Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010
(24. september 2010)
Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur..................................................................................................
1
2. Skolebeskrivelse.........................................................................................................................................
3
3. Skolens pædagogiske arbejde..................................................................................................................
4
3.1. Udvikling af det faglige niveau................................................................................................................. 3.2. Ro og trivsel i klassen.............................................................................................................................. 3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand................................................................................................ 3.4. Det faglige niveau for tosprogede elever................................................................................................. 3.5. Den pædagogiske og strategiske ledelse................................................................................................. 3.6. SFO-området........................................................................................................................................... 3.7. Skolens andre indsatsområder................................................................................................................ 3.8. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport.................................................................................... 3.9. Skolens mål for det kommende skoleår................................................................................................... 3.10. Oversigt over skolens principper og retningslinjer.................................................................................
5 17 21 26 28 32 37 38 39 39
4. Skolelederens samlede vurdering............................................................................................................
40
5. Pædagogisk Råds udtalelse.......................................................................................................................
41
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen..........................................................................................
42
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten.................................................................................
43
7.1. Kvalitetsrapporten generelt..................................................................................................................... 7.2. Skolerapporten........................................................................................................................................
43 43
1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år.
1
Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole.
Evalueringskæden2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området
Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater
1. 2.
Folkeskoleloven § 40 a. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne)
1
I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen.
2
2. Skolebeskrivelse Korsholm Skole er en lille skole med 149 elever fra 0. til 6. klasse beliggende midt i de sammenhængende landsbyer Foldby, Korsholm og Norring. Korsholm Skole er "fødeskole" til Præstemarkskolen, og der foregår et tæt og godt pædagogisk samarbejde fra 4. til 6. klasse. Skolens fysíske rammer er relativ gode, idet skolen blev delvis hovedrenoveret i 2006 - 07. Dog blev den sidste planlagte renoveringsetape udskudt. Her skulle skolens nedslidte pavillion erstattes af en tilbygning. Inden for det sidste år er skolens 6. kl. hus renoveret, således at undervisningslokalet fremstår lyst og venlig. Der er ligeledes etableret nyt køkken og husets toiletter er blevet renoveret.
I hovedbygningen er der foretaget diverse forbedringer i årets løb. Skolens billedkunstlokale og gangen til faglokalerne har fået ny gulv belægning. Børnehaveklassen og SFO har fået etableret fælleslokale, så de fysiske rammer kan udnyttes optimalt formiddag og eftermiddag. Endelig er toiletterne på indskolingsgangen blevet hovedrenoveret. Alt i alt nogle væsentlige og synlige forbedringer. Skolens udearealer er generelt gode. Legepladsen, som var noget nedslidt, er blevet nyetableret med nyt legetårn, nye klatrestativer og gynger. Hverdagen på Korsholm skole er præget af tæt kontakt børn og voksne imellem. Forhold som engagement, fællesskab, trivsel, anerkendende pædagogisk tilgang til skolens elever og arbejdet generelt på skolen er solidt forankret i skolens værdigrundlag og i skolens kultur. Samarbejdet mellem SFO / klub og skole et tæt og velfungerende. Der laves mange fællesaktiviteter og pædagoger fra SFO indgår i undervisningen fra 0. til 3. kl. Skolen har arbejdet målrettet på at samarbejdet mellem lærer og pædagoger opleves som udviklende og givtigt samt at alle personalegrupper oplever, at de arbejder på en arbejdsplads med fælles mål for skolens elever.
3
3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering.
Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til.
Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet.
4
3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner.
3.1.1. Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer.
Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen.
Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/10
2008/09
Elever pr. fuldtidsansat lærer
14,0
14,2
Antal lærere (fuldtidsstillinger)
10,7
10,81
47.570
45.721
Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling
1,9
2,4
Klasser pr. interaktiv tavle
1,8
-
Undervisningsmidler pr. elev (kr.)
1.932
1.486
Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%)
3,5%
5,3%
39,2%
-
80,0
75,7
3,1%
2,9%
Udgifter pr. elev (kr.)
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%)
5
Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever.
6
Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin
Elever 2009/10
Klasser 2008/09
2009/10
Gns. Klasse koeff. 2008/09
2009/10
2008/09
0. kl.
20
19
1
1
20,0
19,0
1. kl.
19
28
1
1
19,0
28,0
2. kl.
28
19
1
1
28,0
19,0
3. kl.
20
24
1
1
20,0
24,0
4. kl.
24
17
1
1
24,0
17,0
5. kl.
17
23
1
1
17,0
23,0
6. kl.
22
24
1
1
22,0
24,0
150
154
7
7
21,4
22,0
I alt
Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever.
Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/10
2008/09
Mindste klasse
17
17
Største klasse
28
28
Antal elever i skoledistriktet
184
186
Antal elever fra eget distrikt
142
144
77,2%
77,4%
8
10
Elever fra eget distrikt, andel (%) Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september
7
Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag 2009/10
Dansk
Erfaring
2008/09
2009/10
Andet
2008/09
2009/10
2008/09
72,5%
66,9%
27,5%
33,1%
-
-
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Tysk
-
-
-
-
-
-
Historie
-
-
100,0%
100,0%
-
-
Kristendom
-
-
-
100,0%
-
-
Samfundsfag
-
-
-
-
-
-
Geografi
-
-
-
-
-
-
Biologi
-
-
-
-
-
-
Natur/Teknik
50,0%
50,0%
50,0%
50,0%
-
-
Matematik
50,0%
50,0%
50,0%
50,0%
-
-
Fysik/Kemi
-
-
-
-
-
-
Idræt
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Musik
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Billedkunst
100,0%
100,0%
-
-
-
-
-
-
100,0%
100,0%
-
-
Sløjd
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Håndarbejde
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Specialpædagogik
-
-
100,0%
100,0%
-
-
Dansk som andetsprog
-
-
100,0%
100,0%
-
-
Engelsk
Hjemkundskab
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil.
8
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Generelt er skolens fysiske rammer tilfredsstillende. I skoleåret 09-10 er der sket tiltrængte renoveringer i 6. kl. huset, elevtoiletterne og gulvbelægningen i billedkunstlokalet og faggangen er blevet udskiftet. Skolens klasselokaler for 0. til 3. klasse er små men velfungerende. For 4. og 5 klasse er forholdene ikke tilfredsstillende, idet de undervises i en meget nedslidt pavillon. Niveauet for udvendig vedligehold bør højnes, idet mange vinduer og døre trænger til udskiftning og renovering. Skolens elevtal er godt og stabilt i forhold til de fysiske rammer og i forhold til den økonomiske resurse. Klassekvotienten er på ca. 21 elever hvilket er tilfredsstillende. På IT området er skolen velfungerende. Skolen har som gennemsnit en computer til hver anden elev, og der er i skoleåret indkøbt interaktive tavler til 4 af skolens 7 klasselokaler. Skolens rengøringsstandard har gennem året været svingende, men er nu på et acceptabelt niveau.
3.1.2. Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau.
Tabel 5a. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål
Fortsat at arbejde for at Årsplan og den løbende evaluering bl.a i form af test videreudvikles og styrkes. At der er en tydelig sammenhæng mellem årsplan og den løbende evaluering. En sammenhæng og viden som tydeligt indgår i elevplanerne. At portefølje bruges som refleksion- og præsentationsredskab. At SFO inddrages i arbejdet med elevplanerne og den løbende evaluering. At de nationale test bliver et funktionelt evalueringsredskab.
Indikatorer
Årsplanen: •At Årsplanen tydeligt beskriver klassens faglige og sociale mål. •At der i årsplanen er en tydelig sammenhæng mellem mål og aktiviteter. •At elever og forældre er bekendt med mål og aktiviteter. Evaluering: •At der er sket bevidste valg af evalueringsredskaber. •At der er valgt nuancerede evalueringsredskaber i forhold til temaer og forløb. •At elevplanen bliver en hjørnesten i evalueringen af den enkelte elev. •At skolens testplan og de nationale test bruges fremadrettet til styrkelse af undervisningen. Portefolio: •At der hos eleverne er en bevidsthed om hvilke kvalitet- og udvælgelseskriterier, der ligger til grund for portefolioen. •At eleverne konkret evaluerer eget arbejde i forhold til udvælgelse og præsentation.
9
Pædagogiske tiltag
Status på arbejdet i 09-10. Det udarbejdede arbejdspapir for hvad årsplanen skal indeholde er blevet revideret og tilrettet. Der er ikke sket en standardisering, og udarbejdelsen af årsplanen sker i fællesskab i de enkelte teams. Årsplanen er tilgængelig på forældreintra. Brugen af portefolio i undervisningen er blevet revideret og tilrettet, således at den primært fremstår som et refleksion- og præsentationsredskab. Der arbejdes i det kommende skoleår på kvalitet- og udvælgelseskriterier for porteføljen på de enkelte klassetrin. Arbejdet med elevplanen er løbende blevet tilrettet, så den er blevet så informativ og præcis som mulig. Det har medført en opkvalificering af skole-hjem samarbejdet og en større fælles forståelse vedr. de faglige mål og den enkelte elevs resultater. Skolens testplan indgår nu som et naturligt instrument mht. at målrettet undervisningen ud fra det enkelte barns behov. For børn, som har faglige problemer, er der udarbejdet handleplaner. Fremadrettet: Der arbejdes videre med indsatområdet i kommende skoleår med særligt fokus på at de nationale test kommer til at fungere som et funktionelt evalueringsredskab. Elevplanerne justeres og standardiseres i et vist omfang med hensyn til brug af faste vendinger.
Evaluering - resultater
Indsatområdet er løbende blevet debatter og justeret på pæd. arrangementer og i pæd. råd. Ledelsen har modtaget årsplaner for klasserne, og har i samarbejde med lærerne evalueret planerne og de brugte evalueringsredskaber. Der afholdes formaliserede teamsamtaler hvor faglige mål og resultater drøftes. Ledelsen har i samarbejde med klassens lærere, læsevejleder og andre resursepersoner gennemgået de afholdte test med henblik på opkvalificering af undervisningen i de enkelte klasser. Foruden faglige handleplaner for enkelte elever, er der udarbejdet handleplan for læsning for 1. og 3. kl. Forældrekredsen har givet udtryk for stor tilfredshed med de udarbejdede elevplaner
Opfølgning
Der sættet stadig fokus på de opstillede mål og de pædagogiske tiltag videreudvikles i skoleåret 10-11 og fremefter. Ledelsen holdes ajour med de faglige testresultater og de udarbejde handleplaner. Lærere og ledelse er i løbende dialog. Forældre, lærere og ledelse er i løbende dialog mht. videreudvikling og opkvalificering.
10
Tabel 5b. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål
Beskrivelse af skolens egne mål vedr. læsning og styrkelse af det faglige niveau. Mål: Fortsat at højne elevernes læsekompetencer ved styrkelse af læseundervisningen i alle fag, så særligt elevernes læseforståelse og læsehastighed øges.
Indikatorer
At eleverne på mellemtrinnet bliver i stand til at anvende forskellige læseforståelsesstrategier alt efter læseformål. At forældrene får viden om, hvilke faktorer, der har indflydelse på børns læseudvikling og deres læseforudsætninger, herunder forældrenes egen rolle i deres barns læseudvikling. At alle lærere ser undervisning i læsning som et fælles anliggende. At læseundervisningen fortsat drøftes i klasseteamet i udarbejdelsen af årsplaner og elevplaner. At elevernes læsekompetence forbedres i undervisningen og i læseprøverne. At skolens fælles sprog for læsning styrkes og højnes.
11
Pædagogiske tiltag
Status på arbejdet 09-10 •I skoleåret 09-10 har der fortsat været fokus på elevernes brug af læseforståelsesstrategier på 4. og 5. klassetrin. •Der har været afholdt pæd. arrangement, hvor læsevejlederen gjorde rede for de krav til læsehastighed og læseforståelse, der stilles til elever, når de forlader folkeskolen med hovedvægt på fagene dansk og matematik. •Lus er blevet implementeret på alle årgange og der er sket ”LUS-ning” af eleverne to gange i løbet af året i forbindelse med skolehjemsamtaler og ved udarbejdelse af elevplaner. •Der er taget læseprøver på alle årgange og resultaterne vurderes af dansklærere, læsevejleder og ledelse, før det nye skoleår planlægges. •Læsevejlederen har afholdt læseaftener for forældre i 1.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. •Læsevejlederen har foretaget den obligatoriske sprogscreening på 0. klassetrin med særlig fokus på ordkendskab, bogstavkendskab og kendskab til bogstavernes lyde, samt udarbejdet en skrivelse til forældre med resultatet at sprogscreeeningen i samarbejde med børnehaveklasselederen. •Der er blevet gennemført et længerevarende intensivt læsekursusforløb for 2. klasse-elever med særlige vanskeligheder inden for læsning.
Fremadrettet: •Læsevejlederen udarbejder i samarbejde med skolens øvrige lærere skolens fremtidige læsepolitik. •Der foretages fortsat sprog-screening i børnehaveklassen to gange i løbet af skoleåret. •Der vil også i kommende skoleår være øget fokus på svage læsere i indskolingen i form af intensive læseforløb for enkelte elever. •Læseaftener afholdes for forældre til børn i 1. og 4.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. •I forbindelse med læseaftener for forældre udarbejdes en folder/en side på forældreintra med teori, gode råd, tips og idéer til støtte af børnenes læseudvikling. Herunder læseudviklingens forskellige faser, forældrenes rolle i lektielæsningen, kort beskrivelse af LUS, gode højtlæsningsbøger samt forslag til spil og lege, der styrker børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin. •Eleverne på mellemtrinnet undervises fremover i brugen af læseforståelsesstrategier, som en del af 5. klasses læseundervisning. •Læsevejlederen afholder klasselæsekonferencer med klasselærerne og spec. uv.lærerne, hvor klassens eller særlige elevers læseudvikling drøftes og evalueres. •LUS anvendes på 1. – 6. årgang. •Der arbejdes fortsat på at videreudvikle et mere nuanceret LUS-skema til brug på 6. klassetrin. •Læsevejlederen vejleder kolleger f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsforløb, vejledning om konkrete elever, henvisning til litteratur samt ved udarbejdelse af henvisninger til PPR.
12
Evaluering - resultater
•Læsetest tages i foråret 1. – 6. Klasse. Resultaterne vurderes, og der drøftes mulige tiltag i forbindelse med kommende skoleårs læseundervisning. •Den obligatoriske sprogscreening er gennemført i børnehaveklassen. •LUS anvendes som vurdering af, om eleverne har nået de bindende mål for læsning på det pågældende klassetrin, samt som dokumentation for skolens læseindsats. Anvendes desuden i nogen grad i elevplanerne. •DVO-test (dysleksi-afgrænsning) er foretaget på enkelte elever som forberedelse til møder med kommunens læsekonsulent.. •Fortsat stor interesse om læsning ved afholdelse af læseaftener. •Et mere nuanceret fælles sprog om læsning blandt elever og lærere.
Opfølgning
Læsevejleder og ledelse beslutter i fællesskab kommende års arbejde.
Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?
Mellemtrin 1
Udskoling 1
-
Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Skolens testplan herunder de nationale test indgår sammen med elevplanerne i de regelmæssige samtaler der føres i forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: Arbejdet med elevplanerne har i de sidste år været konstruktivt. Både personale og forældre synes, det er et godt og brugbart evalueringsredskab. Elevplanen har opkvalificeret skole – hjem samarbejdet betydeligt. Elevsamtalerne er i skoleåret 09-10 sat i system på alle klasser med succes, hvilket har medført en væsentlig kvalitetsforbedring.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Generelt vurderes arbejdet med de pædagogiske processer vedr. faglighed som værende tilfredsstillende. Der arbejdes målrettet og mangesidigt med at udvikle skolen. På der generelle plan vurderes det, at skolens testplan er blevet et aktivt værktøj mht. at målrette og højne de pædagogiske processer og resultater. På baggrund af de udførte test er det tydeligt, at skolen også fremover skal have et særligt fokus på læsning. Der er forholdsvis mange børn, som skal have ekstra hjælp og støtte gennem en målrettet og systematisk læseundervisning. Der undervises i læsning i stort set alle fag og LUS bruges som værktøj til vurdering af, om skolen når de bindende mål på alle klassetrin. Brug af LUS har været opkvalificerende. Skolens forsøg med engelsk i 1. og 2. kl. har været en succes, men pga. for få engelsklærere på skolen stoppes det i skoleåret 10 - 11
13
3.1.3. Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.
Resultater af afgangsprøver m.v. Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere:
Andel elever i % 2009/10
Andel elever i % 2008/09
Hurtige, sikre læsere
64%
64%
Langsomme, sikre læsere
16%
18%
Usikre læsere
20%
18%
Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere
Andel elever i % 2009/10
Andel elever i % 2008/09
68%
78%
Langsomme, sikre læsere
5%
18%
Hurtige, lidt usikre læsere
16%
0%
Usikre læsere
11%
4%
14
Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Dansk / læsetest: 2.kl. OS120 2.kl. Nationale test 4.kl. SL40 4.kl. Nationale test 5.kl. Læs 5 6.kl. TL1 6.kl. Natonale test Stavetest: 3.kl. ST3 4.kl. ST4 5.kl. ST5 6.kl. ST6 Matematiktest: 3.kl. Nationale test 4.kl. MG4 5.kl. MG5 6.kl. MG6 6.kl. Nationale test
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 13
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: På baggrund af de faglige tests resultater - herunder de nationale test - vurderes det, at skolens resultater generelt er tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes at skolens læseresultater ikke gode nok for 1. og 3. klasse, da læsetestene i 1. og 3. klasse indikerer alt for mange svage læsere. Næste skoleår bør læseundervisningen i højere grad målrettes børn med læseproblemer. Både ved omprioritering af resurser ( holddeling ) og ved evaluering / revidering af de udarbejdede handleplaner for læsning. Både for klassen som helhed og for de enkelte elever.
Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning.
Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: -
3.1.4. Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau
3.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.2
15
Resultaterne af læsetest på 1. og 3. årgang er ikke tilfredsstillende. Skolen er opmærksom på området og har udarbejdet en handleplan til at forbedre fagligheden generelt og læsning i særdeleshed. Børn og Skole vurderer at handleplanen er gennemarbejdet. Børn og Skole anbefaler desuden, at skolen sammen med de kommunale læsekonsulenter foretager en grundig analyse af området. Det er vigtigt, at skolen i skoleåret 2010/11 deltager i alle de nationale test der afholdes for de klassetrin der er relevante for skolen. Det er vigtigt at skolen har fokus på IT i undervsingen.
16
3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde.
3.2.1. Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet.
Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion.
Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Rammerne for arbejdet med implementering af LP modellen på skolen har været tilfredsstillende, idet der er blevet etableret 2 LP grupper bestående af lærere og pædagoger. Grupperne er henholdsvis forankret i skolens indskolings og mellemtrins team. Skolens personale har udvist stor fleksibilitet mht. at afholde LP møder,så de ikke har forstyrret den daglige drift. En problemstilling som nemt kunne opstå når 2 personalegrupper, som har forskellig arbejdstider, skal samarbejde
3.2.2. Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd.
17
Tabel 16a. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål
Ro og trivsel i klassen gennem et velfungerende læringsmiljø
Indikatorer
•Eleverne har en positiv indstilling til skolen og har hensigtsmæssige læringsvaner. •Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. •Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. •Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. •Ledelsen er sparringspartner og vejleder, når det pædagogiske personale udvikler undervisningen. •Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. •Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. •Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion.
Pædagogiske tiltag
Status på arbejdet 09-10 LP modellen som pædagogisk analysemode implementeres over periode på 3 år, for herved at opnå forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer. I skoleåret 09-10 har hele det det pædagogiske personale gennemført eleaningsforløbet. Tovholderne som har ansvaret for at skolens LP- grupper arbejder efter LP modellens faser og principper har gennemført det særlige uddannelsesforløb for tovholder. I løbet af foråret er der afholdt 4 konkrete LP - møder Statusanalysen - foretaget foråret 2009 - er analyseret, og der er sat fokus på lærer / elev relationerne. Ligeledes arbejdes der på en øget bevidsthed hos eleverne vedr. elevplanen, samt for fælles forståelse for anerkendende tilgang i undervisningen. En del lærere har i løbet af året været på kursus i Cooperative leaning, og har med stor succes organiseret læringsarbejdet ud fra strukturer der understøtter faglige, kommunikative og sociale kompetencer.
Fremadrettet: Arbejdet med LP modellen fortsætter i en fastlagt struktur. I løbet af efteråret afholdes der et større evalueringsmøde med deltagelse fra professionshøjskolen UCN. Samarbejdet med PPR vedr. LP arbejdet videreudvikles og styrkes. Arbejdet med at implementerer principperne for Cooperativ Leaning i undervisningen fortsættes.
18
Evaluering - resultater
Der foretages løbende evaluering af proces mht. implementering af LP model som brugbar pædagogisk analysemodel. DCUM´s arbejdsmiljøundersøgelsen Termometer foretages igen senest 2011. Arbejdet med fokuspunkter fra statusanalysen evalueres evt. gennem ny undersøgelse.
Opfølgning
Der sættet fokus på de opstillede mål og de pædagogiske tiltag videreudvikles.
Tabel 16b. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål
Indsatsområdet sundhed og trivsel. At eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier som påvirker sundheden. At eleverne oplever glæde og velvære ved fysisk aktivitet. At eleverne får gode kostvaner.
Indikatorer
At At At At
alle børn på Korsholm Skole er i fysisk aktivitet hver dag. aspekter af sundhed og fysisk velvære integreres i så mange fag som muligt. flest mulig børn cykler eller går i skole. forældrene understøtter gode motions- og kostvaner.
Pædagogiske tiltag
Pædagogiske tiltag i skoleåret 09-10. I skoleåret 09-10 har der være fokus på sundhed. Skolen er tilmeldt Sund Skole Nettet, og der har været afholdt emneuge hvor sundhed, motion og trivsel har været i fokus. Alle børn er blevet målt i henhold til Sund Skole Nettes koncept ( konditest, hoppehøjde, livvidde mv ) Skolen har været tilmeldt i landsdækkende kampagner ”Alle børn cykler” og ”Aktiv rundt i Danmark”. Morgenløb og små fysiske seancer på ca. 10 – 15 min. har været praktiseret for hele skolen. Flere klassetrin har lavet diverse danse og gymnastikopvisninger. Skolen har deltaget i ”Dansens dag”. Der har været afholdt tema og debataften for forældre om motion, sundhed og trivsel. Aftenens overskrift - ” Kroppen på toppen” Pædagogiske tiltag fremadrettet i skoleåret 2010-11: Aktiviteterne fra skoleår 09-10 videreføres og videreudvikles. Skolen vil fortsat sætte fokus på sundhed og trivsel ud fra faghæfte 21. Sundhed og motion vil blive et særligt fokusområde på 4.-6. kl. idet der i perioder laves et 20. minutters morgenmodul til bl.a. morgenløb, morgengymnastik, sund morgenmad mv. Der gives ekstra timeresurse til 4.- 6. kl. til sundhed og trivsel. Resursen tillægges kl. tid. Skolebestyrelsen udarbejder princip for sundhed på Korsholm Skole. Der oprettes sundhedsudvalg. Der uddannes en sundhedsambassadør på skolen.
Evaluering - resultater
Indsatsområdet evalueres på pæd. råd og i skolebestyrelsen.
Opfølgning
Skoleledelsen er tovholdere for fremme af de sundhedsmæssige aspekter på skolen.
19
Beskrivelse af skole-hjem-samarbejdet Foruden formaliserede samtaler og møder bygger samarbejdet på en løbende dialog. Der afholdes forældremøder efter behov dog minimum et møde pr. år. Formaliserede forældresamtaler afholdes 2 gange årligt hvoraf den ene tager udgangspunkt i elevernes elevplaner. Alle klasser afholder sociale arrangementer som klassens lærere enten arrangerer eller deltager i.
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ro og trivsel i klassen Inspiration fra arbejdet med LP modellen - herunder det for alle personaler gennemførte e-leanings kursus – samt arbejdet med Cooperative leaning vurderes, at have positiv betydning for det daglige arbejde med ro og trivsel i klasserne. Forventningerne til det fremtidige arbejde med henholdsvis LP model og coopererative leaning er store, og vi er opmærksom på at implementeringsfasen er en 3 årig proces hvor skoleåret 10-11 er året, hvor modellen og de nye pædagogiske metoder skal vise sin styrke.
3.2.3. Resultater for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives resultater af skolens arbejde med ro og trivsel i klassen. Skolens overordnede resultater fra LP- kortlægningsundersøgelsen findes i bilag 2.
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ro og trivsel i klassen En præcis evaluering af resultater vedr. arbejdet med ro og trivsel er vanskeligt at foretage på nuværende tidspunkt. Personalet og ledelsen vil løbende sætte fokus på,om de konkrete pædagogiske tiltag virker og dermed forbedrer børnenes arbejdsvilkår og trivsel
3.2.4. Børn og Skoles vurdering af ro og trivsel i klassen Godt at se sundhed og trivsel sammen med indsatsen inden for dette område.
20
3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og området er nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter.
3.3.1. Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen.
Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 17. Antal elever i specialklasser Klassetrin
Elever 2009/10
2008/09
Indskoling (0.-2. kl.)
0
0
Mellemtrin (3.-6. kl.)
0
0
Modtageklasser
0
-
Erhvervs-klasser
0
-
Andet
0
-
0,0
0,0
0,0%
0,0%
I alt Andel af % af alle elever Opgjort pr. 5. september
21
Tabel 18. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin
2009/10
2008/09
Indskoling
12
4
Mellemtrin
12
17
I alt
24
21
*) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer
Tabel 19. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer
% af lærernes samlede undervisningstid
Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)*
60
0,3%
Læsevejledere
60
0,3%
600
3,3%
836,4
4,7%
Specialundervisning - skolens egne timer** Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret
*) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid
Tabel 20. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag** 2009/10
Specialpædagogik
-
Erfaring***
2008/09 -
2009/10 100,0%
2008/09 100,0%
Andet 2009/10
2008/09
-
-
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Den specialpædagogiske bistand varetages henholdsvis af skolens specialcenter samt af klassernes egne lærere i form af støttetimer / holddeling. Specialcentret er organiseret så fleksibelt som muligt, således at støtte og hjælp kan sættes ind efter individuelle kriterier. Der er kun få lærere tilknyttet specialcentret ud fra tanken om, at støtte til de enkelte barn gives intensivt i en kortere eller længere tid af den samme lærer. Læseløft - som et centralt princip vedr. specialundervisning - understøtter denne tankegang. Skolens lærerteam som varetager specialundervisningen er fagligt stærkt, men i lyset af at skolen har forholdsvis mange elever med læsevanskeligheder bør der på sigt ske en uddannelsesmæssig opkvalificering. I skoleåret 10-11 skal læse- og IKT vejlederfunktionen gøres mere fleksibel, så vejlederne hurtigt kan indsættes til ad hoc opgaver og evt. opståede problemer.
22
3.3.2. Pædagogiske processer vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med inklusion og special-pædagogisk bistand. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand.
23
Tabel 21. Arbejdet med de overordnede mål for inklusion og specialpædagogisk bistand
24
Beskrivelse Mål
•At eleverne synes Korsholm skole er et godt sted at være og at lære. •At elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i almen undervisningen. •At specialundervisningen gøres så effektiv og fleksibel som muligt herunder fremmer inklusion.
Indikatorer
•At •At •At •At •At
Pædagogiske tiltag
Status for arbejdet 09-10:
undervisningen primært foregår i ”hjemklassen”. undervisningen er tilrettelagt, så alle elever bliver udfordret og dermed er aktive tidlig indsats foregriber, at indlæringsproblemer konsolideres. elever med særlige behov opnår faglig udfordring, fremskridt og arbejdsglæde. elever med særlige behov har selvtillid og selvværd.
Tidlig indsigt – tidlig indsats har været hjørnestenen i den specialpædagogiske indsats, og skolens testplan har været et funktionelt redskab til at afdække eventuelle problemer. Skolens testplan bruges således aktivt som pædagogisk redskab så børn med faglige vanskeligheder hurtigt kan hjælpes inden for normalundervisningen. Skolen har prioriteret at en del af skolens resurser til specialundervisning kanaliseres ind i klassen for at forebygge faglige problemer for den enkelte elev. Handleplaner udarbejdes for elever, som har faglige vanskeligheder. Børn med faglige vanskeligheder hjælpes målrettet gennem IT kompenserende hjælpemidler. Skolens it ressourceperson har afholdt klassekurser i programmer og it-værktøj Skolens støttecenter har med overblik og fleksibilitet med udgangspunkt i klassens planlagte stof, givet støtte i klassen eller på mindre hold samt afholdt korte intensive kurser efter en individuel plan. Inspireret fra undervisningsprogrammet reading recovery er der arbejdet med ”læseløft”. Skolens læse- og ikt vejleder er tilknyttet specialteamet, således at teamet er i fortsat dialog og udvikling samt orienteret om ny forskningsresultater på området. Skolens lektiecafé varetages af SFO Fremadrettet: I skoleåret 09-10 videreudvikles indsatsområdet. Kortlægningsundersøgelsen i forbindelse med LP arbejdet forsøges indarbejdet i den pædagogiske strategi. De kendte ordlæsestrategier suppleres med det specialpædagogiske undervisningsprincip VAKS med særlig fokus på fonologisk opmærksomhed og funktionelt bogstavkendskab. ”Læseløft” som princip indtænkes i støtteteamets organisering. En del af specialundervisningen skal organiseres, så den fremover ligger i forlængelse af børnenes skoledag.
25
Evaluering - resultater
Årets resultater vurderes af lærere, forældre og elever ved skole-hjem samtalerne.
Opfølgning
Skolens ledelse er i løbende dialog vedr. de udarbejdede handleplaner og strategier og ledelsen følger op på resultaterne ved teamsamtaler og specialundervisningskonferencer.
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med inklusion og specialpædagogisk bistand: Børn som er i problemer - fagligt såvel som socialt - bliver på en inkluderende og anerkendende måde understøttet. Den pædagogiske praksis bygger i høj grad på en anerkendende tankegang. I skoleåret 09-10 har skolen arbejdet på at implementere LP modellen som analyse- og strategimodel med det formål at få forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Det er vores klare forventning, at arbejdet med modellen vil fremme og opkvalificere skolens rammer for inklusion og socialpædagogisk bistand. Hele personalet har gennemført det obligatoriske e-leaningsforløb og LP gruppernes tovholdere har ligeledes gennemført et kort uddannelsesforløb vedr. tovholdernes rolle og funktion. De første LP møder - hvor både lærer og pædagoger deltager - har været afholdt med meget tilfredsstillende resultat. Hos personalet er der stort engagement og store forventninger til at få implementeret modellen i den pædagogiske praksis. I årets løb har en del lærere været på kurser i cooperative leaning, brug af principperne fra Cooperative Leaning i den daglige undervisning har været positivt Fremover forventes det, at flere lærere inddrager denne praksis i deres undervisning.
3.3.3. Børn og Skoles vurdering vedr. inklusion og specialpædagogisk bistand Det fremgår af rapporten, at skolen vil fremme inklusionen. Det er godt og vigtigt, at ledelsen følger op på lærernes resultater med eleverne inden for området.
3.4. Det faglige niveau for tosprogede elever Kvalitetsrapporten 2006/07 konkluderede, at de tosprogede elever ikke klarer folkeskolens afgangsprøve ligeså godt som de øvrige elever. Der er derfor sat fokus på området.
3.4.1. Rammer for arbejdet med det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives rammerne for skolens arbejde med tosprogede elever. Indledningsvis beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med de tosprogede elever. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til tosprogede elever og endelig følger en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for det faglige niveau for tosprogede elever Det overordnede mål for området er, at de tosprogede elever skal kunne klare folkeskolens afgangsprøve på samme niveau som de øvrige elever.
Nøgletal for tosprogede elever
26
Tabel 25. Antal tosprogede elever Klassetrin
Antal tosprogede elever 2009/10
I alt
Andel %
2008/09
5
2009/10
-
2008/09
3,3%
-
Tabel 26. Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Klassetrin
Antal elever der undervises i dansk som andetsprog 2009/10
I alt
Andel %
2008/09
5
2009/10
6
2008/09
3,3%
3,9%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 27. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal timer
Timer til undervisning i dansk som andet sprog
% af lærernes samlede undervisningstid
215
1,2%
Tabel 28. Oversigt over kompetencer for de lærere, der underviser i dansk som andet sprog* (%): Fag
Linjefag** 2009/10
Dansk som andetsprog
-
Erfaring***
2008/09 -
2009/10 100,0%
2008/09
Andet 2009/10
100,0%
2008/09
-
-
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærere med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer på tosprogs-området: -
3.4.2. Processer vedr. det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at styrke det faglige niveau for tosprogede elever. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til de tosprogede elever.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske arbejde med det faglige niveau for tosprogede elever: -
3.4.3. Børn og Skoles vurdering af det faglige niveau for tosprogede elever 27
Ingen bemærkninger.
3.5. Den pædagogiske og strategiske ledelse Den pædagogiske og strategiske ledelse er et af kommunens indsatsområder.
3.5.1. Rammer for ledelse I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse på skolen. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse, bl.a. på baggrund af arbejdet med Partnerskab om Folkeskolen. Dernæst følger en beskrivelse af hvilke ressourcer, der er afsat til ledelse.
Mål for den pædagogiske og strategiske ledelse De ønskede tilstande for pædagogisk ledelse: - Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås - Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Skolens arbejde med de ønskede tilstande for pædagogisk ledelse evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. De ønskede tilstande for strategisk ledelse: - Skolelederen tænker analytisk om nutiden og kreativt om fremtiden - Skolelederen udarbejder på baggrund heraf tids- og handleplaner, der synliggør, hvad medarbejderne skal tage aktion på - Skolelederens strategibeslutninger er sammenhængende med de interne og eksterne beslutninger i og omkring skolen
Nøgletal for ledelse Tabel 33. Ressourcer afsat til ledelse Antal timer Antal timer der er afsat til ledelse
2.550
3.5.2. Processer vedr. den pædagogiske og strategiske ledelse I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til ledelse.
28
Tabel 34. Skolens arbejde med de overordnede mål for den pædagogiske og strategiske ledelse Beskrivelse Mål
•Skabe synlig og tydelig ledelse. •Arbejder resultatorienteret •Sætter rammer og følger op på om målene nås. •Er sparringspartner og vejleder •Skabe trygt og arbejdsorienteret miljø på skolen •Implementering af skolens indsatsområder.
Indikatorer
•Ledelsen sætter konkrete krav •Ledelsen arbejder proaktivt. •Ledelsen følger op på resultaterne af undervisningen bl.a. gennem målbare resultater. •Ledelsen er fysisk tilstede •Ledelsen tydeliggør centrale mål for skolens evalueringskultur •Ledelsen er vidende om hvad der sker i undervisningen. •Ledelsen er sparringspartner og vejleder. •Ledelsen sætter dagsordenen for den pædagogiske praksis. •At alle lærerne på skolen har en fælles forståelse for de opstillede mål. •At de beskrevne indikatorer mht. styrkelse af det faglige niveau er kendt af alle lærere. •At der arbejdes ud fra en fælles forståelse. •At alle lærere arbejder målrettet og strategisk mod de fælles mål. •At eleverne opnår tilfredsstillende faglige resultater. •At eleverne er arbejdsomme og trives.
29
Pædagogiske tiltag
I skoleåret 09-10 er skolens indsatområder - mål, indikatorer og pædagogiske processer - løbende blevet bearbejdet i pædagogisk udvalg samt flere gange været på dagsorden i pædagogisk råd. Ligeledes har indsatområderne sammen med skolens værdigrundlag og læringssyn været udgangspunktet for skolens pædagogiske arrangementer herunder en foredragsaften med filosof Jørgen Husted. Ledelsen har udarbejdet diverse analyser: Kulturanalyse af skolen, konkret handleplan for ledelse på skolen og SWOT analyse over ledelsesudfordringer for de næste par år. Skolens test, statusanalysen, arbejdsmiljøundersøgelsen ”Termometer” har været udgangspunkt for tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere. Ledelsen har været i dialog med medarbejderne vedr. årsplaner, elevplaner, testresultater mv. Fremadrettet Ledelsen vil fremadrettet fortsat udvikle evalueringskulturen gennem resultatbaseret og værdibaseret ledelse. Ledelsen vil fortsat arbejde for involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur der understøtter kvalitetsudvikling. Ledelsen vil fortsat arbejde for et skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen ved at være sparringspartner og vejleder. Ledelsen vil fortsat arbejde for at kvalitetsrapporten udvikles som et godt styringsredskab som både personale og ledelse føler ejerskab til. Ledelsen vil være initiativtager for revision af fysisk og psykisk APV. Ledelsen vil være i faglig udvikling gennem uddannelse ( DOL / Diplom mv.)
Evaluering - resultater
Ledelsen evaluerer de pædagogiske processer gennem dialog og ved rapportering. Ledelsen evalueres gennem den kommende trivselsundersøgelse efteråret 2010
Opfølgning
På baggrund af løbende evaluering justeres de beskrevne pædagogiske tiltag og indikatorer.
Tabel 35. Andel af ledelsens tid der anvendes på hhv. administrativ, pædagogisk og strategisk ledelse* %- andel af den samlede ledelsestid Tid der anvendes på administrativ ledelse (daglig drift)
33%
Tid der anvendes på pædagogisk ledelse
33%
Tid der anvendes på strategiske ledelse
34%
*) Med den samlede ledelse tid forstås den tid som skolelederen, viceskolelederen og SFO-lederen samt evt. afdelingsledere bruger på ledelse
30
Tabel 36. Ressourcer afsat til efteruddannelse og udvikling Andel af den samlede arbejdstid (%) 2009/10
Andel af den samlede arbejdstid (%) 2008/09
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af lærerne?
1,5%
1,4%
Andel af lærernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
4,7%
3,9%
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af pædagogerne/pædagogmedhjælperne?
1,6%
1,1%
Andel af pædagoger/pædagogmedhjælpernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
4,0%
0,7%
Tabel 37. Medarbejderudviklingssamtaler Hvert andet år Hvor ofte føres der medarbejderudviklingssamtaler?
1 gang pr. år
2 gange pr år
Andet
X
Tabel 38. Teamudviklingssamtaler Der afholdes ikke udviklingssamtaler
Hvor ofte føres der teamudviklingssamtaler?
Hvert andet år
1 gang pr. år
2 gange pr. år
Andet
X
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ledelse På skolen er der fokus på ledelse og på opkvalificering af lederne. Skolelederen har i skoleåret 09-10 afsluttet Den kommunale Højskolens grunduddannalse i skoleledelse og starter august 2010 på Den offentlige Lederuddanelse ( DOL )i Randers. SFO lederen er i foråret 2010 startet på "Diplom i Skoleledelse" under VIA
3.5.3. Resultater vedrørende pædagogisk og strategisk ledelse I dette afsnit beskrives udvalgte nøgletal vedr. elever og medarbejderes fravær samt resultater fra den seneste statusanalyse vedrørende ledelse.
31
Tabel 39. Udvalgte nøgletal vedr. fravær: 2009/10 Fravær blandt elever, skoledage pr. elev
2008/09
8,6
8,0
Andel af planlagte undervisningstimer som bliver gennemført
99,5%
99,5%
Sygefravær for lærere, administrativt og teknisk personale %
2,8%
2,8%
Sygefravær for pædagoger/ -medhjælpere %
3,2%
4,8%
3%
3,6%
Skolens samlede sygefravær i %* *) Fravær indeholder sygdom, tilskadekomst i tjenesten, §56, nedsat tjeneste og delvis syg.
Skolelederens bemærkninger til fravær på skolen Fravær blandt personalet for skoleåret 09-10 er relativt lavt. 2,8% i skolen og 3,2% i SFO. I skolen har der været en langtidssygemelding. En beregning foretaget på sygdom af kortere varighed viser en fraværsprocenten på 1,2 I SFO er der sket et fald fra 4,8% til 3,2%. Skolens elevfravær for skoleåret 2009/10 fordeler sig på følgende måde jf. skolens elektroniske fraværsoplysninger: Omfanget af fravær pga. sygdom eller lignende: 5,1 dage pr. elev (782 dage) Omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinært fri) 3,2 dage pr. elev (496 dage) Omfanget af ulovligt fravær: 0 dage pr. elev (0 dage) Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse findes i bilag 14
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ledelse -
3.5.4. Børn og Skoles vurdering af den pædagogiske og strategiske ledelse Børn og Skole vurderer, at den beskrevne indsats inden for området er med til at give god skoleledelse. Det er godt at ledelsen følger op på lærerens resultater med deres elever, at ledelsens rolle er tydelig i udvikling af skolens evalueringskultur.
3.6. SFO-området SFO-området er et indsatsområde i Favrskov Kommune.
3.6.1. Rammer for SFO-området Mål for SFO-området
4.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.1
32
Vision: Med udgangspunkt i Favrskov kommunes overordnede mål med børne- og ungepolitikken er visionen for SFO, SFO-klub og fritidsklubber at barnet oplever et trygt og stimulerende tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab. Det sker igennem mødet med et fagligt kompetent personale, og gennem et anerkendende helhedssyn på barnet. Sammenhæng i børnenes liv: Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Det vil vi bl.a. gøre ved - At sikre hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, skole og fritidsdel - At sikre, at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn med henblik på en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer - At sikre hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til fritidsdelen - At forældresamarbejdet er et fælles anliggende baseret på åbenhed og tillid - At børn og unge, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. Udvikling af barnets sociale kompetencer: Målet er at det enkelte barn mødes af relevante udfordringer med fokus på - Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer, hvor barnets sprog og kreativitet stimuleres, og barnet får erfaringer med glæden ved forskellige former for aktiviteter - Mødet med natur og kultur, hvor barnet gennem undersøgelser og eksperimenteren oplever glæde ved og respekt for naturen, og får erfaringer med forskellige kulturtilbud for at opnå forståelse for den kulturelle mangfoldighed - Fællesskabets betydning, hvor barnet tilegner sig viden om sociale spilleregler for herigennem at udvise ansvarlighed i forhold til forpligtigende fællesskaber - Medindflydelse på egne og fællesskabets muligheder
Sundhed og forebyggelse: Målet er at skabe og udvikle rammer, der fremmer barnets mentale og fysiske sundhed. Det gør vi bl.a. ved - Kost og bevægelse, hvor barnet gennem kropslige udfordringer og viden om betydningen af sund kost får indsigt i kostens og motionens betydning for deres nuværende og fremtidige livskvalitet - Generelt forebyggende arbejde og oplysning tilpasset børnenes alder og udviklingstrin
Leg og aktiviteter: Målet er at skabe og udvikle rammer, hvor legen er grundlaget for læring. Det gør vi bl.a. ved - At børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser gennem anerkendende voksen adfærd og passende udfordring både på det kreative og dannelsesmæssige plan - At skabe tid, rum og inspirerende rammer, der fremmer leg og fordybelse 33
- At udvikle mulighederne for både den frie og den strukturerede leg - At legen kan have et læringsmæssigt sigte og et socialiserende sigte – eller en blanding heraf - At motivere barnet til at deltage i forskellige fritidsaktiviteter
Nøgletal for SFO-området Tabel 40. Antal elever i SFO/klub: Klassetrin
Antal elever tilmeldt SFO/klub 2009/10
Dækningsgrad i %
2008/09
2009/10
2008/09
0. kl
20
19
100,0%
100,0%
1. kl
19
28
100,0%
100,0%
2. kl
28
19
100,0%
100,0%
3. kl
19
22
95,0%
91,7%
4. kl
22
15
91,7%
88,2%
5. kl
10
16
58,8%
69,6%
6. kl
17
14
77,3%
58,3%
I alt
135
133
90,0%
86,4%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 41. Nøgletal vedr. ressourcer i SFO 2009/10 Antal pædagoger/ medhjælpere (fuldtidsstillinger) SFO-børn pr. fuldtidsansat pædagog/medhjælper Udgift til pædagogiske aktiviteter pr. barn i SFO (kr.)
2008/09
7,9
7,11
17,1
18,7
1.547
1.265
Skolelederens bemærkninger til rammer for SFO-området Korsholm sfo huses i to fysisk adskilte afdelinger. 0. - 2.kl har til huse i egne lokaler i direkte forlængelse af skolen. Lokalerne bruges af undervisningsdelen om formiddagen, fortrinsvis til gruppearbejde o.lign. Lokalerne bærer præg af at være til fritidsbrug, idet der lægges vægt på at skabe hygge og hjemlig atmosfære. Således virker lokalerne mindre institutionsagtige end tilfældet ville være í delelokaler, hvor undervisningenddelen ofte fylder meget i forhold til fritidsdelen. SFO'ens rammer er generelt gode og stimulerende, idet der også er en veludviklet kultur for udeliv og værksteds aktiviteter samt fysisk udfoldese i gymnastiksalen. Disse foranstaltninger er med til "sprede" børnene udover hele skolens område og giver god plads til alle. 3. - 6. kl. har til huse i det daværende Korsholm Fritidscenter. Bygningen er placeret på den anden side af Damsbrovej end skolen og SFO'en. Lokalerne anvendes stort set kun af fritidsdelen. Lokalerne er lyse og rummelige, samt velindrettede med værksteder, hyggekroge mv. Det er helt klart gode og attraktive lokaler, der danner perkekte rammer for fritidstilbud til de ældre børn. Til SFO/Klubben hører endvidere et stort og inspirerende udeareal. Der er stor fokus og energi rettet mod at udvikle og optimere brugen af dette areal. 34
3.6.2. Pædagogiske processer vedrørende SFO-området I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med de overordnede målsætninger på SFO-området. Tabel 42. Lektielæsning Hver dag
Antal børn, der deltager i lektielæsning
-
2-3 gange om ugen
-
1 gang om ugen
1 gang om måneden
Sjældnere
-
-
25
Tabel 43a. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
SKOLEGÅRDSMILJØ.(0.-2.kl) At skabe et mere stimulerende skolegårdsmiljø, der i endnu højere grad motiverer til leg / læring og fysisk udfoldelse. Under udvikling af skolegårdsmiljøet ser vi gode perspektiver i også at inddrage temaer som Sprog-og læsestimulering samt at arbejde videre med foregående års indsatsområde: Kulturelle Udtryksformer.
Indikatorer
At børnene i højere grad vælger skolegården som deres foretrukne opholdssted i SFO tiden. Større alsidighed i børnenes muligheder for valg af aktiviteter i skolegården. At børnene viser større ansvarsfølelse mht. at passe på tingene i skolegården – større ejerskab.
Pædagogiske tiltag
Etablere flere skyggefulde oaser ved hjælp af solsejl. Beplantning v. sandkasse – mere mulighed for skygge. Bogstaver / tal på asfalten til læse-og sprogstimulerende lege. Lave vejbaner m. skilte rundt i skolegården. Dekorere mure / plankeværker med bogstaver. Mosaik frise under halvtaget. Legehus ved sandkassen etableres, samt pilehytter – tipier. Arrangere forældre arbejdsdag: Male bænke, legehuse mv. Lave årsplan for udvikling af indsatsområdet. Søge inspiration på skoler hvor indretning af skolegårde er succesfulde.
Evaluering - resultater
Forløbet evalueres i foråret 2011 og en evt opfølgning iværksættes.
Opfølgning
35
Tabel 43b. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
LÆSE-OG SPROGSTIMULERING.(0.-2.kl) Skabe øget fokus på sprog-og læse stimulering. Flere børn finder interesse og motiveres til læse-og sprogstimulerende aktiviteter. Motivere flere af de børn der ikke umiddelbart viser interesse i sprog-og læse stimulerende aktiviteter. Bidrage til at antallet af sikre læsere i indskolingen øges.
Indikatorer
At et større antal af børnene viser begejstring og nysgerrighed overfor sprog- og læse stimulerende aktiviteter.
Pædagogiske tiltag
Udflugter til Hinnerup bibliotek / hjemlån af medier. Indrette sprog-og læse stimulerende lokale. Skabe rammer for at lytte til lydbøger / højtlæsning. Skabe rammer for at bruge sprog-og læse stimulerende PC spil. Mere fokus på lege og spil der stimulerer sprog-og læsning. Lektiecafe for alle skolens årgange videreudvikles.
Evaluering - resultater
Forløbet evalueres i foråret 2011 og en evt opfølgning iværksættes.
Opfølgning Tabel 43c. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
UDEMILJØET OG DETS MULIGHEDER.(3.-6.kl) Flere aktiviteter flyttes ud. Bredere udbud af udeaktiviteter. Flere igangsatte aktiviteter fra voksen side.
Indikatorer
Udeområdet bliver brugt mere alsidigt. Flere børn vælger at tage del i de udendørs aktiviteter året igennem.
Pædagogiske tiltag
Udedage / uger henover året hvor alle (børn og voksne) er ude. Planlægge udeaktiviteter samt forløb på teammøder. Større opmærksomhed på årets gang i naturen. Fokus på beplantning. Fokus på litteratur samt kurser, der relaterer sig til emnet. Være mere opsøgende og involverende i børnenes leg og udeaktiviteter.
Evaluering - resultater
Emnet evalueres løbende henover skoleåret, suppleret med fotodokumentation. Udfra evaluering vælges strategier for opfølgning.
Opfølgning
36
Skolelederens bemærkninger til SFO-området Både SFO og SFO/Klub har stor fokus rettet mod børnenes sundhed. Dette betyder, at der bruges store ressourcer på udeliv og bevægelse. Alle børn (0.-2.kl)og voksne er ude i en times tid hver dag året rundt. Om fredagen er alle ude hele dagen. I vinter månederne bruges der endvidere meget energi på idræt i gymnastiksalen samt i udeværkstedet. Madordningen i SFO/klubben bør også fremhæves, idet der her er fokus på at servere et sundt og alsidigt eftermiddags måltid til børnene (3.- 6.kl). SFO/Klubben har udemiljø som indsatsområde i kommende skoleår. Opdelingen af børnene 0.-2.kl og 3.-6.kl er gjort bevidst udfra de lokaler der er til rådighed, samt en oplevelse af, at børnene efter tre år i sfo'en har behov for at opleve nye rammer og udfordringer. Hele overetagen i SFO/Klubben er forbeholdt 4.-6.kl. således de har et fristed for sig selv indrettet med de klassiske "Klub-Gadgets" (TV,PC,WII mv.) SFO og SFO/Klub har en flerårig kultur for at tilbyde lektiecafé for alle skolens årgange. Både SFO og SFO/Klub har pæne dækningsgrader og et udviklingsorienteret og engageret personale.
3.6.3. Børn og Skoles vurdering af SFO-området Godt at skolen både har fokus på kerneområder i fritidsdelen, og på hvordan undervisningsdelen og fritidsdelen sammen kan understøtte børnenes faglige, sociale og personlige udvikling.
3.7. Skolens andre indsatsområder I dette afsnit har skolen mulighed for at beskrive evt. andre indsatsområder, som ikke er en del af generelle indsatsområder for hele Favrskov Kommune. Tabel 44. Skolens evt. andre indsatsområder Beskrivelse Mål
Beskrivelse af skolens egne mål vedr. it •At både elevernes og lærernes fortsat udvikler digitale kompetencer og dannelse. •At it bliver en vigtig løftestang, i forhold til inklusion og differentiering •At it i forhold til elever, lærere og forælder, er et redskab til videndeling, samarbejde og kommunikation
Indikatorer
•At computeren er et vigtigt redskab for både lærere og elever •At lærerne generelt anvender it i deres undervisning •At kompenserende it-værktøjer, tænkes ind i den normale undervisning, i forhold til læse-skrive svage elever •At lærerne bruger og får kendskab til digitale lærermidler, samarbejdsformer etc. på web 2.0 •At lærerne er opmærksomme på, at nye læremidler også kræver en redidaktisering i forhold til lærer-rolle og fag •At nettet er et sted for formidling, videndeling og informationer for elever, lærere og forældre •At SkoleIntra er en vigtig og kendt videns- og samarbejdsplatform for alle skolens aktører •At både lærere og elever har mod på at lære nyt og føler der er inspiration, støtte og opbakning hos ressourcepersoner inden for it
37
Pædagogiske tiltag
I skoleårt 09-10 har der været arbejdet med følgende temaer: •Brug af CDord: Kurser for elever, grupper og klasser •Brug af Skriveskabeloner: Pædagogisk arrangement for lærere med ”hands on” opgaver. Forsøg med brug af Skriveskabeloner både til stilladsering af læse-skrive svage elevers arbejde og i forhold til elevers arbejde med emner og fremlæggelser på klassen. •Brug af Audacity: Kurser for elever i specialundervisningen og for klasser. •”At læse med ørene”: Brug af CDord til oplæsning, brug af digitale tekster, lytte til lydbøger og podcasts, som alternativ til den skrevne tekst. •Netikette: Cyperhus på besøg i 4, 5 og 6 klasse. •Web 2.0: Formidling, og vejledning i forhold til brug af web 2.0 værktøjer i undervisningen: - Formidling af links og værktøjer til elever og forældre. •Smartboard: Introduktionskursus i den basale brug af Smartboard. Samarbejde og videndeling omkring links, ressourcer og den daglige brug af Smartboardet i undervisningen. Fokus på elevernes brug og ejerskab i forhold til Smartboardet Fremadrettede tiltag 2010/2011: •Uddannelse af ny pædagogisk it-vejleder •Arbejde i fagteams: Fokus på it i forhold til de nye fælles mål for fagene og faghæfte 48 om it- og mediekompetencer i folkeskolen •Fortsat fokus på læse-skrive svage elevers muligheder for brug af it, som kompenserende redskaber både i specialundervisningen og i den normale undervisning(det digitale penalhus) •Fokus på brugen og kendskabet til multimodale udtryksformer i undervisningen •Fokus på brugen af web 2.0 i undervisningen •Samarbejde og kompetenceudvikling omkring udvikling af brugen af Smartboards i undervisningen •Netikette: Cyperhus på besøg i 4. Klasse •Fortsat fokus og udvikling af brugen af SkoleIntra, som kommunikations-, formidlings og arbejdsværktøj
Evaluering - resultater
Der foretages løbende formative vurderinger, der sigter mod at forme læreprocesser/ undervisningsforløb ved at give eleverne og læreren feedback, der er anvendelig i planlægning og tilrettelæggelse af det videre forløb.
Opfølgning
It er fast punkt på dagsordenen til lærermødet og på PLC møder. Der evalueres og udvikles sidst på året på den pæd. it-vejleder funktion.
Skolelederens bemærkninger til skolens andre indsatsområder I en 2 årig periode har der forsøg med tidlig engelskundervisningen i indskolingen. Forsøget har er blevet positivt evalueret og anbefalingen er at tidlig engelskundervisning med fordel kan gøres permanent på skolen. Beklageligvis har skolen fremover ikke personaleresurser til at viderføre undervisningen næste skoleår.
3.7.1. Børn og Skoles vurdering af skolens andre indsatsområder Det er vigtigt at der er fokus på den pædagogiske IT-udvikling og dermed på IT i undervisningen.
3.8. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport
38
I dette afsnit findes en beskrivelse af de tiltag, som skolen har iværksat på baggrund af sidste års kvalitetsrapport.
Skolelederens bemærkninger til opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten har udviklet sig til at blive et brugbart arbejdsredskab i forhold til de pædagogiske processer og i forhold til skolens indsatområder. De oplistede indsatområderne har været dagsordensættende for skolens pædagogiske arrangementer samt inspireret til drøftelse og sparring i skolebestyrelsen. Med udgangspunkt i testresultater for læsning er der udarbejdet fyldig strategi- og handlingsplan vedr. læsestrategi og for støtte af skolens svage læsere. Velvidende, at det er en længerevarende proces, er det vores forventning, at skolens testresultater forbedres.
3.8.1. Børn og Skoles vurdering af opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Det er positivt, at skolen har inddraget kvalitetsrapporten i skolens evalueringskultur.
3.9. Skolens mål for det kommende skoleår I dette afsnit findes en beskrivelse af de mål og tiltag, som skolen har planlagt for det kommende skoleår.
Skolelederens bemærkninger til målene for det kommende skoleår -
3.9.1. Børn og Skoles vurdering af målene for det kommende skoleår Ingen bemærkninger.
3.10. Oversigt over skolens principper og retningslinjer Principper: Skolens værdiregelsæt. Skole - hjem principper. Specialundervisning. Skolens pædagogiske udviklingscenter. Elevernes timetal. Trivsel og samvær. Overgang mellem børnehave og skole. Samarbejde og elevoverflytning mellem Korsholm Skole opg Præstemarkskolen. Lejrskole. Modulordninger Aldersbalndet undervisning Sponseringer Retningslinjer: Samarbejdet pædagog - lærer . Forældreklager.Tjenestelige samtaler Sygefravær Vold og trusler. Netetik. 39
4. Skolelederens samlede vurdering I skoleåret 2009-10 er der fortsat arbejdet målrettet med skolens indsatsområder. Vi har haft særlig fokus på udvikling af skolens evalueringskultur og fået LP modellen implementeret i den pædagogiske praksis. Fagligt har der været fokus på læsning i alle fag samt fokus på it kompenserende metoder for børn med læsevanskeligheder. Fremover skal der stadig arbejdes resultatorientere med hensyn til at styrke skolens faglige miljø. Indikatorerne herfor vil være: •Stadig forbedring af elevernes læsefærdigheder så skolen opnår de definerede mål i.flg. den kommunale læsepolitik.( målt gennem test.). •At der sker en forbedring mht. elevernes skrivefærdigheder. ( mål gennem test) •At eleverne fortsat opnår tilfredsstillende resultater i matematik. ( målt gennem test. ) •At de nationale test viser, at skolens elever ligger over middel i samtlige test. •At skolens personale målrettet arbejder med skolens indsatområder som beskrevet i kvalitetsrapporten. Arbejdet med LP modellen har fyldt meget i årets arbejde. Et af resultaterne heraf er at den systemiske tænkning er blevet en del af den pædagogiske kultur, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved et ubredt ønske om at organisere læringsarbejdet ud fra tænkningen bag Cooperative leaning. Flere lærere har i årets løb været på kursus i Cooperative leaning og herefter indført principperne i deres undervisning. Det er ønskeligt at den systemiske tænkning som analytisk platform fortsat udbredes blandt skolens samlede personale. Et væsentligt udviklingsområde har i årets løb været en fortsat udvikling mht. at skolens personalegrupper oplever sig som en del af en samlet helhed.. Inddragelse af SFO personalet i undervisningen er blevet udbygget og styrket, og der er blevet afholdt diverse pædagogiske fællesarrangementer for hele personalegruppen. Trivsel og arbejdsglæde for børn og voksen på Korsholm Skole har også i dette skoleår stået højt på skolens prioriteringsliste. Analyser foretaget i skoleåret viser, at eleverne føler tryghed i forhold til lærere og kammerater og stor selvsikkerhed i forhold til skolearbejdet. Desværre viser de også, at der er noget usikkerhed i elevgruppen vedr. forståelse og ejerskab for diverse faglige mål. Ligeledes føler nogle, at der er for meget uro i timerne. Forhold som fortsat har personalegruppens opmærksomhed. Analyser vedr. personalets trivsel viser tilfredshed og at de arbejdsmæssige relationer på skolen er gode.
40
5. Pædagogisk Råds udtalelse
41
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Korsholm Skole fremstår som en skole der lægger vægt på trivsel og på at være inkluderende. Skolen har samtidig fokus på fagligheden og læringsmiljøet. Der er et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Resultaterne af læsetest på 1. og 3. årgang er ikke tilfredsstillende. Skolen er opmærksom på området og har udarbejdet en handleplan til at forbedre fagligheden generelt og læsning i særdeleshed.
42
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 7.1. Kvalitetsrapporten generelt 7.2. Skolerapporten
43
