K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Kvalitetsrapport Kasperskolen
1
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Indhold 1. 2. 3.
4.
5. 6.
Indledning ............................................................................................................. 3 1.1 Beskrivelse af skolen ........................................................................................ 3 Resultater .............................................................................................................. 4 2.1 Karakterer ved afgangsprøverne ........................................................................ 4 2.2 Andelen af tilmeldte ungdomsuddannelserne i 9. klasse ........................................ 5 Rammer og ressourcer ............................................................................................ 5 3.1 Antal klassetrin og spor pr. trin .......................................................................... 5 3.2 Elevernes fravær .............................................................................................. 5 3.3 Anvendelse af lærernes arbejdstid ...................................................................... 6 Pædagogiske processer ........................................................................................... 6 4.1 Faglighed og inklusion ...................................................................................... 6 4.2 Ledelse ........................................................................................................... 8 4.3 Evalueringskultur ............................................................................................. 9 4.4 Skolens egne indsatsområder .......................................................................... 11 Skolebestyrelsens samlede vurdering ...................................................................... 12 Skole & Unges samlede vurdering ........................................................................... 12
2
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
1. Indledning
1.1
Beskrivelse af skolen
Kasperskolen er et helhedstilbud, hvilket vil sige at der på Kasperskolen er et integreret undervisnings- og fritidstilbud. Formålet med helhedstilbuddet er: At sikre at skole- og fritidstilbud udformes og tilrettelægges ud fra en fælles (forældre, lærere og pædagoger) opfattelse af, hvad der bedst tjener det pågældende barns behov og forudsætninger. At sikre at der er helhed og sammenhæng i hverdagen og medvirke til at udvikle en fælles kultur for skole- og fritidstilbud. At sikre at samarbejdet mellem skole- og fritidstilbud medvirker til, at de forskellige personalegrupper får et indgående kendskab til hinandens arbejdsområder med henblik på etablering af bl.a. en koordineret rådgivning og vejledning af forældre. At lærere og socialpædagoger i fællesskab - for hvert barn – udvikler en individuel handleplan med henblik på det daglige tilbud. I planen skal det tydeliggøres, hvordan man vil arbejde med at udvikle en helhedsorienteret indsats, der gør hverdagens overgange overskuelige. At der laves fælles planer for samarbejde med forældrene. At der laves fælles planer for kompetenceudvikling for lærere og socialpædagoger. Således at det enkelte barn får så optimale muligheder for både fagligt og socialt at udvikle sig til at kunne magte et ungdoms- og voksenliv som en del af eller så tæt på normalmiljøet som muligt. Skolens arbejde og mål bygger på fire principper: Vi ønsker at skabe sammenhæng og helhed i elevernes hverdag, så de får optimale muligheder for at udvikle deres sociale adfærd, deres færdigheder og deres kundskaber. Vi ønsker at have forældrene med i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om elevernes måde at fungere på, og deres muligheder for at udvikle sig. Vi samarbejder med andre faggrupper og institutioner, om at sikre kontinuitet mellem pædagogisk metode og praksis både i skole og fritid. Vi drager omsorg for hver enkelt elev og medarbejder. Målgruppe Kasperskolens målgruppe er normalt begavede elever med en autismespektrumsforstyrrelse eller ADHD, som har brug for et vidtgående specialundervisningstilbud. Børn med socio-emotionelle vanskeligheder som er behandlingskrævende er ikke målgruppen. Elever med autisme og Aspergers syndrom har særlige vanskeligheder med: kontakt kommunikation forestillingsevne og leg social adfærd Elever med ADHD (DAMP) er præget af: hyperaktivitet impulsivitet opmærksomhedsforstyrrelser
3
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
2. Resultater
2.1
Fag Dansk
Matematik Engelsk Geografi:
Karakterer ved afgangsprøverne1
Læsning: Retskrivning: Skriftlig fremstilling: Orden: Mundtlig: Færdighedsregning: Problemløsning: Mundtlig: Skriftlig - Prøvefag til udtræk:
2009 Prøvekarakter (antal elever) 8 (8) 6,38 (8) 2,71 (7) 4,14 (7) 7,0 (7) 8,71 (7) 6,29 (7) 8,8 (5)
2010 Prøvekarakter (antal elever) 7,71 (7) 4,57 (7) 5,0 (7) 3,71 (7) 8,57 (7) 8,2 (5) 7,0 (5) 6,86 (7)
Ballerup Kommune 2010 5,2 5,4 6,3 6,7 6,9 7,3 7,2 6,9
7,43 (7)
6,7
6,0 (5)
6,8
Obligatorisk projektopgave: (Kilde: Skolens indberetning til UNI-C og Undervisningsministeriet)
1
Karaktergennemsnittet for Ballerup Kommune er beregnet på baggrund af karaktererne i normalskolerne og Unge2. Fag, hvor under 5 elever har været til prøve, er udeladt af oversigten af hensyn til elevernes anonymitet.
4
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2.2
2009/2010
Andelen af tilmeldte ungdomsuddannelserne i 9. klasse
Andel tilmeldte til ungdomsuddannelse marts 2009
Opgjort i % Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb Arbejde Andet Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens (Kilde: UU)
Skolen 2008 38 14 19
Skolen 2009 58
Skolen 2010 63
8 4 23
14 14
8
99 86
100 92
17 7 7
7 100 93
Ballerup 2010 47 13 33 3 2 0 1 1 100 97
Andel af skolens elever der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse opgjort efter 20092 Gik ud af 9. klasse i:
Kasperskolen (Kilde: UU)
2007
2006 Samlet antal elever 16
%
Samlet antal elever
87%
12
2008 %
Samlet antal elever
%
83%
12
84%
3. Rammer og ressourcer 3.1
Antal klassetrin og spor pr. trin
Kasperskolen havde i skoleåret 2009/2010 i alt 86 elever fordelt på 16 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 5,4 (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september 2009).
3.2
Elevernes fravær
Opgørelsen viser antal fraværsdage i gennemsnit pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Kasperskolen 2008/2009 7,8 6,1 1,3 2009/2010 9,6 7,9 0,6 Kommunen 2009/2010 5,7 2,6 1,8 (Kilde: KMD elev)
2
Alle fraværstyper 15,2 18,2 10,1
Kun elever, der stadig bor inden for UU-Vestegnens kommuner kan følges
5
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
3.3
2009/2010
Anvendelse af lærernes arbejdstid
Opgørelsen viser % andel af arbejdstiden anvendt til undervisning Skolen 2009/2010 Ballerup 2009/2010 Kasperskolen 40,5 32,9 (Kilde: Uni-C)
4. Pædagogiske processer Indledning Beskrivelse af de pædagogiske processer sker under 5 overskrifter: 1. Faglighed og inklusion 2. Ledelse 3. Evalueringskultur 4. Skolens egne indsatsområder, som blev formuleret i kvalitetsrapporten for 2008/2009 Tyngden i beskrivelsen ligger på faglighed og inklusion, som beskrives ud fra følgende vinkler: 4.1.1 Opfølgning på skolens arbejde med inklusion 4.1.2 Kompetenceudvikling om inklusion 2009/10 4.1.3 Principper for inklusion 4.1.4 Udvikling af skolens ressourcecenter
4.1
Faglighed og inklusion
Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At skolen målrettet og systematisk arbejder med at udvikle læringsmiljøer, der sikrer, at flest mulige elever undervises i almenmiljøet med et individuelt og socialt kompetenceløft til følge. 4.1.1
Opfølgning på skolens arbejde med inklusion
I kvalitetsrapporten 2009 formulerede skolen de næste skridt (for 2009/10) Igennem arbejdet i projektgruppen ”Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand i skolen” vil vi følge udviklingen i folkeskolerne og hjælpe til med dels at inklusionsprojekterne på skolerne bliver implementeret, så de understøtter inklusionsarbejdet og dels at de enkelte skolers ressourcecentre kvalificeres til at yde supervision og rådgivning. På Kasperskolen vil vi gennem et pilotprojekt i et team arbejde med at gøre udviklingsplanen for den enkelte elev mere dynamisk. Vi ser udviklingsplanen som værende et særdeles vigtig værktøj både for personalet, forældrene, PPR og socialforvaltninger etc. Vi vil næste år arbejde på at denne plan bliver endnu mere dynamisk end den er nu, og hele tiden bruges til at vurdere om eleven udvikler sig både fagligt og socialt. Vi håber på at indførslen af ElevIntra vil skabe mulighederne for at vi kan arbejde med udviklingsplanerne som et dynamisk dokument. Vi har givet timer til at få denne proces i gang.
6
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Desuden vil vi deltage i Ballerups inklusionsuddannelse på den pædagogiske lørdag og planlægge et par fælles uddannelsesdage under overskriften inklusion på skolen. Skolens vurdering af resultatet Et udvalg arbejdede sidste skoleår på at evaluere den enkelte elev hver 5. uge. Dette viste sig at være urealistisk at nå i praksis. Derfor arbejder det nuværende udvalg med færre evalueringstidspunkter med meget tydelige mål. Skolens videre arbejde Det dynamiske arbejde med IU planerne/elevplanerne som arbejdsredskab fortsætter og udvalget præsenterer deres oplæg til ændringer i planen på PR møde i januar 2011, således at de nye IU planer kan træde i kraft i foråret 2011.
4.1.2 Kompetenceudvikling om inklusion 2009/10 På baggrund af erfaringerne i udviklingsprogrammet ”Et godt børneliv – et fælles ansvar” blev der i skoleåret 2009/10 gennemført et 18 timers kompetenceudviklingsforløb om inklusion for det pædagogiske personale i skoler og fritidstilbud (6 – 18 år). Der blev afholdt en fælles temadag på KolleKolle den 30.3.2009, hvor udviklingsgrupper fra alle distrikterne deltog for at drøfte ønsker til indhold og struktur for kompetenceudviklingsforløbet. Der blev afholdt en fælles konferencedag ”Inklusion – et fælles ansvar” den 31.10.2009 i Ballerup Superarena for hele det pædagogiske personale og ledere (0 – 18 år). Deltager fik fælles oplæg og temaoplæg, der på forskellig måde belyste og gav inspiration til inklusionsopgaven. Formålet med konferencedagen At skabe en fælles følelse af at ”vi er mange om at løfte opgaven!” At skabe et fælles sprog og fælles forståelse af opgaven I det enkelte distrikt blev der i samarbejde med skolekonsulenterne desuden planlagt og afviklet et fortsat kompetenceudviklingsforløb på 12 timer. Målet for kompetenceudviklingen • At sikre at alle medarbejdere i institutioner og skoler bliver klædt på til inklusionsopgaven At skabe tryghed og give handlemuligheder • At skabe medejerskab til opgaven med inklusion • At skabe rammer for et øget tværfagligt samarbejde • At skabe udviklingsmuligheder for børn og unge i deres almenmiljø Grundlæggende principper • Bygge oven på det man gør godt i forvejen. • Erfaringer gøres i samarbejde med kolleger. • Mulighed for forankring i institution og skole. • Videndeling og inspiration institutioner og skoler imellem. I det konkrete indhold i temaerne, har følgende områder indgået Grundlæggende principper for det inkluderende pædagogiske arbejde Det anerkendende barnesyn / menneskesyn Udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer
7
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Børns forskellige måder at lære på Relationer mellem børn – voksen og børn – børn Fællesskaber som ramme for læring og udvikling Udvikling af fleksible læringsmiljøer Kasperskolen valgte at arbejde med følgende temaer - Inkluderende adfærd - Moderne syn på problemskabende adfærd - Hvordan bidrager vi til inklusionen i kommunen - Udslusning fra Kaperskolen Der blev nedsat 4 arbejdsgrupper der arbejdede med disse temaer Målet for Kasperskolens inklusionsprojekt var: Bevidstgørelse af hvordan vi kan arbejde inkluderende på Kasperskolen og forslag til indsatsområder. Der blev afholdt et fællesoplæg for alle om ”Grundlæggende principper i inklusionstanken” og et oplæg om ”Inklusion fra et brugersynspunkt” Skolens vurdering af den samlede forløb Det samlede forløb har givet en fælles reference for begrebet inklusion og en stor forståelse og anerkendelse af ideen bag inklusion. Desuden har det givet en fælles forståelse for hvad inklusion betyder for Kasperskolen, som er et segregeret tilbud. Det gav energi og lyst til at arbejde med inklusionstanken internt på skolen og eksternt i.f.t. samarbejdspartnere Vi har ingen børn der udskilles af klasserne mere. Ganske særlige børn søges rummet i grupperne og det er lykkes. Personalet sprogbrug om eleverne er også blevet ændret mod en opmærksomhed på ikke at ekskludere i sprog og handlinger. Skolens videre arbejde - I skoleåret 2010/11 deltager 4 personer i Ballerup Kommunes inklusionsuddannelse mhp. at blive klædt godt på til samarbejdet med almenområdet. - Der er nedsat et udvalg, der arbejder med at udarbejde et materiale, som kan bruges når elever forlader Kasperskolen. Hvilke broer skal bygges i den forbindelse?
4.2
Ledelse
Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At den nye ledelsesstruktur er implementeret, således at ledelsesopgavens fire elementer: Strategisk-, personale-, administrativ- og pædagogisk ledelse bliver varetaget. I skoleåret 2009/2010 har der været igangsat et fælles ledelsesudviklingsforløb for alle skolerne i Ballerup Kommune. Formålet var at sætte fokus ledelse som profession og få en fælles opfattelse af, hvilke opgaver og hvilket ansvar hhv. niveau 1 (skolelederen) og 2 (øvrige medlemmer af ledelsesteamet) har, herunder samspillet med skole- og ungechefen. En del at udviklingsforløbet har haft implementering af et nyt aftalekoncept som omdrejningspunkt. Implementering af den nye aftaleform har understøttet ledelsesudviklingsforløbet, idet der i forbindelse med implementering af aftalerne har været drøftelser har konsekvenserne for samarbejdet mellem skole- og ungechefen og skolelederne samt mellem skolelederne og ledelsesteamet og med medarbejderne.
8
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Herudover har skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 formuleret indsatsområder, som de ville arbejde med lokalt. I kvalitetsrapporten 2009 formulerede skolen de næste skridt (for 2009/10) Vi er lige gået i gang med at få supervision, fordi vi er nysgerrige på, hvordan vi kan kvalificere vores samarbejde endnu mere. Skolens vurdering af resultatet Vi startede et supervisionsforløb med Bo Ørnsnæs – coach, lige efter sommerferien sidste år. Det har været meget blandet, hvorledes vores oplevelser har været fra gang til gang. Ind imellem syntes vi, at vi havde fået rigtig meget ud af supervisionen andre gange ikke. Vi skiftedes til at være den der aftalte med Bo hvad seancen skulle gå ud på. Grundlaget for disse aftaler blev i stand ved at vi sammen i ledelsesteamet dels evaluerede og dels forsøgte at ramme ind, hvad vi gerne ville bruge næste supervision på. Skolens videre arbejde Vi har besluttet os for at afsøge hvorledes ”Mindfulness” kan kvalificere vores ledelsesrum. Vi har derfor aftalt med en coach indenfor dette område – Michael Stig Ørbech at give os et oplæg om dette på et ledelsesmøde i december med henblik på at afdække om et supervisionsforløb kan styrke dels vores samarbejde og dels gøre os i stand til bedre at håndtere den vanskelige situation, som besparelserne har påført os.
4.3
Evalueringskultur
Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At der er etableret en evalueringskultur, hvor målfastsættelse og evaluering er blevet en vigtig del af hverdagen. Evalueringen skal give mening for alle aktører (elev, lærer/pædagog, team, forældre og ledelse) I kvalitetsrapporten 2009 formulerede skolen de næste skridt (for 2009/10) Evaluering defineres som en systematisk og videnbaseret opfølgning på og refleksion om indsats, metoder og resultater med henblik på at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis – altså et fremadrettet perspektiv. Et afgørende element i en evalueringskultur er, at den udvikles og forankres på alle niveauer, således at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen både på elev, forældre, lærer og ledelsesniveau. Ønsket er at der er etableret en evalueringskultur, hvor evaluering er blevet til en meningsfuld rutine/vane/tradition, der omfatter alle aktører (elev, lærer/pædagog, team, forældre og ledelse), og hvor det bredt opfattes som illegitimt ikke at tage seriøst del i skolens evalueringspraksis.
Skolens vurdering af resultatet Vi fandt ud af, at der faktisk var en del tavs viden om evaluering på Kasperskolen og at vores evalueringskultur er mere implementeret end først antaget. Vi startede med at finde en fælles definition af nedenstående evalueringsformer:
9
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Mål evaluering - Opstille en fælles målsætning, som man senere vurderer, om man nåede eller ikke nåede. Resultatet er afgørende. Procesevaluering - Vurdering af den måde, man arbejder på, i forhold til nogle bredere formulerede udviklingsmål. Mindre delmål opstilles hele tiden for at styre processen. ”Temperaturmåling” - Vurdering af hvordan er det lige her og nu. For eksempel efter et oplæg at spørge: Nævn den ting, som du hæftede dig mest ved…. Eller hvad er god trivsel for dig i hverdagen? Bruges ofte til at guide, sætte mål for det videre arbejde. Test - Et øjebliksbillede af hvad eleven kan her og nu i forhold til nogle faglige mål. Spørgeskemaer - Opinionsundersøgelser hvor man får afklaret holdninger til nogle bestemte områder. Ofte her og nu tilkendegivelse. Herefter placerede vi evalueringsaktiviteterne, som vi fandt i MED i nedenstående skema: Mål evaluering
Procesevaluering
”Temperaturmåling”
IU-plan individuel udviklingsplan for eleven
Efterbehandling af undervisning/aktiviteter umiddelbart efter, at de er fundet sted
PR-møder
Status
Teammøde
Dialogmøder
Revisitationsmøde
Konferencer
Monofaglige møder
Udviklingsudvalg
Ugesamtale med den enkelte elev
Uformelle fora ved kaffemaskinen, til fester, i pauser, etc.
Kvalitetsrapporten
GRUS
MED
Skolebestyrelsen
MUS
Test National test
Spørgeskemaer APV
Lederevaluering
Skolens videre arbejde Skolens ansatte er helt klar over, at kravet om evaluering fra kommunens side er rimeligt og skal efterfølges, og at en god evalueringskultur skal understøtte vores overordnede mission om at være et unikt tilbud for elever, der falder inden for vores målgruppe. At fastholde det kræver en høj og veldokumenteret kvalitet. Fortsat arbejde med og kvalificere at Kasperskolen har en evalueringspraksis, hvor alle er aktive medspillere, og hvor evalueringen indgår som en meningsfuld daglig rutine.
10
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
4.4
2009/2010
Skolens indsatsområder i skoleåret 2009/10
Skolens vurdering af resultatet står med kursiv Læringsstile – sanseprofil – krop og sanser Inspireret af udviklingsgruppen arbejder flere med begrebet læringsstile og planlægger og gennemfører undervisningen i forhold til læringsstile. Fysio- og ergoterapeut udarbejder sanseprofiler på alle nye elever. Naturskole / naturfag Oprettelse af en database – naturekspressen, hvor man kan hente inspiration til udeaktiviteter. Udeskole i alle de yngste klasser. Sundhed – kost og ernæring – bevægelse Sundhedsudvalget har arbejdet målrettet med at bevidstgøre de voksne på skolen om at deres holdning til sund kost og motion er helt afgørende for implementeringen i de enkelte grupper. De fælles personale møder er blevet brugt til fælles oplæg med efterfølgende diskussioner om sundhed og motion. Der er afholdt møder med OI og kantine personalet for at få sundere kost i kantinen. Fokus på at implementerer mere motion i dagligdagen – fælles motionsdage og sund eftermiddagsmad i grupperne. MED har arbejdet med følgende Retningslinjer i forhold til brug af SkoleIntra – oprydning, placering af dokumenter, regler for mailudsendelser etc. Opgaven er placeret hos IT-udvalget, som aktivt har arbejdet med det og løst opgaven. Retningslinjer for brug af mobiltelefon for eleverne. Politik er på vej fra IT-udvalget Lærermødet arbejder bl.a. med følgende: Projektopgaven og projektorienterende processer/undervisning. Vi arbejder til stadighed med læringsprocesser og undervisningens kvalificering på lærermøderne, herunder projektopgaven. Det samme gør vi på dialogmøderne, hvor de specialpædagogiske metoder i endnu højere grad drøftes/udvikles. Pædagogmødet arbejder bl.a, med følgende: Selvindsigt Der er udarbejdet et hæfte om ugesamtaler. PR-udvalget skal sætte følgende punkter til diskussion på PR-møderne: Mere fysisk aktivitet for personale og eleverne, med udgangspunkt i vores sundhedsundersøgelse. Er implementeret gennem sundhedsudvalgets aktiviteter. Pigeproblematikken - eller det at vi nu har så mange piger på Kasperskolen. Vi arbejder med de problemstillinger som opstår i pigegruppen gennem planlagte og målrettede samtaler. Vi sørger for at der i grupperne er mindst 2 piger. Er det ikke tilfældet skaber vi rum for pigesamvær udenfor gruppen f.eks. gennem fælles aktiviteter kun for piger, oprettelse af pigeklub for de ældste, pigeidræt m.m.
11
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Andre fokusområder: I forhold til flytteplanerne skal der udarbejdes et forslag til, hvad gode udendørsarealer skal indeholde, for i højere grad at tilgodese vores behov. På et personalemøde sidste år udarbejdede vi planer for hvilke krav og også ønsker vi kan have i forhold til skolens indretning og udendørsfaciliteter, således at disse understøtter vores pædagogiske praksis. Disse planer tages i brug når og hvis vi skal flytte. Skolebal med OI - klubben overvejer dette. Den elevgruppe som kom med forslaget er færdig med skolen. Lige pt. er det ikke et ønske for hverken OI eller Kasperskolen I forhold til næste års samlede inklusionsprojekt i Ballerup Kommune skal vi tage stilling til, hvordan vi indgår i dette, og herunder diskutere det hensigtsmæssige i evt. at have et formaliseret samarbejde med en af folkeskolerne, hvor der kunne arbejdes med delvis inklusion af vores elever. Vi deltager i dette skoleår med 2 personaler og 2 ledere i Ballerup Kommunes nye inklusions kursusrække og bruger dette forum til dialog.
Skolens videre arbejde Vi vil arbejde videre med de fokusområder, der er beskrevet i den dialogbaserede aftale.
5. Skolebestyrelsens samlede vurdering Rapporten er fremlagt på et bestyrelsesmøde d. 26.-10.2010 Skolebestyrelsen bakker op om kvalitetsrapporten og har ingen yderligere kommentarer. Udtrykker dog en bekymring for om kvaliteten kan fastholdes når besparelserne er fuldt implementeret.
6. Skole & Unges samlede vurdering Det er Skole & Unges vurdering at Kasperskolens samlede opgavevaretagelse og resultater er tilfredsstillende. Skolen arbejder med at realisere såvel de generelle kommunale fokusområder som egne prioriterede mål. Afgangsprøveresultaterne viser, at eleverne klarer sig lige på det kommunale niveau eller lidt over. Overgangsfrekvensen ligger pænt når det gælder tilmeldte til ungdomsuddannelser, dog er fastholdelsen i uddannelse lavere end ønsket. Skolen arbejder med den særlige problemstilling der er at været en specialskole – et segregerende tilbud. Det er glædeligt, at skolen kan beskrive at ”Vi har ingen børn der udskilles af klasserne mere. Ganske særlige børn søges rummet i grupperne og det er lykkes. Personalet sprogbrug om eleverne er også blevet ændret mod en opmærksomhed på ikke at ekskludere i sprog og handlinger.” Det bliver spændende at følge udviklingen af det fælles kommunale kompetencecenter, som Kasperskolen bliver en del af.
12
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
Skolens arbejde med evalueringskulturen har især fokus på de individuelle undervisningsplaner (IU). Da skolen har mange indsatser, vil det stadig være hensigtsmæssigt at fokusere på evaluering og -værktøjer som sammenbindende for den fælles kultur. Skole & Unge anbefaler derfor, at der ikke udarbejdes en handleplan for Kasperskolen. I forbindelse med den dialog skoleledelsen skal have med skole- og ungechefen som opfølgning på denne kvalitetsrapport, vil det blive drøftet, hvordan skolen arbejder videre med drift og udvikling. Den dialogbaserede aftalestyring vil danne rammen om dette. Der vil blive fulgt op herpå i kvalitetsrapporten for 2011/12.
13
K
valitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler
2009/2010
14