Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010
(23. september 2010)
Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur..................................................................................................
1
2. Skolebeskrivelse.........................................................................................................................................
3
3. Skolens pædagogiske arbejde..................................................................................................................
5
3.1. Udvikling af det faglige niveau................................................................................................................. 3.2. Ro og trivsel i klassen.............................................................................................................................. 3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand................................................................................................ 3.4. Det faglige niveau for tosprogede elever................................................................................................. 3.5. Den pædagogiske og strategiske ledelse................................................................................................. 3.6. SFO-området........................................................................................................................................... 3.7. Skolens andre indsatsområder................................................................................................................ 3.8. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport.................................................................................... 3.9. Skolens mål for det kommende skoleår................................................................................................... 3.10. Oversigt over skolens principper og retningslinjer.................................................................................
6 15 17 20 22 26 32 32 34 37
4. Skolelederens samlede vurdering............................................................................................................
38
5. Pædagogisk Råds udtalelse.......................................................................................................................
39
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen..........................................................................................
40
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten.................................................................................
41
7.1. Kvalitetsrapporten generelt..................................................................................................................... 7.2. Skolerapporten........................................................................................................................................
41 41
1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år.
1
Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole.
Evalueringskæden2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området
Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater
1. 2.
Folkeskoleloven § 40 a. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne)
1
I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen.
2
2. Skolebeskrivelse Hadbjerg skole ligger i hadbjerg by. Skolen blev i 1968 gjort til centralskole, da man nedlagde skolerne i Selling og Ødum, samtidig med at man udbyggede skolen i Hadbjerg. Skolen har siden midt 80,erne være overbygningsskole for eleverne ftra Voldum skole. Skolens målsætning er: - et godt sted at være - et godt sted at lære - for alle Hadbjerg skole opgave er at give eleverne en god undervisning og oplevelsen af at høre til og være en del af fællesskabet omkring skolen. Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at udnytte sine evner optimal i trugge omgivelser. det er væsentligt for skolen, at alle forbedrer deres faglig samt oplever nærvær og anerkendelse. På hadbjerg skole øver vi os alle i hele tiden at blive bedre, så vi kan blive dygtigere - elever, lærere, pædagoger og ledere. I dette skoleår har vi taget vores nye skolehal ibrug. Hallen har givet ideelle rammer for fysisk udfoldelse og har givet idrætsfaget nye muligheder. I samarbejde med de lokaleforeninger arbejder skolen for at inddrage nye aktiviteter og give muligheder for børn og unge. Der har i foråret været et tæt samarbejde mellem skole/SFO og lokalforeningerneomkring aktiviteter i eftermiddagstimerne for eleverne i 3. - 6. klasse. Skolens værdier: 1. Fællesskab og ansvarlighed Det er værdifuldt, at alle oplever sig som en del af et større fællesskab og påtager sig et ansvar for at fællesskabet fungere. Derfor er….. · det vigtigt, at elevernes kendskab og indbyrdes forståelse for hinanden styrkes. · der brobygning mellem almindelig undervisning og specialundervisning. · det vigtigt, at elever bliver bevidste om deres egne rolle og muligheder. · det vigtigt, at eleverne er bevidste om formålet med den samlede skolegang. 2. Faglighed og rummelighed Det er værdifuldt, at alle lærer det de skal og at der er plads til alle. Derfor er…… · fagligheden i højsædet. · ledelsen synlig og konkret over for forældre, elever og ansatte. · skoledagen en oplevelse af fællesskab, der gør det rart at være her. 3. Nærvær og anerkendelse Der er værdifuldt, at alle oplever et positivt og trygt miljø på Hadbjerg skole. Derfor er…… · der respekt om og accept af alle. · det positive i fokus. · der muligheder for alle. · der tolerance og åbenhed overfor alle. · alle gode rollemodeller 3
4
3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering.
Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til.
Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet.
5
3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner.
3.1.1. Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer.
Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen.
Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/10 Elever pr. fuldtidsansat lærer
2008/09
12,3
11,8
23,66
25
46.085
44.477
Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling
3,1
4,6
Klasser pr. interaktiv tavle
3,6
3,2
Undervisningsmidler pr. elev (kr.)
2.155
1.613
Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%)
9,6%
5,6%
41,3%
-
50,0
50,0
2,3%
1,9%
Antal lærere (fuldtidsstillinger) Udgifter pr. elev (kr.)
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%)
6
Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever.
7
Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin
Elever 2009/10
Klasser 2008/09
2009/10
Gns. Klasse koeff. 2008/09
2009/10
2008/09
0. kl.
30
32
2
2
15,0
16,0
1. kl.
29
30
2
2
14,5
15,0
2. kl.
30
32
2
2
15,0
16,0
3. kl.
30
32
2
2
15,0
16,0
4. kl.
32
33
2
2
16,0
16,5
5. kl.
33
36
2
2
16,5
18,0
6. kl.
36
23
2
1
18,0
23,0
7. kl.
23
26
1
1
23,0
26,0
8. kl.
30
26
2
1
15,0
26,0
9. kl.
18
26
1
1
18,0
26,0
291
296
18
16
16,2
18,5
I alt
Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever.
Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/10
2008/09
Mindste klasse
13
14
Største klasse
28
26
Antal elever i skoledistriktet
318
306
Antal elever fra eget distrikt
247
252
77,7%
82,4%
74
77
Elever fra eget distrikt, andel (%) Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september
8
Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag 2009/10
Dansk
Erfaring
2008/09
2009/10
Andet
2008/09
2009/10
2008/09
80,6%
74,1%
19,4%
25,9%
-
-
Engelsk
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Tysk
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Historie
50,0%
53,3%
50,0%
26,7%
-
20,0%
Kristendom
26,3%
25,0%
52,6%
50,0%
21,1%
25,0%
100,0%
100,0%
-
-
-
-
75,0%
100,0%
-
-
25,0%
-
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Natur/Teknik
33,3%
46,7%
16,7%
30,0%
50,0%
23,3%
Matematik
81,1%
69,7%
18,9%
30,3%
-
-
Fysik/Kemi
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Idræt
100,0%
82,4%
-
17,6%
-
-
Musik
100,0%
78,9%
-
21,1%
-
-
50,0%
50,0%
50,0%
25,0%
-
25,0%
Hjemkundskab
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Sløjd
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Håndarbejde
100,0%
100,0%
-
-
-
-
71,4%
80,0%
28,6%
20,0%
-
-
100,0%
-
-
-
-
-
Samfundsfag Geografi Biologi
Billedkunst
Specialpædagogik Dansk som andetsprog
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil.
9
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Klassestørrelserne på skolen giver en række fordele og ulemper bl.a. 1.De små klasser giver mere lærertid til den enkelte elev. 2.Der kan lettere tages hensyn til den enkelte elevs behov. 1.De små klasser betyder, at eleverne skal have fælles årgangstimer for at skolen kan opretholde undrevisningstimetallet. 2.De små klasser kan have betydning for klassens sociale liv. Da skolen har og også i fremtiden vil have klassestørrelser på mellem 15 og 20 elever betyder dette, at ovennævnte problemstillinger løbende bliver diskuteret i henholdsvis skolebestyrelse og blandt personalet. Skolen må ofte korrigere og ændre på beslutninger for at få økonomi og bekendtgørelser til at nå hinanden. Dette giver naturligvis forstyrrelser for personalet og forældre. Skoleledelsen forsøger at fastholde beslutninger og rutiner, men det kræver en stor indsats og tolerance af alle. Skoleledelsen forsøger gennem teamsamtaler, opfølgende møder m.m. at skabe ordnene rammer, må lærerne kan holde focus på den daglige undervisning.
3.1.2. Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau.
Tabel 5. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål
Arbejdet med elevplaner har været overlagt til de enkelte teams. Det er skolens mål at udarbejde en IT skabelon for de forskellige faser indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Skabeloner skal tage udgangspunkt i UNI-C's oplæg, som findes på skoleintra. Skabelonen skal også medtage de bemærkninger og anbefalinger, som Evalueringsinstitutet kom med i deres temahæfte om elevplaner i 2009.
Indikatorer
Der skal ligge en færdig skabelon på skolens intranet i uge 43.
Pædagogiske tiltag
Der bliver et fælles oplæg inde skoleårets start og lærerene bliver inddelt i faglige grupper, der skal udarbejde oplæg for deres fag. Skolen har været repræsenteret i en kommunal arbejdsgruppe, som har haft focus på elevplaner i udskolingen og deres brug i elevernes uddannelsesplan.
Evaluering - resultater
Arbejdet med fagenes elevplaner skal være færdigt i september måned.
Opfølgning
Skoleledelsen samler materialet og sørge for at det samlede materiale bliver lagt på skoleintra
Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?
Mellemtrin 2
Udskoling 2
2 10
Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Der er i de forskellige lærerteam arbejdet med forskellige evalueringsmodeller f.eks. porte folie, målcirkler, I gennem de sidste år har skolen indkøbt fælles evalueringsmateriale, som retter sig mod de forskellige faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) Materialet har været gennemgåeet på fasemøderne og de enkelte lærerteam har tilrette modellerne til deres undervisning og deres klasser.
Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: I sidste kvalitetsrapport er nævnt, at 45% af eleverne på skolen ikke havde kendskab til deres elevplan. Vi har naturligvis haft dette oppe på pædagogisk rådsmøde. En forklaring kan være, at de forskellig lærerteam har brugt forskellige ord om elevplanen. Dette skyldes at der er brugt forskellige materiale til evaluering af eleverne. Nogle har brugt målcirkler, andre "kan - kan næsten" og de sidste har brugt elevplaner fra skoleintra. Alle elever har modtaget en "elevplan" og den har været fulgt i forbindelse med skole/hjem samtalerne. Ved skoleåret 2010/11,s start fremlægger skoleledelsen en fælles skabelon for elevplaner. Skabelonen bygger på "Målcirkler" og skal gennems elektronisk på skoleintra, hvor der oprettes et elevplansarkiv, som kan følge eleven i det samlede skoleforløb og alle lærere har adgang til. Ledelsen fremlægger planen for den nye skolebestyrelse ved skoleårets start.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Skolens lærere er inddelt i faseteam. De forskellige team består af ca. 12 -14 lærere. faserne mødes jævnligt og diskutere/udveksler erfaringer om klasser og fag. Igennem skoleforløbet tages der en række test og prøver, som sammen med lærerens daglige iagttagelser er med til at give et billed af den enkelte elev og elevens nærmeste udviklingszone. I forbindelse med de nationaletest har test resultaterne været gennemgået bl.a sammen med skoleledelsen og i en række tilfælde er der udarbejdet reviderede handleplaner for klassen. Arbejdet med at bruge resultaterne af de nationale test i den videre undervisning er fortsat under udvikling og har ikke fundet sig endelig form.
3.1.3. Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.
Resultater af afgangsprøver m.v.
11
Tabel 7. Karaktergennemsnit 9. klasse, 7-trinsskalaen: Fag
Gennemsnit 2009/10
Gennemsnit 2008/09
Kommune gennemsnit 2009/10
Landsgennemsnit 2008/09
Dansk Læsning
4,6
4,2
-
5
Dansk Skriftlig
6,2
3,3
-
5,5
6
6,9
-
7
Dansk Retstavning
5,9
4,9
-
5,4
Matematiske færdigheder
7,2
7,7
-
7,7
6
7,5
-
6,9
Engelsk
7,1
5,3
-
5,8
Fysik/Kemi
5,6
6,5
-
6,9
Udtræksprøve 1: Geografi
7,2
-
Udtræksprøve 2: Engelsk, skriftlig
6,1
-
Udtræksprøve 3: Obl. projektopgave
6,2
-
Dansk Mundtlig
Matematisk problemløsning
Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere
Andel elever i % 2009/10
Andel elever i % 2008/09
86%
90%
Langsomme, sikre læsere
7%
7%
Usikre læsere
7%
3%
Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere
Andel elever i % 2009/10
Andel elever i % 2008/09
93%
85%
Langsomme, sikre læsere
7%
7%
Hurtige, lidt usikre læsere
0%
-
Usikre læsere
0%
8%
12
Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Der foretages LUS test af alle indskolings elever. Testen forelægges for dansklæreren og giver læreren bedre mulighed for at støtte eleven i den fortsatte læseindlæring. Gennemgang af LUS test og udarbejdelse af handleplaner foretages i samarbejde med skolens læsevejleder. Ligeledes bruger skolen en række andre test, som er med til at give et udtryk for klassens/elevens faglige standpunnkt i forhold til fagenes trinmål.
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 13
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: I dette skoleår udgav CEPOS en resultatliste med skolernes karaktergennemsnit. Undersøgelsen giver udtryk for, at den er objektiv, idet den fremfører, at den har taget hensyn til de lokale sociale forhold. jeg skrev følgende på skolens hjemmeside i forbindlese med offentliggørelsen. Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis bringer i dag d. 15. april 2010 en artikel, hvor de med baggrund i en Cepos undersøgelse gør opmærksom på, at Hadbjerg skole scorer for lavt i karaktergennemsnit ved afgangsprøven 2007 i forhold til landsgen-nemsnittet. Jeg vil gerne knytte følgende kommentar til undersøgelsen og artiklen: Hadbjerg skole har bl.a. som målsætning: 3. Skolen rummer mange slags børn med forskellige behov Skolen styrker børnenes selvværd, samarbejdsevner og mellemmenneskelige forståel-se og følger den enkelte elev tæt i og uden for skoleforløbet. Skolen har plads til specialklasser og børn med særlige behov. I gennem de sidste år har skolen målrettet arbejdet for at flere og flere af de elever, som har særlige behov, skulle gå til folkeskolens afgangsprøve. Dette har selvfølgelig indflydelse på skolens gennemsnit, men det er for os mere væ-sentligt, at eleverne har et mål med undervisningen og får afprøvet deres evner ved en afgangsprøve. Skoles karakterer tages løbende op med lærerne i udskolingen og vi er meget opmærksomme på dette. Skolen har en enkelt klass... ... e til prøve og dette har selvfølgelig betydning for den endelige placering på den nationaleliste, idet der ikke skal så mange ændringer til, før det får stor gennemslags kraft.
Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning.
3.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.2
13
Tabel 15. Fordelingen af 9. klasseelever jf. den koordinerede tilmelding, marts: Uddannelse:
2009/10 Antal
2008/09 %
%
11
61,1%
53,8%
Erhvervsuddannelserne
6
33,3%
19,2%
Social- og sundhedsuddannelse
0
0,0%
0,0%
Gymnasiale uddannelser
2
11,1%
30,8%
EGU - erhvervsgrunduddannelse
0
0,0%
0,0%
Andre uddannelser
4
22,2%
3,8%
23
127,8%
107,7%
Elever, der ikke går direkte i uddannelse
0
0,0%
3,8%
Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen
0
0,0%
15,4%
Tilmeldt 10. skoleår
Elever som overgår til en uddannelse i alt
Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Alle skolens elever går videre i en ungdomsuddannelse. Vi har ingen oversigt, der viser om eleverne fuldfører den valgte ungdomsuddannelse. Fra skolens side kan vi godt frygte, at nogle af skolens tidligere elever ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skoleledelsen vil i det kommende skoleår bede UU centret om en oversigt med de elever, der måtte være stoppet på en ungdomsuddannelsen. Vi vil gerne i kontakt med de gamle elever, som er holdt i utide, og vide om skolen kunne have afhjulpet dette. I dette skoleår har skolen i samarbejde med UU vejlederen afholdt screeningsmøder for 7. klasserne. Formålet med disse møder er at støtte de elever, som klasselæreren mener har brugt for ekstra støtte og hjælp i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Målet er selvfølgelig at skolens elever kommer til at opfylde intentionerne om, at 95% af eleverne får en ungdomsuddannelse.
3.1.4. Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau Samlet set har skolen opnået acceptable resultater ved afgangsprøverne, meget flotte resultater i de kommunale læsetest for 1. og 3. klasse. Endelig har skolen opnået resultater i de nationale test hvor 6 test ud af 10 ligger over landsgennemsnittet. På baggrund af de opnåede resultater i læsetest og i de nationale test vurderer Børn og Skole at de faglige resultater fra 0. til 7. klasse er tilfredsstillende. På baggrund af resultaterne i de nationale test og resultaterne ved afgangsprøverne anbefaler Børn og Skole, at skolen vælger at have fokus på fagligheden i udskolingen. Børn og skole er opmærksom på at den særlige sammensætning af eleverne giver en ekstra udfordring på området.
14
3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde.
3.2.1. Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet.
Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion.
Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Skolen har nu etableret et fast AKT team, bestående af to lærere og en pædagog, der alle har taget AKT uddannelsen på VIA. jeg håber meget, at vi derved får bedre mulighed for at støtte op omkring de forskellige klasseteam og hjælpe dem i arbejdet med elevernes- og klassens trivsel.
3.2.2. Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd.
15
Tabel 16. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål
At få inplementeret LP modellen blandt skolens personale og få gjort den "norske sol" til en del af den systemiske tænkning på skolen. (beskrivelse af opretholdende faktorer)
Indikatorer
At der er foregået en grundig analyse og informations indsamling med udgangspunkt i LP modellen, når der indstilles elever til støttecenter, PPR m.m.
Pædagogiske tiltag
Personalet har i foråret arbejdet med indføring i LP modellen. I dette skoleår skal LP grupperne arbejde med konkrete problemstillinger fra Hadbjerg skole og opstille løsninge forslag. Tovholderne får en centralrolle i det videre LP arbejde. Skolen vil sammen med de andre skoler i netværket (Skovvang- og Vellev Skole) afholde kurser og forhåbentlig få dannet et tovholder netværk på tværs af skolerne, som kan diskutere mere generelle problemstillinger i LP arbejdet.
Evaluering - resultater
Ved skoleårets afslutning skal LP arbejdsgruppen udarbejde et notat til det videre LP arbejde. Hvordan skal LP grupperne være sammensat, mødefrekvens, m.m.
Opfølgning
Der vil være en løbende opfølg i LP arbejdsgruppen. der er programsat 4 møder i det kommende skoleår.
Beskrivelse af skole-hjem-samarbejdet Skole/hjem samarbejdet er overladt til de forskellige lærerteam. Omfanget aftales i samarbejde med klasseforældrerådene, og i samarbejde med ledelsen.
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ro og trivsel i klassen LP arbejdet er kommet godt igang på skolen og vi arbejder efter planen med at få implementeret LP modellen på skolen.
3.2.3. Resultater for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives resultater af skolens arbejde med ro og trivsel i klassen. Skolens overordnede resultater fra LP- kortlægningsundersøgelsen findes i bilag 2.
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ro og trivsel i klassen Skoleledelsen fastholder også i det kommende skoleår, at de forskellige LP team er sammensat på tværs af klasseteam og at der er både lærere og pædagoger i de forskellige team. Det er for tidligt i processen til at skolen kan fremvise konkrete resultater af arbejdet med LP modellen, men arbejdet med opretholden faktorer vil komme til at indgå i skolen arbejde ved indstilling til støttecenter m.m.
3.2.4. Børn og Skoles vurdering af ro og trivsel i klassen Ingen bemærkninger
16
3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og området er nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter.
3.3.1. Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen.
Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 17. Antal elever i specialklasser Klassetrin
Elever 2009/10
2008/09
Indskoling (0.-2. kl.)
8
7
Mellemtrin (3.-6. kl.)
9
9
Udskoling (7.-10. kl.)
9
12
Modtageklasser
0
-
Erhvervs-klasser
8
7
Andet
4
-
38,0
35,0
11,6%
10,6%
I alt Andel af % af alle elever Opgjort pr. 5. september
17
Tabel 18. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin
2009/10
2008/09
Indskoling
19
18
Mellemtrin
15
17
7
4
41
39
Udskoling I alt
*) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer
Tabel 19. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer
% af lærernes samlede undervisningstid
Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)*
250
0,6%
Læsevejledere
250
0,6%
Specialundervisning - skolens egne timer**
2.000
5,1%
Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret
2.829
7,2%
*) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid
Tabel 20. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag** 2009/10
Specialpædagogik
71,4%
2008/09 80,0%
Erfaring*** 2009/10 28,6%
2008/09 20,0%
Andet 2009/10
2008/09
-
-
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Skolen har i dette år fortsat det gode arbejde vedr. inklusion i folkeskolen. Flere og flere elever går til prøve. I dette skoleår har vi haft en læseklasse for 8-9 kl. Eleverne er gået til prøve med godt resultat. Bl.a på baggrund af de deltagende læreres store indsat og deraf gode resultater, vil tilbudet blive udvidet i det kommende skoleår til også at omfatte elever fra 7. - 9. kl og med 6 elever I det kommende skoleår skal skolen bruge erfaringerne fra læseklassen i forbindelse med skolens SATS projekt.
18
3.3.2. Pædagogiske processer vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med inklusion og special-pædagogisk bistand. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand. Tabel 21. Arbejdet med de overordnede mål for inklusion og specialpædagogisk bistand Beskrivelse Mål
IT kompenserende undervisning. På baggrund af arbejdet på skolen med specialklasser, enkelt integrerede elever og læseklassen ansøgte skolen om del i SATS midlerne.
Indikatorer
Skolen har fået tildelt 1. mill. kr af SATS midlerne
Pædagogiske tiltag
IT rygsæk og IT kompenserende undervisning bliver skolens store indsatsområde. Se under skolens mål for det kommende skoleår.
Evaluering - resultater
Se skolens mål for det kommende skoleår.
Opfølgning
Se skolens mål for det kommende skoleår.
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med inklusion og specialpædagogisk bistand: Skolen har ansøgt og fået bevilget 1. mil. kr til det fortsatte arbejde med IT kompenserende undervisning. Arbejdet vil i det kommende år tage udgangspunkt i eleverne i skolens specialklasser og på støttecentret, men det er skolen mål, at erfaringerne skal deles med hele skolen og blive en naturligdel af den kommende undervisning på Hadbjerg skole.
3.3.3. Resultater vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives de resultater, som elever i almenklasser, der har fået specialundervisning har opnået i skoleåret.
Tabel 22. Antal 9. kl. elever i almenklasser, der har fået specialundervisning, og som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag
2009/10
2008/09
1 fag
-
0
2 fag
-
0
3 fag
-
0
4 fag
-
0
5 fag el. flere
-
0
I alt
-
0
19
Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning.
Tabel 24. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget specialundervisning Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9.klasse
Eleverne har klaret prøverne fint og opfyldt de intentioner, som er aftalt i samarbejde med forældre, PPR og skolen.
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand findes i bilag 14
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater på det specialpædagogiske område: Alle elever fra skolens specialklasser er gået videre i et uddannelsesforløb - startet på en ungdomsuddannelse.
3.3.4. Børn og Skoles vurdering vedr. inklusion og specialpædagogisk bistand Det fremgår af rapporten, at skolen gør en særlig indsats for inklusion. Der er fokus på at forberede elever med sælige vanskeligheder til afgangsprøverne. Børn og Skole vurderer, at indsatsen med IT-rygsækken og ITkonpenserende undervisning kan være med til at styrke inklusionen og samtidig øge det samlede faglig niveau.
3.4. Det faglige niveau for tosprogede elever Kvalitetsrapporten 2006/07 konkluderede, at de tosprogede elever ikke klarer folkeskolens afgangsprøve ligeså godt som de øvrige elever. Der er derfor sat fokus på området.
3.4.1. Rammer for arbejdet med det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives rammerne for skolens arbejde med tosprogede elever. Indledningsvis beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med de tosprogede elever. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til tosprogede elever og endelig følger en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for det faglige niveau for tosprogede elever Det overordnede mål for området er, at de tosprogede elever skal kunne klare folkeskolens afgangsprøve på samme niveau som de øvrige elever.
Nøgletal for tosprogede elever Tabel 25. Antal tosprogede elever Klassetrin
Antal tosprogede elever 2009/10
I alt
4.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.3
3
Andel %
2008/09 -
2009/10 1,0%
2008/09 -
20
Tabel 26. Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Klassetrin
Antal elever der undervises i dansk som andetsprog 2009/10
I alt
Andel %
2008/09
1
2009/10
0
2008/09
0,3%
0,0%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 27. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal timer
Timer til undervisning i dansk som andet sprog
% af lærernes samlede undervisningstid
200
0,5%
Tabel 28. Oversigt over kompetencer for de lærere, der underviser i dansk som andet sprog* (%): Fag
Linjefag** 2009/10
Dansk som andetsprog
100,0%
Erfaring***
2008/09
2009/10
-
-
Andet
2008/09
2009/10
-
2008/09
-
-
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærere med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer på tosprogs-området: -
3.4.2. Processer vedr. det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at styrke det faglige niveau for tosprogede elever. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til de tosprogede elever.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske arbejde med det faglige niveau for tosprogede elever: -
3.4.3. Resultater vedrørende det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives de resultater, som de tosprogede elever har opnået.
21
Tabel 30. Antal elever i 9. klasse, der har modtaget undervisning i dansk som andet sprog, som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag
2009/10
2008/09
1 fag
-
0
2 fag
-
0
3 fag
-
0
4 fag
-
0
5 fag eller flere
-
0
I alt
-
0
Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning.
Tabel 32. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog: Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9. klasse
-
Skolelederens bemærkninger til det faglige niveau for tosprogede elever generelt: -
3.4.4. Børn og Skoles vurdering af det faglige niveau for tosprogede elever Ingen bemærkninger
3.5. Den pædagogiske og strategiske ledelse Den pædagogiske og strategiske ledelse er et af kommunens indsatsområder.
3.5.1. Rammer for ledelse I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse på skolen. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse, bl.a. på baggrund af arbejdet med Partnerskab om Folkeskolen. Dernæst følger en beskrivelse af hvilke ressourcer, der er afsat til ledelse.
Mål for den pædagogiske og strategiske ledelse
22
De ønskede tilstande for pædagogisk ledelse: - Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås - Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Skolens arbejde med de ønskede tilstande for pædagogisk ledelse evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. De ønskede tilstande for strategisk ledelse: - Skolelederen tænker analytisk om nutiden og kreativt om fremtiden - Skolelederen udarbejder på baggrund heraf tids- og handleplaner, der synliggør, hvad medarbejderne skal tage aktion på - Skolelederens strategibeslutninger er sammenhængende med de interne og eksterne beslutninger i og omkring skolen
Nøgletal for ledelse Tabel 33. Ressourcer afsat til ledelse Antal timer Antal timer der er afsat til ledelse
5.040
3.5.2. Processer vedr. den pædagogiske og strategiske ledelse I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til ledelse.
23
Tabel 34. Skolens arbejde med de overordnede mål for den pædagogiske og strategiske ledelse Beskrivelse Mål
At fastholde den positive udvikling i fællestimerne på skolen. På grund af skolens elevgrundlag og klassestørrelser har skolen igennem det sidste år haft fællestimer på alle årgange med 2 klasser.
Indikatorer
At elever og lærere fortsat kan fastholde det faglige indhold i timerne og .
Pædagogiske tiltag
Skoleledelsen har i det kommende skoleår teammøder med alle skolens årgangsteam, hvor focus vil være fællestimer. Ved skoleårets afslutning fremlægger skoleledelse i lighed med dette skoleår, en opsamling af de forskellige erfaringer. Dette materiale indgår i det kommende skoleårs planlægning.
Evaluering - resultater
Fællestimer er en fast del af pædagogiskråds møder og bl.a. på baggrund af personalets tilbagemeldinger vil skoleledelsen løbende evaluere og tilrette fællestimerne i forhold til timernes placering i skemaet, hvilke fag der skal være fællestimer i og på hvilke årgange, samt antallet af fællestimer.
Opfølgning
Skoleledelsen udarbejder i foråret et oplæg, som indgår i næste skoleåres planlægning.
Tabel 35. Andel af ledelsens tid der anvendes på hhv. administrativ, pædagogisk og strategisk ledelse* %- andel af den samlede ledelsestid Tid der anvendes på administrativ ledelse (daglig drift)
40%
Tid der anvendes på pædagogisk ledelse
30%
Tid der anvendes på strategiske ledelse
30%
*) Med den samlede ledelse tid forstås den tid som skolelederen, viceskolelederen og SFO-lederen samt evt. afdelingsledere bruger på ledelse
Tabel 36. Ressourcer afsat til efteruddannelse og udvikling Andel af den samlede arbejdstid (%) 2009/10
Andel af den samlede arbejdstid (%) 2008/09
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af lærerne?
0,5%
0,7%
Andel af lærernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
2,9%
9,5%
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af pædagogerne/pædagogmedhjælperne?
0,9%
1,6%
Andel af pædagoger/pædagogmedhjælpernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
3,2%
3,2%
Tabel 37. Medarbejderudviklingssamtaler Hvert andet år Hvor ofte føres der medarbejderudviklingssamtaler?
1 gang pr. år
2 gange pr år
Andet
X 24
Tabel 38. Teamudviklingssamtaler Der afholdes ikke udviklingssamtaler
Hvor ofte føres der teamudviklingssamtaler?
Hvert andet år
1 gang pr. år
2 gange pr. år
Andet
X
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ledelse Med baggrund i skolens elevtal og klassestørrelse har ledelse haft stor focus på at støtte op ændringerne i skolehverdagen vedr. - fællestimer og årgangsteamets samarbejdsopgaver. I gennem skoleåret har ledelsen haft en række møder med skolebestyrelse, forældre og lærere. Formålet har været at give alle en grundig indsigt i skolens økonomi og de pædagogiske tiltag, som har været nødvendige, for at få ministrielle krav og økonomi til at mødes.
3.5.3. Resultater vedrørende pædagogisk og strategisk ledelse I dette afsnit beskrives udvalgte nøgletal vedr. elever og medarbejderes fravær samt resultater fra den seneste statusanalyse vedrørende ledelse. Tabel 39. Udvalgte nøgletal vedr. fravær: 2009/10
2008/09
Fravær blandt elever, skoledage pr. elev
13,3
13,0
Andel af planlagte undervisningstimer som bliver gennemført
98%
97%
Sygefravær for lærere, administrativt og teknisk personale %
5%
5%
10,2%
6,6%
6,6%
5,5%
Sygefravær for pædagoger/ -medhjælpere % Skolens samlede sygefravær i %* *) Fravær indeholder sygdom, tilskadekomst i tjenesten, §56, nedsat tjeneste og delvis syg.
Skolelederens bemærkninger til fravær på skolen På baggrund af sidste års kvalitetsrapport har skolen arbejdet med elevfraværet på skolen. Når elevfraværet er så højt skyldes det efter vores opfattelse to ting. 1. der er en meget grundig registrering af alle elever. 2. skolen har en del elever, som er meget overladt til sig selv. Dette betyder, at få elever har megen fravær. Skolen har i dette skoleår arbejdet med at nedbringe fraværret, men det er ikke lykkedes fuldt ud. Sammen med de sociale myndigheder er der aftalt en række tiltag, som forhåbentlig vil støtte eleverneog nedbringe deres fravær. Skolens elevfravær for skoleåret 2009/10 fordeler sig på følgende måde jf. skolens elektroniske fraværsoplysninger: Omfanget af fravær pga. sygdom eller lignende: 7,0 dage pr. elev (2637) Omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinært fri) 2,1 dage pr. elev (795) Omfanget af ulovligt fravær: 1,05 dage pr. elev (396) 25
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse findes i bilag 15
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ledelse På baggrund af skolens APV, hvor der fra medarbejder side blev ønsket mere gennemskuelig og fast struktur, udarbejder ledelsen et årshjul vedr. mødekalender - arbejdsdeling, som fremlægges inden skoleårets start.
3.5.4. Børn og Skoles vurdering af den pædagogiske og strategiske ledelse Det fremgår af rapporten, at skoleledelsen er engageret og tydelig i implementeringen af LP-modellen og i arbejdet med implementeringen af fællestimerne. Det fremgår ikke af rapporten, hvordan ledelsen følger op på de resultater lærerne opnår med eleverne.
3.6. SFO-området SFO-området er et indsatsområde i Favrskov Kommune.
3.6.1. Rammer for SFO-området Mål for SFO-området
5.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.1
26
Vision: Med udgangspunkt i Favrskov kommunes overordnede mål med børne- og ungepolitikken er visionen for SFO, SFO-klub og fritidsklubber at barnet oplever et trygt og stimulerende tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab. Det sker igennem mødet med et fagligt kompetent personale, og gennem et anerkendende helhedssyn på barnet. Sammenhæng i børnenes liv: Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Det vil vi bl.a. gøre ved - At sikre hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, skole og fritidsdel - At sikre, at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn med henblik på en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer - At sikre hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til fritidsdelen - At forældresamarbejdet er et fælles anliggende baseret på åbenhed og tillid - At børn og unge, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. Udvikling af barnets sociale kompetencer: Målet er at det enkelte barn mødes af relevante udfordringer med fokus på - Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer, hvor barnets sprog og kreativitet stimuleres, og barnet får erfaringer med glæden ved forskellige former for aktiviteter - Mødet med natur og kultur, hvor barnet gennem undersøgelser og eksperimenteren oplever glæde ved og respekt for naturen, og får erfaringer med forskellige kulturtilbud for at opnå forståelse for den kulturelle mangfoldighed - Fællesskabets betydning, hvor barnet tilegner sig viden om sociale spilleregler for herigennem at udvise ansvarlighed i forhold til forpligtigende fællesskaber - Medindflydelse på egne og fællesskabets muligheder
Sundhed og forebyggelse: Målet er at skabe og udvikle rammer, der fremmer barnets mentale og fysiske sundhed. Det gør vi bl.a. ved - Kost og bevægelse, hvor barnet gennem kropslige udfordringer og viden om betydningen af sund kost får indsigt i kostens og motionens betydning for deres nuværende og fremtidige livskvalitet - Generelt forebyggende arbejde og oplysning tilpasset børnenes alder og udviklingstrin
Leg og aktiviteter: Målet er at skabe og udvikle rammer, hvor legen er grundlaget for læring. Det gør vi bl.a. ved - At børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser gennem anerkendende voksen adfærd og passende udfordring både på det kreative og dannelsesmæssige plan - At skabe tid, rum og inspirerende rammer, der fremmer leg og fordybelse 27
- At udvikle mulighederne for både den frie og den strukturerede leg - At legen kan have et læringsmæssigt sigte og et socialiserende sigte – eller en blanding heraf - At motivere barnet til at deltage i forskellige fritidsaktiviteter
Nøgletal for SFO-området Tabel 40. Antal elever i SFO/klub: Klassetrin
Antal elever tilmeldt SFO/klub 2009/10
Dækningsgrad i %
2008/09
2009/10
2008/09
0. kl
30
31
100,0%
96,9%
1. kl
27
27
93,1%
90,0%
2. kl
24
32
80,0%
100,0%
3. kl
28
26
93,3%
81,2%
4. kl
24
27
75,0%
81,8%
5. kl
16
24
48,5%
66,7%
6. kl
13
0
36,1%
0,0%
I alt
162
167
73,6%
76,6%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 41. Nøgletal vedr. ressourcer i SFO 2009/10 Antal pædagoger/ medhjælpere (fuldtidsstillinger) SFO-børn pr. fuldtidsansat pædagog/medhjælper Udgift til pædagogiske aktiviteter pr. barn i SFO (kr.)
2008/09
11,99
16
13,5
10,4
2.338
1.056
Skolelederens bemærkninger til rammer for SFO-området -Der vil i det kommende år etableres nogle strukturændringer i SFO'en, der vil gøre den mere fleksibel i relation til at imødekomme de tidligere beskrevne mål.
3.6.2. Pædagogiske processer vedrørende SFO-området I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med de overordnede målsætninger på SFO-området. Tabel 42. Lektielæsning Hver dag
Antal børn, der deltager i lektielæsning
-
2-3 gange om ugen
25
1 gang om ugen
20
1 gang om måneden
Sjældnere
-
-
28
Tabel 43a. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
Etablering af et læringsmiljø, der gør lektielæsning attraktivt
Indikatorer
- En markant stigning i brugen af lektiecaféen. - Lektiecaféen har åbent hver dag - Læringstiltag i det fri legerum i form af f.eks. konkrete pædagogiske tiltag, men også via rekvisitter og tilgængeligheden af læringsmateriale. - Der etableres et læringsteam af SFO-pædagoger i SFO'en, der har ansvar for at læring gennemsyrer SFO'en
Pædagogiske tiltag
- Der etableres et generelt læringsmiljø, der gennemsyrer hele SFO'en. Miljø' et vil være inspireret af så mange læringsstile som muligt - således at det konkret bliver muligt at få læring gennem vores forskellige sanser (røre, høre, gøre og se aktiviteter). Læringsmiljøet vil visuelt kunne ses ved, at der eksempelvis hænges ABC plakatter op - at der er tilgængelighed af forskellige spil, der stimulerer abstrakt læring, at det er adgang til kopiark i form af kryds-og-tværs, regn-selv-ark ect. - Der vil i personalegruppen blive udviklet en øget bevidsthed om læring, således at hele personalegruppen kan understøtte det på den mest optimale måde - I samarbejde med skolen indrettes der et lokale, der egner sig til lektielæsning hvor den mere traditionelle forældrebaseret form for lektielæsning vil kunne få sit rum. - I det kommende skoleår skal man skriftligt tilmelde sig lektiecafé via et tilmeldingsskema, der sendes med hjem i starten af skoleåret. Ud fra tanken om udbud og efterspørgelse vil organiseringen af lektiecaféen herefter tage form.
Evaluering - resultater
- Det er en forventning, at læring bliver internaliseret som naturlig del af børnenes legerum - Der tilbydes organiseret lektielæsning på et regelmæssigt niveau, hver uge. - Der vil blive evalueret internt i personalegruppen primo oktober, januar og marts. - Der vil undervejs i forløbet blive lavet et statistisk materiale, der kan give os fornemmelse for brugen i forhold til tilmeldingen.
Opfølgning
Hensigten er, at disse evalueringer skal munde ud i forbedringer af det til den tid nuværende tilbud, der vil således alt efter evalueringens resultater blive korrigerer i den fremadrettet praksis.
29
Tabel 43b. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
Fokus på sundhed og bevægelse med legen som gennemgående tema i samarbejde med lokalområdet - herunder bl.a. et tæt samarbejde med den lokale idrætsforening. Det er et del mål, at projektet kører i skoleåret 2010/2011
Indikatorer
- Børn deltager aktivt i vores årsprojekt - Der er engagerede voksne, der to gange ugentligt konkret laver aktiviteter med fokus på bevægelse og leg - Der etableres et samarbejde med ØHG (den lokale idrætsforening) og gennem dette samarbejde laves der fælles eftermiddagsarrangementer. Dette kan muligvis øges til også at indbefatte aftentilbud således, at vores aftenklub kan gøre brug af det.
Pædagogiske tiltag
- Der er i SFO'en udvalgt en "projektleder", der er forgangsmand og har ansvaret for at der tilbydes bevægelsesaktiviteter 2 gange ugentligt. - Der etableres kontinuerligt projekter, der inddrager kulturteknikker som læsning og regning f.eks. i forbindelse med bagning, træværksteder o.l. - Denne projektleder har også i samarbejde med SFO-ledelsen ansvaret for, at der etableres et samarbejde med ØHG - Børnene introduceres for forskellige idrætsformer, der tager sit udgangspunkt i, at det skal være sjovt og legende. - Der skabes en generel bevidsthed om sundhed og bevægelse samt sammenhængen mellem disse to.
Evaluering - resultater
- Den projektledende pædagog har månedligt statusevalueringer med SFO-lederen hvorefter de i samarbejde korrigerer og tilretter praksis, så det til stadighed er attraktivt at deltage i arrangementet. - Der udover vil der være 1-2 evalueringer med hele personalet, så der også gøres brug af deres erfaringer
Opfølgning
Der følges løbende op i forbindelse med evalueringerne.
30
Tabel 43c. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
Styrkelse af børns sprog og læsning
Indikatorer
- Børnene bliver i stand til eller bedre til at lytte, fabulere, fortælle og genfortælle - Indgå i samtale og dialog - De opnår færdigheder, der gør dem i stand til at indgå i demokratiske processer - De får et mere nuanceret sprog, der kan hjælpe det enkelte barn med at sætte ord på oplevelser og følelser på en respektfuld og anerkende måde - Et øget samarbejde med skolens læsevejledere
Pædagogiske tiltag
- Der etableres en bogcafé i forbindelse med vores lektiecafé - Pædagogerne agerer som rollemodeller og udfordrer børnene sprogligt både ved at lege med sproget, men også ved at anvende korrektiv vejledninger i sit arbejde med børnene. - Der arbejdes med rollespil – Der igangsættes fælleslege med fokus på det sproglige - Der spilles spil hvor børnene er nød til at læse eller få hjælp til læsningen - Børnene vil dagligt blive præsenteret for ugens sætning, der tydeligt sættes op i køkkenet. Planen er at børnene i samarbejde med pædagogerne taler om dette sætning, ordenes betydning, måden de staves på. Sætningen kan evt. suppleres med billedmateriale. – Der skabes fabulerende historie universer – Der etableres regelmæssigt børnemøder - Grundlæggende skærpes det pædagogiske perspektiv i aktiviteterne, således at der er fokus på det læringsfaglige f.eks. i forbindelse med opskriftlæsning, videnskabelige forsøg, udvikling af vores egne bøger m.m.
Evaluering - resultater
Det evalueres internt i personalegruppen
Opfølgning
Der følges op i relation til evalueringens resultater
Skolelederens bemærkninger til SFO-området - Der arbejdes generelt på at skabe et godt arbejdsmiljø samtidig med at der er fokus på sygefravær, og forventningen er, at der handles hurtigt og i overensstemmelse med Favrskov kommunes retningslinier. - SFO'ens ledelsen har i det kommende år fokus på at skabe en aktiv SFO, der er orienteret dels mod vores skoleopgaver men i lige så høj grad vores kerneydelser; nemlig at skabe et trygt og stimulerende institutionsmiljø, der understøtter og udvikler det enkelte barns trivsel og kompetencer. I den kontekst er tanken at strukturændringerne skal føre til et øget aktivitetsudbud, der kan gøre det attraktivt for forældrene at vælge SFO'en som et fritidstilbud, men som samtidig udvikler og understøtter barnet. - Det er endvidere et erklæret mål, at synliggøre vores aktiviteter. - Ud fra et ledelsesperspektiv arbejdes der endvidere hen mod et evalueringskultur, der løbende kan forbedre vores praksis. Det kræver dog også en vis form for dokumentation og målbare mål, hvorfor dette på det strategiske plan også er aktualiseret. - I relation til SFO-ledelsen er målsætningen at være en synlig og tydelig ledelse.
3.6.3. Børn og Skoles vurdering af SFO-området
31
Skolen har opnået en god start på lektiecaféen. Det er godt at skolen fortsat har fokus på at gøre lektiecaféen mere attraktiv. Det er godt at skolen har fokus på sammenhængen mellem undervisning og fritid. Det er ligeledes vigtigt at der også er fokus på leg og bevægelse to kerneområder i fritidsdelen.
3.7. Skolens andre indsatsområder I dette afsnit har skolen mulighed for at beskrive evt. andre indsatsområder, som ikke er en del af generelle indsatsområder for hele Favrskov Kommune. Tabel 44. Skolens evt. andre indsatsområder Beskrivelse Mål
Sundhed på Hadbjerg skole. Det er skolens mål i det kommende skoleår skal få organiseret de forskellige tiltag omkring sundhed i en helhed. BL.a. har skolen deltaget i Sundskolenettet, oprettet et sundhedsudvalg, uddannet sundheds- ambassadører i det kommunale fællesprojekt og der er kommet sundhedstimer på skemaet i 4., 5. og 6. klasse.
Indikatorer
De forskellige tiltage bliver koordineret samt gjort overskuelige og let anvendelige for lærere og elever på skolen. Skolen får etableret et ide/inspirations katalog til sundhedsundervisningen på skolen
Pædagogiske tiltag
Skolens sundhedsudvalg vil igennem skoleåret have sundhed med på lærermøderne og opsamle erfaringerne fra klasserne med henblik på at kunne fremlægge en "sundhedsprofi" ved skoleårets udgang.
Evaluering - resultater
At alle lærere har kendskab til faghæfte 28 og at dette er en til aktiv del af skolens liv.
Opfølgning
Sundhedsudvalget og skoleledelsen
Skolelederens bemærkninger til skolens andre indsatsområder Skolen er tilmeldt Sundskolenettet. Der har været en række praktiske problemer med indberetning af testresultater. Dette har besværlig gjort processen og Sundskolenettet er ikke fuld inplementeretpå skolen. I det kommende skoleår er vi lovet en enklere indberetningsmodel. Dette vil forhåbentlig hjælpe med arbejdet på skolen.
3.7.1. Børn og Skoles vurdering af skolens andre indsatsområder Ingen bemærkninger
3.8. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport I dette afsnit findes en beskrivelse af de tiltag, som skolen har iværksat på baggrund af sidste års kvalitetsrapport.
32
Tabel 45a. Indsatsområde afledt af sidste års kvalitetsrapport Beskrivelse Status
Skolen deltager i det fælles kommunale indsats område vedr. "Ro i klassen". Skolen har i foråret arbejdet med introduktion til LP modellen. Lærere og pædagoger er blevet inddelt i team på tværs af klasseteam. Lp grupperne har arbejdet med e-learningskurset fra LP modellen.
Mål
Det tager tid at ændre en systematik på en arbejdsplads og skolens mål er at gøre LP modellens systematik til et naturligt arbejdsredskab for den enkelte lærere og team. Vi ved også af erfaring at dette kan tage nogle år.
Indikatorer
I løbet af dette skoleår skal alle gøres fortroligt med LP modellen - "den norske sol" og vi vil i forbindelse med indstillinger bede om en beskrivelse af opretholdendefaktorer i forhold til de beskreve problem. Vi skal have etableret et lokalt LP koordinator forum, hvor skolens LP koordinatorer får gensidig inspiration og kan uddrage væsentlige problemstillinger, som er gennerelle for skolen og vi i samlet skal forholde os til.
Pædagogiske tiltag
I samarbejde med Skovvang og Vellev skole har vi arrangeret fælles kursus for skolernes LP koordinatorer.
Evaluering
Ved skoleårets afslutning skal vi have vedtaget en struktur for LP gruppernes videre organisering og arbejdsopgaver.
Opfølgning
Opfølgninge kommer til at ligge i LP arbejdsgruppen. Der er aftalt fælles møder for gruppen, hvor vi skal udarbejde tiltag til at understøtte LP modellen og modellens brug på skolen.
33
Tabel 45b. Indsatsområde afledt af sidste års kvalitetsrapport Beskrivelse Status
Skolen har i dette skoleår haft fællestimer på alle årgange. Der har været afholdt teammøder med lærerne, hvor focus har været timernes indhold og organisering
Mål
At fortsætte udviklingen af fællestimer på Hadbjerg skole og sikre et godt fagligt indhold i timerne.
Indikatorer
Lærere og elever oplever, at fællestimer giver nye muligheder. At man kan dele klasser på nye måder, samt at det giver mulighed for anderledes holddeling og derved nye elev- lærerrelationer.
Pædagogiske tiltag Evaluering
Skolen skal også i fremtiden have fællestimer p.g.a. af elevtallet. De forskellige årgangsteam har udarbejdet planer for timernes placering og indhold. De enkelte team har selv besluttet hvilke timer og fag, der i det kommende skoleår skal have fællestimer. Dette er indarbejdet i klassernes skema for skoleåret 2010/11
Opfølgning
Skolens ledelse vil også i det kommende skoleår have tæt kontakt til de forskellige årgangsteam. Vi vil på baggrund af tilbagemeldingerne vurdere, om der skal laves nye tiltag vedr. fællestimer. Fællestimer er en del af undervisnings tilbuddet og vil også i fremtiden være på skemaet på Hadbjerg skole.
Skolelederens bemærkninger til opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Følgende emner er taget op igennem året: fravær, elevplaner, karakterer
3.8.1. Børn og Skoles vurdering af opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Det er spændende at skolen afprøver nye organisationsformer og at alle ser mulighederne i de nye sammensætninger.
3.9. Skolens mål for det kommende skoleår I dette afsnit findes en beskrivelse af de mål og tiltag, som skolen har planlagt for det kommende skoleår.
34
Tabel 46. Skolens mål for det kommende skoleår
35
Beskrivelse Status
Udgangsgpunktet er skolens arbejde igennem mange år med specialpædagogik. Skolen har igennem de sidste år brugt IT rygsække til enkelte elever i almen klasser og har haft en IT læseklasse det sidste skoleår. Inklusion går to veje, både fra det almene til det specielle og fra det specielle til det almene
Mål
Formålet med IT rygsækkene er at give læse- stavesvage elever en bedre mulighed for at få en skolegang uden så mange nederlag. Endvidere opnår eleven mere læring, hvorved muligheden for på længere sigt, at eleven får en uddannelse, forøges. Arbejdet med IT- rygsække til læse-svage elever vil kunne hjælpe disse elever til at kunne fungere i normalundervisningen uden væsentlig støtte. På lang sigt vil eleverne kunne gennemføre videregående uddannelse og få øget livskvalitet. Samtidig vil vi have focus på, hvordan kan erfaringerne fra dette indsatsområde bruges i almenundervisningen til glæde for hele skolen.
Indikatorer
Ved skoleåret start er der indkøbt 80 computere, der er opsat med følgende: Oplæsningsprogram: CD-ord,Ordprædikationsprogram: CDord,Tekstbehandlingsprogram: Word,Regneprogram: Excel, Geogebra, diverse taltræningsprogrammer, Internettet: Internet Explorer/Intranet, ) Elektroniske ordbøger, Scanner: Bordscanner, ) Scannerpen: C20pen, Printer, Internet sider ,
Pædagogiske tiltag
De involverede lærere vil blive uddannet i brug af og undervisning i og med ITkompenserende hjælpemidler. Favrskov kommunes PPR og eksterne LP-konsulenter vil deltage i samarbejdet med skolen om projektet. IT-rygsækkene skal være en integreret del af de læsesvage elevers hverdag, således at de anvender hjælpemidlerne dagligt i folkeskolen og deres senere uddannelse
36
Evalueringsmetode
Der udarbejdes en evalueringsrapport årligt samt en rapport ved forsøgsperiodens afslutning. Af evalueringsrapporten vil det fremgå, hvorledes resultaterne af projektet bedst muligt deles med og implementeres på kommunens øvrige skoler. Tidsplan for skoleåret 2010-2011: August: Læse- staveprøve, hvor eleven benytter IT- rygsækken i det omfang eleven er i stand til det. Gennemgang af tjekliste for IT-rygsække med eleven. 15. oktober: Resultater af læse- staveprøven og tjeklisten integreres i elevplanen. Kontoret skal have adgang til elevplanerne for at kunne lave den årlige evalueringsrapport til UVM. Senest 1. juni Læse- staveprøve, hvor eleven benytter IT- rygsækken i det omfang eleven er i stand til dette. Klasselæreren/støttecentret sammenholde resultat for august og juni og lave en kort konklusion. Konklusionen lægges i samlemappen ”IT-rygsække” og kan bruge i forbindelse med næste års elevplan. Gennemgang af tjekliste for IT-rygsække med eleven. Kontoret skal have adgang til konklusionerne.
Skolelederens bemærkninger til målene for det kommende skoleår I det kommende skoleår vil skolen indsats samle sig om den IT kompenserende undervisning (IT rygsæk) Fra ledelsens side vil vi gøre en stor indsats for, at erfaringerne fra projektet skal bredes ud til alle på skolen. Dette vil bl.a ske i et tæt samarbejde med kommunens læse- og IT konsulenter.
3.9.1. Børn og Skoles vurdering af målene for det kommende skoleår Børn og Skole vil med interesse følge arbejdet med IT-rygsækkene.
3.10. Oversigt over skolens principper og retningslinjer principper vedr. ansættelse i SFO, ansættelse af TAP, fagfordeling, klassedannelse,, mobiltelefoner, undervisningsnaterialer, vikardækning retningslinier vedr: Sorgberedskab, voldspolitik (under revision)
37
4. Skolelederens samlede vurdering Skoleåret 2009/10 har været et positivt år for skolen. Der har været en række problemstillinger, som vi har skulle tage stilling til, men vi har også fået nye muligheder for at løse vores opgave. I januar tog vi den nye skolehal i brug. Hallen har givet nye muligheder for idrætsfaget og har samtidig givet os mulighed for at samle eleverne til nye fællesaktiviteter. det bliver spændende i det kommende skoleår at videre udvikle de ideer, som hallen giver mulighed for. Samtidig med at hallen er kommet, er der også etableret nye parkeringspladser ved hallen. Dette betyder, at vi i det kommende skoleår kan omlægge skolebus ruter og få bedre til- og frakørsels forhold. I rigtig menge år har der været meget kaotiske forhold på Drosselvej, når både skolebusser, forældre, personale og Hadbjerg børnehave skulle bruge den sammen vej. Nu får vi adskilt de forskellige traffikanter og elever kan gå lige fra skolebussen og ned på skolen uden af de kommer i kontakt med den øvrige trafik. Der er også blevet bedre forhold for forældre, når de aflevere deres børn ved skolen. Når de sidste ting kommer i orden i samarbejde med Teknisk forvaltning, får vi et bilfrit område omkring skolen/SFO og boldbaner, hvor eleverne kan færdes trygt. Skolen har med et nuværende elevtal en stor udfordring i at få økonomien til at passe de ministrielle krav. Regnskabet for 2009 gav et underskud på ca. 350.000 kr, som vi skal have nedbragt i de kommende år. Vi har allerede indført en del fællestimer - alle klasser har 5 fællestimer pr årgang og i ledelsen arbejder vi videre med forskellige andre tiltag for at forbedre økonomien, men med den nuværende elevsammensætning vil skolen også i de kommende år skulle arbejde med forskellige tiltag - holddeling, fællestimer, minimun timetal for at få tingene til at hænge sammen. Skolen har udbygget specialrække tilbuddet med en læseklasse for de ældste elever. et har været et spændende arbejde og det er mit indtryk at både elever og ikke mindst forældrene har været meget glade for tilbuddet. Skolen har også haft stor gav af de erfaringer, som vi har indsamlet ikke mindst i inden for den IT kompenserende undervisning. Disse erfaringer vil skolen gøre brug af i det kommende skoleår, hvor skolen har fået del i SATS puljen og har focus på IT konpenserende undervisning i alle specialklasser, blandt enkelt integrerede elever og elever i skolen støttecenter. Dette er et indsats område for det kommende skoleår og nærmere beskrevet andet steds i rapporten. Skolens har fået ansat en ny leder til skolefritidsordningen og vi glæder os til at få udbygget samarbejdet mellem skole og SFO, samtidig med at vi vil afprøver nye tiltag. Se indsatsområder for SFO. Der har igennem hele året blandt personalet været en positiv indgangsvinkel til de mange forskellige tiltag vi har været nødt til at lave for at få skolens dagligdag til at fungere p.g.a. skolens økonomisk situation og der har fra alles side været en lyst til at tænke nyt og i en lang række tilfælde har personalet udviklet nye spændende pædagosiske tiltag, som har været til stor glæde for både elever og forældre. Skolebestyrelsen har deltaget meget aktivt skolens liv og har udarbejdet en forventningpjece, som de fremlægger på forældremøderne. Det er mit indtryk, at pjecen et et godt udgangspunkt for diskussionen forældrene indbyrdes og hjælper med til at få afstemt de gensidege forventningerne imellem skole og forældre.
38
5. Pædagogisk Råds udtalelse
39
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Hadbejrg Skole fremstår som en inkluderende skole, der er fleksibel i sine opgaveløsninger. Det fremgår af rapporten at skolens arbejer både med elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Samlet set har skolen opnået acceptable resultater ved afgangsprøverne, meget flotte resultater i de kommunale læsetest for 1. og 3. klasse. Endelig har skolen opnået resultater i de nationale test hvor 6 test ud af 10 ligger over landsgennemsnittet.
40
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 7.1. Kvalitetsrapporten generelt 7.2. Skolerapporten
41
