Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009
(3. november 2009)
Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur..................................................................................................
1
2. Skolebeskrivelse.........................................................................................................................................
3
3. Skolens pædagogiske arbejde..................................................................................................................
4
3.1. 3.2. 3.3. 3.4. 3.5. 3.6. 3.7. 3.8. 3.9.
Et styrket fagligt niveau.......................................................................................................................... Inklusion og specialpædagogiske bistand................................................................................................ Det faglige niveau for tosprogede elever................................................................................................. Den pædagogiske og strategiske ledelse................................................................................................. SFO-området........................................................................................................................................... Skolens andre indsatsområder................................................................................................................ Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport.................................................................................... Skolens mål for det kommende skoleår................................................................................................... Oversigt over skolens principper og retningslinjer...................................................................................
5 14 18 20 24 26 27 27 30
4. Skolelederens samlede vurdering............................................................................................................
31
5. Pædagogisk Råds udtalelse.......................................................................................................................
32
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen..........................................................................................
33
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten.................................................................................
34
7.1. Kvalitetsrapporten generelt..................................................................................................................... 7.2. Skolerapporten........................................................................................................................................
34 34
1. Rapportens formål, metode og struktur Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport1 Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og en række skolerapporter, hvor skolerapporterne er bilag til den overordnede kvalitetsrapport. Skolerapporten beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skolevæsen i Favrskov. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolerne. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at både Byråd og skolebestyrelser lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er endvidere hensigten, at rapporten skal anvendes som et grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelser. Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af skolerne.
Evalueringskæden2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituationen og Byrådet. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltningen og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Skolernes kvalitetsrapporter er struktureret efter en række indsatsområder/fokusområder. Af eksempler på indsatsområder kan nævnes ledelse, tosprogsområdet og den specialpædagogiske bistand. I skolerapporten er gennemgangen af hvert indsatsområde struktureret efter den samme skabelon, som beskriver skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Indsatsområderne er de kommunale indsatsområder som findes i hhv. Favrskov Kommunes Børne og ungepolitik, Partnerskab om Folkeskolen og sidste års kvalitetsrapport. Partnerskab om Folkeskolen er en gensidig forpligtende aftale, som KL og 34 kommuner har indgået for at styrke folkeskolen i årene 2007-2009. I forbindelse med deltagelse i Partnerskabet har Favrskov Kommune besluttet at prioritere de tre indsatsområder: Evalueringskultur, ledelse samt området faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Måling og dokumentation, bl.a. i form af statusanalyser, spiller en vigtig rolle for partnerskabet. I Favrskov Kommune gennemføres statusanalyser hvert år som en del af kvalitetsrapporten3 Formålet med at strukturere beskrivelserne af skolernes arbejde via en opdeling i indsatsområder er at skabe ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at vurdere, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Hvad er sammenhængen mellem indsats og virkning? 1. 2. 3.
Folkeskoleloven § 40 a. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne) Læs mere om Partnerskab om Folkeskolen på www.kl.dk
1
Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med at pædagogisk råd udtaler sig om skolerapporten samt skolebestyrelsens udtalelse til den overordnede kvalitetsrapporten og til den specifikke rapport for den enkelte skole. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/ trinmål i teamudviklingssamtalen.
2
2. Skolebeskrivelse Ulstrup Skole er en mellemstor folkeskole med ca. 480 elever fra 0.-9. årgang. På de fleste årgange er der 2 klasser, men på enkelte (4.årgang, 7. årgang, 8. årgang) er skolen 3-sporet. Skolen er beliggende centralt i Ulstrup by, hvor der er ca. 2.000 indbyggere. Herudover kommer eleverne fra et stort opland, ligesom eleverne fra 7. klasse og opefter kommer fra den nærliggende Vellev Skole. Skolen har rimelige fysiske rammer med forholdsvis ny indskolingsafdeling (2002), hvor der er integreret skolefritidsordning. Herudover er der i tilknytning til mellemtrinnet en SFO-klub organiseret under skolefritidsordningen, og fra september 2009 genåbnes den kommunale ungdomsklub (-under Favrskov Ungdomsskole) i helt nyrenoverede lokaler. Skolens faglokaler er forholdsvis velholdte, de fleste steder er der gode, store klasselokaler med tilhørende fællesområder til de enkelte årgange, samlingssal i den tidligere gymnastiksal og Café (Radisen) med hjemmefremstillet mad hver dag. Al idrætsundervisning foregår i og ved Ulstruphallerne, der ligger 100 m fra skolen Biblioteks- og mediatekfunktionen varetages i kombibiblioteket Ulstrup Bibliotek, der er sammenbygget med skolen og er skolens pædagogiske servicecenter og lokalsamfundets folkebibliotek i ét. Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger (0.-3. årgang, 4.-6. årgang, 7.-9. årgang). Skolens lærere er hver tilknyttet én afdeling og ét årgangsteam og har hovedparten af deres undervisning i egen afdeling, dog med fornødne hensyn til fagligheden. De enkelte afdelinger organiserer selv tværfaglige forløb og temadage/temauger. I 10 uger om året er der ”flex-uger” samtidig for hele skolen, hvor der lægges op til at skemaet i større eller mindre grad brydes op for at fremme brugen af holddannelse. Herudover har hele skolen en fælles emneuge, hvor der arbejdes mere på tværs af alle årgange, og hvor der lægges op til den fælles skolefest for alle med op mod 1.000 mennesker på skolen samtidig. I indskolingsafdelingen arbejder pædagoger og lærere sammen om at skabe helhed i hverdagen for børnene. Pædagoger deltager i undervisningen og indgår i årgangsteamene fra 0.-2. årgang, og vi forsøger både at sikre sammenholdet mellem skole og skolefritidsordning samtidig med, at begges særkender bevares. Skolen har et udbygget specialundervisningstilbud, hvor hovedvægten ligger i indskolingsafdelingen og på mellemtrinnet, men også med mulighed for i udskolingen at lave særlige forløb for enkelte elever. Ulstrup Skole er fast praktikskole for Silkeborg Seminarium, og de lærerstuderende herfra er typisk i praktik i 5ugers forløb, hvor de har et fast skema med de samme klasser i alle 5 uger. De fleste af skolens klasser kan forvente at have praktikanter i løbet af et skoleår.
3
3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde. Beskrivelsen er opdelt i en række indsatsområder. Beskrivelserne af indsatsområderne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering.
Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte tema/fokusområde. Endvidere beskrives de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt en række strukturelle nøgletal. Pædagogiske processer beskriver den indsats, som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte indenfor indsatsområdet. Formålet er at beskrive skolens pædagogiske arbejde herunder især arbejdet med de kommunale indsatsområder. Endvidere beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet med beskrivelserne er at dokumenterer de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. Skolens arbejde med de overordnede mål og egne indsatsområder beskrives via en model, hvor skolen først beskriver de indikatorer, som skolen har valgt at sætte i forhold til det overordnede mål. Dvs. kriterierne eller tegnene på hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målene. Herefter beskrives resultaterne (evaluering) og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til.
Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, såfremt de ønskede resultater udebliver. Der er som nævnt ovenfor fastsat en række indsatsområder for skolernes pædagogiske arbejde. Disse indsatsområder følger af Byrådets og Børne- og Skoleudvalgets beslutninger samt af lovgivningen på skoleområdet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet er: A. Et styrket fagligt niveau, herunder evalueringskultur B. Inklusion og specialpædagogisk bistand C. Det faglige niveau for tosprogede elever D. Den pædagogiske og strategiske ledelse E. SFO-området F. Skolens evt. andre indsatsområder
I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet.
4
3.1. Et styrket fagligt niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner.
3.1.1. Rammer for et styrket fagligt niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer.
Mål for et styrket fagligt niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Arbejdet med evalueringskulturen foretages blandt andet i regi af Partnerskab om Folkeskolen. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres i årets statusanalyse (jf. Partnerskab om Folkeskolen).
Nøgletal vedr. undervisningsforhold
5
Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2008/09 Elever pr. fuldtidsansat lærer Antal lærere (fuldtidsstillinger) Udgifter pr. elev (kr.) Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling Klasser pr. interaktiv tavle Undervisningsmidler pr. elev (kr.) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på undervisning (%) Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%) Andel af timer som anvendes på skemalagt undervisning Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%)
2007/08
13,7
13,9
35,82
36,25
42.945
41.106
19,7
6,4
-
-
1.316
1.450
46,6%
41,6%
4,7%
8,6%
39,6%
31,5%
71,7
134,3
2,7%
5,1%
Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever.
6
Tabel 2. Skolens elevtal: Klassetrin
Elever 2008/09
Klasser 2007/08
2008/09
Gns. Klasse koeff. 2007/08
2008/09
2007/08
0. kl.
34
45
2
2
17,0
22,5
1. kl.
46
50
2
2
23,0
25,0
2. kl.
53
42
2
2
26,5
21,0
3. kl.
41
59
2
3
20,5
19,7
4. kl.
57
42
3
2
19,0
21,0
5. kl.
41
45
2
2
20,5
22,5
6. kl.
42
51
2
2
21,0
25,5
7. kl.
69
67
3
3
23,0
22,3
8. kl.
60
58
3
3
20,0
19,3
9. kl.
49
44
2
2
24,5
22,0
492
503
23
23
21,4
21,9
I alt
Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever.
Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2008/09
2007/08
Mindste klasse
17
19
Største klasse
27
26
Antal elever i skoledistriktet
533
543
Antal elever fra eget distrikt
458
462
85,9%
85,1%
34
41
Elever fra eget distrikt, andel (%) Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september
7
Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%): Fag
Linjefag 2008/09
Dansk
Erfaring
2007/08
2008/09
Andet
2007/08
2008/09
2007/08
100,0%
84,0%
-
16,0%
-
-
87,3%
93,5%
12,7%
6,5%
-
-
100,0%
51,7%
-
48,3%
-
-
37,0%
36,4%
63,0%
36,4%
-
27,3%
-
11,1%
100,0%
72,2%
-
16,7%
Samfundsfag
14,3%
-
85,7%
100,0%
-
-
Geografi
72,7%
-
-
100,0%
27,3%
-
Biologi
85,7%
85,7%
-
14,3%
14,3%
-
Natur/Teknik
36,4%
9,1%
63,6%
90,9%
-
-
Matematik
81,1%
60,4%
18,9%
39,6%
-
-
Fysik/Kemi
100,0%
22,2%
-
77,8%
-
-
Idræt
87,2%
56,5%
12,8%
43,5%
-
-
Musik
90,9%
81,8%
9,1%
18,2%
-
-
Billedkunst
11,1%
33,3%
88,9%
55,6%
-
11,1%
Hjemkundskab
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Sløjd
100,0%
100,0%
-
-
-
-
Håndarbejde
100,0%
100,0%
-
-
-
-
59,5%
75,7%
31,0%
16,2%
9,5%
8,1%
-
-
100,0%
100,0%
-
-
Engelsk Tysk Historie Kristendom
Specialpædagogik Dansk som andetsprog
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Skolens fysiske rammer er velholdte med rimeligt gode hjemlokaler og faglokaler. Standarden er dog under pres, da der ikke på skolens budget kan afsættes det beløb, vi gerne ville, til vedligeholdelse, uden det går for meget ud over skolens kerneydelser. Årsagen er især den gæld, der blev oparbejdet frem til 2007, hvor afdragelse af gælden i nogle år vil sætte begrænsninger for vore udfoldelsesmuligheder. Skolen har indkøbt 40 computere til elevbrug og 2 interaktive tavler. De tages i brug skoleåret 2009/10.
8
3.1.2. Pædagogiske processer vedrørende et styrket fagligt niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at styrke det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau.
Tabel 5. Arbejdet med de overordnede mål om evalueringskultur Beskrivelse Mål
Elevplanerne skal videreudvikles fra en statusbeskrivelse til et redskab, der også peger fremad og beskriver mål og handleplaner for hver enkelt elev. Elevplanernes rolle skal ses i sammenhæng med -Skole-hjem-samtalerne som beskrevet i Principper for skole-hjem-samarbejde -Klasselærerens halvårlige elevsamtaler -Den løbende evaluering i hvert fag, herunder tests -Porteføljen.
Indikatorer
Forældretilfredshed med Skole-hjem-samarbejdet, herunder specielt elevplanerne Lærernes tilfredshed med planerne set i forhold til arbejdet med at udfærdige dem Elevernes tilfredshed.
Pædagogiske tiltag
I foråret 2008 er truffet beslutning om brug af elevplaner og portefølje gældende for skoleåret 2008/2009. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der i skoleåret 2008/2009 skal komme med revideret forslag til krav til elevplaner (gældende for 2009/2010)
Evaluering - resultater
Klasseinterviews (klasselæreren) Diskussion i hver afdeling og i pædagogisk råd Spørgeskemaundersøgelse til forældrene om skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner Beslutning i pædagogisk råd og skolebestyrelse i foråret 2009 gældende fra august 2009
Opfølgning
Den nuværende standardiserede elevplan (E-planen), som vi har valgt at alle klasser skal bruge, har vist sig at blive ret værdsat af lærerne, og tilsyneladende også af forældrene. Planen har vist sig at være simpel at arbejde med for lærere og pædagoger, og det har været værdifuldt her år 1-2, hvor vi skulle finde vores egen form. Vi har alligevel april 2009 besluttet efter indstilling fra pædagogisk råd, at bruge en anden standardiseret elevplan fra skoleåret 2009-2010. Denne nye plan er stadig simpel at arbejde med, men den giver lærerne større mulighed for at variere kommentarerne og samtidig er den mere fremadrettet, så der gerne skulle komme nogle elevplaner, der i højere grad bruger statusbeskrivelserne som grundlag for handleplaner for den enkelte elev.
Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?
Mellemtrin 2
Udskoling 2
2
9
Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Lærerne evaluerer løbende deres undervisning sammen med eleverne. Det sker i form af blandt andet personlige samtaler (udover de ordinære "elevsamtaler" mellem klasselæreren og hver elev), prøver, diagnostiske tests, skriftlige opgaver, skriftlige afleveringer, mundtlige fremlæggelser, større rapporter eller produkter og lignende. Dele af ovennævnte kan indgå i elevplanen eller i elevens portefølje. Den løbende evaluering for de enkelte fag påhviler faglæreren alene, men i teamsamarbejdet i årgangsteam er det obligatorisk at afholde "klassekonferencer" flere gange årligt for at systematisere vurderingerne af den enkelte og for at give lærere med få timer i klassen en bedre baggrund for at kunne vurdere og hjælpe.
Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: Med den nye arbejdstidsaftale for lærere kan der fra august 2009 forudses en større variation fra klasse til klasse i måden at gribe evalueringen an. Vi har i enighed valgt at fortsætte med som minimum at have 2 årlige elevsamtaler med klasselæreren (eller en anden lærer), 2 årlige skole-hjem-samtaler og 1 årlig elevplan. Tabel 7. Tid der anvendes på skolehjemsamarbejdet Klassetrin
Antal timer
% af lærernes samlede arbejdstid
Indskoling
587
1,0%
Mellemtrin
423
0,7%
Udskoling
360
0,6%
1.370,0
2,3%
I alt
*) Skolehjemsamarbejde er defineret som forældremøder, forældresamtaler og øvrige forældrearrangementer, såsom fester mv
Skolelederens bemærkninger til skolehjemsamarbejdet: Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet, og der er enighed om, at de stadig står ved magt også efter indførelsen af den nye arbejdstidsaftale for lærere fra august 2009. Skolebestyrelsen har som et af sine mål at få udbygget samarbejdet og ikke mindst øge og styrke den generelle orientering fra såvel skolen som de enkelte lærere/lærerteams. Statusrapporten vedrørende partnerskabet (maj 2009) antyder ligeledes dette ønske, selv om der skal tages lidt forbehold med det begrænsede antal forældrebesvarelser. Første skridt i retning af mere og bedre information er indførelsen af "forældre-intra" netop fra august 2009.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Skolen arbejder kontinuerligt med at styrke det faglige niveau. Der sker en stadig større specialisering af lærerne, så man underviser i færre fag, hvor man så til gengæld har liniefagskompetence eller tilsvarende. Desværre har det været meget svært at sikre relevant videreuddannelse til lærere med behov herfor (f.eks fysik og dansk i udskolingen), medmindre vi ville tilbyde et helt liniefag. I stedet forsøger vi internt at udbygge samarbejdet mellem relevante faglærere for derigennem at højne den faglige standard og bevidsthed hos lærerne.
10
3.1.3. Resultater vedrørende et styrket fagligt niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolernes resultater henvises der til statusanalyser fra Partnerskab om Folkeskolen, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.
Resultater af afgangsprøver m.v. Tabel 8. Karaktergennemsnit 9. klasse, 7-trinsskalaen: Fag
Gennemsnit 2008/09
Gennemsnit 2007/08
Kommune gennemsnit 2008/09
Landsgennemsnit 2007/08
Dansk Læsning
5,6
7,1
5,1
6,6
Dansk Skriftlig
6,1
5,6
5,4
6,5
Dansk Mundtlig
6,8
6,7
7,2
7
Dansk Retstavning
6,1
5,2
5,7
5,6
Matematiske færdigheder
7,4
7,8
8,2
6,9
Matematisk problemløsning
7,6
7,1
7,6
6
Engelsk
7,5
6,7
7
6,8
Fysik/Kemi
6,5
6,3
6,2
5,7
Udtræksprøve 1: Engelsk, skriftlig
6,9
6,9
Udtræksprøve 2: Biologi
7,3
6,7
Udtræksprøve 3: Geografi
7,4
7,5
Udtræksprøve 4: Historie
7,8
7,4
Tabel 10. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere
Andel elever i % 2008/09
Andel elever i % 2007/08
93,2%
70%
Langsomme, sikre læsere
4,5%
8%
Usikre læsere
2,3%
22%
11
Tabel 11. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere
Andel elever i % 2008/09
Andel elever i % 2007/08
92,7%
77%
Langsomme, sikre læsere
7,3%
12%
Hurtige, lidt usikre læsere
0%
4%
Usikre læsere
0%
7%
Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Skolen har retningslinjer for afholdelse af henholdsvis læse- og staveprøver på samtlige årgange til og med 8. årgang. Vi bruger OS-prøverne, SL-prøverne og TL-prøverne og følger de retningslinjer vores læsekonsulent har anbefalet på området. Derudover bruger vi MG-prøverne i matematik.
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 14
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: Skolens resultater er tilfredsstillende. Resultaterne ved FA 2009 var generelt bedre end året før, kun resultatet af læseprøven var en anelse under middel, men set i lyset af den megen kritik af netop denne prøve, er resultatet også her acceptabelt. Af øvrige målte resultater ligger læsetests i 1. og 3. klasse særdeles flot. Det har de i realiteten også gjort de tidligere år, men da vi tidligere har lavet disse tests lige før eller lige efter jul har der naturligt manglet hurtighed og sikkerhed hos eleverne. Den kraftige forbedring her skyldes altså ikke ændrede metoder, større indsats eller "en god årgang", men nok hovedsageligt at testen er udført sidst på skoleåret.
Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning.
4.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.2
12
Tabel 12. Fordelingen af 9. klasseelever jf. den koordinerede tilmelding, marts: Uddannelse:
2008/09 Antal
2007/08 %
%
Tilmeldt 10. skoleår
21
42,9%
45,5%
Erhvervsuddannelserne
11
22,4%
18,2%
2
4,1%
0,0%
12
24,5%
18,2%
EGU - erhvervsgrunduddannelse
0
0,0%
0,0%
Andre uddannelser
0
0,0%
2,3%
46
93,9%
84,1%
Elever, der ikke går direkte i uddannelse
1
2,0%
6,8%
Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen
0
0,0%
0,0%
Social- og sundhedsuddannelse Gymnasiale uddannelser
Elever som overgår til en uddannelse i alt
Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Der er et nogenlunde ensartet billede i forhold til de foregående år. Knap halvdelen af eleverne vælger et 10. skoleår, på efterskole eller i Hammel. Kun én elev går ikke videre i 10. klasse eller til en ungdomsuddannelse. Det er vores formodning, at der blandt eleverne til 10. klasse er en stor del, der året efter fortsætter i en gymnasial uddannelse. Skolen har ikke overblik over, om der senere sker et frafald på ungdomsuddannelserne for vore tidligere elever.
3.1.4. Børn og Skoles vurdering vedrørende et styrket fagligt niveau Ulstrup Skole har opnået særdeles gode resultater i læsetest på både 1. og 3. årgang. Det er især bemærkelsesværdigt, at der er meget få elever i kategorien usikre læsere. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve er også tilfredsstillende. Der skal dog være opmærksomhed på karakteren i mundtligt dansk. Det er godt, at skolens ledelse har fokus på lærerens faglighed. Der skal fortsat være opmærksomhed på linjefagsdækningen i natur/teknik.
13
3.2. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og et af de områder, der arbejdes med i Partnerskab om Folkeskolen. Endelig er området nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter
3.2.1. Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres i årets statusanalyse (jf. Partnerskab om Folkeskolen).
Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 13. Antal elever i specialklasser Klassetrin
Elever 2008/09
2007/08
Indskoling (0.-2. kl.)
0
0
Mellemtrin (3.-6. kl.)
0
0
Udskoling (7.-10. kl.)
0
0
Modtageklasser
0
0
Erhvervs-klasser
0
0
Andet
0
0
0,0
0,0
0,0%
0,0%
I alt Andel af % af alle elever Opgjort pr. 5. september
14
Tabel 14. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin
2008/09
2007/08
Indskoling
9
5
Mellemtrin
27
22
8
5
44
32
Udskoling I alt
*) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer
Tabel 15. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer
% af lærernes samlede undervisningstid***
Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)*
390
0,6%
Læsevejledere
100
0,2%
Specialundervisning - skolens egne timer**
1.260
2,1%
Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret
2.080
3,5%
*) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid
Tabel 16. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag 2008/09
Specialpædagogik
59,5%
Erfaring***
2007/08 75,7%
2008/09 31,0%
2007/08 16,2%
Andet 2008/09 9,5%
2007/08 8,1%
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Der er et stort pres på resurserne for at tilgodese det stadig større antal elever, der får en ADHD-diagnose i en eller anden form. Vi mangler ligeledes viden og erfaring som undervisere på dette område. I skoleåret 2008-2009 har samtlige lærere og pædagoger været på kursus afviklet i samarbejde med Børnepsykiatrisk afdeling i Viborg, hvilket har givet en større indsigt og forståelse for udfordringerne, og på sigt kan det forhåbentlig medvirke til, at vi bliver bedre til at strukturere børnenes skoledag.
15
3.2.2. Pædagogiske processer vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand. Tabel 17. Arbejdet med de overordnede mål for inklusion og specialpædagogisk bistand Beskrivelse Mål
Vi ønsker i udskolingen (7.-9. klasse) at sikre et højt fagligt niveau i undervisningen for de stærke elever, samtidig med, at elever med særlige behov kan få undervisning svarende til deres niveau
Indikatorer
”Maxi-gruppe-elevernes” tilfredshed. Deres forældres tilfredshed. ”Maxi-gruppe-lærernes” vurdering. Klassens øvrige læreres vurdering.
Pædagogiske tiltag
Der oprettes til skoleåret 2008/2009 en særlig ”maxi-gruppe” for elever i 7.-9. årgang. Elever med særlige behov tilbydes særligt tilrettelagt undervisning, hvor de dels følger klassens undervisning og dels har timer i ”maxi-gruppen”
Evaluering - resultater
Spørgeskemaer til forældre i forbindelse med sidste skole-hjem-samtale. Diskussion i udskolingsafdeling.
Opfølgning
Forløbet i skoleåret 2008/2009 har haft nogle mangler, der skal rettes til kommende skoleår. Maxi-gruppen har haft ”åbent” i 20 timer om ugen med 4 forskellige lærere. Det er lærerne i ”maxi-gruppen”, der har haft ansvaret for handleplanerne for de enkelte elever, men samarbejdet med faglærerne har ikke været optimalt. Eleverne oplever en stor tilfredshed i at kunne få hjælp i de fag, der volder dem problemer. De udtrykker stor tilfredshed med, at der er tid og ro til, at de kan arbejde i det tempo, de kan magte. Eleverne har stor glæde af den tætte kontakt til maxi-lærerne. Det giver dem tryghed, men samtidig giver de udtryk for, at der har været for mange maxi-lærere om opgaven. Elevernes lærere har også oplevet, at det kan være svært med kontinuiteten i forhold til de opgaver eleverne skal arbejde med i maxi-gruppen – at få kommunikationen til at være optimal. Det kræver meget af både elever og lærere. Vi har valgt ikke at sende evalueringsskemaer ud til forældrene, men vil ved første skole-hjemsamtale i kommende skoleår evaluere forløbet med forældrene. I flex-ugerne har maxigruppen været mere eller mindre nedlagt, og timerne har været brugt til holddannelse i øvrigt. Maxi-gruppe-eleverne har ind imellem savnet tryghed og vished om, hvor de skulle være og hvad de skulle lave.
16
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med inklusion og specialpædagogisk bistand: Som tidligere er skolens specialundervisningstimer brugt meget fleksibelt, altså til holdundervisning, enkeltmandsundervisning og timer efter skoletid. I udskolingen har en del timer været brugt til at etablere "maxi-gruppen", en lille fleksibel gruppe til børn og unge med særlige behov især på det faglige plan. Skolens AKT-lærere har været benyttet flittigt, en lærer og en pædagog er færdiguddannet og yderligere en lærer er færdiguddannet om et år. AKT-timerne bruges såvel på arbejde med enkelte klasser, med enkelte elever samt med grupper af børn og unge, f.eks en gruppe af piger i udskolingen med forskellige problematikker.
3.2.3. Resultater vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives de resultater, som elever i almenklasser, der har fået specialundervisning har opnået i skoleåret.
Tabel 18. Antal 9. kl. elever i almenklasser, der har fået specialundervisning, og som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag
2008/09
2007/08
1 fag
0
0
2 fag
0
0
3 fag
0
0
4 fag
0
0
5 fag el. flere
0
1
I alt
0
1
Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning.
Tabel 20. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget specialundervisning Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9.klasse
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand findes i bilag 25
5.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.3
17
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater på det specialpædagogiske område: Det er svært at måle resultaterne her, men vi bestræber os på at blive bedre til at finde den bedste løsning for elever med særlige behov, hvad enten det drejer sig om at opstille bedst muligt tilbud på egen skole eller at finde det bedste specialtilbud på en anden skole. Der har været et svagt stigende antal elever, der kommer på anden skole, men om det er mere end en statistisk tilfældighed, er svært at sige præcist.
3.2.4. Børn og Skoles vurdering vedr. inklusion og specialpædagogisk bistand Der bør være opmærksomhed på andelen af timer i specialundervsiningen der læses af lærere med linjedagsuddannelsen. Skoleledelsen bør sammen med det pædagogiske personale have opmærksomhed på de ønskede tilstande i forbindelse med inklusion. Det er godt at skolen prioriterer uddannelse af AKT-lærere og pædagoger. Det er godt at skolen prioriterer at bruge en hel dag med det samlede pædagogiske personale til at stifte bekendtskab med cooperative learning. Det er Børn og Skoles vurdering, at det ligger fint i forlængelse af arbejdet med LP-modellen.
3.3. Det faglige niveau for tosprogede elever Kvalitetsrapporten 2006/07 konkluderede, at de tosprogede elever ikke klarer folkeskolens afgangsprøve ligeså godt som de øvrige elever. Der er derfor sat fokus på området.
3.3.1. Rammer for arbejdet med det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer.
Mål for det faglige niveau for tosprogede elever Det overordnede mål for området er, at de tosprogede elever skal kunne klare folkeskolens afgangsprøve på samme niveau som de øvrige elever.
Nøgletal for tosprogede elever Tabel 21. Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Klassetrin
Antal elever med undervisning i dansk som andet sprog 2008/09
I alt
3
2007/08 10
Andel %
2008/09 0,6%
2007/08 2,0%
Opgjort pr. 5. september
18
Tabel 22. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal timer
Timer til undervisning i dansk som 2. sprog
% af lærernes samlede undervisningstid*
150
0,2%
*) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid
Tabel 23. Oversigt over kompetencer for de lærere, der underviser i dansk som andet sprog* (%): Fag
Linjefag** 2008/09
Dansk som andetsprog
-
Erfaring***
2007/08 -
2008/09 100,0%
2007/08
Andet 2008/09
100,0%
2007/08
-
-
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærere med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer på tosprogs-området: Der er tale om et stadigt mindre antal 2-sprogede elever på skolen, og alle går i normalklasse med enkelte ekstra timer, især i dansk.
3.3.2. Processer vedr. det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at styrke det faglige niveau for tosprogede elever. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til de tosprogede elever.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske arbejde med det faglige niveau for tosprogede elever: På grund af det lille antal 2-sprogede elever, er der ikke længere tale om holdundervisning, men udelukkende om støttetimer til enkeltelever. Fra skoleåret 2009/2010 har vi ingen elever tilbage, der ikke har gået i skole i Danmark fra 0. klasse.
3.3.3. Resultater vedrørende det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives de resultater, som de tosprogede elever har opnået.
19
Tabel 25. Antal elever i 9. klasse, der har modtaget undervisning i dansk som andet sprog, som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag
2008/09
2007/08
1 fag
-
0
2 fag
-
0
3 fag
-
0
4 fag
-
0
5 fag eller flere
-
0
I alt
-
0
Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning.
Tabel 27. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog: Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9. klasse
Eleven har klaret sig godt ud fra de givne forudsætninger.
Skolelederens bemærkninger til det faglige niveau for tosprogede elever: Til FA 2009 (én elev) var niveauet rimeligt ud fra den pågældende elevs forudsætninger.
3.3.4. Børn og Skoles vurdering af det faglige niveau for tosprogede elever Ingen bemærkninger.
3.4. Den pædagogiske og strategiske ledelse Den pædagogiske og strategiske ledelse er ét af de tre indsatsområder, som kommunerne i Partnerskab om Folkeskolen har udvalgt.
3.4.1. Rammer for ledelse I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse på skolen. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse, bl.a. på baggrund af arbejdet med Partnerskab om Folkeskolen. Dernæst følger en beskrivelse af hvilke ressourcer, der er afsat til ledelse.
Mål for den pædagogiske og strategiske ledelse
20
De overordnede mål for pædagogisk og strategisk ledelse er formuleret som ønskede tilstande på området. De ønskede tilstande for pædagogisk ledelse: - Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås - Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Skolens arbejde med ovenstående ønskede tilstande for ledelse evalueres i årets statusanalyse (jf. Partnerskab om Folkeskolen).
De ønskede tilstande for strategisk ledelse: - Skolelederen tænker analytisk om nutiden og kreativt om fremtiden - Skolelederen udarbejder på baggrund heraf tids- og handleplaner, der synliggør, hvad medarbejderne skal tage aktion på - Skolelederens strategibeslutninger er sammenhængende med de interne og eksterne beslutninger i og omkring skolen
Nøgletal for ledelse Tabel 28. Ressourcer afsat til ledelse Antal timer Antal timer der er afsat til ledelse
4.495
3.4.2. Processer vedr. den pædagogiske og strategiske ledelse I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til ledelse.
21
Tabel 29. Skolens arbejde med de overordnede mål for den pædagogiske og strategiske ledelse Beskrivelse Mål
Ledelsen skal have større rum til pædagogisk og strategisk ledelse.
Indikatorer
Øget lærerforståelse for ledelsens dispositioner. Øget lærertilfredshed med ledelsens dispositioner. Synligheden af vedtagne beslutninger og retningslinier.
Pædagogiske tiltag
Indbygget i fag- og opgavefordelingen 2008/2009: Styrket forretningsudvalg med øgede resurser, øgede beføjelser og øget ansvarsområde. Revision og præcisering af vedtagelser og retningslinier. Øget uddelegering af administrative opgaver. Skemalagt ledelsestid synligt for alle.
Evaluering - resultater
Partnerskabsundersøgelse foråret 2009
Opfølgning
Der er for 2009/2010 besluttet at fortsætte med stort forretningsudvalg på 6 personer + ledelse. Det har siden starten på 2009 givet den ønskede aflastning af ledelsen i forbindelse med arbejdet med afdelingsmøder og pædagogisk råds møder. Der er konstateret øget tilfredshed med ledelsens synlighed i forhold til bl.a. konflikter med elever og i forhold til de kommende pædagogiske indsatsområder. Med den ny arbejdstidsaftale for lærere forventer ledelsen at kunne få frigivet resurser til ledelse, herunder hyppige, systematiske teamsamtaler med alle årgangsteam.
Tabel 30. Andel af ledelsens tid der anvendes på hhv. administrativ, pædagogisk og strategisk ledelse* %- andel af den samlede ledelsestid Tid der anvendes på administrativ ledelse (daglig drift)
60%
Tid der anvendes på pædagogisk ledelse
30%
Tid der anvendes på strategiske ledelse
10%
*) Med den samlede ledelse tid forstås den tid som skolelederen, viceskolelederen og SFO-lederen samt evt. afdelingsledere bruger på ledelse
Tabel 31. Ressourcer afsat til efteruddannelse og udvikling Andel af den samlede tid (%) 2008/09
Andel af den samlede tid (%) 2007/08
Andel af timer der anvendes til efteruddannelse af lærerne?
0,9%
0,7%
Andel af lærernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
0,6%
0,7%
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af pædagogerne/pædagogmedhjælperne?
1,1%
0,5%
Andel af pædagoger/pædagogmedhjælpernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
0,3%
1,0%
22
Tabel 32. Medarbejderudviklingssamtaler Hvert andet år Hvor ofte føres der medarbejderudviklingssamtaler?
1 gang pr. år
2 gange pr år
Andet
X
Tabel 33. Teamudviklingssamtaler Der afholdes ikke udviklingssamtaler
Hvor ofte føres der teamudviklingssamtaler?
Hvert andet år
1 gang pr. år
2 gange pr. år
Andet
X
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ledelse Det er vanskeligt at ændre på de arbejdsvilkår, der bestemmes af udefra kommende ting, -herunder mændgen af opgaver og (ofte modstridende) krav fra skolens forskellige interessenter. Vi kan imidlertid prøve at ændre vores egen måde at behandle problemerne på. Det betyder eksempelvis, at vi bestræber os på meget klart at markere overfor medarbejdere og overfor andre, der ønsker vores stillingtagen/hjælp/støtte, hvornår vi ikke vil forstyrres. Inspektør, viceinspektør og sekretær har på skift lukket dør, har sat sig et andet sted eller arbejder hjemmefra for at sikre kvaliteten af det helt konkrete arbejde, der skal laves. I et omfang af ca 5 timer om ugen har inspektør, viceinspektør møde alene sammen eller med SFO-leder og/eller serviceleder. Herudover er der næsten altid mindst én fra ledelsen, der er til at få fat på, så man kan få hjælp eller sparring. Vi har offentliggjort for personalet, hvornår vi ikke vil forstyrres. Det udvidede forretningsudvalg/pædagogiske udvalg, vi indførte august 2008 har været en stor succes. Vi er som ledelse blevet aflastet, idet vi har kunnet uddelegere diverse opgaver til afdelingerne og specielt koordinatorerne (-der sidder i FU/PU). Sparring i FU/PU har også medvirket til, at vi har kunnet været meget mere konkrete og tydelige i vore udmeldinger om nye pædagogiske tiltag, herunder kommunale indsatsområder og indførelse af LP-modelle... ... n.
3.4.3. Resultater vedrørende pædagogisk og strategisk ledelse I dette afsnit beskrives udvalgte nøgletal vedr. elever og medarbejderes fravær samt resultater fra statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen vedrørende ledelse. Tabel 34. Udvalgte nøgletal vedr. fravær: 2008/09 Fravær blandt elever, skoledage pr. elev
2007/08
8,0
7,9
Andel af planlagte undervisningstimer som bliver gennemført
99,2%
99,8%
Sygefravær for lærere, administrativt og teknisk personale %
8,9%
6,6%
Sygefravær for pædagoger/ -medhjælpere %
5,8%
6,3%
Skolens samlede sygefravær i %*
8,3%
6,6% 23
*) Fravær indeholder sygdom, tilskadekomst i tjenesten, §56, nedsat tjeneste og delvis syg.
Skolelederens bemærkninger til fravær på skolen Der er sket en skærpelse af retningslinierne ved elevfravær. Ved mistanke om pjækkeri, udvides registreringen fra klasselærerens side til at omfatte alle lærere til den pågældende. Ledelsen involveres nu hurtigere end det hidtil har været praksis, og der aftales i hvert tilfælde en handleplan for at nedbringe fravær. Der har været en svagt stigende tendens til, at elever tages ud af skolen for at tage på ferie uden for skolens normale ferier. Fraværet hos personalet er forholdsvist højt, men en meget stor del af fraværet skyldes langtidssygdom, der for en dels vedkommende er afsluttet på forskellig vis ved starten af skoleåret 2009/2010. Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse findes i bilag 36
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ledelse Ledelsen har haft en målsætning om at øge lærertilfredsheden med ledelsens beslutninger, også som følge af en større tydelighed fra ledelsen i forskellige pædagogiske sammenhænge. Statusrapporten maj 2009 dokumenterer, at dette er sket. Der er således en markant højere tilfredshed med og tillid til ledelsens beslutninger og handlekraft, og her er alle lærere vel at mærke blevet spurgt og næsten alle har svaret. Der er stadig et stort ønske om, at ledelsen bliver mere synlig og aktiv i hverdagen i den enkelte klasse og den enkelte afdeling. Dette tages til efterretning, og vi vil i løbet af efteråret 2009 påbegynde en mere systematisk opfølgning hos den enkelte lærer.
3.4.4. Børn og Skoles vurdering af den pædagogiske og strategiske ledelse Børn og Skole vurderer på baggrund af resultaterne i statusanalysen, at skoleledelsen er inde i en positiv udvikling inden for den ønskede tilstand om, at skoleledelsen stiller tydelige og ambitiøse mål. Det er godt og vigtigt, at ledelsen fortsat har valgt at have fokus på egen rolle og prioritering af opgaverne.
3.5. SFO-området SFO-området er et indsatsområde i Favrskov Kommune. Der er udarbejdet mål for området, der træder i kraft 1. august 2009
6.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.1
24
Tabel 35. Antal elever i SFO: Klassetrin
Antal elever tilmeldt SFO 2008/09
2007/08
Dækningsgrad i % 2008/09
2007/08
0. kl
32
45
94,1%
100,0%
1. kl
46
48
100,0%
96,0%
2. kl
44
36
83,0%
85,7%
3. kl
33
44
80,5%
74,6%
4. kl
24
4
42,1%
9,5%
5. kl
5
2
12,2%
4,4%
6. kl
0
0
0,0%
0,0%
I alt
184
179
58,6%
53,6%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 36. Nøgletal vedr. ressourcer i SFO 2008/09 Antal pædagoger/ medhjælpere (fuldtidsstillinger) SFO-børn pr. fuldtidsansat pædagog/medhjælper Udgift til pædagogiske aktiviteter pr. barn i SFO (kr.)
2007/08
11
10,85
16,7
16,5
1.485
1.091
Tabel 37. Lektielæsning Hver dag
Andel af børn, der deltager i lektielæsning
2-3 gange om ugen
0%
0%
1 gang om ugen
0%
1 gang om måneden
Sjældnere
0%
4%
Skolelederens bemærkninger til SFO-området SFO har siden 2002 været en integreret del af skolen. Der er, og har hele tiden været, et naturligt og godt samarbejde, hvor pædagoger fra SFO har medvirket i skoledagen, såvel i normalundervisningen som i special- og støttefunktioner. Med baggrund i den netop vedtagne målsætning for SFO og SFO-klubber i hele kommunen, er vi i gang med at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelse for vores SFO. Dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af fteråret 2009.
3.5.1. Børn og Skoles vurdering af SFO-området Det er godt, at skolen har fastholdt et tæt samarbejde mellem undervisning og fritid. Der er en positiv udvikling i antallet af børn der benytter SFO-klubtilbuddet.
25
3.6. Skolens andre indsatsområder I dette afsnit har skolen mulighed for at beskrive evt. andre indsatsområder, som ikke er en del af generelle indsatsområder for hele Favrskov Kommune. Tabel 39. Skolens evt. andre indsatsområder Beskrivelse Mål
At alle klasser i udskolingen 7.-9. årgang får fagligt god undervisning i alle fag
Indikatorer
Elevtilfredshed med undervisningen generelt. Lærertilfredshed med mulighederne for at sikre det faglige niveau Tilfredsstillende resultater til FSA
Pædagogiske tiltag
I fag- og opgavefordelingen for 2008/2009 er forsøgt sikret, at der er liniefagsuddannede eller fagligt erfarne lærere i alle fag, eller når dette ikke har været muligt, mindst én lærer på årgangen, der har disse kvalifikationer. Kursusvirksomhed 2008/2009 er koncentreret om udskolingens lærere og fag-faglige kurser, herunder eksempelvis ekstra liniefag. Parallellægning af udvalgte fag på de enkelte årgange med henblik på øget lærersamarbejde og øget brug af holddannelse. Styrkelse af fagudvalg i dansk og matematik i alle afdelinger med skemalagte udviklingsmøder. Arbejdsgrupper i humanistiske fag med henblik på udarbejdelse af intern læseplan og udvikling af prøveoplæg i relation til Fælles Mål for fagene. Arbejdsgruppe om øget og mere struktureret anvendelse af IT i alle fag.
Evaluering - resultater
Løbende diskussion i udskolingsafdelingen og afsluttende evalueringsdebat foråret 2009. Diskussionen skal sammenholdes med evalueringen af indsatsområdet selvstyrende team/fleksibelt skema/flex-uger. Resultaterne FSA 2009
Opfølgning
I udskolingen har flex-ugerne ikke fungeret efter hensigten. Viderudvikling heraf er indsatsområde for 2009/2010, og her indbygges såvel holddannelse som øget lærersamarbejde (se under indsatsområder) De humanistiske fag er blevet styrket i forhold til prøvekravene, tydeligt set ved afgangsprøverne. Der kommer en ny handleplan for anvendelse af IT straks i det ny skoleår. Denne handleplan er en del af skolebestyrelsens ønsker om styrkelse af centrale områder på skolen, og skal ses i forlængelse af, at skolen til starten af skoleåret 2009/2010 får 90 bærbare computere ekstra.
Skolelederens bemærkninger til skolens andre indsatsområder Under beskrivelsen af igangværende og/eller afsluttede pædagogiske processer (punkt 8), er der sidst under hvert punkt en opfølgning af, hvordan det rent faktisk er gået i årets løbb.
3.6.1. Børn og Skoles vurdering af skolens andre indsatsområder Det er Børn og Skoles vurdering, at de valgte områder er vigtige og relevante, og der er en god balance mellem udvikling og daglig drift.
26
3.7. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport I dette afsnit findes en beskrivelse af de tiltag, som skolen har iværksat på baggrund af sidste års kvalitetsrapport.
Skolelederens bemærkninger til opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Sidste års kvalitetsrapport blev taget til efterretning af pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Rapporten var i det store hele positiv, og rapportens anbefalinger faldt fint i tråd med de konklusioner, vi allerede havde gjort internt og de beslutninger, vi havde truffet med henblik på kommende indsatsområder.
3.7.1. Børn og Skoles vurdering af opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Ledelsen har været målrettet i arbejdet med at følge op på sidste skoleårs kvalitetsrapport.
3.8. Skolens mål for det kommende skoleår I dette afsnit findes en beskrivelse af de mål og tiltag, som skolen har planlagt for det kommende skoleår.
27
Tabel 41a. Skolens mål for det kommende skoleår Beskrivelse Status
Ro og trivsel i klassen: Der er generelt rimelig arbejdsro i timerne i alle klasser på skolen. Gennem teamsamarbejde i årgangsteam er lærerne blevet bedre til at hjælpe og støtte hinanden, når der er ting, der går skævt for den enkelte eller for flere. Der er imidlertid et stadigt større antal børn i alle afdelinger, der er så krævende og udfordrende, at det kan tappe læreren for kræfter og gå ud over de øvrige elever, når læreren skal bruge alt for meget energi på en enkelt eller nogle få i klassen. Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang til det enkelt barn vil det være nødvendigt at opøve lærernes kompetencer til at håndtere undervisningen med disse børn i klassen, -eller om nødvendigt i samarbejde med andre at finde det bedste andet tilbud til disse børn. På Ulstrup Skole vil vi derfor i skoleåret 2009/2010 arbejde med -LP-modellen -Cooperative learning
Mål
Højere grad af differentiering af undervisningen. Bedre diagnostisering af de enkelte elever før der træffes afgørelse om fremtidig skolegang. Mindre udskilning af elever. Større arbejdsglæde hos øvrige elever og lærere.
Indikatorer
Elevtilfredshed Lærertilfredshed Antallet af konflikter, der ender på ledelsesplan
Pædagogiske tiltag
Med LP-modellen er købt et færdigt koncept. Alle lærere og pædagoger skal uddannes på det teoretiske plan og derefter i de dannede ”LP-grupper” arbejde i praksis med at planlægge og gennemføre undervisning, der tilgodeser alle elever, -også de særligt udfordrende. Arbejdet med LP-modellen er 3-årigt, og først efter de 3 år vil den fulde effekt kunne iagttages. Alle lærere har kort stiftet bekendtskab med Cooperative learning, men alle skal gennemgå et grundkursus på en dag, hvor forældrene ”overtager” skolen. Cooperative learning kan ikke blive obligatorisk at bruge for lærerne, men vil blive yderligere et værktøj, der kan bruges, når lærerne planlægger undervisningen.
Evalueringsmetode
LP-modellen evalueres løbende via eksterne tovholdere og gennem den lokale ledelse af hele ”LP-arbejdet” Brugen af Cooperative learning skal debatteres i afdelingerne (afdelingsmøde) senest marts 2010
28
Tabel 41b. Skolens mål for det kommende skoleår Beskrivelse Status
Selstyrende team og fleksibel planlægning af skoletiden I indskoling og på mellemtrin har flex-ugerne fungeret godt, og man har ønsket at fortsætte arbejdet med flexugerne som hidtil, hvor der er særlig gode muligheder for at bruge holddannelse som et pædagogisk redskab for differentiering. I udskolingen har flex-ugerne ikke fungeret efter hensigten, og det er især skemalægningen, der har taget alt for meget tid og er blevet et problem i stedet for et muligt svar. Efter indstilling fra udskolingsafdelingens lærere har vi besluttet et nyt koncept for flex-ugerne i udskolingen, hvor det faglige stadig skal være det væsentlige, og hvor vi samtidig forsøger at styrke faglærernes interne samarbejde
Mål
Større brug af holddannelse i udskolingen Mere samarbejde mellem faglærerne
Indikatorer
Lærervurderinger af udbyttet i forhold til det administrative arbejde.
Pædagogiske tiltag
I 2009/2010 er der indlagt 9 ”flex-uger” i skoleåret. Flex-ugerne gælder for hele skolen for at undgå, at faglærere skal læse timer udenfor egen afdeling. Der er udpeget 3 skemalæggere, én for hver afdeling. Skemalæggerne har på forhånd sammen med kontoret fordelt alle lærere på afdelingerne/årgangene. I indskoling og mellemtrin har afdelingerne på møder besluttet indhold i hver flexuge, herunder også omfanget af holddannelse på tværs af årgangene, hvorefter skemalæggerne lægger et grundskema for den pågældende uge. I udskolingen er flexugerne delt op i humanistiske, sproglige og naturvidenskabelige uger. Hver årgang arbejder sammen, og der er ikke holddannelse på tværs af årgangene. Lejrskole, brobygning, projektopgave, terminsprøver og årsprøver indarbejdes i flexugerne. I hver flexuge har én årgang humanistisk uge, én årgang sproguge og den sidste årgang naturvidenskabelig uge. Det er de pågældende faglærere på årgangen, der har hovedansvaret for indholdet, men øvrige faglærere supplerer. Skemalæggeren for udskolingen har sammen med kontoret fordelt lærere på de enkelte uger, og skemalæggeren laver et skema til hver årgang før hver uge. De enkelte lærere kan forbedre skemaet fra egen puljer med holdtimer.
Evalueringsmetode
Løbende diskussion i udskolingsafdelingen og afsluttende evalueringsdebat på et afdelingsmøde foråret 2010.
Skolelederens bemærkninger til målene for det kommende skoleår Der er andetsteds i denne kvalitetsrapport mere udførligt beskrevet indsatsområderne "ro og trivsel i klassen" og "selvstyrende team og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen". Herudover kan nævnes, at skolebestyrelsen parallelt hermed har meget fokus på kvalitet, og på de mere overordnede linier arbejder vi på skolebestyrelsesplan med en ny IT-strategi, en ny strategi for skole-hjemsamarbejdet, en ny strategi for evaluering og en ny strategi for arbejdet med pædagogiske temaer. Endelig skal der arbejdes med at få den ny arbejdstidsaftale for lærere implimenteret i skolens hverdag.
29
3.8.1. Børn og Skoles vurdering af målene for det kommende skoleår Ingen yderliger bemærkninger.
3.9. Oversigt over skolens principper og retningslinjer Principper for:Vikardækning, Samling og deling af klasser, Fordeling af undervisningstimetal udover min. timetallet, fagfordeling og dannelse af lærerteams, Specialundervisning, Klassedannelse i børnehaveklassen,Skole/hjemsamarbejdet, Lejrskole,hytteture, og rejser, Overflytning af elever fra Vellel til Ulstrup, Budgetbehandling i SB, Holddannelse. Retningslinjer: Misbrugspolitik,Rygepolitik, Personalegoder, Afsked og jubilaumstraditioner, Modtagelse af nye kollegaer, Ansættelsesprocedurer, Praktiske forhold for ansatte, Vold i forbindelse med ansatte, Samarbejdsaftale mellem SFO og skolen,Sorgplan, Foældrefolder om mobning,Klasselæreren, Teamsamarbejdet, Forældresamarbejdet, Oprettelse af ro og orden i klasserne, Projektopgaven, Skolevejledning, SSP-samarbejdet, Afvikling af diagnostiske prøver i dansk og matematik, Alternative dage,Ordensregler, Oprydning i klasserne, Mobiltelefoner, Truede børn,
30
4. Skolelederens samlede vurdering "Der er i disse år enorm fokus på folkeskolen som institution og på de enkelte folkeskoler, og de bedste historier er som regel de mere kritiske." Dette var indledningen til min samlede vurdering af forrige skoleår i sidste års kvalitetsrapport, og baggrunden var netop nogle negative historier om Ulstrup Skole om karaktergennemsnit (tilbage fra 2006)og dårlig økonomi. Det sidste år har ikke i samme omfang været karakteriseret ved negative historier. Vore (målbare) resultater er gode, såvel i udskolingen ved FA og i indskolingen med test af læsestandpunkterne. Økonomien er bedret, forstået således, at der er et lille overskud på driften, men der er stadig en gæld, der skal afvikles, og der er stadig efter vores mening en resursetildelingsmodel, der ikke tager hensyn til de særlige pensionsforhold, der gælder for en række af vore lærere. Vi vil stadig kæmpe for at overbevise politikerne om, at der kan laves en mere hensigtsmæssig og en mere retfærdig model. Den eneste større sag, der har fyldt aviserne i dette skoleår, var en særdeles positiv historie, nemlig dækningen af vores skolefest og ikke mindst vores satsning på at lave en "total-teater-forestilling", hvor næsten alle skolens elever var på scenen i en gigantisk "Gasolin-forestilling", hvor vi til fulde udnyttede, at vi har rigtig mange elever og lærere med store musiske evner, -der desværre ikke er så lette at måle, men så kan de heldigvis både ses og høres.... Der har naturligvis været mange mindre sager, såvel positive som negative, men det er stadig mit indtryk, at der er en positiv stemning om Ulstrup Skole blandt alle skolens interessenter. Man er ikke nødvendigvis enige i alt, hvad der forgår, og enkelte elever og forældre vælger at sige farvel til Ulstrup Skole i "utide", ligesom der kommer elever til, der har hørt godt om os andre steder fra. Det område, hvor der har været mest utilfredshed (-men stadig i det små) er nok skolens samlede informationsniveau. Vi har måske været for afventende, da vi hele tiden har vidst, at forældreintra ville være klar til august 2009, og vi har en forventning om, at der herefter er en del, der vil opleves meget anderledes. I løbet af efteråret 2009 vil vi på forældremøder og i bestyrelse evaluere vore foreløbige retningslinier for brug af forældreintra. I det/de kommende skoleår venter mange udfordringer og opgaver, hvoraf kan nævnes i flæng: -afvikling af skolens gæld -implementering af den nye arbejdstidsaftale -udbygning af IT -implementering af LP-modellen -sikring af de fysiske rammer -bedre inklusion -sikring af arbejdsmiljø for ansatte og for elever -ro og trivsel i klassen -udbygge teamsamarbejdet -sikre sundhed for alle -osv. Ledelsens største udfordring ligger i at holde tungen lige i munden og bevare roen og overblikket, så vi dels sikrer fortsat udvikling af de mange områder, men samtidig fastholder en stabil og tryg kurs, så medarbejderne stadig oplever skolen som en god arbejdsplads. Ole Krogh
31
5. Pædagogisk Råds udtalelse Udtalelse fra Pædagogisk Råd ang. kvalitetsrapporten for Ulstrup Skole 2008/2009 Vi er tilfredse med det gode resultat skolen har haft i afgangsprøverne og læseprøverne. Det ser ud som om skolens ekstra fokus på fagligheden har haft en positiv effekt. Ulstrup skole har desuden indført et nyt læringssystem (Hop ombord i lyd og ord) i børnehaveklassen, som har været med til at styrke læseindlæringen i indskolingen. Med hensyn til elever med behov for ekstra støtte, benytter vi os af skolens AKT, maxigruppe og holddelingstimer. Holddelingstimerne er desværre beskåret meget, hvilket er bekymrende i forhold til elever, som har brug for at arbejde i mindre grupper. Især i overbygningsklasser med meget store klassekvotienter, er behovet for holddelingstimer stort. Vi oplever, hvor vigtigt det er, at arbejdsgangen ved underretninger, vedr. enkelte elever, er effektiv og hurtig. Det er ikke tilfredsstillende for hverken børn, forældre og personale, hvis der går for lang tid inden arbejdet for disse elever sættes i gang. Som afslutning vil vi nævne, at vi har en god og velfungerende skole, som vi meget gerne vil være med til at videreudvikle . Pædagogisk Råd d. 23. oktober 2009
32
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Ulstrup Skole har opnået særdeles gode resultater i læsetesten for 1. og 3. årgang. Skolen har opnået gode resultater med eleverne ved folkeskolens afgangsprøve. Det er godt og vigtigt, at skolen har fokus på udvikling af elevplanerne og på kommunikation mellem skole og hjem. Det er godt, at skolen har fokus på at fastholde det gode samarbejde mellem undervisning og fritid.
33
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 7.1. Kvalitetsrapporten generelt Skolebestyrelsen ved Ulstrup Skole finder, at den samlede kvalitetsrapport for Favrskov Kommune er et udmærket redskab til at beskrive kvaliteten på en række væsentlige områder i det samlede skolevæsen og på den enkelte skole. Kvalitetsrapportens tabeldel kan virke lidt uoverskuelig med sine mange tabeller, hvor der i flere tilfælde er nogle forskelle skolerne imellem, der tyder på, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse i måden at indberette tallene på. Eksempelvis er der en meget stor forskel i brug af holddannelse. Er skolerne virkelig så forskellige, -eller har man forskellige definitioner på holddannelse? Tabeldelen fylder meget, og er også den lettest sammenlignelige, men det er glædeligt, at den beskrivende del fylder mere end tidligere, så tallene ikke blot står alene. Vi mener, at der er gode muligheder for skolerne til at selv-evaluere og fremdrage områder, der beskriver nogle kvaliteter ved den enkelte skole, og skolebestyrelsen ved Ulstrup Skole erkender, at det i høj grad er op til skolerne selv at udnytte denne mulighed. Vi vil også fremover arbejde for at netop denne mulighed bliver udnyttet endnu bedre for vores skole.
7.2. Skolerapporten Med hensyn til resultaterne for Ulstrup Skole finder vi dem tilfredsstillende. Der er gode resultater på alle de faglige områder, der beskrives, men der er bestemt også områder, hvor der er muligheder for forbedring, som det også fremgår af visse nøgletal (IT) og statusrapporten (forældretilfredshed med informationsniveauet) Netop derfor har skolebestyrelsen taget initiativ til, at der på Ulstrup Skole i de kommende år arbejdes målrettet med Skole-hjem-samarbejdet, IKT-strategi og evalueringskultur. Herudover har skolebestyrelsen blikket rettet mod læringsmiljøet og rummeligheden, et område, der passer fint med det fælleskommunale indsatsområde Ro og trivsel i klassen, der så hos os udmønter sig i en satsning på LP-modellen som et værktøj til at styrke og forbedre læringsmiljøet.
34
