20. mødedag, fredag den 14.november 2008. Dagsordenens punkt 11 Forslag til landstingsbeslutning om, at landstinget godkender landskassens regnskab for 2007. (Landstingets revisionsudvalg) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Revisionsudvalgets formand forelægger og læser revisionsudvalgets betænkning. Det har udvalget selv bedt om og formandskabet har godkendt ønsket. Vær så god Godmand Rasmussen, Atassut. Godmand Rasmussen, Formand for Revisionsudvalget, Atassut. Landstingets Revisionsudvalg har under behandlingen bestået af: Godmand Rasmussen, Atassut, formand Otto Jeremiassen, Siumut, næstformand Aleqa Hammond, Siumut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit Jens B. Frederiksen, Demokraterne Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiit (Suppl. for Juliane Henningsen, IA) Doris Jakobsen, Siumut Landstingets Revisionsudvalg har siden 1. behandlingen af forslaget gennemgået følgende ændringer: Aleqa Hammond, Siumut har erstattet Doris Jakobsen, Siumut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit har erstattet Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Landstingets Revisionsudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået Landskassens regnskab for 2007 samt regnskaberne for 2007 for de nettostyrede virksomheder for ASIAQ, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. 1. Indledning. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender fremlagde under forårssamlingen 2008 Landskassens regnskab 2007. 1
De nettostyrede virksomheder er underlagt de relevante Landsstyreområder under Grønlands Hjemmestyre. Derfor indgår regnskaberne for de nettostyrede virksomheder som en del af Landskassens regnskaber. Til regnskaberne er der af Hjemmestyrets statsautoriserede revisorer udarbejdet revisionsprotokollat pr. 8. maj 2008. Landsstyret har endvidere efter anmodning fra Udvalget afgivet sine bemærkninger til revisionsprotokollatet. Revisionsprotokollatet og Landsstyrets bemærkninger hertil er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1 henholdsvis bilag 2. Landsstyret har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen mv. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender anfører i sit forelæggelsesnotat FM2008/53, at regnskabet for 2007 af Hjemmestyrets eksterne revision har fået en revisionspåtegning
uden
forbehold
og
uden
supplerende
oplysninger,
altså
en
blank
revisionspåtegning. Det skulle også betyde, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende. 2. Udvalgets behandling af Landskassens regnskaber 2007. Revisionsudvalget har gennemgået landskassens regnskaber for 2007, regnskaberne for de nettostyrede virksomheder og revisionsprotokollatet samt Landsstyrets bemærkninger hertil. Udvalget konstaterer, at årsregnskabet efter revisionens opfattelse giver et retvisende billede af Landskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af årets drifts-, anlægs- og udlånsresultat for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2007 i overensstemmelse med Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen mv. Udvalget bemærker, at de senere års mange anmærkninger fra Revisionsudvalget omsider med det foreliggende regnskab, synes at have forbedret de regnskabsmæssige arbejdsgange i Hjemmestyret. 2
Revisionsudvalgets gennemgang af Landskassens Regnskab for 2007 har ikke givet anledning til spørgsmål til Landsstyret. 2.1 Udvalgets gennemgang af revisionsprotokollatet. Revisionsudvalget
skal
hermed
kommentere
revisionsprotokollatet
samt
Landsstyrets
bemærkninger hertil. Under revisionsprotokollatets afsnit 1.4 Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet fremhæver den eksterne revision særlige forhold, der er af betydning for vurdering af årsregnskabet. Vedr. pkt 1.4.1 Salg af udlejningsboliger – konjunkturpant Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”I vores protokollater til årsregnskaberne for 2006 og 2007 omtalte vi Landsstyrets salg af udlejningsboliger til lejere i henhold til Landstingsforordning nr. 5/2002. Revisionsudvalget sendte hele ordningen til uvildig juridisk vurdering hos Nuna Advokater, og der henvises til advokatfirmaets rapportering af 2. april 2008. Ifølge det oplyste har Landsstyret ligeledes anmodet et andet advokatfirma om at vurdere lovligheden mv. Det er ligeledes overfor os oplyst, at Landsstyret har indgivet politianmeldelse herom, men vi er ikke nærmere bekendt med indholdet af anmeldelsen.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Så snart resultatet fra Politiets undersøgelse foreligger, fremsendes orientering herom til Revisionsudvalget.” Revisionsudvalget har endnu kun modtaget kopi af Landsstyreformandens anmodning til Politimesteren af den 25. april 2008, om iværksættelse af efterforskning vedrørende lejer til ejer ordningen. Kopi af brevet vedlægges som bilag 3. Revisionsudvalget skal anmode Landsstyret om at holde udvalget orienteret om resultatet af den politimæssige efterforskning så snart den foreligger. Vedr. pkt. 1.4.2 Eventualforpligtelser – ALCOA Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: 3
”I forbindelse med regnskabsafslutningen har Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender over for os erklæret, at der ikke foreligger økonomiske forpligtelser overfor Alcoa, som ikke allerede er indarbejdet i årsregnskabet for 2007 og Finansloven for 2008.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser ønsker at præcisere, at der ultimo 2007 ikke forelå økonomiske forpligtigelser, men at Hjemmestyret som følge af Memorandum
Of
Understanding-aftalen
skal
betale
en
del
af
Alcoas
produktudviklingsomkostningerne afholdt i 2007, hvis enten Hjemmestyret bliver partner i projektet, hvis Hjemmestyrtet bliver ene om at levere kraften til værket eller hvis projektet bliver indstillet. Betalingen er maksimalt på 15 mill. kr. Hvis Alcoa får en ren koncessionsaftale, vil der ikke være nogen betaling” Det er Revisionsudvalgets forståelse, at eventualforpligtelser skal fremgå af Landskassen regnskab. Landsstyrets kommentarer imødeses i forbindelse med 2. behandlingen. Vedr. pkt. 1.4.3 Skatter – direkte skatter og arbejdsmarkedsafgift Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”Som oplyst i beretningen til årsregnskabet er der en vis usikkerhed i de indtægtsførte skatter – såvel de direkte skatter som arbejdsmarkedsafgift. Skatteadministrationen er i 2007 blevet centraliseret i Skattedirektoratet. I årene indtil 2007 blev de direkte skatter betalt til kommunerne af virksomhederne og borgerne, hvorefter kommunerne sendte Hjemmestyrets andel af skatterne til Skattedirektoratet. I 2007 blev de direkte skatter betalt til Skattedirektoratet, hvorefter Skattedirektoratet sendte de kommunale skatter videre til kommunerne. I løbet af 2007 er de kommunale skatteforvaltninger nedlagt, og opgaverne er overdraget til Skattedirektoratet. Dette har ikke været uproblematisk, og bogføringen af skatteindtægterne er sket på grundlag af bogføring af de skatteindberetninger modtaget fra arbejdsgiverne, som blandt andet på grund af indføringen af de nye systemer og arbejdsrutiner har vist sig problematiske at afstemme i forhold til indbetalingerne. Der er således væsentlige fejlmuligheder.
4
Skattedirektoratet erkender situationen, hvorfor de også erkender, at den bogførte skatteindtægt er behæftet med en vis usikkerhed. Skattedirektoratet er af den opfattelse, at den indtægtsførte skat er for lav, men hvor meget har de ikke grundlag for at udtale sig om. Årsagen til direktoratets vurdering er, at der ultimo året er periodiseret/hensat 52,4 mio.kr., hvilket er beregnet helt mekanisk som debitorsaldoen gange 9 og divideret med 12, hvilket gav de 52,4 mio.kr. Dette skulle afspejle evt. tab på debitorer (fordi direktoratet har bogført efter redegørelser). Vi er enige i, at der er usikkerhed i opgørelsen af de indtægtsførte skatter. Arbejdsmarkedsafgiften på 0,9 procent af den udbetalte lønsum er ny fra 2007 og indbragte 49 mio. kr., hvilket er 8 mio. kr. mindre end forventet. Dette skyldes, at der i dette første år kun er indbetalinger for 11 måneder, idet arbejdsmarkedsafgiften for december måned 2007 modtages i januar 2008 og derfor først indtægtsføres i 2008 regnskabet. Det er vores anbefaling, at der etableres betryggende forretningsgange og procedure, således det sikres, at registreringen af skatteindtægterne sker korrekt, og der skabes mulighed for at foretage en betrykkende rykkeprocedure overfor arbejdsgivere som betaler for sent. Vi vil i løbet af 2008 revisionen følge op på dette vigtige område.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Skattestyrelsen under Landstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender er enig i den eksterne revisions fremstilling og anbefalinger. Skattestyrelsen erkender, at overgangen ikke har været uden vanskeligheder. De mere praktisk betonede problemer blev relativt hurtigt løst. Løsning af de tekniske problemstillinger trak længere ud. Det drejede sig især om korrekt registrering af redegørelser fra arbejdsgivere over indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt de dertil hørende indbetalinger. Specielt i de tilfælde hvor der i forbindelse med indbetalinger ikke var oplysninger om hvem indbetaleren var og hvad indbetalingerne vedrørte. Dette medførte i perioder, at der var store beløb placeret på interimskonti, idet det ikke umiddelbart var muligt at få disse indbetalinger registreret korrekt.
5
Et af problemerne har været de gældende tidsfrister for indsendelse af redegørelser og indbetalingen af A-skat, idet begge disse skulle ske den sidste dag i måneden. Dette er ændret ved landstingslov nr. 2 af 26. april 2007, hvor tidsfristerne fra 1. januar. 2008 for indsendelse af redegørelsen er fremrykket til den 10. i måneden og for indbetalingen til den 20. Dette giver tid til at få registreret alle redegørelser inden betalingsfristen. Der kan derfor følges op på indbetalingerne umiddelbart efter. Overgangsproblemerne har medført, at Skattestyrelsen ved årets udgang endnu ikke havde været igennem samtlige arbejdsgivere, hvorfor der ved årsafslutningen fortsat var usikkerhed omkring den indtægtsførte indkomstskat. Skattestyrelsen har derfor valgt at hensætte et relativt stort beløb til tab på skattedebitorer. Det skal bemærkes at hensættelsen ikke har påvirket kommunernes skatteprovenu, idet dette er afregnet på baggrund af de indkomne redegørelser. Hensættelsen er alene taget over Landsskat. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en del af de problemstillinger som har præget det første år, er en gangs problemer som ikke vil forekomme fremover. Et eksempel er afslutning af kommunale skatteregnskaber 2006. Skattestyrelsen skal ikke lægge skjul på, at der stadigt udestår en række udfordringer på skatteområdet, men det er samtidigt Skattestyrelsens opfattelse, at det allerede på nuværende tidspunkt ”er på rette vej”. Den resterende del af 2008 vil blive brugt på at få etableret mere betryggende forretningsgange og procedure.” Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Skatteopkrævningsområdet ikke fungerer effektivt og at overgangen med centraliseringen af skatteområdet skaber usikkerhed, når det gælder korrekte opgørelser af skatteindbetalingerne. Revisionsudvalget skal kraftigt påtale dette og anmode Landsstyret om, at sikre, at der hurtigst muligt afsættes de fornødne ressourcer til at sikre en effektiv skatteforvaltning. Revisionsudvalget henstiller til Landsstyret, at Skattestyrelsen inden årets udgang, sikrer de lovede forretningsgange og procedurer etableret, ligesom Revisionsudvalget ønsker oplysninger om status for dette arbejde. 6
Vedr. pkt. 1.4.4 De generelle it-kontroller Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”Det er vores vurdering, at de generelle it-kontroller i al væsentlighed har været hensigtsmæssigt udformet, idet vi dog har følgende væsentlige anbefalinger: · at der udarbejdes en overordnet it-sikkerhedspolitik og brugerrettede politikker · at der udarbejdes en overordnet it-risikoanalyse · at driftsaftaler, ansvar og roller omkring den del af driftsmiljøet som Sermit A/S varetager, dokumenteres · at der generelt udarbejdes procedurer for brugeradministration for de it-systemer, som de enkelte enheder er ansvarlige for · at sikkerheden omkring den logiske adgang styrkes Det skal bemærkes, at væsentlige områder af driften er outsourcet til Sermit A/S og har derfor ikke været omfattet af nærværende gennemgang. Vi anbefaler, at der fremadrettet indhentes en systemrevisionserklæring for de kontroller, der udføres i driftsmiljøet hos Sermit A/S, således at erklæringen kan indeholdes i gennemgangen.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Økonomi- og Personalestyrelsen under Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender vil følge revisionens anbefalinger og forventer at have gennemført anbefalingerne inden udgangen af 2008.” Revisionsudvalget ønsker status på Landsstyrets opfølgning på den eksterne Revisions anbefalinger til systemrevisionserklæringen for de kontroller, der udføres i driftsmiljøet hos SERMIT A/S. Vedr. pkt. 1.4.5 Lønninger på tilskudskonti Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”Vores gennemgang af tilskudskonti har givet anledning til at henlede opmærksomheden på, at der reelt er anvendt lønmidler på nogle tilskudskonti, hvilket ikke er i overensstemmelse med budgetloven. Det er tilfældet på 40.01.08, Sektorprogram for uddannelse 62.01.04, Sektorprogram for uddannelse 62.04.02 Arbejdsmarkedsreform 62.04.05 Piareersarfiit Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke har efter vores opfattelse omgået regler for ansættelse ved at indgå såkaldte konsulentaftaler med en række personer. 7
Disse aftaler er udformet på en måde, så der reelt foreligger ansættelsesaftaler, idet der eksempelvis er indarbejdet mulighed for at få stillet bolig og telefon til rådighed, ligesom der gives ferie med løn.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Departementet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke har ansvaret for kontoen 40.01.08 og oplyser følgende om kontoen. 40.01.08, Sektorprogram for uddannelse Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyser, at der i budgetbidraget i finansloven for 2007 står, at konto 40.01.08 skal anvendes til: · Udviklingsopgaver og pilotprojekter, idet der ofte mangler midler til disse ting. Som et eksempel på et udviklingsprojekt nævnes den forstående GU-reform. · Øget fokus på børneområdet generelt og konkret en plan for ”Den gode Dag- institution” i overensstemmelse dels med ny pædagogisk tænkning på området dels med folkeskolereformen ”Den Gode Skole”, som blev indført i 2003. · Tilskud til drift af efterskole, hvor direktoratet skal opfordre til etablering af en efterskole i Grønland. For at kunne løse de nævnte opgaver har det været nødvendigt at få nogle personer med viden på disse områder til at arbejde med de pågældende emner i en tidsbegrænset periode. Direktoratet har haft valget mellem at ansatte nogle konsulentfirmaer eller få nogle personer til at løse opgaverne. Direktoratet har valgt den billigste løsning, nemlig at honorere nogle personer i en tidsbegrænset periode på normale ansættelsesvilkår. For at løfte disse opgaver har der endvidere været behov for at honorere nogle med særlig erfaring i samarbejdsprocesser i tilknytning til udviklingsopgaver og være bindeled i forhold til direktoratets normale opgaveløsere. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har ansvaret for de 3 finanslovskonti, der starter med 62 og oplyser følgende om disse 3 konti. 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse: Udgiften er fremkommet i forbindelse med en tolkeopgave. 62.04.02 Arbejdsmarkedsreform 8
Det er en beklagelig fejlkontering, idet vedkommendes løn retligt burde være konteret på 62.01.01. 62.04.05 Piareersarfiit Piareersarfiit
omfatter
både
det
kommunale
arbejdsmarkedskontor,
de
kommunale
introduktionsuddannelser, den kommunale arbejdsmarkeds- og uddannelsesvejledning, vejledning i forbindelse med kurser og revalideringsopgave, og afholdelse af kurser inden for arbejdsmarkedsområdet. Ekspertisen til løsning af disse opgaver findes på uddannelsesinstitutionerne og hos konsulentfirmaerne. Direktoratet har ikke egne folk, der har rutine i at løse denne type opgaver. Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, SIIP indgik derfor en aftale med personer om opgaverne. Disse personer var allerede i et ansættelsesforhold på enten en institution under Hjemmestyret eller i en kommune. Direktoratet valgte konteringsmæssigt en løsning, hvor personen blev frikøbt fra institutionen i perioden, idet direktoratet direkte betalte deres løn, mens de løste opgaven. Alternativt kunne direktoratet have valgt at lade institutionen betale de pågældendes løn, mens de udførte opgaven og efterfølgende betale institutionen for at have løst opgaven, eller personenkunne have søgt orlov fra sin ansættelse og nedsat sig som selvstændig konsulent i perioden og få betaling for opgaven. Direktoratet valgte den løsning som efter dets vurdering var den mindst administrationstunge løsning.” Revisionsudvalget bemærker at den Eksterne Revision vurderer at: ”der reelt er anvendt lønmidler på nogle tilskudskonti, hvilket ikke er i overensstemmelse med budgetloven”. Revisionsudvalget har anmodet den Eksterne Revision Deloitte om en nærmere uddybning af deres vurdering af budgetlovens lovgrundlag, når det gælder afholdelse af lønmidler over tilskudskonti. Deloittes svar til Revisionsudvalget vedlægges nærværende betænkning som bilag 4. Revisionsudvalget skal kraftigt påtale, at der anvendes lønmidler i strid med budgetloven. Revisionsudvalget skal anmode Landsstyret om straks, at bringe ansættelsesforhold og lønudgifter i overensstemmelse med Budgetloven, således at lønmidler alene afholdes under driftsudgifter og ikke over tilskudskonti. 9
Vedr. pkt. 1.4.6 KNR – Kalaallit Nunaata Radioa Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”Den juridiske tilknytning af KNR til Landskassen er efter vor vurdering uklar, og der er således efter vores vurdering behov for en præcisering. KNR er hverken en nettostyrede virksomhed eller en fuld selvejende institution i økonomisk henseende. KNR har en negativ egenkapital på 16,5 mio.kr., som primært er opstået i forbindelse med investering i digitalt udstyr. Udsigten til reetablering af denne er vanskelig at få øje på, medmindre Landskassen på et eller andet tidspunkt vælger at give institutionen et ekstraordinært tilskud eller der gives mulighed for at oppebære indtægter eller der sker omkostningsbesparelser.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyser, at det finder, at KNR’s bestyrelse og ledelse må forventes at være de bedste og mest kvalificeret til løsning af KNR’s økonomi, når Public Service Aftale samtidig skal overholdes. Departementet oplyser, at det i forbindelse med initiativer for reetablering af KNR’s økonomi vil tilbyde at rådgive om en fremtidig handlingsplan for produktivitetsudvikling, jf. betænkning fra landstingets Finansudvalg til 3. behandling i forbindelse med Finansloven 2008, samt rådgive om fremtidige handlingsplaner for omkostningsbesparelser. Departementet agter at foreslå, at dette kan ske ved nedsættes af arbejdsgrupper mellem KNR og Hjemmestyret. Sideløbende med dette arbejde skal der afsluttes forhandlinger om ny Public Service Aftale for perioden 2009-2012. For så vidt angår selskabsform og eventuelle nye regnskabsprincipper agter departementet på tilsvarende vis, at opfordre KNR’s bestyrelse til at igangsætte et sådan arbejde og komme med et oplæg om en hensigtsmæssig selskabsform og eventuelle regnskabsprincipper for KNR’s virksomhed. Departementet agter ligeledes at tilbyde konsulentbistand om disse forhold via nedsættelse af en arbejdsgruppe herom. Departementet agter at opfordre KNR’s bestyrelse til at færdiggøre disse arbejder inden udgangen af 2008. Når disse indstillinger er modtaget vil departementet forholde sig til oplæggene og tage de fornødne skridt til at få løst de problemer, som ekstern revisor påpeger.” 10
KNR har i dag status af ”selvstændig offentlig institution”. Denne specielle status dækker over, at KNR på den ene side har karakter af en offentlig institution, som stort set er finanslovsfinansieret, og som har public service forpligtigelser overfor borgerne, og på den anden side har en selvstændig stilling, som i vidt omfang beskytter institutionen mod, at der øves politisk indflydelse på institutionens journalistik og sendeflade. Revisionsudvalget finder det utilfredsstillende, at den juridiske tilknytning af KNR til Landskassen er uklar. Revisionsudvalget opfordrer Landsstyret til ufortrødent at tage de fornødne skridt til at afhjælpe denne uklarhed. Revisionsudvalget finder det utilfredsstillende, at KNR fortsat har en negativ egenkapital på 16,5 mio. kr. Udvalget har noteret sig KIIIN’s tillid til, at KNR’s bestyrelse og ledelse må forventes at være de bedste og mest kvalificerede til løsning af KNR’s økonomi, når Public Service Aftale samtidig skal overholdes. Udvalget har imidlertid også noteret sig, at KNR’s bestyrelse og ledelse ikke endnu har formået at reducere KNR’s negative egenkapital. Udvalget opfordrer derfor Landsstyret til at tilvejebringe incitamentsstrukturer, som kan fremme KNR’s bestræbelser på –
inden for rammerne af KNR’s public serviceforpligtelser – at reducere sine omkostninger og forbedre sine (ikke-landskassefinansierede) indtægter.
Vedr. pkt. 1.4.7 Inuili Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”Intern revision har i 2007 besøgt enheden og konklusionen var, at institutionens regnskabsvæsen og de tilhørende kontrolfunktioner ikke har et betryggende niveau, ligesom der udbetales en unormalt højt overtidsbetaling. Det er vores anbefaling, at det ansvarlige direktorat foretager en tættere opfølgning heraf fremover.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser under Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har været i dialog med INUILI om de nævnte forhold. Skolen i Narsaq havde i 2007 været ramt af personalemangel såvel på kontoret som i lærerstaben. I dag er problemet omkring regnskabet løst, idet skolen haft held til at besætte kontorlederstillingen med en person, som tidligere har været ansat i stillingen. 11
På undervisningssiden opereres stadig med mange overtimer på grund af rekrutteringsproblemer. Den tættere opfølgning af læretimeforbrug og overtidsbetaling er etableret, idet skolen og de øvrige brancheskoler månedligt indsender indberetningsskemaer til styrelsen over læretimeforbruget.” Revisionsudvalget tager Landsstyrets bemærkning til efterretning og opfordrer Landsstyret til at intern revisions anbefaling om tættere opfølgning imødekommes, også f.s.v.a. institutionens regnskabsvæsen og de tilhørende kontrolfunktioner. Udvalget opfordrer i den forbindelse Landsstyret til at være opmærksom på institutioner, som p.g.a. ubesatte stillinger har et særligt behov for støtte til etablering og fastholdelse af betryggende regnskabs- og kontrolprocedurer. Vedr. pkt. 1.4.8 Boligstøtteudlån Ekstern Revision skriver i revisionsprotokollatet: ”Der er foretaget væsentlige reguleringer af udlånsmassen direkte over egenkapitalen. Baggrunden herfor er, at der tidligere er medtaget rente- & afdragsfrie udlån, og disse er nu korrekt udtaget af lånemassen. Desuden har der ikke været fuld overensstemmelse mellem lånesystemet og det bogførte udlån i Finansbogholderiet, hvilket nu er reguleret, så udlånet svarer til lånesystemet. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har oplyst, at man fremover vil afstemme lånesystemet senest den 17. i den følgende måned, og første gang ultimo juni 2008.” Landsstyret skriver i sine bemærkninger til revisionsprotokollatet af den 2. juni 2008: ”Infrastrukturstyrelsen under Landsstyreområdet for Infrastruktur og Miljø bekræfter, at det fremover vil foretage en månedlig afstemning af lånesystemet og at det første gang vil ske ultimo juni 2008.” Revisionsudvalget skal kritisere Landsstyret for deres manglende initiativ, når det gælder løbende orienteringer af Landstingets udvalg generelt om sager, hvor Landsstyret lover forbedringer endda med henvisninger til specifikke datoer, men hvor udvalgene efterfølgende selv må rekvirere de lovede orienteringer. Revisionsudvalget skal således også anmode Landsstyret om at orientere Landstingets Udvalg for Boliger og Infrastruktur om status på hvorvidt de månedlige afstemninger af lånesystemer er iværksat og fungerer tilfredsstillende. 12
2.4 Udvalgets gennemgang af regnskaberne for de nettostyrede virksomheder. Udvalget har gennemgået regnskaberne og revisionsprotokollaterne for ASIAQ, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Udvalget tager bemærkninger fra den Eksterne Revision til regnskaberne 2007 for ASIAQ og Nukissiorfiit til efterretning. Hvad angår revisionsprotokollatet for Mittarfeqarfiit har Revisionsudvalget ved tidligere betænkning til Landskassens regnskab for 2006 ved EM07, udtalt kritik for de manglende reviderede anlægsregnskaber for Mittarfeqarfiit. Revisionsudvalget bemærker, at der i januar 2008 er udarbejdet de første 28 anlægsregnskaber og den eksterne Revision har revideret og påtegnet de 15 anlægsregnskaber med afholdte anlægsomkostninger på over 1 mio.kr. Revisionsudvalget anmoder Landsstyret om at tilsende Landstingets Udvalg for Boliger og Infrastruktur yderligere status på antallet af de manglende anlægsregnskaber på Mittarfeqarfiits anlægsinvesteringer. 3. Udvalgets beretning om behandling af andre forhold i 2008. Udvalget har gennem 2008 behandlet 4 større enkeltstående sager, bestående af: 1. En anmodning fra Finansudvalget om nærmere undersøgelse af en tilbagebetaling af KNAPKs dobbelttilskud. 2. En uvildig juridisk vurdering af lejer til ejer ordningen. 3. En anmodning fra Finansudvalget om iværksættelse af en forvaltningsrevision af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 4. Revisionsudvalgets overvejelser om ændring af Revisionsudvalgets arbejdsform med oprettelsen af en uafhængig Landsrevision under Landstinget. Revisionsudvalget skal her kort gennemgå de opgaver, som udvalget har arbejdet med gennem 2008, med indirekte relation til Landskassens regnskaber for 2007. Ad. 1 En anmodning fra Finansudvalget om nærmere undersøgelse af en tilbagebetaling af KNAPKs dobbelttilskud. Revisionsudvalget fik i forbindelse med Landstingets behandling af FFL08 under EM07 en henstilling fra Finansudvalget om at undersøge sagen nærmere, omkring tilbagebetalingen af KNAPKs dobbelttilskud til KNAPKs Konsulenttjeneste for Fiskere og Fangere (KONFIFA) i 2004. 13
Revisionsudvalget har på baggrund af Finansudvalgets bilagsmateriale fra tillægsbetænkning til EM07/31 udarbejdet yderligere spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst om sagen. Revisionsudvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets svar vedlægges som bilag 5. Revisionsudvalget bemærker, at der er to sideløbende sager i denne sag. · Dels er der tale om en manglende indførelse af brugerbetaling i KNAPK under KONFIFA regi, i henhold til Resultatkontrakten mellem Grønlands Hjemmestyre og KNAPK og · dels at bevillingen fra Landstinget til KNAPKs afdeling KONFIFA netop afhang af indførelsen af en brugerbetaling, jvf resultatkontrakterne mellem Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og KNAPK og som skulle have været indført siden den første resultatkontrakt fra 2004. Imellem disse 2 tilbagevendende udeståender mellem parterne, har der i år 2004 været udbetalt et dobbelt tilskud fra Hjemmestyret, til kurser der er afholdt af KONFIFA under KNAPK. Revisionsudvalget skal her kort gengive de væsentligste dele af Landsstyrets svar til forståelsen af sagens afrunding. Det fremgår af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar af den 6. marts 2008 til Revisionsudvalgets spørgsmål følgende: Revisionsudvalgets spørgsmål nr. 8 til Landsstyremedlemmet: ”Af Finansudvalgets samrådsnotat med Landsstyremedlemmet den 10. november 2007 fremgår det: ”For 2008 skal der udarbejdes en ny servicekontrakt, og jeg kan allerede nu bemærke at denne ikke vil blive underskrevet fra min side såfremt, at KNAPK ikke accepterer Landsstyrets betingelser. Ligeledes vil servicekontrakten for 2008 være forskellig frade hidtidige. Dette fordi, at Landsstyret påtænker at stille krav om et værdibaseret regnskab, som inkluderer målbare mål, som et element i de kvartalsvise beretninger fra KONFIFA” Revisionsudvalget ønsker oplyst hvorvidt Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har underskrevet en resultatkontrakt med KNAPK for 2008? Såfremt dette besvares bekræftende ønskes en kopi af kontrakten tilsendt Revisionsudvalget.” Landsstyremedlemmets svar: ”Ny resultatkontrakt for 2008 er forelagt Landsstyret torsdag den 28. februar 2008. 14
Resultatkontrakten gælder kun for et beløb svarende til kr. 1.234.000, som er under Landsstyreområdets rammer i Finanslov 2008. Landsstyret har endnu ikke søgt Finansudvalget om overførsel af et beløb på kr. 1.234.000, som er henlagt i driftsreserven. Når KNAPK opfylder kravene i resultatkontrakten agter Landsstyret at søge om resterende beløb, se også svar til spørgsmål 9.” Revisionsudvalgets spørgsmål nr. 9 til Landsstyremedlemmet: ”I forbindelse med Landstingets behandling af FFL08, hvori der indgik en besparelse på konsulenttjenestens bevilling fremsatte Landsstyret et ændringsforslag der annullerer dette og hvor bevillingen til KNAPK i stedet bringes til et tidligere niveau. Af samrådsnotat i Finansudvalget den 10. november 2007 fremgår følgende: ”Efterfølgende har Landsstyret besluttet, at placere de ekstra midler i driftsreserven over FFL08 netop i lyset af, at KNAPK endnu ikke opfylder betingelserne i resultatkontrakterne i 2004 – 2007. Midlerne vil således først kunne overføres kontoen, når KNAPK opfylder betingelserne.” Revisionsudvalget ønsker oplyst, om der er udbetalt midler fra Landsstyret til KNAPK i 2008? I bekræftende fald ønskes beløbets størrelse oplyst.” Landsstyremedlemmets svar: ”Der er ikke for 2008 udbetalt midler til KONFIFA se spørgsmål 8. Men efter Landsstyrets accept af resultatkontrakten 2008 vil midlerne på finanslovskonto 50.01.08 blive udbetalt. Midlerne udbetales kvartalsvis forud. Der er yderligere, på finanslovskonto 20.11.50 ”Driftsreserven”, afsat 1.234.000. Midlerne vil med Finansudvalgets godkendelse blive overført til hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjenesten for Fiskere og Fangere i løbet af 2008, såfremt det kan godtgøres, at KNAPK har opfyldt betingelserne i servicekontrakten mellem Grønlands Hjemmestyre og KNAPK. Dette kræver, at der foreligger en afrapportering der indholdsmæssigt og tidsmæssigt er tilsvarende rapporteringskravene under punkt 4 og 8, samt at der foreligger en plan for, hvorledes der kan indføres hel eller delvis brugerbetaling for visse af Konsulenttjenestens tjenester og ydelser. Det er indtil videre ikke godtgjort at KNAPK har opfyldt betingelserne i servicekontrakten.”
15
Revisionsudvalget vil ikke foretage sig yderligere i sagen når det gælder efterlevelsen af indførelsen af brugerbetaling, men henstiller til Landsstyret at sikre, at der er overensstemmelse mellem resultatkontrakternes hensigt og Hjemmestyrets bevilling hertil. Revisionsudvalget efterlyste hos Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug den 14. oktober 2008 en status på tilbagebetalingssagen af det dobbelte modtagne tilskud. Revisionsudvalget modtog herefter kopi af brev på sagen, der var stilet til Landstingets Fiskeriudvalg den 2. juli 2008. Heraf fremgår det af Landsstyremedlemmets svar til Fiskeriudvalget: ”Jeg skal hermed orientere Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg om udviklingen på den aftale om afdragsordning som blev lavet med KNAPK på baggrund af sagen omkring dobbeltbetalingerne. Med dobbeltbetalingerne henvises der til sagen hvor KNAPK fik refusion for de samme ydelser via 2 forskellige direktorater, og dermed fik det dobbelte i refusionsindtægter. Der blev i starten af 2008 lavet en afdragsordning, så det skyldige beløb kunne tilbagebetales landskassen. 14. april 2008 hævdede KNAPKs direktør JB overfor daværende direktør, Peter Schultz (nuværende Departementschef), at KNAPK ikke havde set den rapport fra Deloitte, som dannede grundlag for fastsættelsen af det skyldige beløb til tilbagebetaling. På denne baggrund krævede direktøren for KNAPK en reduktion på betalingen med 161.000 kr. Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe den oprindelige mail fra KNAPK, da denne er blevet slettet. Direktoratet påviste ved fremskaffelse af afsendt mail til KNAPK at rapporten var afsendt og modtaget den 19. marts 2008 hos KNAPK. Herefter valgte KNAPK den 22. maj 2008, at overføre det skyldige restbeløb på 694.483,67 til Grønlands Hjemmestyre. Der er for mit Landsstyreområde vurderet, at denne sag, som på da værende tidspunkt havde varet i næsten 3 år, nu endelig er afsluttet.” 16
Revisionsudvalget anser på baggrund af Landsstyremedlemmets oplysning, sagen omkring tilbagebetaling af dobbelt tilskud som afsluttet. Ad. 2 En uvildig juridisk vurdering af ”lejer til ejer ordningen”: Grønlands Landsting har ved beslutning af den 24. oktober 2007 pålagt Landstingets Revisionsudvalg at indhente en uafhængig juridisk vurdering af Skattedirektoratets holdning til, at der ikke foreligger skattepligt af den årlige nedskrivning/gældseftergivelse af konjunkturpantet i forbindelse med Hjemmestyrets salg af udlejningsboliger under lejer til ejer ordningen, jf. Landstingsforordning nr. 5 af 21. maj 2002 om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 11. september 2002, om hvilke af Hjemmestyrets og kommunernes boliger, der ikke kan omdannes til ejerboliger. Revisionsudvalget godkendte på et møde den 10. november 2007 de indhentede tilbud på en uafhængig juridisk vurdering af lejer til ejer ordningen, hvorefter Nuna Advokaterne blev anmodet om at foretage den uafhængige juridiske vurdering af sagen. Revisionsudvalget fik herefter forelagt Nuna Advokaternes endelige rapport den 4. april 2008 hvorefter de på et møde den 10. april 2008 besluttede at oversende rapporten til Landsstyrets bemærkninger, ligesom udvalget besluttede at offentliggøre rapporten den 11. april 2008. Revisionsudvalget indkaldte Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur til samråd den 16. april 2008 om rapportens konklusioner. Det fremgår af Landsstyremedlemmets notatpapir fra samrådet den 16. april 2008 at: ”Landsstyret har fundet behov for at få en sagkyndig gennemgang af lejer til ejer ordningen og Nuna Advokaternes vurderinger og konklusioner. Landsstyret har fundet det meget vigtigt, at vurderingerne bliver belyst af sagkyndige, der er uafhængige og ikke har særlig tilknytning til sagsområderne. Landsstyret har derfor besluttet at lade Advokatfirmaet Poul Schmith, som er den danske Kammeradvokat, udarbejde et responsum på Nuna Advokaternes undersøgelsesrapport. Nævnte responsum vil ved modtagelsen blive fremsendt til udvalget og blive offentliggjort Landsstyrets besvarelse af en del af de stillede spørgsmål må derfor i sagens natur afvente Advokatfirmaet Poul Schmiths responsum.
17
Landsstyret håber på Udvalgets forståelse for den valgte fremgangsmåde og håber at udvalget kan tilslutte sig at sagen bliver belyst og vurderet af Advokatfirmaet Poul Schmith. Landsstyret forventer i løbet af næste uge (uge 17) at kunne oplyse udvalget en dato for fremsendelsen af advokatfirmaets responsum.” Revisionsudvalget besluttede herefter at afvente Landsstyrets indhentede responsum hos Kammeradvokaten inden Revisionsudvalget ville tage stilling i sagen. Revisionsudvalget modtog fra Landsstyret den 14. maj 2008 en kopi af Landsstyrets advokatfirmas responsum, udarbejdet af Kammeradvokaten Poul Schmidt. Inden Revisionsudvalget nåede at realitetsbehandle Landstingets uvildige juridiske vurdering samt Landsstyrets responsum fra Kammeradvokaten, valgte Landsstyreformanden imidlertid på baggrund af de forskelligt rettede konklusioner, mellem Landstingets uvildige juridiske vurdering og Landsstyrets responsum fra Kammeradvokaten, at bringe sagen videre til politimesteren for Grønland. Revisionsudvalget har indtil videre kun modtaget kopi af Landsstyreformandens brev til Politimesteren. Revisionsudvalget afventer således fortsat Politimesterens afgørelse i sagen jvf Revisionsudvalgets bemærkning under nærværende betænkningsafsnit: Vedr. pkt 1.4.1 Salg af udlejningsboliger – konjunkturpant s. 829 og Landsstyrets tilbagemelding herom. Revisionsudvalget afventer således fortsat Landsstyrets svar herom, førend udvalget tager stilling i sagen. Ad. 3 En anmodning fra Finansudvalget om iværksættelse af en forvaltningsrevision af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Finansudvalget har den 6. oktober 2008 anmodet Landstingets Revisionsudvalg om at foretage en gennemgribende forvaltningsrevision af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med Landsstyreområdets bevillingsansøgning til Finansudvalget omkring Efterskolen i Qasigiannguit. Revisionsudvalget besluttede på et udvalgsmøde den 14. oktober 2008, at imødekomme Finansudvalgets anmodning hurtigst muligt. 18
Revisionsudvalget indstillede et kommissorium til en forvaltningsrevision af KIIIN foretaget af Landstingets revisor Deloitte. Kommissoriet for forvaltningsrevisionen var følgende: 1. Ekstern revisor bedes undersøge, hvorvidt Departementets arbejdsgange i forbindelse med bevillingsansøgningerne til Qasigiannguit Efterskole lever op til Sekretariatets cirkulære om Landsstyremøder m.v. samt Budgetregulativ 2008, Budgetloven og øvrige kernelovbestemmelser. 2. Revisionsudvalget ønsker, at forvaltningsrevisionen inddrager og vurderer, hvorvidt den nyligt implementerede
departementsstruktur
har
styrket
(eller
evt.
afsvækket)
forvaltningens
organisationsstruktur og arbejdsgange – dette set såvel generelt i relation til styringen af bevillingssager i departementet samt specifikt i forbindelse med sagen om Qasigiannguit efterskole. Det skal herunder også indgå, hvorledes det sikres i Departementet, at Budgetloven og øvrige kernelovbestemmelser følges. Revisionsudvalget modtager herefter resultatet af Deloittes forvaltningsrevision den 28. oktober 2008, hvor Deloitte konkludere følgende: 1. Det er vores vurdering, at KIIIN med alle midler har villet gennemføre projektet, og de hindringer der har været, primært høringssvaret fra ANAN, er bevidst udeladt i det endelige Landsstyreoplæg. Landsstyreformanden, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender samt Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø har været vidende om processen. Af materialet fremgår, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ikke har støttet bevillingsansøgningen. Det er ligeledes vores formodning, at dette tillige gælder Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø, idet det ville have været naturligt, at det var ham som underskrev bevillingsansøgningen, eftersom de konti der rokeres på, vedrører konti under hans område. 2. Efter vores opfattelse foreligger sagen fuldt ud belyst ved Finansudvalgets notater, der vedlægges som bilag. Vi har ikke udarbejdet en juridisk vurdering af sagsforløbet, herunder spørgsmålet om eventuelle ansvarspådragende forhold. 3. Den nye organisatoriske struktur har hverken styrket eller svækket sagsbehandlingen, eftersom hele processen er styret af en afdelingschef i KIIN. Dette har ligeledes været tilfældet før den nye struktur. Vi skal i øvrigt henvise til vores revisionsundersøgelse af det daværende Direktoratet for 19
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fra 2005, som i al væsentlighed fortsat er aktuel. Rapporten er vedlagt som bilag. 4. Med den beskrevne afdækning af sagsforløbet og de konklusioner, vi på baggrund heraf har draget betragter vi den revisionsmæssige undersøgelse som tilendebragt. Det er således vores anbefaling, at den revisionsmæssige undersøgelse indstilles og der herefter iværksættes en juridisk vurdering af sagsforløbet. Revisionsudvalget fremsender Deloittes status for deres forvaltningsrevision af KIIIN til Finansudvalget, ligesom Revisionsudvalget vil vurdere det videre forløb af sagen og efterfølgende fremlægge sine konklusioner for Landstinget. Der vedlægges som bilag 6 resultatet af Deloittes forvaltningsrevision af KIIIN. Ad. 4 Revisionsudvalgets overvejelser om ændring af Revisionsudvalgets arbejdsform med oprettelsen af en uafhængig Landsrevision under Landstinget. Revisionsudvalget har i forbindelse med et seminar og en orienteringsrejse til Færøerne i juni 2008, truffet beslutning om en videreudvikling af Revisionsudvalgets arbejdsgrundlag og af mulighederne for oprettelsen af en grønlandsk uafhængig Landsrevision. Revisionsudvalget havde stort udbytte af deres møde med de færøske lagtingsrevisorer og den uafhængige Landsrevision. Landsrevisoren gennemgik på møderne historien bag oprettelsen af den færøske model for oprettelsen af et Landsrevisions institution, og hvor den danske Rigsrevision havde bistået med processen. Revisionsudvalget har således ladet sig inspirerer af dette arbejde i udvalgets overvejelser vedr. en eventuel oprettelse af en uafhængig grønlandsk landsrevision. Der vedlægges som bilag 8 et slideshow fra mødet på Færøerne, der i hovedtræk beskriver konstruktionen af den færøske model. Revisionsudvalget finder tiden inde til en videreudvikling af Revisionsudvalgets arbejdsform og organisering, ligesom det anses passende i forlængelse af Landsstyrets omorganisering af administration fra direktorater til departementer og styrelser. Revisionsudvalget
vil
fokusere
på
følgende
hovedpunkter
for
en
videreudvikling
af
revisionsudvalgets arbejdsform og herunder oprettelsen af en uafhængig Landsrevision: 1. Muligheden for nedsættelsen af Grønlands Landstingsrevisorer, med udgangspunkt i den færøske model, hvor Landstinget for en hel valgperiode udpeger et antal Landstingsrevisorer, hvor 20
formanden udpeges fra det største parti og næstformanden fra det næststørste parti osv. Og hvor der ikke udpeges suppleanter. Alternativt skal det undersøges hvorvidt der skal søges en helt anden grønlandsk model for valget af Landstingsrevisorerne og hvorvidt de skal være medlemmer af Landstinget eller ej. 2. Muligheden for oprettelsen af en uafhængig Landsrevision under Landstinget med udgangspunkt i de nuværende ressourcer, der afsættes til opgaven under både Landstinget og Landsstyret. 3. Muligheden for Landstingets udpegning af en Landsrevisor der skal fungere som en institution under Landstinget på linie med ombudsmanden og som skal fungere som sekretariat for Landstingsrevisorerne. 4. Og sidst men ikke mindst, søges en model for en Grønlands Landsrevision der er tilpasset de grønlandske forhold og ud fra de ressourcer der allerede anvendes af Landskassen. Revisionsudvalget arbejder således videre med sagen og vil fremlægge sin vurdering af sagen for Landstinget så snart udvalgets overvejelser er tilendebragt. 4. Udvalgets indstillinger af revisor for Landskassens regnskaber for 2009 Revisionsudvalget indstiller til Landstinget, at Landstinget udpeger det statsautoriserede revisionsaktieselskab Deloitte til at revidere Landskassens regnskaber 2009. Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens regnskaber for 2007 til Landstingets vedtagelse. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab for Landsitngets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var revisionsudvalgsformandens, Godmand Rasmussens forelæggelse. Jeg skal lige komme med bemærkning om at jeg lod ham overskride 13 minutters taletiden, men jeg skal samtidig minde om, at der er mulighed for, at udvalget kunne have forkortet forelæggelsen og at man fremover respekter denne grænse. Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender ønsker at komme med et svar. Vær så god. 21
Per Berthelsen, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. Efter at have undersøgt redegørelsen nøje og prioriteret hvilke dele vi vil komme ind på skal Siumut hermed komme med følgende kommentarer. Først vil vi takke for Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender og Revisionsudvalgets forskellige meddelelser til direktoraterne. Siumut er således klar over, at kritikpunkter til Landsstyrets forskellige ressortområder kan have deres forklaringer, derfor finder Siumut også det vigtigt at sager behandles forsigtigt og nøjsomt. I finansåret 2007 var resultatet for landskassens regnskab på minus 267 mio.kr. dette på trods af et budgetteret underskud på 430 mio.kr. Inklusive tillægsbevillinger. Siumut finder det glædeligt at de uvildige revisorer har meddelt, at de ikke finder anledning til påtegninger, Det vil sige, at regnskabet giver et retvisende billede af Landskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2007. Siumut er ligesom Landsstyret tilfreds med revisionens udmelding. Salg af udlejningsboliger Siumut finder Landsstyrets udmelding om, I den udstrækning, der ikke er særlige oplysninger, som måtte være undtaget fra offentlighedsloven, offentliggøres resultatet af undersøgelsen fra Politimesteren umiddelbart efter modtagelse. Skatter og arbejdsmarkedsafgifter Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at servicering af centraliseringen af Skatte og afgifstopkrævningsområdet skaber usikkerhed, dog finder Siumut det naturligt og tilfredsstillende, at der er igangsat et arbejde med det formål at etablere afstemningsmuligheder, som vil kunne skabe en større sammenhæng, Siumut finder det glædeligt, at der i skattestyrelsen arbejdes for at indhente restancerne, det er behørigt at der er igangsat store initiativer med henblik på at forenkle processerne og minimere fejlmulighederne, derfor er vi glade og tilfredse om meddelelsen om, at centraliseringen på inddrivelsesområdet skrider frem, idet det kan konstateres at effektiviteten er stigende, idet der inddrives større beløb måned for måned. Lønninger på tilskudskonti
22
Da den eksterne revision giver anledning til påtale, tager Siumut revisionsudvalgets kraftig påtale til efterretning, og finder det tilfredsstillende, at relevante Landstyreområde meddeler at ville tage skridt til forbedringer på området. KNR Den fuldt offentligt ejede KNR med den altomfattende forpligtelse om public service finder revisionsudvalget utilfredsstillende, at den juridiske tilknytning af KNR til Landskassen er uklar, Siumut er vidende om, at der i andre lande også findes skattefinansierede fuldt eller delvist offentligt ejede public serviceradio og tv-stationer, som også har en utilfredsstillende økonomisk stilling. Siumut bemærker, at relevante departement har bedt KNR om et oplæg til afdrag af KNR’s lån, Siumut finder dette skridt for tilfredsstillende. Boligstøtteudlån og orientering af Landstinget Siumut skal indstille til, at når det gælder løbende orienteringer af Landstingets udvalg generelt om sager, hvor Landsstyret lover forbedringer, om at dette opfyldes. Med disse ord kommenterer Siumut Revisionsudvalgets store og kritiske redegørelse, men som også indeholder fingerpeg om opnåede mål af de forskellige Direktorater.
Vi skal også takke Revisionsudvalget for det store arbejde der er udført, og skal ytre at Siumut vil stemme for godkendelse af Landskassens regnskab for finansåret 2007, og skal endvidere stemme for at de statsautoriserede revisionsselskab Deloitte & Touche fortsætter som revisor for Landskassens regnskab for 2008.
Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Tak til Otto Jeremiassen Siumut. Den af landsstyret indstillede statsautoriseret revisionsfirma er Deloitte. Næste taler er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. For Landskassens regnskab for 2007 er der blevet budgetteret med et underskud på 430 mio. kr., inklusive tillægsbevillinger. Det endelige resultat viser et underskud på 267 mio,. kr. Landskassens regnskab er således blevet forbedret med 163 mio. kr. Dette tager vi fra Inuit Ataqatigiit til efterretning. 23
Til revision af Landskassens regnskab foreslår Revisionsudvalget Statsaut. Revisions-selskab Deloitte valgt. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig Revisionsudvalgets forslag om at Deloitte vælges. De eksterne revisorer er under revisionen af Landskassens regnskab fremkommet med en række bemærkninger. Inuit Ataqatigiit støtter de givne bemærkninger med undtagelse fra en enkelt bemærkning i Revisionsudvalgets betænkning, og tager Landsstyrets svar til bemærkningerne til efterretning. Under Revisionsudvalgets arbejde henvendte Finansudvalget sig til Revisionsudvalget, om at iværksætte revision af sagsforløbet om sagen omkring Efterskolen i Qasisiannguit. Forvaltningsrevisionen omkring Efterskolen i Qasigiannguit gav et resultat som belyste, at sagsbehandling og -forløbet var under al kritik. På baggrund af forvaltningsrevisionens resultat og efter revisionsselskabet Deloitte’s anbefaling, skal vi fra Inuit Ataqatigiit kræve, at der foretages en uvildig juridisk vurdering af sagen, for at belyse om der er foretaget lovmæssige ulovligheder. Resultatet af den uvildige vurdering af sagen, skal forelægges Landstinget, inden indeværende efterårssamling slutter, til afgørelse. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Næste taler Atassuts ordfører Kristian Jerimiassen. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Landskassens regnskab viser at både de i finansloven samt de i tillægsbevillingsloven besluttede bevillinger, i 2007, i sin helhed er blevet fulgt. Revisionsudvalget understreger i sin indstilling, at der er god grund til at vedtage godkendelse af Landskassens regnskaber, idet Revisionsudvalget konkluderer: ”Udvalget bemærker, at de senere års mange anmærkninger fra Revisionsudvalget omsider med det foreliggende regnskab, synes at have forbedret de regnskabsmæssige arbejdsgange i Hjemmestyret. Revisionsudvalgets gennemgang af Landskassens Regnskab for 2007 har ikke givet anledning til spørgsmål til Landsstyret.” 24
Selvfølgelig skal man altid bestræbe sig på at drive tingene mere effektivt, men set i en helhed vurderer vi i ATASSUT, at Landsstyret og deres ressortområder, og Finansudvalget på den anden side, har brugt mange ressourcer for at der er sammenhæng i den førte økonomiske politik, og at dette viser sig ved det retvisende resultat. Vi i ATASSUT støtter Revisionsudvalgets kritik og opfordringer, her også kritikken hvad angår manglende anlægsregnskaber for Mittarfeqarfiit. Vi kan godt forstå og støtte Revisionsudvalget i deres anmodning om at Landsstyret skal tilsende Landstingets Udvalg for Boliger og Infrastruktur yderligere status på antallet af de manglende anlægsregnskaber på Mittarfeqarfiits anlægsinvesteringer. Vi skal fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at opprioritere IT-løsninger for de Hjemmestyreejede og finansierede institutioner, især uddannelsesinstitutionerne, da dette vil være med til at sikre, at institutionerne drives efter budgetterne. Med disse ord, skal vi fra ATASSUT erklære, at vi stemmer for nærværende beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskab 2007 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens Regnskaber 2009. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Tak til Atassuts ordfører Kristian Jeremiassen. Næste taler er Demokraternes ordfører Jens B. Frederiksen. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Demokraterne vil indledningsvis for en gangs skyld rose Landsstyret for ikke at have skabt de store skandaler omkring Landskassens regnskab for 2007. Alt i alt er det et regnskab, hvor mængden af uregelmæssigheder er formindsket. Det ville have været ønskeligt, såfremt dette var blevet fortsat i 2008, hvilket desværre ikke er tilfældet. Det er dog noget, som jeg vil komme ind på senere i indlægget. Men selvom Demokraterne i forbindelse med Landskassens regnskab for 2007 ikke er særlig kritiske, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er forhold, der burde have været rettet op på.
25
Demokraterne har bidt sig mærke i, at ”lejer til ejer – boligsagen”, hvor Landsstyret har meldt sig selv til politiet fortsat verserer. Demokraterne ser frem til en snarlig retlig afgørelse, da det har stor betydning for vort demokrati. Specielt skatteområdet fortjener også at få et par ord med på vejen. I forbindelse med centraliseringen af skatteadministrationen er der opstået en del fejl og mangler. Det har ikke været uproblematisk og bogføringen af skatteindtægterne er sket på grundlag af bogføring af de skatteindberetninger, modtaget fra arbejdsgiverne, som blandt andet på grund af indføringen af de nye systemer og arbejdsrutiner har vist sig problematiske at afstemme i forhold til indbetalingerne. Der er således væsentlige fejlmuligheder. Demokraterne har også noteret sig, at der har været uoverensstemmelser i indbetalinger af arbejdsmarkedsbidrag, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende. Skattestyrelsen oplyser, at de har valgt at hensætte et relativt stort beløb til tab på skattedebitorer. Det er endvidere oplyst, at det kun er Landsskatten, som det går ud over. Jeg vil derfor på vegne af Demokraterne spørge Landsstyret om, hvor stor et beløb, der er hensat til tab på grund af fejl i indberetninger i Skattestyrelsen. Demokraterne vil samtidig henstille overfor Landsstyret, at de hurtigst muligt og med den størst mulige prioritet får styr på forretningsgangene i skattestyrelsen, da det er af overordentlig vigtig betydning at alle betaler den korrekte skat. Demokraterne har bemærket, at det nu er kommet frem, at Landsstyreområdet for Sundhed har bogført forbrug i 2008, der rettelig skulle have været bogført i 2007. Dette er en klar overtrædelse af budgetloven, som Demokraterne forventer, at Revisionsudvalget undersøger til bunds. Det har fået resultatet for 2007 til at fremstå som bedre end det i virkeligheden er. Den form for forskønnelse af resultatet er ikke noget som Demokraterne på nogen måde kan acceptere. Som jeg indledningsvis oplyste, så ser det allerede nu ud til, at 2008 bliver et år, hvor skandalerne ruller igen.
26
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familier måtte i sidste uge forlade sin post, da det kom frem, at han havde tilbageholdt oplysninger for udvalg i flere tilfælde. Landsstyremedlemmet bedyrede sin uskyld, men han blev alligevel bedt om at trække sig af sin egen gruppe, Atassut, der ikke kunne tolerere lovovertrædelser. Revisionsudvalget skriver i sin betænkning, at Finansudvalget har anmodet om iværksættelse af en forvaltningsrevison af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med en tillægsbevilling til etablering af en efterskole i Qasigiannguit. Den 28. oktober 2008 modtog Revisionsudvalget resultatet af Deloittes forvaltningsrevision. Konklusionen var følgende: ”Det er vores vurdering, at KIIN med alle midler har villet gennemføre projektet, og de hindringer der har været, primært høringssvaret fra ANAN (økonomistyrelsen), er BEVIDST udeladt i det endelige Landsstyreoplæg. Landsstyreformanden, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender samt Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø har været vidende om processen. Af materialet fremgår, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ikke har støttet bevillingsansøgningen. Det er ligeledes Deloittes formodning, at dette tillige gælder Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø, idet det ville have været naturligt, at det var ham som underskrev bevillingsansøgningen, eftersom de konti, der rokeres på, vedrører konti under hans område” Det er videre anført i betænkningen, at Revisionsudvalget vil vurdere det videre forløb af sagen og efterfølgende fremlægge sine konklusioner for Landstinget. Det er Demokraternes klare opfattelse, at Landstinget allerede nu bør tage de politiske konsekvenser af tilbageholdelsen af oplysninger for Finansudvalget i forbindelse med efterskolesagen. Vi må i den forbindelse huske på, at det tidligere Landsstyremedlem for Sundhed og Familie ikke fik muligheden for en undersøgelse, men blev tvunget til at gå på baggrund af et mistillidsvotum fremsat af oppositionen i Landstinget.
27
Sagen omkring tilbageholdelse af oplysninger for Finansudvalget er, efter Demokraternes opfattelse, af alvorligere karakter end den, der var årsagen til, at det tidligere Landsstyremedlem for Sundhed og Familie måtte trække sig tilbage. Dette, da det klart fremgår af Revisionsfirmaet, Deloitte, at høringssvaret fra ANAN blev tilbageholdt BEVIDST. Altså var der et klart og direkte forsæt til at overtræde ministeransvarlighedsloven. I den forbindelse vil jeg gerne minde koalitionspartiet, Atassut, om at det er under 1 uge siden, at formanden for dette parti oplyste til pressen, at de ikke kunne tolerere den form for lovovertrædelser. Med disse ord tager Demokraterne Landskassens regnskab for 2007 til efterretning. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Demokraternes ordfører Jens B. Frederiksen. Som den sidste partiordfører kommer Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti med henvisning til vore bemærkninger i første behandling af forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for 2007 kommentere Landstingets revisionsudvalgs betænkning således: Indledningsvis, vi ønsker fra Kattusseqatigiit Parti at vide klart, tydeligt og umisforståeligt, om der virkelig ikke eksisterer andre økonomiske forpligtelser for Grønland, efter Landsstyrets stadfæstelse med Alcoa, foruden medtagne i årsregnskabet 2007 og finanslovsforslaget for 2008? Vores krav om indskærpelse heri har også grundlag i, at Landstingets revisionsudvalg i sin betænkning bl.a. har meddelt følgende: ”Det er Revisionsudvalgets forståelse, at eventuel forpligtelser skal fremgå af Landskassens regnskab. Landsstyrets kommentarer imødeses i forbindelse med 2. behandlingen”. Vi regner selvfølgelig med fra Kattusseqatigiit Parti at ovennævnte spørgsmål besvares klart. Derefter, vedrørende skatter. Som bekendt er skatteforvaltningen og samtlige sager og opgaver herunder flyttet til skattestyrelsen 1. januar 2007. Dette medførte også dels alvorlige problemer, som efterhånden er en kendsgerning. Hvorfor revisionsudvalgets påpegning er naturligt. 28
Det blev meddelt i pressen forrige uge af skattestyrelsen, at styrelsen har tænkt sig at oprette en afdeling i Ålborg bestående af 5-6 sagsbehandlere pga. manglende ressourcer til at færdigbehandle sager. Vi er nødt til at spørge: Har den politiske styrelse af landet virkelig grundlag i reelle forhold? Er den politiske styrelse i landet ligeledes virkelig baseret på visdom og god planlægning? Vi mener ikke fra Kattusseqatigiit Parti at dette er tilfældet, langtfra, hvor vi er nødt til at vurdere den daglige politiske styrelse i landet som meget dårligt, endda som rigtig dårligt stillet. Hvor revisionsudvalget stærkt kritiserede nogle få punkter ved revisionen af årsregnskabet 2007, kommer man livligt videre fra flere politiske fejltagelser, man ellers burde have lært af, der dels koster samfundet enormt dyrt. Som sagt har vi hørt, at skattestyrelsen videregav nogle ansvarsområder til Danmark, for lige at vende tilbage til skatteforvaltningen. Samtlige kommuner har på tilfredsstillende vis forvaltet ovennævnte ansvarsområder, dengang kommunerne stod for disse. Rent ud sagt, er der kaos i skattestyrelsen, nu da man har samlet det hele til det centrale. Der er ingen tvivl om, at denne sag og opgave kommer til at koste samfundet udgifter. Vi har fra Kattusseqatigiit Parti været imod centraliseringen af skatteforvaltningen, idet vi mener kommunerne med deres erfaringer meget vel kan påtage sig disse foretagender. Vi mener at der heri også er, atter bevis for Landsstyret umådelig manglende evne til god planlægning, ikke mindst vis omtanke. Indførelse af selvstyre samt overtagelse af flere ansvarsområder fra Danmark skulle jo gerne være det endegyldige politisk mål, der er sat i dag. Dog må man sig, ved vurdering ud fra Landsstyrets handlinger og med hensyn til skatteforvaltningen, at den politiske styrelse som sagt er rigtig dårlig, hvor man tilmed er begyndt at overdrage nogle af ansvarsområderne fra Grønlands Hjemmestyre til Danmark. Disse forhold er i allerhøjeste grad ikke i overensstemmelse med tiltagene mod selvstyre. Hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Parti mener det bør kræves, at Landsstyret snarest bliver udskiftet. 29
Hvorfor vi også mener fra Kattusseqatigiit Parti at skattestyrelsens besvarelser til revisionsudvalget bør videreføres til udtalelse fra KANUKOKA. Ligeledes er der overhovedet intet at juble over sagen om KNAPK, der siden 2004 har kørt, også i landsstyreområdet, hvor det også skues her, at den ansvarlige Landsstyremedlem ikke har evnen til at føre grundige tilsyn med opgaver. Endvidere er der ikke afgivet den mindste forklaring til revisionsudvalget vedrørende Landsstyreformandens overdragelse af opgave, på diktatorisk vis, til Grønlands politimester, udenom revisionsudvalget, når nu udvalget allerede var i gang med at behandle sagen om uvildig undersøgelse af lejer-til-ejer-ordningen, der skal foretages af upartiske jurister. Revisionsudvalget flyttede blot til side – hvad mon udvalget fik ud af forsøget på at behandle sagen? Sådanne forhold bør ikke opstå i et, som vi siger demokratisk land, men vi finder ud af at Landsstyreformanden tilsyneladende er ligeglad med sine arbejdsgivere, også ved denne sag. Endelig kan det ses i betænkningen at revisionsudvalget har overrakt statsautoriseret revisorfirma Deloitte en omfattende opgave under deres møde 14. oktober 2008 ifm. ansøgning om bevilling til Efterskolen i Qasigiannguit. Deloitte skriver bl.a. følgende ved dets vurdering af sagen 28. oktober: ” Det er vores vurdering, at KIIIN med alle midler har villet gennemføre projektet, og de hindringer der har været, primært høringssvaret fra ANAN, er bevidst udeladt i det endelige Landsstyreoplæg. Landsstyreformanden, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender samt Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø har været vidende om processen. Af materialet fremgår, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ikke har støttet bevillingsansøgningen. Det er ligeledes vores formodning, at dette tillige gælder Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø, idet det ville have været naturligt, at det var ham som underskrev bevillingsansøgningen, eftersom de konti der rokeres på, vedrører konti under hans område.” Vi stoler således stærkt på fra Kattusseqatigiit Parti, at statsautoriseret revisorer ikke har skrevet ovenstående for sjovs skyld. 30
Vi mener omdømmet af landets politiske styrelse i høj grad lider under ovennævnte forhold samt omtalte sager. Hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Parti , efter at have undersøgt oplysningerne nøje og grundigt, vurderer: Landsstyrets pålidelighed er stærkt svækket. Med disse bemærkninger sætter vi spørgsmålstegn ved Landsstyrets bæreevne, såfremt Landskassens årsregnskab for 2007 godtages. Til allersidst blev det sagt, af bl.a. Inuit Ataqatigiit, at de i den aktuelle sag omtalte bør blive undersøgt af jurister, som er uafhængige af Grønlands Hjemmestyre. Og inden dette møde er slut, må vi kræve at revisionsudvalgets påpegede punkter, hvoraf flere er meget kraftige, såsom undersøge om der ikke har været lovovertrædelse, må vi kræve at landstinget få oplysning om. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Sådan sluttede Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, Anthon Frederiksen, sin tale. Jeg skal minde om at talen om mistillidsafstemning, som talerne var inde på er bare en tilkendegivelse. Hvis der skal mistillidsafstemning, så kræver det, at formandskabet modtager anmodning om det. For det andet skal jeg minde om at Inuit Ataqatigiit opfordrer undersøgelse om der er sket med som lov baggrund, og som den sidste taler fra Kattusseqatigiit partiiat, tilslutter sig til; det kræver at vi tager stilling til det. Næste, der vil tage ordet er Aleqa Hammond, uden om Siumuts ordfører. Aleqa Hammond, udenfor partiets ordfører, Siumut. Tak. Men man stadig taler om Landskassen 2007 regnskaber vil jeg på gruppens vegne komme med en bemærkning med hensyn til arbejdets gang med sagen om efterskolen i Qasigiannguit. Siumut vil gerne sige at være villig til at væfre med ønsket om uvildig juridisk undersøgelse Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Tak til Aleqa Hammond, Siumut. Næste taler er udvalgsformand Godmand Rasmussen, Atassut. Godmand Rasmussen, Formand for Revisionsudvalget, Atassut. Jeg vil bare komme med en uddybning, først til landsstyrets besvarelse, jeg siger tak til samtlige ordførere på vegne af udvalget for deres samlende udtalelser.
31
Inuit Ataqatigiits budskab har vi allerede været enige i, bare ikke nævnte i vores udtalelse, idet Inuit Ataqatigiits krav om uafhængig juridiske undersøgelse, det støtter vi fra Atassut. Tak for jeres udtalelser. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Tak til udvalgsformand Godmand Rasmussen. Næste taler er Augusta Salling, udenom Atassuts ordfører. Augusta Salling, udenfor partiets ordfører, Atassut. Tak. Der er sket en del alvorlige ting i forbindelse arbejdet med efterskolesagen i Qasigiannguit, derfor har jeg besluttet mig at komme med en udtalelse. Efter finansudvalget har accepteret tillægsbevilling til efterskolen i Qasigiannguit, kræver det at jeg føler mig forpligtet til at komme med en korrektion. Der blev sagt at finansudvalgets kritik af ansøgningen om ekstrabevilling er grundløs. Man kan sætte spørgsmålstegn ved om finansudvalgets bevæggrunde er upartiske og uafhængige og om deres kendskab til sagen er godt nok. Sådanne uacceptable angreb på landstingets finansudvalg må jeg afvise på det kraftigste som grundløse. Som landstingsmedlemmerne ved, har finansudvalget modtaget ansøgning om ekstrabevilling den 18. september 2008. Og arbejdet startede ved modtagelsen. Vi besluttede den 21. september om at stille 24 spørgsmål, samtidig med flertallet af landstinget vedtog dagsordenspunkt 48 tilkendegav at de støttede forslaget. Med vedtagelsen af den har ingen indvirkning på beslutningen om at vedtage bevillingen. Landdstyret svar på finansudvalgets 24 spørgsmål blev modtaget den 29. semtepber, udvalget holdt møde den 30. september der varede næsten en hel dag. Under det møde blev der samråd med landsstyremedlemmer og embedsmænd. Samme dag sagde flertallet i finansudvalget ja til sagen, og samtidig vedtog at at man skal påtale bevillingensansøgningen og om at anmode revisionsudvalget om at påbegynde undersøgelse af sagen om Qasigiannguit efterskole. Landsstyret bevillingsansøgning fra den 18. september er ikke helt efter de officielle krav til budgetlægning. Derudover beslutningsgrundlagets tekniske udførelse ret så ringe, og af den grund 32
måtte udvalget komme med mange yderligere spørgsmål. Ikke mindst høringsmaterialet har sådan kvalitet, så det kan forstås at alle relevante parter er blevet hørt og alle høringssvar er taget med. I budgetlægningsreglerne står i afsnit 4.3 at alle høringssvar skal medtages i beslutningsgrundlag som afleveres til finansudvalget. Finansudvalget har kritiseret manglerne i beslutningsgrundlaget. Spørgsmålet om høringsrunden er meget vigtig, før budgetloven træder i kraft bliver bevillingsansøgninger til finansudvalget afleveret med kopi af høringssvarene. Efter budgetloven trådte i kraft ændrede man den skik, således kun landsstyret kan indsende bevillingsansøgninger. Denne ændring anses som sikkerhed for, at alle høringssvar fra alle relevante parter kommer med beslutningsgrundlaget til bevillingsansøgningen til finansudvalget. Da mødelederen rejser sig op holder jeg op, men jeg fortsætter senere. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Tak. Det var finansudvalgsformand Augusta Salling. Næste taler er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Først vil jeg bekræfte finansudvalgsformandens ord. Jeg, som Inuit Ataqatigiits repræsentant i revisionsudvalget har jeg stillet så kraftigt et spørgsmål, at selveste landsstyreformanden har sagt at få den tilbageleveret og det kan jeg ikke acceptere. For det andet, i landsstyreformandens brev til revisionsudvalget fra den 10. november, som er offentliggjort, står der, jeg citerer: “Revisionsfirmaet Deloitte har ikke henvendt sig til KIIN for at få klarhed over på nogle uklare spørgsmål eller omkring sagssammenhængen”. Bl.a. sådan står der i landsstyreformandens brev. Jeg vil spørge den direkte ansvarlige for sagen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, om han kan bekræfte, at landsstyreområdet ikke hart modtaget sådan henvendelse. Tak.
33
Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Næste der ønsker at tage orden igen er landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender. Per Berthelsen, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. Tak. Jeg vil blot sige, at jeg på landsstyrets vegne tager de omfattende indlæg til efterretning, og jeg vil på landsstyrets vegne understrege, at landsstyret på ingen måde anser det for kritisabelt, hvis sager bliver undsøgt af uvildige jurister ude fra, og hvis det skal blive tilfældet, vil vi acceptere det. Så vil jeg lige besvare et par spørgsmål ret kort. Demokraterne spurgte tydeligt landsstyret, om man har afsat penge for at sikre dækning af mistede midler for indberetninger til Skattestyrelsen. Jeg skal her erkende, at jeg har talt med én fra Skattestyrelsen, der er her, og på grund af, at jeg lige har overtaget ansvarsområdet og på grund af manglende erfaring, er det vanskeligt at nævne et bestemt beløb. Det er dog helt rigtigt, at nogle af problemerne er indberetninger, løfter om at betale samt differencer mellem indbetalingerne, og vi vil uden tvivl komme ud for det igen. Man siger dog fra Skattestyrelsen, at i løbet af de to år, man har varetaget ansvarsområdet, har man erfaringer med det, og for tiden er et stort samlingspunkt, og man håber og har som mål, at disse problemer vil blive stoppet i løbet af de to år. Når jeg nu ikke kan nævne tal, og hvis Demokraterne ikke er til fredes med svaret på spørgsmålet, så vil jeg anmode om, at man sendet det skriftligt, idet jeg mener klart, at spøgsmålet er velbegrundet og har værdi, og man kan søge efter et klart svar i samarbejde med de, der har erfaringerne. Men jeg kan altså ikke nævne bestemte tal, men jeg skal hermed understreget, at det er målet, at dette problem vil være en saga blot i løbet af de to år, vi står med ansvaret. Jeg har også et lille svar til Kattusseqatigiit Partiiat, hvor der blev sagt, at ansvaret for nogle arbejdsopgaver på skatteområdet er blevet givet til Danmark, men sådan forholder det sig ikke. For eksempel har Hjemmestyret en afdeling i Danmark, der minder om det, også fordi vi i dag ikke kan rekruttere skatterevisorer, der har den fornødne uddannelse. På grund af, at området er en stærk indtægtskilde, har vi indledt samarbejde med Aalborg om et kontor i Danmark, med det er meningen, at personalet skal besættes af vore egne medarbejdere.
34
Der skal oplæringen ske, og således vi de i løbet af de kommende år blive så dygtige og klar til at komme tilbage til Grønland, sådan at alle arbejdsopgaverne på sekretariatet efterhånden bliver klaret der. Men det største problem er at rekruttere dygtige og uddannede skatterevisorer nok, og det samme gælder jurister og økonomer. Derfor gøres der nu noget ekstraordinært, for at sikre, at man fortsætter, for at vi ikke stopper med at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende. Det er det jeg foreløbig har af svar til Hr. Anthon Frederiksen. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det sagde Landsstyremedlem for Finanser og Udland. Den næste taler er Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Ja tak. Jeg skal hermed anmode Landsstyremedlemmet for Finanser om at besvare vores skriftlige spørgsmål. Derudover skal jeg på baggrund af spørgsmål fra Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit partiiat spørge landsstyremedlemmet, om han har planer om at flytte et direktorat eller en afdeling til Danmark, idet det er vigtigt. Jeg vil i den forbindelse gerne støtte Olga P. Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit, idet jeg kan se, at Landsstyremedlemmet for Undervisning endnu ikke har meldt sig for at komme på talerstolen, idet der på hendes forespørgsel har Landsstyremedlemmet skriftligt meddelt, at Deloitte på intet tidspunkt ikke har rette henvendelse til KIIN, og om de ikke har efterlyst informationer. Jeg vil også gerne spørge Landsstyremedlemmet for Udddannelse klart, om dette er sandt, og det har været tilfældet eller om Deloitte har forsøgt at indhente oplysninger. Generelt ser Demokraterne med alvor på sagen, og i morges viste det sig, at Landsstyret ellers havde krævet over for Landstinget, at Revisionsudvalgets betænkning skulle afvises, og at sagen vi nu behandler skulle udsættes. Så blev der krævet, at Landstinget skulle lave en ny betænkning, og i den forbindelse kritiserede Revisionsudvalgets arbejdsgang, og vurderede at det ikke fulgte reglementerne, og endda vurderede at det har overtrådt dem. Naturligvis blev det afvist fra Formandsskabet, men det må man anse det for meget alvorligt med dette forsøg. Landstinget er jo splittet, og Landsstyret er splittet. Landsstyret har intet at skulle have sagt over for Landstinget, og det er klart.
35
Det der ærgre mig meget er, at der i går skulle have holdt møde i Revisionsudvalget, men blev udsat, fordi arbejdsgruppen skulle holde møde. Så fik vi besked om, at mødet først kunne blive til noget, når Siumut og Atassut har holdt møde. Men mødet blev ikke til noget uden nogen som helst begrundelse, og vi ventede og ventede, men mødet blev ikke til noget hele dagen. Her til morgen gik jeg til formanden og spurgte direkte, af hvilken grund mødet var blevet afløst, og så fik jeg det svar ”Fordi Landsstyremedlemmet sagde det”, og det er meget skuffende at få sådan et svar, og der var også flere, der hørte det. Men det er meget ærgerligt, at sagen er gået sådan som det gjorde. Jeg vil gerne udtrykke det sådan, at hvis Landstinget ikke gør noget i denne sag, især når man tænker på, at et landsstyremedlem måtte trække sig tilbage i sidste uge, på grund af noget lignende, men måske ikke så alvorligt som denne her sag, hvordan vil det så se ud fra samfundets synspunkt, hvis vi ikke gør noget. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraaterne. Den næste taler er formanden for Landstingets Finansudvalg Augusta Salling, der vil fortsætte sit indlæg. Augusta Salling, Finansudvalgetsformand, Atassut. Jeg vil meget gerne færdiggøre mit indlæg. Vi vil altid have problemer med at skaffe sager fra høringer. Udvalget skal naturligvis vurdere, hvornår vi skal have høringssvarene tilbage, og kan vende tilbage til, hvordan vi kan kræve det. Med hensyn til revision af driften, som Finansudvalget har startet, blev udført af et velrenommeret og autoriseret revisionsfirma. Det er ikke realistisk eller ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved revisionens arbejde, ej heller kan man sætte spørgsmålstegn ved revisionens uvildighed, hvorfor det ikke vil hjælpe noget, at få andre uvildige revisorer til at undersøge sagerne. Til gengæld er der ingen hinder for, at man politisk kan være uenig i, hvordan man skal vurdere revisorernes beretninger, sådan at forstå, hvad der skal komme ud af revisorernes beretninger fra Landstingets side. Og hvad arbejdet skal munde ud i lovgivningsmæssigt politisk på revisorernes anbefalinger, som man politisk kan være uenig i. Sådan en politisk uenighed skal på passende måde tydeliggøres. Det er vigtigt at understrege, at lovmæssig vurdering ikke kan bruges i stedet for en vurdering af revisionen. Ligeledes kan lovmæssig vurdering af sagen ikke ske af en genvurdering af revisorens konklusioner, når handlinger og forhold, der kommer frem, og om det er med i Landtingslov om 36
landsstyremedlemmers ansvarlighed, og således med henblik på vurdering af lovmæssig undersøgelse, og således kun kan have udgangspunkt revisionens undersøgelse samt mere selvkontrol. Endvidere kan man juridisk vurdere, om en eller flere embedsmænd kan stilles til ansvar. I forbindelse med sagen om efterskolen i Qasigiannguit, beklager jeg meget, at Landsstyret har udvist så lidt respekt for Finansudvalget og det arbejde. Med tvivlsomme / usikre lovmæssige betragtninger og forsøg på at fordreje sagen, forsøgte man at fremstille det sådan, at Finansudvalget ikke udførte sit arbejde ordentligt, og det er overhovedet ikke rigtigt. De nærværende arbejde har udvalget arbejde omhyggeligt og seriøst med, og det kan man absolut ikke sætte spørgsmålstegn ved. Tak.
Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til formanden for Landstingets Finansudvaget Augusta Salling, Atassut. Den næste taler er udenfor partiets ordfører Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, udenfor partiets ordfører, Inuit Ataqatigiit. Jeg vil som medlem af Finansudvalget gerne medgive Augusta Sallings i hendes bemærkninger, idet et enigt Finansudvalg – et enigt udvalg, og hvorend Siumuts medlemmer nægter det, var de med i dette arbejdet. Derfor er det ikke naturligt, at Landsstyreformanden sætter spørgsmålstegn ved Finansudvalgets evner til at arbejde godt på et højt plan, og det er meget usædvanligt. Og det er vil forstyrre udvalgets fremtidige arbejde – arbejde på en fleksibel måde. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det sagde Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Næste taler er Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Ja tak. Først vil jeg spørge den ærede mødeleder, om vi skal behandle punkt 11 forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for 2007, som det er meningen, men her er taler man om sager der vedrører år 2008 – og det vil jeg spørge mødelederen 37
om, om vi skal debattere med dette som fokus. Når dette er blevet besvaret, vil jeg fremkomme med mine svar. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal minde om, at debatten nu handler om betænkning fra Landstingets Revisionsudvalg, og at der mulighed for at debattere sager, der er taget med i betænkningen. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. I forbindelse med landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsens direkte spørgsmål til mig, skal jeg henvise til indholdet af svaret fra Landsstyreformanden, der på landsstyrets vegne skrev i sit svar: ”Revisionsfirmaet har ikke henvendt noget videre til KIIN for at få besvaret nogle sværere spørgsmål, eller for at vide noget mere om sagens sammenhæng”. Det var et lille citat. Jeg vil sige klart, at dem fra Deloitte naturligvis har kigget forbi, og vores embedsmænd har udleveret sagens akter. I sagens forløb, efter man har udleveret sagens akter, havde vi ellers regnet med, Deloitte ville henvende sig igen til vores Departement for at få uddybet sagens forløb mere grundigt, men dette skete ikke. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var svaret fra Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Den næste taler er Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. I forbindelse med etablering af en efterskole i Qasigiannguit, blev der efter ønske fra Finansudvalget i 2008, fik Revisionsudvalget til opgave at lave en rapport, og dettes rapport blev udarbejdet og færdiggjort. De berørte Departementer, som var Landsstyreformandens Departement samt Departementet for Uddannelse, Departementet for Trafik og Departementet for Finanser, der var tale om, hvor man blandt andet blev vurderet for at have arbejdet uacceptabelt, var vi forpligtet til at tage affære og få lavet en undersøgelse, Jeg gav ordre til, at man skulle undersøge rapporten, for vi kan afklaret klart, om der er blevet begået lovbrud, og det er os, der skulle have brudt loven, og så skulle vi naturligvis få afklaret, om konklusionen i rapporten har grundlag i faktiske forhold. 38
De berørte direktorater arbejdede sammen om sagen, og Hjemmestyrets lovkontor blev involveret i sagen, således man kunne sikre, om de meget overfladiske budskaber, der blev meldt ud på det lovmæssige område, i det hele taget var hold i, om der var sket lovbrud. Derfra blev det meddelt, at der ikke var noget, der tydede på, at lovområdet var blevet overtrådt. På baggrund af undersøgelserne fra vores direktorater har vi naturligvis svaret Revisionsudvalget, ud fra det, vi har fundet ud af. Det er ikke sådan, at vi sætter spørgsmålstegn ved udvalget, men det er helt vores eget svar, idet det er os, der er tale om. I Revisionsudvalgets betænkning har man taget Landskassens regnskab for 2007 med, og idet landstingsmedlemmerne her i salen vægter lovgivningen, og så vil jeg anmode dem om selv at respektere, som vores Departementer henviser til, nemlig § 18 i Landstingets Forretningsorden stk. 1og 2. Der står nemlig, at rapporter ikke kan forhandles om i Landstinget. Det påpeger vi naturligvis, og det er ikke sådan, at vi sætte spørgsmålstegn, idet lovgivningen vægtes her, og det vil vi naturligvis sikre os, at vi kan påpege det. Jeg er naturligvis også selv landstingsmedlem, og heller ikke jeg kan acceptere, at forretningsordenen bliver overtrådt. Derfor vil jeg hilse det velkommen, hvis man vil jurister til at undersøge sagen, fordi jeg eller vi på nogen måde ikke kan acceptere, at nogen af os her arbejder uden for lovens grænser. Derfor skal jeg også henstille til, at denne vurdering skal være overstået inden Landstingets møde er slut, idet jeg ønsker, at hvis vi skal renses retfærdigt, må vi renses. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det sagde landsstyreformanden. Jeg skal minde om, at vi her ikke behandler en rapport, men vi behandler en betænkning, og det er heller ikke en første behandling i Landstinget af regnskaber, i de tilfælde, hvor man behandler en betænkning med tilhørende rapporter. Den næste, der har bedt om ordet uden for ordførerne er Isak Davidsen. Isak Davidsen, udenfor partiets ordfører, Siumut. Ja tak. Først vil jeg sige til Agathe Fontain, at vi er glade for vores samarbejde i Finansudvalget, og det må Inuit Ataqatigiit forstå og respektere, at andre kan have en anden mening, og det respekterer vi også som parti. 39
Udtalelserner fra formanden for Finansudvalget har Otto Jeremiassen og jeg selv ikke blandet os i. Det er sandt, at det har været drøftet i Finansudvalget, at der skulle laves et notat, der skulle omhandle Landsstyret. Dette notat blev først afleveret til medlemmerne fra Finansudvalgets sekretær, lige før Finanslovsforslaget var behandlet færdigt, og det har vi absolut ikke været med til at godkende. Hvis jeg skulle fortælle sagen om efterskolen, kunne jeg sagtens bruge en hel dag til at fortælle, men det vil jeg ikke gøre. Jeg selv vil kræve, at I kan bare få lavet en lovmæssig undersøgelse, hvis der er noget galt, og vi fra Siumut er ikke nervøse, hvis vi har været med til noget forkert til at tilstå. Men vi fra Siumut, der er medlem af Finansudvalget har intet at skulle tilstå, at vi har lavet noget ulovligt. Ligesom medlemmer fra andre partier har heller ikke noget at tilstå nu. Hvis I derfor skal rense landsstyret, skal det overlades til Revisionsudvalget, og lad uvildige fra andre lande undersøge det lovmæssige, og hvis det frem på bordet inden samlingen er slut, så lad os se det og behandle det på separat her i salen. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal gøre opmærksom på til den sidste taler, at den forrige taler uden for ordføreren Aleqa Hammond sagde, at partiet Siumut ikke har noget imod, at man laver en undersøgelse og ser ingen hindringer for det. Derfor forstår jeg det på den måde, at det ikke er alle, der ikke vil have lavet en undersøgelse. Den næste er Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Idet jeg kun har to minutter til rådighed, har jeg ikke tid til at komme med citater, men Olga P. Berthelsen har citeret landsstyreformandens udtalelser til Landstingsmedlemmerne, og der står klart, at landsstyreformanden sagde, at Deloitte ikke har henvendt sig for at få informationer, og nu hører vi noget andet fra Udvalget for Uddannelser. Der er for menger fordrejninger her. Deloitte har lavet undersøgelse færdig, Forvaltningsrevisionen er færdig, og der står skrevet klart, at informationerne ikke er blevet sendt videre til Finansudvalget fra ANAN, Økonomidirektoratet – det er meget klart, og det kan ikke være tydeligere, at der endda står, at de har gjort det med vilje. Naturligvis har vi set begrundelserne i Revisionsudvalget, og derfor er vi i Demokraterne ikke i tvivl om at understrege, at landsstyret har lavet noget, der ikke rigtigt, og det er, at de ikke har udleveret informationer til Finansudvalget. Tak. 40
Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det sagde Jens B. Frederiksen. Den næste taler er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit for tredje gang. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. jeg skal over for landsstyreformanden gøre opmærksom på, at denne er en betænkning og ikke en rapport, og vi har også fået meddelelse gennem notat, som landsstyret har henvendt sig om fra Formandskabet, og det blev selvfølgelig besvaret fra Formandskabet, og deri var det meget tydeligt, at man meddeler os, at landsstyrets handling ikke er efter sædvane, og har på mange måder fået svar, at henvendelsen ikke er korrekt, denne henvendelse. Jeg mener, der sættes spørgsmålstegn ved min ære, som medlem af Landstinget og som medlem af Revisionsudvalg, også ved mit seriøse arbejde i udvalget, og fordi jeg ikke vil være med til det, understreger jeg det, at landsstyreformanden ikke kan kræve, at Landstinget skal ændre sit arbejde. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var ordene fra Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Den næste, der har ordet for tredje gang er Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassut. Ja tak. Jeg skal understrege, at da vi holdt møde i Finansudvaget, efter at rapporten fra Deloitte’s undersøgelse var kommet frem, landsstyreformandens pressemeddelelse. Idet vi havde meget svært ved at acceptere hans udtalelser, der blandt andet omhandlede Finansudvalget, blev vi enige i Finansudvalget om at skrive en udtalelse til denne her debat. Vi havde dog så travlt, også på grund af Finansloven, kunne vi ikke gøre andet, idet den først kom, da vi næsten var færdige her, og om de enkeltvis kunne godkende den, sendte vi den rundt. For det første var der én, der ikke kunne godkende den, besluttede jeg selv, at jeg naturligvis ikke kunne fremkomme med Finansudvalgets udtalelse, hvorfor jeg fremkom med den som min udtalelse, og derfor fremkom med den som min egen udtalelse. Tak. Aleqa Hammond, udenfor partiets ordfører, Siumut. Ja tak. Nu kan jeg efter den sidste talers udtalelser endelig forstå, at hun ikke kom med en udtalelse som Finansudvalgets formand, men kom med en personlig udtalelse. Jeg skal som medlem af Revisionsudvalget sige, at under vores arbejde i udvalget, at flertallet også har ønsket, at denne her 41
sag skal undersøges lovmæssigt af uvildige ude fra, og fordi det blev fremlagt her i dag, vil vi støtte det fra Siumut. I vores arbejde mener vi, at opgaven fra Finansudvalget er vigtig, at arbejdsgangen i KIIN skal undersøges, det vil sige forvaltningsrevisionen, som vi har deltaget i, og da vi har lavet vores arbejde færdig, overgav vi det til Finansudvalget. Det er meget vigtigt, at vi i udvalget ikke skal dømme med et færdigt resultat, som vi har som formål, og derfor skal vi fra Siumut endnu engang understrege, at denne her sag støttes af flertallet af partierne, at sagen undersøges af uvildige jurister udefra, der ikke har noget med Grønland at gøre. Derfor skal vi vente på resultatet, og se hvem, hvor og hvordan der er blevet begået lovbrud. Vi skal få arbejdet gjort, og arbejdet kan udføres hurtigt, og vi kan nå det hele. Derfor skal vi som medlemmer i Revisionsudvalget sige, at vi glæder os til at dette arbejde skal gøres, og at det juridisk skal vurderes. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Aleqa Hammond, Siumut. Jeg skal minde om, at man skal huske, at der er sat grænser til antal taler. Landstingsmedlemmerne har love til at tale tre gange. Nu er vi nået dertil, at vi det skulle ellers se ud til at være færdige med regnskaberne, men nu lader det til, at debatten mere drejer sig mere om tillid mellem Landstinget og landsstyre. Så vil jeg derfor minde de næste talere om at formulere deres indlæg, således vi kan blive færdig med denne debat. Den næste taler er Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Tak. Vi fra Atassut forstår det sådan, at Revisionsudvalgets arbejde skal undersøges af uvildige jurister eller skal vurderes, og det har vi fra Atassut forståelse for, og vil naturligvis vente på resultatet. Det er tydeligt, at partierne Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut i denne forbindelse har forstået hinanden, og hvis emnet skal fremlægges igen her kommer vi til at behandle den igen.
Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 42
Det var Atassuts ordfører Kristian Jeremiassen, og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, Demokraterne. For det første skal jeg fra Demokraterne lige gøre opmærksom på overfor Aleqa Hammond, at det ikke var Revisionsudvalget, der besluttede, at der skulle være en juridisk undersøgelse, men at det var Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, der ønskede, at man skulle debattere det under møde, og at Atassut og Siumut ikke ønskede det, men ønskede at udsætte det på ubestemt tidspunkt. Man ønskede at vente på mødet i Revisionsudvalget og vente på at dette tog stilling til det, og det kommer Aleqa ikke ved. Så skal jeg fra Demokraternes gruppe sige, at vi naturligvis støtter Augusta Sallings fremlæggelse, og at vi forstod på hendes fremlæggelse, at der var som formand for Finansudvalget. Siumut støtter ikke sine samarbejdspartnere, og at udtalelserne, der fremkom er afleveret til medlemmerne af Finansudvalget, og at vi fra Demokraterne er helt enig med og støtter hvert et enkelt ord fra Augusta Sallings fremlæggelse, og nu er det kun, hvordan sagen er foregået. Hvis jeg ikke husker forkert fra indlægget er, at en uvildig juridisk undersøgelse ikke kan ændre på, hvad der er foregået. Der er tilbageholdt oplysninger. Der er ikke ændre noget på, at der er blevet misinformeret til Finansudvalget og til Revisionsudvalget. I denne forbindelse er det meget nødvendigt med en uvildig juridisk undersøgelse, og at det kun kan bruges til at forhale arbejdet og brug af tid. Landsstyret kan kun have interesseret idet, og Landstingets Formandskab har presset landsstyret for at det skulle være sådan. Nu har vi fra Demokraterne vente på, at landsstyremedlemmet skulle komme med en god forklaring og især fra Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Kirke. Men disse forklaringer udeblev, og vi bliver nødt til at foreslå, at vi bliver nødt til at gå over til det næste dagsordenspunkt i vores forretningsorden § 41. I henhold til Landstingslov § 6 står der om Landsstyremedlemmers ansvarlighed, der i henhold til § 10 skal et Landsstyremedlem få sanktioner, hvis han bevidst eller ved groft forsømmelighed, i lov om Landsting og Landsstyre eller i henhold til andre love, eller i henhold til sin stilling ikke agerer efter sine forpligtelser. 43
Også i henhold til stk. 2 gælder det samme, hvori der står, at såfremt Landsstyremedlemmet afgiver forkerte oplysninger eller såfremt han har fortiet vigtige oplysninger, der skal bruges i Landstingets vurderinger, så har Landsstyremedlemmet for Kultur velvidende fortiet noget over for Finansudvalget. Det har et enigt Finansudvalg kritiseret det den 30. september 2008, som jeg citerer. Et enigt Finansudvalg vil på baggrund af det passerede, at dette absolut ikke kan uddeles, og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der er dybt ansvarlig, har på grund af meget skuffende opførsel vil udvalget anstrenge sig for at placere ansvaret for det ansvarlige landsstyremedlem og landstyreformanden, der uden tøven kom med tillæg, hvis der i fremtiden sker noget, der absolut ikke kan accepteres? I fremtiden må man stoppe det. Jeg skal bede Landstingets Revisionsudvalg om, at man skal indlede en revision af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for sig, og sådan en separat revision er godkendt på i vort store land (på jorden?), revisionsfirmaet Deloitte har lavet arbejdet uvildigt, og har afleveret det til Landstingets Revisionsudvalg den 28. oktober 2008. Forslaget om at en forvaltning skal under en separat revision viser klart, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke meget velvidende har fortiet noget for Finansudvalget, og Deloitte’s fremlæggelse lyder således: ”Vi vurderer, at KIIN med alle midler vil realisere planer, og de hindringer der er fremkommet, især fra ANAN, der absolut ikke er blevet vedlagt Landsstyrets fremlæggelse”. Derved har Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vist, at han overhovedet
ikke
har
forstået
grænserne,
her
tænker
jeg
på,
hvilke
muligheder
landsstyremedlemmet har. Efter Demokraternes mening, er det resultatet, at landsstyremedlemmet i henhold til Landstingslov nr. 6 af den 13. maj 1993, at landsstyremedlemmet, der står til ansvar. At nævnte landsstyremedlem ikke er egnet til at bestride sådan en stilling. På baggrund af de førnævnte mener Demokraternes landstingsgruppe, at det er grund nok til, at inden overgangen til det næste dagsordenspunkt, at meddele et mistillidsvotum over for Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tak.
44
Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. På grund af, at der forslås at meddele et mistillidsvotum, er der forslag om, at man går videre til næste dagsordenspunkt. Derfor er debatten om punkt 11 foreløbig stoppet her, idet man skal drøfte forslaget, afbruder vi her. Jeg vil foreslå, at landstingsdebatten holder pause til kvarter over seks. Mødet er afbrudt.
45
20. mødedag, fredag den 14. november 2008. Dagsordenens punkt 11 (fortsættelsen) Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskab 2007 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens Regnskaber 2009 (Landstingets Revisionsudvalg) (2. behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Mødet fortsætter. Lige inden mødet blev afbrudt, var der et forslag om at meddele et mistillidsvotum, og jeg skal spørge, om der er nogen, der har kommentarer til dette eller om nogen har et ændringsforslag. Den første er Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Når Demokraterne har meddelet mistillidsvotum, vil vi fra Inuit Ataqatigiit fremsætte et ændringsforslag. Det er vores ordførers indlæg under behandling af punkt 11 – der minder om indlægget, der har denne ordlyd: Idet der under sagens behandling blev klart, at det ikke kun drejede sig om et enkelt landsstyremedlem, det vil sige undersøgelse af forvaltningen. På den baggrund og på baggrund af Deloitte’s anbefalinge, kræver vi fra Inuit Ataqatigiit, at der skal være en uvildig juridisk undersøgelse, om der er sket lovbrud, og resultatet af undersøgelse skal fremlægges Landstinget til beslutning inden samlingen slutter. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Tak. Den næste taler er Otto Jeremiassen, Siumut. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. 46
Dette ændringsforslag om at komme videre til det næste dagsordenspunkt, er der i henhold til Landstingets forretningsorden § 51fremsat forslag om afstemning om et mistillidsvotum, hvorfor Siumut og Atassut har følgende forslag til, at Landstinget beslutter følgende: At Landstinget stemmer imod afstemning om et mistillidsvotum mod Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Tommy Marø, og således fortsætter behandlingen af dagsordenspunkt 11 i Landstingets EM 2008, der omhandler godkendelse af Landskassens regnskab for regnskabsåret 2007 samt godkendelse af statsautoriseret revisionsfirmaet Deloitte om at fortsætte som Landskassens revisor for 2009, og at vi fortsætter til næste dagsordenspunkt. Tak. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det sagde Otto Jeremiassen, Siumu, og den næste, der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Når Anthon Frederiksen har haft ordet skal der være afstemning. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Der er fremlagt to forskellige forslag, og begge er ændringsforslag til Demokraternes forslag. Lige før mødet blev afbrudt, krævede vi fra Kattusseqatigiit Partiiat, at der skal være en uvildig juridisk undersøgelse om sagen hurtigst muligt, og at sagen skal fremlægges Landstinget inden samlingen er slut, og som Inuit Ataqatigiit foreslog, vil vi fra Kattusseqatigiit Partiiat støtte. Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste, der har bedt om ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraaterne. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Tak. Siumuts ordfører Otto Jeremiassen sagde, at vi skulle videre til næste punkt, og derfor vil jeg fra Demokraterne spørge, om forslaget fra Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit lige før vores pause, at der skulle være en uvildig undersøgelse, som nogle af jer tilsluttede. Er i ikke længere enig i det? At der skal være en uvildig undersøgelse? Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det sagde Astrid Fleischer Rex, Demokraterme. Idet der ikke er andre, der foreløbig har bedt om ordet, skal vi nu stemme om de ændringsforslag, der er fremlagt efter hinanden.
47
Det første ændringsforslag blev fremlagt af Kuupik Kleist på Inuit Ataqatigiits vegne, der har følgende ordlyd: Demokraternes forslag om at meddele et mistillidsvotum imod et landsstyremedlem, lyder ændringsforslaget således: Idet der under sagens behandling blev klart, at det ikke kun drejede sig om et enkelt landsstyremedlem, det vil sige undersøgelse af forvaltningen. På den baggrund og på baggrund af Deloitte’s anbefalinge, kræver vi fra Inuit Ataqatigiit, at der skal være en uvildig
juridisk
undersøgelse, om der er sket lovbrud, og resultatet af undersøgelse skal fremlægges Landstinget til beslutning inden samlingen slutter. Jeg skal bede Landstinget om at tage stilling til forslaget, afstemningen starter. Afstemningen er slut. Der er 14 stemmer for ændringsforslaget . Der er 14 stemmer imod. Der er 1 blank stemme. I alt er der afgivet 29 stemmer af samtlige tilstedeværende, men jeg forstår (landsstyreformanden vil komme med et indslag). Således er der ingen for eller imod forslaget, idet der var stemmelighed ved afstemningen. Så må vi stemme om det andet forslag, og det er landstingsgrupperne fra Siumut og Atassut, der har fremsat det, og har følgende ordlyd: Dette ændringsforslag om at komme videre til det næste dagsordenspunkt, er der i henhold til Landstingets forretningsorden § 51fremsat forslag om afstemning om et mistillidsvotum, hvorfor Siumut og Atassut har følgende forslag til, at Landstinget beslutter følgende: At Landstinget stemmer imod afstemning om et mistillidsvotum mod Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Tommy Marø, og således fortsætter behandlingen af 48
dagsordenspunkt 11 i Landstingets EM 2008, der omhandler godkendelse af Landskassens regnskab for regnskabsåret 2007 samt godkendelse af statsautoriseret revisionsfirmaet Deloitte om at fortsætte som Landskassens revisor for 2009, og at vi fortsætter til næste dagsordenspunkt. Jeg skal bede Landstinget om at tage stilling til forslaget ved afstemning. Der er 15 stemmer for forslaget . Der er 14 stemmer imod. Således er det godkendt, at vi går videre til næste dagsordenspunkt, og på den måde er regnskabet godkendt samt godkendelse af, at det foreslåede statsautoriserede revisionfirma godkendes til at fortsætte. Nu skal vi til det sidste dagsordenspunkt for i dag, og det er punkt 55.
49
