kræver kompetente, empatiske voksne med dyb indsigt i børnenes problematik. Det tager lang tid at opbygge et sådant specialpædagogisk behandlingsmiljø, men det tager kort tid at rive det ned gennem besparelser. Vi mener, at det vil være en bedre idé at søge at udbrede den kompetence og viden, der findes på Ådalen til gavn for andre folkeskoler i Assens kommune. Dette flugter fint med intentionerne i oplægget til B& U- udvalget august 2010: Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen i Assens Kommune. Her fokuseres på: mere inklusion og mindre segregering, fokus på børns og familiers ressourcer, fokus på tidlig indsats og høj grad af forældreinddragelse, høj grad af kompetencer inden for specialområdet, høj grad af tværfagligt samarbejde herunder inddragelse af kultur og fritidsområdet. Vi vil i dette skoleår derfor igangsætte et arbejde, der skal konkretisere, hvordan kompetencerne på Ådalen ville kunne anvendes af andre folkeskoler.

Pilehaveskolen -

Assens Kommune bør bygge en ny specialskole til 120 elever.

Den nuværende skole er bygget til 54 elever, (incl. pavillon og skurvogn) men der er pr. august 2010 i alt 85 elever, og elevtallet er steget hvert år i de sidste 14 år. Hvis Assens Kommune fortsat visiterer stort set alle elever med behov for vidtgående specialundervisning til Pilehaveskolen, så vil elevtallet i 2016 være på mindst 120 elever – og det skyldes, at elever fra f.eks. de tidligere kommuner i Aarup, Vissenbjerg og Tommerup ikke mere visiteres til specialskoler i Middelfart og Odense – med undtagelse af f.eks. infantile autister og multihandicappede. Assens Kommune har ikke indenfor kommunegrænsen et optimalt tilbud til infantile autister og multihandicappede. Denne mangel kan afhjælpes med en ny specialskole og det stigende elevtal. -

Pilehaveskolen er Assens Kommunes eneste specialskole. Hvis den status skal bevares, så må der ikke reduceres yderligere i budgettet. Det økonomiske fundament er første betingelse for at bevare en reel status som specialskole.

-

elevgruppen har ændret sig – og gruppen af elever med ADHD samt elever med følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder og elever med ASF (autisme spektrum forstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser) er markant stigende – både med hensyn til antal elever og med hensyn til problemernes omfang.

75

Bilag Bilag 3: Skolelederens vurdering af den enkelte skoles faglige niveau Aarupskolen Lærernes linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer samt mulighed for at undervise i linjefag Aarupskolen er fortsat i den gunstige situation at kunne dække hele skemaet fagligt kompetent af liniefagsuddannede, eller undervisere med tilsvarende kompetencer. Det betyder samtidig at alle lærere underviser i deres linjefag. De personalemæssige nedskæringer besværliggør i den grad ovenstående. Fremover skal vi være opmærksomme på, at vi i et par fag (Fysik/kemi/biologi, geografi, musik, sløjd) er yderst sårbare overfor yderligere frafald. Medarbejdernes og ledelsens efter – og videreuddannelse På medarbejdersiden har vi i det kommende skoleår fastholdt en styrkelse efteruddannelsesdelen, ved blandt andet at give kompetencegivende kurser af kortere varighed til en snes lærere. Derudover fastholdes tildelingen af årskurser, jvf. skolens uddannelsesplan. Teamudviklingen på skolen for alle medarbejdere, herunder samarbejdet mellem lærere og pædagoger På skolen opererer vi med begreberne klasse- og årgangsteam. Der er afsat timer i aktivitetsplanerne til at disse kan mødes til såvel faglige som sociale drøftelser. Derudover afholder ledelsen teamsamtaler med klasserne/årgangene, ligesom MUS-samtalen anvendes til at runde den enkeltes trivsel i sine teams. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen udvikles fortsat. Igangsættelsen af Samordnet Indskoling for 2 år siden var startskuddet. Pædagogerne er nu en naturlig del af skolen, og deltager således både i forældremøderne og skole-hjem-samtalerne. Der er fast ugentlig samarbejdstid afsat til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne og lærerne deltager herudover i en række fælles møder : Afdelingsmøder, Klassemøder, konsultative drøftelser/klassekonferencer. Ledelsens mulighed for at arbejde i team Vores ledelsesstruktur gør at vi har muligheden for teamdannelse og i stigende grad også benytter denne. Overordnet afholder skolelederen ledermøder for pædagogisk, administrativt og teknisk personale hver 14. dags. Samme mønster følges når den pædagogiske leder ( viceskolelederen) kalder den pædagogiske ledelse til samling. Herunder er der opstået flere pædagogiske indsatsområder som blandt andet fremgår af kvalitetsrapporten og i skolens tænketanksbeskrivelse. Anvendelse af holddeling i undervisningen Så vidt det er organisatorisk muligt, tilstræbes det at skemaet fra skoleårets start er lagt således, at der er parallellagte timer i både dansk og matematik på alle årgange. Det gør det nemt at lave holddannelse på tværs af årgangen. Dette bliver i stor udstrækning især benyttet i ind- og grundskolen. Udover dette er der mange eksempler på, at man på årgangene selv vælger at bryde skemaet op i perioder for bl.a. at kunne holddele Som et to-årigt forsøg har vi på 8. og 9. årgang obligatorisk holddeling i fagene dansk, matematik og engelsk. Holddelingen foregår over fire lektioner en gang om ugen.

76

Bilag Holddeling set med specialundervisningsøjne Nogle af specialundervisningstimerne har været lagt parallelt med en årgang i dansk eller matematik. Det har betydet, at klasserne i perioder har haft mulighed for at dele årgangen i 4 grupper i flere forløb. For at det skal kunne anvendes bedre, bør flere timer lægges parallet på årgangen og med en specialundervisningslærer tilknyttet. Fleksibilitet i skolens organisering Førnævnte ledelsesstruktur og muligheder for at arbejde i team betyder at vi trods ekspertisen på eget område også kender en del til de øvrige lederes arbejdsfelter. Det betyder at vi relativt hurtigt kan omorganisere os, når det er påkrævet. De seneste år har vi desværre været forfulgt af langtidssygdom blandt personalet, hvilket har krævet ny organisering blandt personalet. Dette er via vikardækkernes snarrådighed forløbet fagligt tilfredsstillende, uden at det har haft voldsom indflydelse på øvrige lærere og elevers skoledag. En af grundende til at det er lykkedes, må tilskrives afdelingsopdelingen af skolen i 0.-5 og 6.-9. klasse samt en specialafdeling. Anvendelse af differentierede elev – hjemmeopgaver Da vi i den daglige undervisning praktiserer undervisningsdifferentiering, og i det kommende intensiverer og retter fokus mod forskellige læringsstile, betyder det også, at eleverne vil opleve en forskelligartet lektiebyrde og indhold. Med andre ord, den overordnede faglige ramme er fælles, men det nærmere er bestemt med udgangspunkt i den enkelte elev. I specialklasserne arbejder eleverne på hver deres niveau. Det betyder at læreren, når klassen arbejder med samme stof laver opgaver på hver elevs niveau. Nogle elever får opgaver, hvor der kun står en opgave på, fordi resten forvirrer, de kan ikke overskue en side med mange forskellige opgaver. Nogle elever får forstørret opgaverne, for det er for udflydende. Nogle har brug for at det er hvidt papir eller en anden farve, for bedre at kunne koncentrere sig. Flere elever får udvalgte opgaver for hjemme for at sikre tryghed og glæde ved at lave det, man kan finde ud af. Der arbejdes meget ud fra at eleven beholder glæden og lysten ved at lave opgaverne, end at fratage dem skyldfølelse ved ikke at få lavet opgaverne. Anvendelsen af pædagogisk varierede og læringsmotiverende metoder i undervisningen Se ovenfor Inklusionstiltag på skolen Det fungerer rigtig godt, at en lærer eller pædagog går med i undervisningen og kan lave den foranstaltning, der kan sikre eleven en god time, indlæringsmæssigt eller socialt og følelsesmæssigt. Den fleksibilitet der nødvendigvis skal være forbundet med inklusionstimerne er en vigtig faktor når det brænder på. Udviklingen i læse - og matematiktest i 2. og 4. årgange (eller resultaterne af de nationale test, når de bliver gennemført igen) set i et flerårigt perspektiv på den enkelte skole Ved testning i dansk og matematik i 2. og 4. årgang, har vi de sidste 5 år ligget over landsgennemsnittet. Udvikling i afgangsprøveresultater set i et flerårigt lokalt - og landsgennemsnitligt perspektiv År

Landsgennemsnit

Aarupskolen

77

Bilag 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

8,12 8,07 8,04 8,03 8,03 7,99 7,97 8,1 6,4/8,2

8,15 7,73 8,07 7,99 8,17 7,8 7,96 7,9 5,8/7,9

I et flerårigt perspektiv, har vi svinget mellem at ligge på landsgennemsnittet og lidt under. Arbejdsmiljøvurderinger for medarbejdere (APV) I foråret 08, blev der – yderligere motiveret af arbejdstilsynets uanmeldte besøg - foretaget såvel psykisk som fysisk arbejdspladsvurdering. Især skolens psykiske arbejdsmiljø blev kulegravet, blandt andet i form af en ny tilgang til medarbejdersamtalerne og disses afvikling. En udvikling der fortsatte i skoleåret 2009/2010. I forbindelse med den fysiske APV har skolens sikkerhedsorganisation udarbejdet tjekskemaer, som p.t er ved at blive behandlet. Skolen har endvidere deltaget i den kommunale trivslesundersøgelse, der som forventet ikke afslørede de helt store ”overraskelser”. Elevers undervisningsmiljøvurderinger (eks. Termometeret, DCUM) I skoleåret 2010/2011, vil en ny undersøgelse finde sted. Sandsynligvis atter med udgangspunkt i DCUMs termometer. Skolens evalueringskultur, herunder medarbejdernes daglige målsætnings – og evalueringsarbejde Punktet er nærmere beskrevet under punkt 2.1.3. Aarupskolens evalueringskultur har haft premiere i det forgangne skoleår. Medarbejdernes målsætning og evalueringsarbejde foregår på mange niveauer lige fra dagligdagsevaluering, diverse selvvalgte og obligatoriske test og til den endelige udarbejdelse af elevplaner. Evalueringsarbejdet foregår i såvel klasseteamet, årgangsteamet samt i forbindelse med diverse samtaler med ledelsesteamet. Skolefritidsordningens arbejde med pædagogiske læreplaner (Skolernes Kvalitetsrapport, fælleskommunalt indsatsområde 2010 – 2011) En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skolens- og skolefritidsordningens ledelse, pædagoger og lærere er nedsat. Med udgangspunkt i den kommunalt nedsatte arbejdsgruppes oplæg, vurderes/tilpasses SFOén dagligdag de pædagogiske lærerplaner. I øvrigt et tema vi beskriver yderligere i punkt 2.1.2 Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: - Opstart af projekt skolesport – samarbejde med foreninger - Ansætte/uddanne lærere til Fysik/kemi , geografi, biologi, musik og sløjd - Holddeling i overbygningen - Evaluere hvor gode er vi i grundskolen og hvad sker der efterfølgende i overbygningen? Tiltag der skal sikre overgangen/overlevering mellem grundskole og overbygning 5. – 6. klasse & 0. -1. klasse - Yderligere styrkelse af medarbejdersamtalernes indhold og form - Se på timerammerne for evalueringskulturen

78

Bilag - Bearbejdning samt formidling af resultaterne fra de nationale test - Udfordringsretten af elevplaner - Plan for IT i undervisningenpå Aarupskolen - Læringsstile Elevintra

Assensskolen Skolens faglige niveau vurderes generelt som tilfredsstillende. I hverdagen arbejdes der godt og konstruktivt med at øge udbytte af undervisningen. Vi bestræber os på at tilrettelægge undervisningstilbud, der svarer til de enkelte elevers behov og forudsætninger. Bl.a. gennem arbejdet i lærerteams og faggrupper målretter vi indsatsen på områder, hvor der er behov for særlig opmærksomhed. Og vi bestræber os på fleksibelt at tilgodese de aktuelle udfordringer. Det er glædeligt at konstatere at det samlede karaktergennemsnit ved FSA er steget med ½ karakterpoint i forhold til sidste år. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Det er vigtigt at fastholde fokus på gode arbejdsvaner og fagligt velfunderet undervisning, hvor vi hele tiden er opmærksomme på at udnytte de givne resurser bedst muligt.

Brylle Skole Jeg har ligeledes i år kigget på niveauet i de test, vi tager på eleverne i dansk (OS, ST) og matematik (MG), jeg har ikke i år lavet statistik på det, men må vurdere at niveauet er meget tæt på sidste år. Jeg har kigget på resultaterne for de nationale test og jeg har snakket med specialundervisningslærerne (dansk/matematik) og læsevejlederen. Alt i alt må jeg vurdere at Brylle Skole ligger på et meget fint fagligt niveau. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Det at vi på Brylle Skole har et systematiseret ”test-program” – en plan for, hvad eleverne testes i og hvornår, gør at vi til enhver tid kan sige noget om niveauet. Denne plan revideres og vurderes hvert år af mig, specialundervisningslærerne og læsevejlederen. Hvert år laver eleverne målcirkler i matematik, dansk og engelsk, dette bidraget også til lærerens, elevens og forældrenes overblik over elevens faglige niveau. Desuden mener jeg, at vores PSV-K test bidrager til et samlet billede af de børn vi har på Brylle Skole – alene faglige test gør det ikke.

Dreslette Skole Medarbejdergruppen - både lærere og pædagoger - er kendetegnet ved stor stabilitet, progressive holdninger, omstillingsparathed og stor erfaring med undervisning og pædagogik. Og da vi ser en meget lille udskiftningsrate, er vi uhyre godt stillet. Medarbejderne viser stor vilje til efteruddannelse og udvikling. Derfor valgte vi sidste år at oprette lokale studiegrupper, hvor lærere og pædagoger selv udvalgte områder, som de ønskede nærmere undersøgt og bearbejdet. Dette fortsættes, men med flere udefra kommende inspiratorer.

79

Bilag Vi har velfungerende teams omkring alle børnegrupper og klasser. Lærerteamene varetager mange opgaver omkring klassen. Der er indlagt faste møder hver uge i skemaet. Stort set alle beskæftiger sig med områder, de selv har ønsket, og som de både er og føler sig kompetente til at varetage. Alle fag varetages af en lærer med linjefag eller med en erfaring, som mindst svarer hertil. Sidste APV og trivselsundersøgelsen viste at vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, hvilket også fraværsstatikken vidner om. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Sikre at de nævnte forhold fastholdes, men dog planlægge et generationsskifte, som vil ske i flere tempi, heraf et om ca. 9 år, som er ret omfattende

Ebberup Skole Ebberup Skole er i et velafbalanceret generationsskifte. Vi vil dog i de kommende år opleve en større udskiftning end hidtil. Ca 30% af lærerstaben må forventes at skulle udskiftes i løbet af de næste 2 – 6 år. Vi har pt. en fin liniefagsdækning (eller tilsvarende kompetencer). Således, at vi i stort set alle fag kan tale om 100% dækning. Vi har 2 lærere, der er i gang med AKT-læreruddannelsen, én der er i gang med speciallærerudd og én der er i gang med liniefag i tysk. Efter en periode, hvor vi har tilstræbt at arbejde meget med holddannelse, har praktiske hindringer svækket denne indsats. Vi har fx ikke formået at skabe tilstrækkelig fleksibilitet i vores skemalægning. Vi ønsker på sigt at opnå en langt højere grad af fleksibilitet. Dette gælder specielt for mellemgruppen og overbygningen, så vi bedre kan møde eleverne i såvel form som indhold. Fleksibiliteten i indskolingen er allerede markant forbedret med samordnet indskoling og udeskoletiltag. Helt naturligt anvender vi differentierede opgaver/metoder i såvel undervisningen som i de hjemmeopgaver eleverne får. Vi gennemfører faglige test i dansk på alle klassetrin og i matematik i udvalgte klassetrin. I år skal vi så have udviklet et system, som hele vejen igennem sætter fokus på elevernes udbytte af undervisningen og de tiltag vi skal foretage, når enkelte har særlige problemer – herunder specielt fokus på forældreinddragelsen. Vi arbejder meget med en fleksibel og behovsorienteret indsats i forhold til elever med særlige behov (Inklusionsteam). Generelt set, ligger vi på den positive side af landsgennemsnittet af afgangsprøve-resultaterne og i de nationale test. Dette dækker dog over variationer fra år til år. APV og undervisningsmiljøvurderingen viser en skole med overskuelige problemer, vi tilstræber at agere når problemet opstår, hvilket såvel elever som personale trives med. Læreplansarbejdet i SFO (se indsatsområde) Sammenfattende ser jeg en skole, hvor jeg er helt tryg ved det faglige niveau, hvor personalet har en ærekærhed i forhold til at yde et godt stykke engageret professionelt arbejde.

80

Bilag Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Vi står overfor udfordringen i forhold til de elever, der ikke får det rette undervisnings-tilbud i folkeskolen/der ikke formår at profitere af skolens undervisningstilbud. Dette betyder, at vi i de kommende år vil overveje, hvorvidt vi kan gøre skolen mere fleksibel i forhold til undervisningsorganiseringen primært på mellem- og overbygningstrinnet. I denne sammenhæng er det væsentligt for os at få mulighed for at fleksibelgøre vores undervisningsrum med etablering af udeværksteder/inovatorium. (Vi ser her vores gamle tandklinik som en oplagt mulighed.) I indskolingen har vi allerede i 3 år arbejdet med fast udeskoledag for alle elever – et tiltag, hvor vi ser, at elever, der i dagligdagen har svært ved at honorere egne forventninger, får oplevelsen af at slå til. Vi er i gang med at implementere faglige test i alle klasser. Vi skal sikre, at vi får dette sat i system, så indsatsen kan være med til at højne fokus på elever med særligt behov.

Flemløse Skole Alle klasser undervises med lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. 3 lærere er på kursus i dette skoleår samt en pædagog. Sidste år var alle i MED udvalget på uddannelse. Der arbejdes i tre teams, hvor der samarbejdes med pædagoger i indskolingen. Skolen forsøger, at leve op til varierede og undervisningsdifferentierede undervisningstiltag. Dette gælder også i lærernes valg af hjemmeopgaver. IT er velimplementeret og udvikles løbende. De nationale test gav ingen anledning til bemærkninger. De vil blive en del af undervisningen på linje med andre tests. Skolens uvm og apv udvikles løbende, sidst trivselsundersøgelsen. Elevernes trivsels evalueres i forbindelse med elevplansarbejdet. Skolens fortsatte fokuspunkt er INKLUSION. Ligeledes arbejdes der alsidigt i sfoen, og der er allerede valgt fokuspunkter i forbindelse med SFO lærerplaner. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Skolen har en del sammenlæste timer. Undervisningen skal dække over mindst 2 klassetrin, det betyder, at kravene til rummelighed, udviklingsorienteret og differenteret undervisning er høje. Disse krav forsøger vi at leve op til, og det gør vi! Og det har første prioritet. For mig at se, har det den sidegevinst, at elever fra forskellige klassetrin lærer meget af hinanden. Samlæsning af klasser har givet mulighed for at give eleverne kan have et fag i længere tid. Plan om at opsætte projektorer eller store fladskærme i klasserne er på idé-stadiet. Men økonomien er stram, og det må bero på en prioritering.

Glamsbjergskolen Resultaterne af interne test (læseprøver o.a.) og afgangsprøver placerer Glamsbjergskolen på den rigtige side af landsresultaterne.

81

Bilag Samtidig har AKF i 2010 været på skolen for gennem interviews og undersøgelser af ledelse, personale og elever at finde forklaring på, hvorfor Glamsbjergskolen tilhører en lille gruppe af ”højtpræsterende” skoler i Danmark. Vi vil i efteråret bliver præsenteret for AKF´s konklusioner. På baggrund af ovennævnte må jeg som skoleleder konkludere, at vi er på rette vej. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Der er for mig ingen tvivl om, at skolens indsats inden for læsning, specialundervisning anvendt i normalundervisningen som holddeling, samt skolens teamkonstruktion skal fastholdes og udbygges. Endvidere er det af vital betydning, at lærerne har kvalifikationerne til at undervise i de tildelte fagområder.

Gummerup Skole Ifølge de nationale test er det faglige niveau højt på Gummerup Skole. Det bekræfter det indtryk vi har haft fra systematisk gennemførelse af standardiserede tests fra Dansk Psykologisk Forlag. Tests der i øvrigt viser at antallet af elever med læsefaglige problemer i starten af skoleforløbet, reduceres væsentligt i løbet af de første 4 skoleår. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Vi anser sprogtilegnelsen og læselæringen, som grundforudsætningen for elevernes videre skolegang og forudsætning for at tilegne sig færdigheder og kundskaber i de fleste øvrige fag. Derfor vil konstant arbejde på at udvikle vores praksis og hele tiden være opdateret med ny viden, ligesom vi anser læsningen som en fælles sag og opgave. Heri spiller videndeling og erfaringsudveksling en vigtig rolle.

Haarby Skole Linjefagskompetencer: På Haarby Skole har de lærere, der underviser i fagene fortrinsvis linjefag eller linjefagskompetence indenfor fagene. Vi vil dog i fremtiden få en udfordring i at finde lærere til at undervise i musik. Dette er et problem, idet vi ikke forudser, at vi får behov for tilgang i lærerstaben. For skoleåret 10/11 er problemet imidlertid løst. Medarbejdernes og ledelsens efter – og videreuddannelse: Vi gennem de seneste skoleår arbejdet med at afholde interne kurser for lærerne i udvikling af de pædagogiske kompetencer. Her har vi bl.a. arbejdet med konflikthåndtering, læsestrategier, LUS, cooperative learning og den anerkendende tilgang til arbejdet med eleverne. Vi har lærere, der deltager i de kommunale tiltag omkring science. Herudover har vi lærere, der skal i gang eller fortsætter med efteruddannelse på AKT området og på IT området. Hertil kommer de korte kurser på CFU. På ledelsesniveau har skolens souschef og viceinspektør deltaget i Assens Kommunes lederudvikling. Skolelederen har en diplomuddannelse i ledelse. Teamudvikling på skolen: Vi har gennem de seneste år arbejdet med teamudviklingen på skolen. Vi har en tradition for at arbejde i årgangsteam og fagteam. Årgangsteamene underbygges af rimelige muligheder for parallellægning af undervisningstimer. Herudover har vores kurser i konflikthåndtering bygget på bl.a. årgangsteamene. Som noget nyt vil vi benytte vejledere til at understøtte den faglige udvikling i årgangsteamene. Her tænkes på vejledning indenfor områder som IT, AKT, udviklingscenteret og læsning.

82

Bilag Den faglige sammenhæng vil vi i det kommende skoleår forsøge at styrke gennem studiegrupper, hvor alle undervisere i faget deltager. Dette skulle gerne være med til at sikre den røde tråd i faget gennem skoleforløbet, samt en fælles faglig indsats indenfor faget. Herudover vil vi i kommende skoleår arbejde med ”klasseledelse” og ad den vej styrke klasseteamene. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere fungerer godt. Der bliver afholdt samarbejdsmøder og planlægningsmøder, og pædagogerne deltager i nogle af indskolingens afdelingsmøder. Ledelsen har ligeledes gode muligheder for at samarbejde i team. Anvendelse af holddeling i undervisningen: Der er parallellagt timer på årgangene, således at der er mulighed for at arbejde med holddeling. Holddeling vil for kommende skoleår være parallellagt med skolens resurseteam. Resurseteamet er her skolens specialundervisning. Specialundervisningslærerne er på hver sin årgang parallellagt i dansk og matematik og vil indgå i holddelingen på deres årgang. Fleksibilitet i skolens organisering: Vi arbejder med få lærere på årgangene, hvilket giver større muligheder for fleksibilitet i undervisningen. Herudover har vi anderledes dage, fordybelses uger og parallellagte timer. Anvendelse af pædagogisk varierede og læringsmotiverende metoder i undervisningen: På Haarby Skole benytter vi ofte projektarbejde, emnearbejde og værkstedsarbejde i undervisningen. Udviklingscenteret understøtter herudover elevernes selvstændige arbejde i bibliotekscenteret, hvor der er lærere til rådighed til at vejlede, motivere og inspirere. Vi har i skoleåret 09/10 haft pædagogisk dag med emnet cooperative learning, det er ligeledes en metode, vi benytter. For kommende skoleår vil vi arbejde med ”klasseledelse”, det indbefatter læringsledelse af klassen. Inklusionstiltag på skolen: Vi har arbejdet med inklusion på flere områder. Vi har læsevejledning på alle klassetrin. Vi har gennem det seneste år fået beskrevet vores AKT funktion, hvor vi fortrinsvis vil arbejde forebyggende med alle klassetrin. Vi har for kommende skoleår et nyoprettet resurseteam på mellemtrinnet og i overbygningen. Resurseteamet erstatter vores specialcenter. Dette er tiltag, der kommer til at fremme inklusionen både på det faglige område og på AKT området. Herudover har vi undervisning i dansk som andetsprog (DSA), der understøtter vores to-sprogede elevers sproglige udvikling. DSA er ligeledes en del af skolens resurseteam. Arbejdsmiljøvurderinger for medarbejdere (APV) Skolens APV foretages og justeres løbende. Vi har APV´ en på vores MED -udvalgsmøder som et fast punkt, det er med til at sikre kontinuitet. Herudover arbejder vi på at få formuleret en trivselspolitik for ansatte på Haarby Skole. Trivselspolitikken tager udgangspunkt i samtaler fra lærer/pædagog- og afdelingsmøder samt i vores trivselsundersøgelse. Elevernes undervisningsmiljøvurderinger: Vurdering af elevernes undervisningsmiljø (uvm) foretages hvert andet år. Vurderingerne ligger på skolens hjemmeside. Der er foretaget en uvm undersøgelse i skoleåret 09/10. Undersøgelsen har givet anledning til tiltag i forhold til elevernes trivsel. Skolens evalueringskultur, herunder medarbejdernes daglige målsætnings – og evalueringsarbejde: På Haarby Skole har vi nyudviklet vores elevplaner i dette skoleår. De nye elevplaner vil komme i brug fra skoleåret 10/11. I den enkeltes elevplan vil der ligeledes være beskrevet klassen målsætninger. Vi savner at arbejde med den daglige målsætning og evaluering, dette er noget, vi vil arbejde på at få beskrevet i kommende skoleårs årsplaner for klasse- og læringsledelse.

83

Bilag Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Vi har gennem det seneste år afholdt kurser i udviklingen af de pædagogiske kompetencer og mere fagfaglige kurser indenfor læsning samt indenfor metoden cooperative learning. Dette har været med til at give personalet et fælles grundlag at arbejde videre ud fra og giver os derfor en fælles platform for vores teamsamarbejde og for den måde, vi arbejder på pædagogisk. Vi har samlet vores specialfunktioner i et resurseteam. Resurseteamet består af læsevejledere, AKT vejledere, DSA lærere og specialundervisningslærere. Vi vil fremover være færre lærere i teamet, som vil kunne arbejde tættere sammen. Målet med resurseteamet er at understøtte de elever, der har behov for enten faglig eller social støtte samt at vejlede lærere. Herudover vil det være med til at sikre inklusion og øge rummeligheden. Vi vil i kommende skoleår oprette studiegrupper, der skal arbejde med forskellige områder. Studiegrupperne vil både have fag-fagligt og pædagogisk indhold. Gruppernes arbejde vil være vejvisere for hele skolen i forhold til at arbejde med at udvikle forskellige områder på skolen. Studiegruppernes idéer kan fremadrettet blive nye fælles tiltag for hele skolen. Vi vil gennem vores projekt omkring ”klasseledelse” inddrage læringsledelse, målsætning og evaluering. Dette vil være med til at fremme udviklingen af den løbende evaluering. Ledelsen vil afholde teamsamtaler, der tager udgangspunkt i teamets beskrivelse af deres klasseledelse.

Salbrovadskolen Det er min klare opfattelse, at det faglige niveau her på Salbrovadskolen lever fuldt op til krav og forventninger. Som eksempel på dette kan nævnes indsatsen på læseområdet, hvor alle elever bliver testet min. to gange om året. Her viser resultaterne, herunder også i de nationale test, at vore elever ligger noget over landsgennemsnittet. Vi har også på netop dette område lavet en stor indsats, og det kan nævnes, at vi har hele to læsevejledere. På IT området er vi ligeledes vældig godt med - både med hensyn til hard og softvare og vi har løbende de sidste år afholdt en del interne IT kurser for skolens personale. Indenfor scienceområdet er vi også godt med, og alle skolens 5 science-lærere har deltaget i det kommunale sciencekursus, og vi deltager hvert år med hold på kommunens science event i Tommerup. AKT afdelingens niveau ligger også meget højt. Her bliver der også udført et godt og kompetent arbejde og alle 4 medarbejdere har været gennem det to-årige uddannelsesforløb. Et resultat af det gode og kompetente arbejde her er, at hele 3 elever er blevet ”tilbage-skolet” til normalklasser bare i løbet af det sidste år. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Vi vil fastholde og udbygge indsatsen indenfor de nævnte og øvrige områder. I øvrigt henvises til de i rapporten nævnte initiativer og aktiviteter til at styrke eleverne faglige udbytte og trivslen på skolen.

Skallebølle Skole Skolelederen vurderer på baggrund af ”de elementer, der skaber faglig bæredygtighed og kvalitet i undervisningen”*, at det faglige niveau på Skallebølle Skole er højt. Vi kan dog undre os over, at en stor gruppe af elever har svært ved at lære at læse. * er vedlagt som bilag

84

Bilag Refleksioner og konkrete tiltag vurderingen har givet anledning til: I lyset af regeringens ambitioner for folkeskolens faglige niveau – og vores kommunes betrængte økonomi - er der fortsat brug for at styrke brugen af pædagogisk varierede, læringsmotiverende og inkluderende metoder i alle fag. Alle skoleaktiviteter skal i princippet skabe faglig værdi for eleverne. For at styrke en mere ”sikker” og grundig begynder-læseindlæring vil vi skifte lærebogssystem i indskolingen. Vi vil anskaffe et system, der vægter det lydrette frem for det litterære.

Tallerupskolen Tallerupskolens faglige niveau vurderes på baggrund af bl.a. skolelederens besøg i klasserne med efterfølgende evaluering i forbindelse med MUS samt skolelederens deltagelse i samtlige forældremøder. Dette sammenstillet med nedenstående analyse medfører, at Tallerupskolens faglige niveau vurderes til at befinde sig på et tilfredsstillende niveau. Der leveres en god, gedigen undervisning kendetegnet ved stor faglighed og pædagogisk indsigt. Dette kan i høj grad tilskrives et særdeles ansvarstagende, kompetent og engageret personale. Undervisningen varetages stort set af linjefagsuddannet personale eler af personale med tilsvarende kompetencer. Ressourcer til medarbejdernes efter- og videreuddannelse har i indeværende skoleår været prioriteret til en pædagogisk IT-vejlederuddannelse, første modul i AKT-vejlederuddannelse samt afslutning af en læsevejlederuddannelse. Desuden har der været LUS-kursus for den stor gruppe af det pædagogiske personale samt oplæg om højt begavede børn ved en pædagogisk konsulent. Da MED-udvalget skulle ”genoplives”, har der været prioriteret med MED-uddannelse for hele MEDudvalget. På ledelsesteamets CV figurerer for øjeblikket en diplomuddannelse i ledelse + modulet ”Kvalitetsstyring, kvalitetssikring og evaluering i folkeskolen”, endnu et modul ”Kvalitetssikring, kvalitetssikring og evaluering i folkeskolen” samt Diplom i almen pædagogisk ledelse. Det er imidlertid særdeles vigtigt, at også ledelsen har muilghed for uddannelse og kursusvirksomhed, hvilket desværre ikke har været muligt i indeværende skoleår. Overordnet set fungerer teamsamarbejdet på skolen godt. Rent skemateknisk er der lagt til rette for mødevirksomhed i indskolingen, hvor rammen er to ugentlige timer. Pædagogerne deltger i en time. Mellemtrinnet aftaler selv mødetidspunkter for hver uge med to timer pr. møde og overbygningen har fastlagt mødevirksomhed på årgangene hver anden uge med to timer pr. gang. Desuden er der 30 timers mødevirksomhed i afdelingerne. Skolens fysiske rammer i indskolingen og på mellemtrinnet er eksemplariske i forhold til holddannelse og fagene parallel lægges på de enkelte årgange, hvis det er skemateknisk muligt. Holddannelse anvendes i større eller mindre omfang i alle tre afdelinger, såfremt dette giver mening. I forbindelse med læsekurser anvendes denne mulighed flittigt. Der arbejdes tæt sammen på de respektive årgange med fælles årsplaner og fælles forældremøder, hvilket også støtter muligheden og bevidstheden om kvaliteterne ved holddannelse. Overgangen mellem afdelingerne sikres støttet bedst muligt ved obligatoriske overleveringsmøder.

85

Bilag Ca. ti fagdage omåret i de enkelte afdelinger skaber tid til og rum for fordybelse. Der er desuden mulighed for efter aftale med ledelsen at ”spare” timer op til et aftenarrangement eller lignende, forudsat af arrangementet er pædagogisk og fagligt begrundet, beskrevet og tilrettelagt. Differentiering anvendes både i forhold til indhold og omfang. Anvendelsen af varierede pædagogiske og læringsmotiverende metoder i undervisningen varierer fra team til team. Som udgangspunkt er det pædagogiske personale meget opmærksomt på at tage udgangspunkt i såvel den enkelte elev som helheden og ud fra dette pædagogisk og didaktisk at planlægge i forhold til struktur, forudsigelighed, forskellige samarbejdsmåder og en kompenserende tilgang. Tallerupskolen er meget stolt af at kunne inkudere så mange elever med specielle udfordringer, som tilfældet er. Familieklassen er en succeshistorie, der kører videre i det kommende skoleår med ca. 33 % reduktion for at skabe rum til ”Cafe højt begavede børn”, da denne gruppe også har et behov for at blive set, forstået og udfordret på passende vis. Statistisk materiale viser, at der i gennemsnit befinder sig t begavet barn i hver klasse. Skolens evalueringskultur afspejler en afdelingsopdelt skole, der på forskellig vis har arbejde med målfastsættelse og evaluering. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Tallerupskolen ønsker til stadighed at være en udviklingsorienteret skole og den nærværende analyse giver anledning til, at der i det kommende skoleår arbejdes med udvikling evalueringskulturen med fokus på årsplan, målfastsættelse, evaluering og elektronisk elevplan. I vores rummelige og inkluderende skole er der ofte komplekse udfordringer, som den enkelte medarbejder eller det enkelte team har behov for støtte og vejledning til at håndtere. I denne forbindelse såvel som i alle andre sammenhænge er det vigtigt som organisation at stille sig spørgsmålet ”Anvender vi de tilstedeværende ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde og hvilke grundlæggende antagelser ligger bag beslutningen om måden at anvende ressourcerne på?” – Disse spørgsmål har i forbindelse med MUS givet anledning til, at der fremadrettet bør være mere fokus på opbygningen af en vejledningskultur. Vi har særdeles kompetente vejledre i Tallerupskolens ressourceteam – læsevejleder, matematikvejleder, AKT-vejledere og om kort tid to ”Højt-begavede-børn-vejledere” – og ligeledes en særdeles kompetent pædagogisk IT-vejleder. Alle vejledere arbejder seriøst og ihærdigt og mange lærere og pædagoger trækker allerede på denne fremragende ressource – mens andre har komplekse udfordringer, som disse fremragende vejledere kunne støtte oop om, hvis de blev inviteret ind. Opbygningen af Tallerupskolens vejledningskultur bør ske gennem større synlighed omkring Tallerupskolens vejledere og flere invitationer til vejlederne. Ledelsen forsøger at planlægge fordybelsesdage ud af huset samt en fast ugentlig mødedag med dagsorden, hvor bl.a. ”Walk and talk” stadig tænkes indført. Det har i indeværende skoleår været ”talk” og ikke ”walk” (men megen action).

Tommerup Skole Skolens undervisning foregår på et særdeles højt fagligt niveau i alle fag. Lærerne arbejder professionelt og målrettet på at udvikle undervisningen såvel fagligt som metodisk. Hermed sikres

86

Bilag det, at eleverne får de faglige udfordringer der passer til den enkelte elev. Skolen har de nødvendige faglige kompetencer til at varetage den daglige undervisning. De faglige mål som udsendes fra Undervisningsministeriet i hver enkelt fag indgår helt naturligt i den enkelte lærers planlægning af undervisningen. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger i såvel indskolingen som den øvrige del af skolen har virket særdeles positivt for den samlede pædagogiske kvalitet og oplevelse af Tommerup Skole som en helhed. På specialklasse området besidder skolens lærere særdeles gode kompetencer til at undervise elever med særlige faglige vanskeligheder. Der arbejdes målrettet med at udarbejde faglige handleplaner for klasser og enkelt elever. Disse evalueres og danner baggrund for opstilling af nye faglige mål. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: For at den enkelte lærer har tid til at løse de mange faglige udfordringer som der er, arbejder skolen på at udvikle en kultur hvor lærerne i højere grad benytter sig af fælles forberedelse – uden at gå på kompromis med den enkelte lærers metodefrihed.

Vissenbjerg Skole Vissenbjerg Skole er dækket godt og bredt ind mht. liniefagskompetencer i alle fag, dog har vi fokus på videreuddannelse indenfor natur/teknik og matematik i mellemtrinnet. Vi har i indeværende skoleår færdiguddannet 2 læsevejledere, 3 lærere har gennemført et specialpædagogisk liniefag, og 3 lærere er i gang med henholdsvis Masteruddannelse i sundhedspædagogik, matematik-vejlederuddannelse og diplom i skolebiblioteket. Endvidere er to medarbejdere tilmeldt diplomuddannelse i konfliktløsning. For det kommende skoleår har vi desværre været nødsaget til at begrænse optaget til lærernes efter- og videreuddannelse grundet den stramme økonomi. Vi har prioriteret fælles intern uddannelse i læsning og IT for alle lærere, idet vi afholder 2 pædagogiske dage og 2 eftermiddage med ekstern oplægsholder i læsning. Teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger er et af skolens fokusområder. Vi har i indeværende skoleår styrket samarbejdet i fagteams gennem udvikling af ”den røde tråd”. Den årlige teamsamtale med det enkelte klasseteam er et af skolens evalueringsredskaber. Der planlægges med faste ugentlige møder og enkelte temadage i ledelsesteamet. Holddeling gennemføres på alle fagdage og i åbne uger samt i lærer/pædagogsamarbejdet i indskolingen. Endvidere hvor skemaet muliggør parallellægning af timer, hvor læreren fra ressourceteamet kan deltage. Vi har stadig fokus på en mere fleksibel organisering. Hjemmearbejde/lektier er løbende til debat på afdelingsmøder, og vi er enige i, at lektier skal være i kendt stof og til træning. Cooperative learning anvendes af mange lærere især efter en pædagogisk dag, hvor en af vore lærere lavede oplæg og øvelser for kollegerne. Brugen af IT i undervisningen er en pædagogisk varierende læringsmotiverende metode, som benyttes i alle fag. Vi arbejder med trivsel og den anerkendende tilgang som en motivationsfaktor til læring. Klassemødet som benyttes i mange klasser understøtter dette. For at fremme inklusion benyttes flere muligheder: • inklusionsteam bestående af to lærere • Familieklasse • udslusning af specialklasseelever i fag, hvor eleven kan få succesoplevelser

87

Bilag • •

udslusning af AKT-elever når de er parate til at være en del af en almindelig klasse ressourcelærere på årgangene

Vi arbejder med den anerkendende tilgang, hvor vi ser elevernes ressourcer, og hvor personalet udviser stor rummelighed. Vi kan se en fortsat positiv læseudvikling, som måske skyldes en større faglighed i børnehaveklassen, hvor den kommende dansklærer underviser minimum 4 lektioner ugentlig. Testene viser, at en meget stor gruppe af eleverne ligger i den gode del af testen. Afgangsprøveresultaterne for indeværende skoleår har været meget tilfredsstillende. Den gennemførte kommunale trivselsmåling viser, at der er et sundt arbejdsklima på Vissenbjerg Skole Der har ikke været gennemført en elevundervisningsmiljøvurdering i indeværende skoleår ”Den røde tråd” i fagene danner udgangspunkt for målsætning og evaluering af undervisningen. Vi oplever at evalueringsredskaberne udvikles, og at der finder en stor videndeling sted blandt medarbejderne. Vi vil arbejde med at udvikle en systematisk, eksperimenterende og reflekterende evalueringskultur. Lærere og pædagoger har drøftet form og indhold i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Vi har udvalgt to læreplanstemaer, hvor vi redegør for mål, handlingstiltag, dokumentation og evaluering.

Verninge Skole Det er skolelederens vurdering at det generelle faglige niveau er tilfredsstillende. Baseret på samtaler med elever der har forladt skolen, vurderes det, at de ligger på fagligt niveau med de elever de kan sammenlignes med på overbygningsskolerne. Det er ligeledes skoleledernes vurdering at kravene i de bindende trinmål opfyldes for langt den største del af eleverne. Det vurderes at Verninge Skole har en uforholdsmæssig stor del af elever der har det svært socialt, familiemæssigt og fagligt. Denne gruppe elever er fagligt ikke på niveau med kravene i de bindende trinmål. Konkrete refleksioner og tiltag vurderingen har givet anledning til: Den gruppe elever der med baggrund i forskellige problemer ikke lever op til de faglige krav, giver anledning til at overveje omfanget af rummeligheden på skolen. Der arbejdes ligeledes intensivt i forhold til nye metoder indenfor specialpædagogikken, der kan afhjælpe elevernes manglede faglige niveau. For det kommende skoleår er specialundervisningen planlagt så den tilgodeser de elever der har massive læseproblemer.

Ådalen Skolen definerer sig selv som et behandlingstilbud. Derfor må vores virksomhed oftest tage udgangspunkt i at skabe relation til barnet. Det kommer ofte til os efter et noget turbulent skoleforløb. Af samme grund omfattes vores elever ikke af de nationale tests. Undervisningstilbuddet dækker så vidt muligt fag og tilbud som i det øvrige skolevæsen. Der lægges vægt på et højt fagligt niveau, der som slutmål må have at gøre det enkelte barn fagligt ajour, når det udsluses til folkeskole eller anden skole. Tilbagemeldingerne fra modtagende skoler tyder på, at det faglige niveau er alderssvarende. Vi har i det forløbne år arbejdet videre med udvikling af personalets kompetencer i relationsarbejdet og 2 medarbejdere har deltaget i et 2-dageskursus i neuroaffektiv psykologi med

88

Bilag Susan Hart. Vi har fået uddannet vores egen læsevejleder, og der arbejdes nu med, hvorledes hendes viden kan udnyttes i.f.t. vores nye indskolingsgruppe. Skolens souschef har gennemført Assens kom. interne lederaspirantkursus. Der lægges vægt på et højt specialiseret uddannelsesniveau med hurtig og effektiv videnspredning. Der lægges vægt på skræddersyede internkurser for hele det pædagogiske personale på Ådalen.

Pilehaveskolen

89

Bilag Bilag 4: Skolebestyrelsens udtalelse til den samlede beskrivelse Aarupskolen •

•

• •

Skolebestyrelsen finder, at arbejdet med den årlige kvalitetsrapport kan blive et godt værktøj i den proces, der skaber en kontrolleret og besluttet udvikling af skolen. Skolen vil organisere sig således, at kvalitetsrapporten indgår i det pædagogiske årshjul. Skolebestyrelsen vil specielt påpege, det uheldige i meget høje klassekvotienter. Når der skal arbejdes med inklusion og den rummelige folkeskole må klasserne højest have 24 elever, hvilket vi menerbør være en kommunal standard i Assens kommune. Aarupskolens hjemkundskabslokale er under al kritik. Her bør iværksættes en total renovering. Det er fagligt og miljømæssigt uforsvarligt. Parkeringsforhold på Aarupskolen: Skolebusserne til Aarupskolen parkerer på Torpvej, ligeledes gør forældrene, der sætter deres børn af. Dette giver kaotiske tilstande – specielt om morgenen. Der er en lokalplan til området, hvor der er indarbejdet, at der skal etableres en parkeringsplads for busser og privatbiler. Kommunen ejer området. Aarupskolens bestyrelse ved godt, at kommunen har pres på økonomien men anmoder om, at der i forbindelse med budget 2011 i det mindste bliver afsat penge til etablering af parkeringspladser til budderne og privatbilerne.

Assensskolen Den nytiltrådte skolebestyrelse har gennemgået skolens færdige kvalitetsrapport, der godkendes og tages til efterretning. Som ny bestyrelse ser vi frem til at tage fat på de aktuelle udfordringer - ikke mindst den anstrengte økonomi – og fortsætte den positive udvikling for Assensskolen.

Brylle Skole Det er med stolthed vi som skolebestyrelse noterer os, at vi nok er en af de få skoler i Danmark, hvor pjæk er et ukendt begreb. Ligeledes vil vi gerne fremhæve det lave sygefravær, nærmest ikke eksisterende, sygefravær (frataget langtidssyge) som vi tolker som et klart signal om god trivsel hos personalet. Og trivslen blandt eleverne bør ligeledes fremhæves idet PSV-K testen viser et meget flot resultat.

Dreslette Skole Debatten om skolestrukturen har fyldt meget i bestyrelsesarbejdet i den sidste halvdel af skoleåret 2009/2010. Heldigvis har en meget kompetent og saglig ledelse og medarbejderstab på skolen formået at holde debatten udenfor skolens dagligdag. Debatten har derfor ikke fyldt i klasselokalerne og elevernes hverdag. Her på det sidste er forældre og børn blevet mere opmærksomme på, at deres skole er i farezonen. Grunden til, at bekymringen har været længe om at bide sig fast er, at forældrene ikke har forestillet sig, at skolen kunne være i fare. Forældrene ved jo, at skolen har en høj faglighed – børnene klarer sig over gennemsnittet i overbygningsskolerne. Samtidigt er skolen

90

Bilag inkluderende og formår at rumme børn med særlige behov i de almindelige klasser. Inden for de seneste 17 år er der kun fire børn fra Dreslette skole der er blevet visiteret til andre skoletilbud (specialklasser, centerskoler mv.) Modsat har skolen igennem årene modtaget børn fra såvel døgn – og heldagstilbud og indimellem fungeret som et nødvendigt miljøskift for børn fra andre skoler. Meget væsentligt er også, at skolen har en sund økonomi. Skolen kan spare på rammen, hvilket bestyrelsen er fuldt ud opmærksom på kan være nødvendigt. Bestyrelsen opfordrer til, at 7. klasse bliver bevaret på Dreslette skole. Den er med til at sikre skolen som attraktiv arbejdsplads med høj faglighed. Skolen har gode moderne faciliteter til 7. klasse, bl.a. er der helt nye faciliteter til fysikundervisningen. Til gengæld vil en flytning af 7. klasse betyde udgifter til ombygninger og moderniseringer på de store skoler, der ikke i dag har plads til så mange nye 7. klasseelever. Betydningen af, at eleverne er omgivet af lærere, der har kendt dem i mange år skal ikke undervurderes. Det er elevernes første teenageår fyldt med mange forandringer som eleverne nyder godt af at gennemleve i trygge og vante rammer. Fortiden bliver overbygningsskolerne i Assens Kommune født med elever efter 6. og 7. klasse. Selv hvis alle folkeskoler bliver harmoniseret til at afgive elever på samme klasetrin, vil overbygningsskolerne stadigvæk skulle håndtere, at modtage eleverne fra friskoler efter 7. klasse. Bestyrelsen opfordrer til, at Assens Kommune tager udgangspunkt i Kommunens forudsætninger. Halvdelen af Assens Kommunes indbyggere bor på landet og den anden halvdel bor i byerne. Byboer og landbyboer har forskellige behov. Bestyrelsen opfordrer til, at Assens Kommune dyrker forskelligheden, lærer af de gode eksempler i stedet for at lukke dem ned og bevare Kommunen som et attraktivt sted at bo med et velfungerende skolesystem.

Ebberup Skole Skolebestyrelsen har gennemgået rapporten og støtter indhold og formuleringer. For skolernes drift er det yderst afgørende, at der falder ro omkring økonomi og struktur.

Flemløse Skole Vi støtter op om fokusområderne og ønsker at få skabt ro omkring skolens eksistens således at vi kan fortsætte det gode udviklingsarbejde som allerede er i gang.

Glamsbjergskolen

91

Bilag Skolebestyrelsen kan tilslutte sig skolelederens kommentarer, og gør endvidere opmærksom på, at det til tider kan være svært at holde gejsten i det frivillige bestyrelsesarbejde pga. de stadig voldsommere besparelser på Glamsbjergskolen.

Gummerup Skole Vi kan fra bestyrelsen tilslutte os rapporten, idet den giver en retvisende beskrivelse. Vi glæder os over de gode faglige resultater, vores elever opnår i de nationale tests, og vi er stolte over, at vores elever tilbydes et timetal noget over det vejledende - bl.a. tilbydes 4-6. klasse i år to timers valgfag om ugen med helt nye og spændende fag. Samtidig har vi fra starten af dette skoleår kunne glæde os over, at vores bibliotek er blevet forvandlet til et moderne læringscenter med bærbare computere og hyggelige læsekroge. Vi er altså en Landsbyskole i udvikling!

Haarby Skole Tilslutter sig kvalitetsrapporten.

Salbrovadskolen Fællesbestyrelsen ved Landsbyordningen Salbrovadskolen kan fuldt ud tilslutte sig indholdet af denne kvalitetsrapport. I den forbindelse vil vi gerne påpege, at opstarten og den første periode har klart vist, at det var en rigtig beslutning at få gennemført fusionen af skolen og børnehaven. Her ligger der virkelig nogle muligheder for at skabe mere dynamik og fleksibilitet. Vi glæder os til at fortsætte udviklingen og vil gerne inddrage flere af lokalområdets interessenter. Vi vil ligeledes fremhæve vores dygtige og kompetente AKT-afdeling, som et væsentligt aktiv - ikke kun for landsbyordningen her, men for hele kommunen. Her modtager eleverne undervisning og social træning, og ”udskoles” til normalklasserne, så snart de er klar til det. Resultaterne her viser, at vores skole er god til at løse denne udskolingsopgave. Vi har fulgt og deltaget i debatten om skolestrukturændringer, og det er vores store håb og forventning, at man også fremover vil have en moderne, velfungerende og selvstændig landsbyordning her i Salbrovad med sin mangeartede opgaveløsning Skallebølle Skole Kvalitetsrapporten mangler en definition af kvalitet som f. eks. progressionen af elevernes læring. Der gives en tilfredsstillende beskrivelse af ”apparatet” omkring undervisningen. Det falder i øjnene, at nogle af de sammenlignelige tal fra kommunens skoler er åbenlyst forkerte.

92

Bilag Tallerupskolen I sidste kvalitetsrapport 2008/2009 havde vi et stort ønske og det var, at Byrådet ville anerkende den store indsats vi og mange andre af Assens Kommunes folkeskoler gør i disse år. At Tallerupskolen kunne få tildelt de fornødne ressourcer, så det igen kunne blive muligt, at tilvejebringe det vejledende timetal, indkøbe tidssvarende undervisningsmaterialer mm. Men som vi ser det nu, har Byrådet ikke bidraget til at få ”varen leveret”. De store anstrengelser bliver stort set ikke honoreret af byrådet og det bliver ikke nemmere at motivere og engagere skolens pædagogiske personale, som ellers er et meget reflekterende og engageret personale. Et personale som sammen med skolens ledelse gør sit til at være positive, også når det gælder dialogen og samarbejdet med eleverne og forældregruppen på skolen. Vi oplever som skolebestyrelse, at vores økonomiske handlerum skoleår efter skoleår indskrænkes og at skolevæsenet her i Assens Kommune opleves at blive mere og mere centraliseret. De forældrevalgte i skolebestyrelsen, som efterhånden har siddet i nogle år, mærker ganske markant denne glidning over mod et mere centraliseret skolevæsen. På trods af at vi ser kvalitetsrapporten som et godt værktøj, må vi konstatere, at et godt værktøj alene ikke gør det, når rammerne er, som de er pt.. Det er og bliver en stor udfordring at lave en kvalitativ undervisning under de givne økonomiske forudsætninger – men Tallerupskolen forsøger efter bedste evne.

Tommerup Skole Som forældre på Tommerup Skole glæder vi os over en god og velfungerende skole med dygtige og engagerede medarbejdere og et særdeles godt undervisningstilbud til vores børn. Skolebestyrelsen henstiller til, at ressourcerne til skoleområdet øges så skolens elever tilbydes vejledende timetal i alle fag og på alle klassetrin i de kommende år. Skolebestyrelsen bakker helhjertet op om de initiativer, der er lanceret af skolens ledelse. Vi er således enige i, at indsatsen på at fremme arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne stadig bør være et fokusområde. Skolens fysiske rammer er på en række områder ganske tilfredsstillende og med de tiltag der er skitseret i udviklingsplanen vil Tommerup Skole leve op til de krav der stilles til en moderne skole. Toiletforholdene er over en bred kam helt uacceptable for elever og medarbejdere. Dette problem bør udbedres snarest af hensyn til de berørtes trivsel. Vi finder at såvel den indvendige som den udvendige vedligeholdelse af skolen er mangelfuld.

93

Bilag Verninge Skole

Vissenbjerg Skole På Vissenbjerg Skole indgår skolebestyrelsen i et tæt og konstruktivt samarbejde med skolens ledelse til gavn for skolens udvikling og trivsel. Kvalitetsrapporten afspejler denne virkelighed.

Assens Ungdomsskole Ungdomsskolebestyrelsen tilskynder, at Assens Kommune inddrager Ungdomsskolen i opgaven med at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsskolen har såvel de lovgivningsmæssige forudsætninger som et godt kendskab målgruppen; ikke mindst hvad angår de 15-25 årige, som har særlig fokus i ”Ungepakken”.

Ådalen

Pilehaveskolen Bestyrelsen på Pilehaveskolen er yderst tilfreds med skolen som helhed. Bestyrelsen oplever at skolens ansatte og ledelsen gør et kæmpe, kæmpe stykke arbejde for, at Pilehaveskolen skal være den bedste specialskole. Skolen gør et meget stort stykke arbejde for, at alle elever og ansatte stortrives, således at skolen er et eftertragtet sted for elever og ansatte og ikke mindst, at skolen er et eftertragtet sted at arbejde. Bestyrelsen er derfor godt tilfreds med at skolen kan tilbyde så meget efteruddannelse til enhver der har mulighed for dette inde for alle faggrupper, således at skolen hele tiden følger med den hurtige og nye udvikling inde for alle områder, som komme alle vores elever og ansatte til gode. Bestyrelsen har i 2008 og 2009 arbejdet med en masse skolepolitikker, hvad skolen skal kendes på i fremtiden og om at bygge en ny storskole, da Pilehaveskolen oplever en stor tilgang af nye elever hvert år til skolen. Det betyder at skolen har store pladsproblemer, som skal løses inden for den nærmeste fremtid, da der allerede i skoleåret 2008 – 2009, samt dette skoleår 2009 - 2010 er en stor overbelægning af elever. Skolens bestyrelse skal endnu engang rose skolen for, det tætte samarbejder der er imellem lærer, pædagoger og forældre, der gør at man oplever skolen som en helhed og ikke en skole i flere dele.

94

Bilag Bestyrelsen har dog været meget utilfredse med den store usikkerhed, der har været omkring skolens budget. Vi oplever at Assens Kommune ikke har leveret nogle ordentlige og korrekte budgetter til skolen. Skolens bestyrelse har under disse omstændigheder, sendt flere breve til Assens Kommune, hvor vi gør opmærksom på de fejl og mangler, vi mener at Kommunen ikke har taget højde for. Bestyrelsen er ligeledes utilfreds med, at Assens Kommune ikke har kompenseret for overenskomstmæssige lønstigninger til personalet i skole eller SFO. Det betyder at man har været nød til at skære ned på personaleressourcerne og udgifterne til aktiviteter mv. til eleverne, hvilket vi ser som meget uheldigt. Bestyrelsen ser frem til endnu et nyt skoleår, med et positivt og godt samarbejde med skolens ledelse, lærer og pædagoger.

95

Bilag Bilag 5: MED-udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse Aarupskolen MED-udvalget er meget enige i den udtalelse som skolebestyrelsen er kommet med. Medudvalget mener endvidere, at følgende punkter er vigtige: • • • •

klassekvotienter på max 24 elever Renovering af hjemkundskabslokalet. Flere personalepolitiske sundhedstilbud til de ansatte i Assens kommune. Penge til efteruddannelse

Assensskolen Det har desværre ikke været muligt at drøfte den færdige rapport i MED-udvalget. Dette er naturligvis uhensigtsmæssigt. Der er enighed om at medarbejderne – og MED-udvalgt fremadrettet skal inddrages mere aktivt i evalueringen af årets indsatsområder. Koordinationsudvalget (medarb., TR og ledelse) peger på at skolen som helhed og medarbejderne i særdeleshed har udvist stor omstillingsparathed ved omorganisering af hverdagen i de enkelte afdelinger i forbindelsle med ombygning og -flytning mellem blokkene.

Brylle Skole Vi er stolte af at være medarbejdere på en rigtig god skole, hvor elever og personale trives. En skole med meget højt fagligt niveau – en skole i udvikling, hvor alle er med på nye tiltag – både pædagogiske og andre tiltag! Vi er en rummelig arbejdsplads/skole med god social atmosfære.

Dreslette Skole MED udvalget kan tilslutte sig bemærkninger fra bestyrelse og ledelse. Vi er helt enige i og glade for, at strukturdebatten ikke har undermineret det gode arbejdsklima og vores interesse for og lyst til fortsat at kvalitetsudvikle på alle områder af vores fællesinstitution.

Ebberup Skole Vi tilslutter os ordlyden i den udarbejdede kvalitetsrapport..

96

Bilag Flemløse Skole MED udvalget bakker op om tiltag, det kommende skoleårs fokuspunkt, som har været behandlet i skolens pædagogiske udvalg m. m. lever op til skolens ønske om at bruge kvalitetsrapporten som et aktiv.

Glamsbjergskolen MED-udvalget tilslutter sig skolelederens kommentarer.

Gummerup Skole Vi mener, at kvalitetsrapporten giver en retvisende beskrivelse af nogle af de udfordringer vi står midt i som skole, og de ting vi som MED-udvalg har knoklet med gennem det forgangne skoleår. Høringssvar……. Vi er en institution med højt medarbejder engagement og stor ejerskabsfølelse. Der er ikke langt fra ide til handling og det kommende år skal vi især udforske og udvikle mulighederne i vores nyindrettede læringscenter/bibliotek. Det bliver rigtig spændende. Det er en spændende cocktail af fokusområder, når vi samtidig videreudvikler det musiske, herunder samarbejdet med musikskolen.

Haarby Skole Tilslutter sig kvalitetsrapporten.

Salbrovadskolen MED-udvalget kan fuldt ud tilslutte sig indholdet af denne kvalitetsrapport. Dog vil vi særligt bemærke vigtigheden af, at der er nok resurser til at personalet kan få den nødvendige videre- og efteruddannelse. Ligeledes at det vil være muligt fortsat at fastholde Landsbyordningen Salbrovadskolen som en dynamisk enhed med mulighed for fortsat at være meget udviklingsorienteret. Vi er selvfølgelig bekymret for skolen og landsbyordningens fremtid og ønsker under alle omstændigheder en hurtig afklaring.

Skallebølle Skole Tallerupskolen Nærværende kvalitetsrapport er en fin beskrivelse af Tallerupskolens pædagogiske indsatsområder. Det ligger dog MED-udvalget på sinde at gøre opmærksom på, at den gode trivsel på Tallerupskolen er under pres, da de mange besparelser efterhånden gør det vanskeligt at bevare optimismen. Rengøringsområdet føler sig presset på grund af det harmoniserede kommunale niveau, hvilket igen kræver en indsats fra de andre faggrupper, der f.eks. skal støtte op om, at eleverne skal tømme skraldespande i klassen for at aflaste rengøringspersonalet.

97

Bilag På Tallerupskolen savnes de gode gamle dage med skolefest, lerjskoler og udveksling med udenlandske skoler. Der savnes ligeledes tidssvarende undervisningsmaterialer

Tommerup Skole MED-udvalget er enig i og tilslutter sig kvalitetsrapportens indhold og konklusioner. Udvalget ser med stor tilfredshed på de personalepolitiske og trivselsmæssige tiltag og udviklingsområder der er skitseret og planlagt i den fremadrettede del af rapporten. MEDudvalget tilslutter sig skolebestyrelsens konklusioner og forventer at resurser til skoleområdet øges i de kommende år.

Verninge Skole Vissenbjerg Skole Nærværende kvalitetsrapport har været til debat blandt skolens medarbejdere og afspejler hvad der arbejdes med på skolen. MED-udvalget kan tiltræde rapporten.

Assens Ungdomsskole Ungdomsskolens MED-udvalg udtrykker sin bekymring vedrørende de lokalemæssige forhold under hvilke undervisningsaktiviteten Nybo afvikles. Den trange plads og uhensigst-mæssige indretning, har en negativ indvirkning på opgaveløsningen og er en belastning for trivsel og arbejdsmiljø.

Ådalen Pilehaveskolen MEDudvalget har i løbet af skoleåret beskæftiget sig med økonomi, lokaler, herunder nye pavilloner, efteruddannelse og en række sager: f.eks. vedtaget principper for skole-hjemsamarbejdet via de elektroniske medier. MEDudvalget har afgivet høringssvar om Masterplan, Delrapport 1 og 2, samt pædagogiske læreplaner i SFO, Der er et højt gensidigt informationsniveau i udvalget og en god samarbejdskultur. Trivselsmålingen for Pilehaveskolen afspejler en forholdsmæssig høj grad af arbejdsglæde og ansvarlighed hos medarbejderne. Sygefraværet er fra 2008 til 2009 mere end halveret. Og det på trods af, at trivselsmålingen afslører et til tider højt niveau af konflikter med eleverne. Det må bl.a. tilskrives engagerede medarbejdere og god og nærværende ledelse. Elevtallet vokser fortsat. Presset på alle skolens bygninger er massivt. Skolen er oprindelig dimensioneret til 54 elever, ikke 84 elever, som ser ud til at blive elevtallet pr. 1. august 2010. Politikerne bliver derfor i stadig stigende grad nødt til at tage stilling til Pilehaveskolens fremtidige lokaleforhold. Pavillonerne må ikke blive en permanent løsning.

98