ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010
Nye satser pr. 1. marts 2010
Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal er dog omfattet af Forligsmandens mæglingsforslag, som skal sendes til afstemning hos organisationerne i løbet af april måned. For så vidt angår forhandlingerne med HK/Privat endte disse uden forlig. Parternes fælles overenskomst vil herefter blive fornyet i overensstemmelse med Forligsmandens mæglingsforslag, såfremt det bliver vedtaget. Hvis Forligsmandens mæglingsforslag bliver vedtaget, forventes det, at diverse lønsatser m.m. vil blive meldt ud primo maj måned 2010. Indtil da må man afregne løn m.m. i henhold til de hidtil gældende satser og regulere betalingen, når satserne offentliggøres.
Multimedieskat og feriepenge
Der skal afregnes feriepenge af værdien af multimedieskatten. Dette har Pensionsstyrelsen, Feriekontoret vejledende udtalt. Grundlaget for værdien er den skattemæssige værdi, som er fastsat af skattemyndighederne. Der er såle-
des en (vejledende) afklaring om spørgsmålet, der har hængt siden skatten blev introduceret på sin vis er der intet nyt, heller ikke i det ferietekniske regnskab, således at multimedieskatten ”bare” behandles som andre personalegoder, der beskattes. Den skattemæssige værdi Værdien af multimedieskatten i ansættelsesforholdet er fastsat af skattemyndighederne. Denne er for 2010 3.000 kr. årligt, og disse 3.000 kr. skal der beregnes feriepenge af. Hvorfor er det så interessant? Problemet kommer af, at multimedieskatten (stadig) er noget omtvistet, ligesom en feriemæssig værdi i ansættelsen jo er at anse som en yderligere omkostning, samt at spørgsmålet rammer lige ned i skriftsteder i ferieloven, som er noget uklare. Den nye multimedieskat har således medført, at virksomheden med den nye multimedieskat – formentligt utilsigtet – er blevet pålagt en ikke ubetydelig ekstraomkostning, ikke blot til administrationen af ordningen, men også i form af merudgifter til feriepenge. Således kan værdien til feriepenge beregnes til op til ca. 150 mio. kr. i 2010, idet det er forventet, at ca. 400.000 medarbejdere er blevet omfattet af ordningen. Dette til trods for, at man i lovforslaget hævdede, at
indførelse af en multimedieskat ville være omkostningsfrit for virksomheden. Den vejledende udtalelse Den vejledende udtalelse fra Pensionsstyrelsen er meget kort og siger bl.a.: ”(Det fremgår) af ferieloven, at en arbejdsgiver skal beregne og betale ferietillæg på 1 pct. af ethvert indkomstskattepligtigt beløb og personalegode, jf. § 23, stk. 2, sidste pkt. og § 26, stk. 1. Det betyder, at værdien af multimediet skal indgå i beregningen af ferietillægget. Lønmodtagere, der ikke er månedslønnede, får feriegodtgørelse under ferien. Arbejdsgiveren skal derfor beregne feriegodtgørelsen på samme måde som ferietillægget, dvs. at værdien af multimediet indgår i beregningen, jf. § 24 og § 26, stk. 1. Det forhold, at en arbejdsgiver skal beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af værdien af multimedier, er en følge af, at ferieloven på dette punkt afhænger af, om værdien af personalegoder er indkomstskattepligtig, jf. § 26, stk. 1.” Lynkursus i træk af ferieloven Som nævnt er ferieloven lige på dette punkt noget uklar og derfor er et lille minikursus i ferieloven på sin plads. Ferieloven skelner jo mellem to slags mennesker: 1) De der får ferie med løn og 2) de får feriegodtgørelse. Det kan forklares således i hovedtræk i henhold til ferielovens minimumsregler: 1) Ferie med løn-mennesker, § 23 Lønnen fortsætter uændret under
ferien. Under ferie på 5 uger får man altså sin gode hyre, og denne repræsenterer så en tilsvarende værdi, som kan sættes til 5/52 af årslønnen. Hertil skal så lægges 1 % af årslønnen i et såkaldt ferietillæg, som typisk udbetales 1 gang om året. Her skal man se i ferielovens § 23. 2) Feriegodtgørelse-mennesker, § 24 Lønnen standser under ferie. I de 5 uger uden lønindtægt skal man således leve af sine opsparede feriepenge, der er sat til side og udgør 12,5 % af årslønnen. Her skal man se i ferielovens § 24. 3) Fællesgods i § 26 De to ordninger mødes i ferielovens § 26. Beregningen af ferielønnen sker i henhold til ferielovens § 26, der dels fastslår, at feriegodtgørelse og ferietillæg skal beregnes af det indkomstskattepligtige beløb og personalegoder af skatteværdien samt at der ikke skal beregnes feriepenge (feriegodtgørelse og ferietillæg) af feriepenge (feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg). Det medfører, at årslønnen for beregning af ferietillægget for ferie med lønmennesket skal reduceres med lønnen under ferie (altså bliver regnestykket for ferietillægget 1 pct. x (årslønnen (-5 ugersløn)); hertil lægges så de 5 uger, hvor lønnen jo fortsætter. For feriegodtgørelsen bliver regnestykket 12,5 pct. x (årslønnen). 4) Feriegodtgørelse giver højere kompensation Alt i alt medfører disse forskelle i feriematematikken, at feriegodtgørelsesmenneskene får en markant
højere feriebetaling end menneskene med ferie med løn. Feriegodtgørelse kompenserer 12,5 pct., medens ferie med løn kompenserer med et lavere kompensationsniveau, rundt 10,6 pct. Hvad er der så med den multimedieskat og feriepenge? Problemet kommer bl.a., fordi ferieloven i § 23, stk. 2 (altså om ferie med løn) siger og gjort det i mange år: ”Stk. 2. Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. ……….Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. § 26, stk. 1.” Bestemmelsen indeholder altså flere udsagn, men et af problemerne er jo, at bestemmelsen i 2 pktm. siger, at personalegoder, som man ikke råder over i ferien skal tillægges den faste løn, man med ferie med løn ellers modtager. Der skal altså beregnes en værdi, som man så får betalt oven i sammen med ferielønnen, hvis man ikke kan gøre brug af dette personalegode under ferie; fik man ikke det under ferien, får man jo ikke sin fulde løn. Og omvendt, at det personalegode man råder over i ferie, skal man ikke have beregnet en ekstra værdi, som man skal have udbetalt oveni lønnen; man har jo godet under ferien. Værdiberegningen formodes at være en og den skattemæssige værdi.
Firmabilen beholder man f.eks. under ferie= ingen ekstra beløb i feriepenge; en firmakostordning som beskattes, kan man jo heller ikke nyde godt af under ferien, da man ikke er i virksomheden under ferie = ekstrabeløb i feriepenge. Se man her på multimedieskatten, vil man typiske også råde over dette under ferie, altså intet ekstrabeløb skal beregnes efter § 26, stk. 2, 2 pktm. Første problem 1) var så: Gælder dette princip også for feriegodtgørelsesmennesker som et almindeligt ferieprincip således, at der heller ikke skal beregnes 12,5 pct. i feriegodtgørelse af multimedieskatten, hvis man råder over det grundlæggende skattegode under ferien? Et selvstændigt problem vil være hvilken ferieberegning, der skal ske af for ferie med løn, hvis et gode ikke er til rådighed under ferien og har en skattemæssig værdi, men dette skal formentlig bare være den rene skattemæssige, da man jo skal beregne og udbetale den fulde skattemæssige værdi i 5 uger. Næste problem 2) er, at ferieloven i § 23, stk. 2, i 4 pktm. nævner, at der hertil skal beregnes et ferietillæg på 1 pct. skal det forstås på den måde, at denne beregning så afhænger af, om godet passerer testen i stk. 2, 2 pktm., således at der kun skal beregnes et tillæg, hvis f.eks. bilen eller multimediet ikke er til rådighed under ferien? Hertil kommer, at en del af litteraturen heller ikke har fundet sine ben eller slet ikke omtaler problemet.
Vurdering Pensionsstyrelsen udtaler således vejledende Nej til problem 1): Princippet om rådighed over personalegodet gælder altså alene for ferie med løn.
Den regnskabsmæssige værdi Den årlige værdi for arbejdsgiveren i regnskabet, skal tage udgangspunkt i 375 kr. pr. medarbejder, uanset om medarbejderen får feriegodtgørelse eller ferie med løn.
Pensionsstyrelsen udtaler sig ligeledes vejledende nej til problem 2): Ferietillægget er selvstændigt og ikke afhængig af rådighed eller ikke rådighed over personalegodet under ferien.
Virksomheden skal således hele tiden hensætte dette beløb for de to medarbejdertyper, idet det skal indgå som en udgift i driftsregnskabet på samme måde. Det er vigtigt for en virksomheds regnskab, at det fremgår, hvad en virksomhed har af skyldige poster, hvis de skulle sælge, går konkurs e.l.
Summa summarum Eksempel: Multimedieskatten har en årlig værdi på 3000 kr. Månedlig skattemæssig værdi 250 kr. 1) Ferie med løn Efter ferielovens § 26 jf. stk. § 23, stk. 2, 4 pktm., at der skal selvstændigt skal beregnes et tillæg på 1 pct. af 3000 kr. (52 – 5 uger)/52 uger = 27,11 kr. For den månedslønnede bliver resultatet således i alt: Beregningsteknisk værdi under ferien i 5 uger (3000 divideret med 52 x 5) + de ovennævnte 27,11 kr. = 315,57 kr. 2) Feriegodtgørelse Resultatet for værdien af feriegodtgørelse bliver for den timelønnede (3000 x 12,5 pct.) = 375 kr. for 5 uger. Forskellene svarer til den forskel, der som nævnt ovenfor er mellem ferie med løn og feriegodtgørelse. I en fratrædelsessituation skal der for både ferie med løn og feriegodtgørelses beregnes en godtgørelse svarende til 12,5 pct. af 3.000 kr.= 375 kr.
Når de to forskellige medarbejdertyper holder ferie, vil arbejdsgiverne nedskrive de skyldige feriepenge.
Svagt faldende lønudvikling - til 2,3 pct. årligt
Lønomkostningerne inkl. Lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v. steg 2,3 pct. fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 inden for DA-området. Heraf udgjorde stigningen i pensionsbetalinger 0,8 pct.point, mens stigningen i betalinger til fritvalgsordninger m.v. udgjorde 0,2 pct.point. Genebetalinger faldt med 0,1 pct.point. Lønudviklingen i 4. kvartal 2009 er dermed svagt faldende i forhold til 3. kvartal 2009, hvor årsstigningen var 2,4 pct. Årsstigningstakten for bygge- og
anlægsvirksomhed er 0,5 pct. og dermed den laveste for branchen i DA’s nye LønStatistik, der er blevet udgivet siden 1993. Årsstigningstakten for arbejdere var på 2,1 pct. i 4. kvartal 2009, hvor den i 3. kvartal 2009 var 2,2 pct. For funktionærer var årsstigningstakten på 2,4 pct. i 4. kvartal 2009, hvor den i 3. kvartal 2009 var 2,6 pct. Inden for fremstillingsvirksomhed var årsstigningstakten på 2,3 pct, inden for bygge- og anlægsvirksomhed var årsstigningstakten0,5 pct. og inden for serviceprægede erhverv 2,7 pct. Øvrige arbejdsomkostninger Virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger steg med 0,2 pct. af de samlede arbejdsomkostninger fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009. De samlede arbejdsomkostninger steg hermed med 2,5 pct. De øvrige arbejdsomkostninger steg pga. et højere bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring (AES). Derudover var der bidrag fra indførelsen af kompetenceudviklingsfonde fra overenskomstaftalerne i foråret 2007. Endelig blev suspensionen af bidraget til DA-barsel ophævet fra og med 3. Kvartal 2009, så virksomheder igen skal indbetale bidrag til barselsordningen. Yderligere oplysninger Den elektroniske publikation KonjunkturStatistik 4. kvartal 2009 in-
deholder en mere detaljeret beskrivelse af lønomkostningerne og udkommer den 22. februar 2010. Henvendelse herom kan ske til DA Forlag, e-mail
[email protected] eller telefon 33 38 92 24.
Ordinær generalforsamling 2010
Ordinær generalforsamling i ABAF afholdes torsdag den 20. maj 2010 på Egeskov Slot ved Kværndrup på Fyn. Generalforsamlingen afholdes samme dag og samme sted som D·A·Fs oridnære generaforsamling. Der er således mulighed for at deltage i begge arrangementer. Endelig dagsorden, tidspunkt og tilmelding er vedlagt dette nyhedsbrev.
