21/04/04
10:24
Page 1
ISSN: 1603-5208
FONDE OG LEGATER
NR. 7 - APRIL 2004 KVARTALSNYT FRA DDF - DANSKE DRAMATIKERES FORBUND
TEMA
WWW.DRAMATIKER.DK
cover_final
Det ka’ ikke siges tit nok! Brug DDF når du skal forhandle din film-, novelle- eller tv-manuskriptkontrakt. Lad forbundet læse din kontrakt igennem – og evt. forhandle den for dig. Det er en gratis service som man betaler for igennem sit medlemskontingent. Ring på tlf. 33454035 og få en snak!
indhold
21/04/04
11:30
Page 1
Indholdsfortegnelse
FORBUNDSNYT
Indmeldelser
2 4 5 5 6 6 7 7 7 7 7 7 7
Leder - Send ikke flere penge Obligatorisk kontraktforhanling Fordele og ulemper ved obligatorisk kontraktforhandling Medlemsmøde WIFT - Forbundet har meldt sig ind Spillefilmshonorarer Honorering af dramaturgisk arbejde på filmmanuskripter ROYALTY-kontoret Skattevejledning 2004 fra Dansk Kunstnerråd Nyhedsbrevet nedlæggges Annonce - Nye lokaler til DDF Workshop på Flanders Script Academy
8 9
Ny og original scenekunst skabes i det decentrale af Martin Elung
Premiereliste for forbundets medlemmer 10 Film Tv Teater Radio drama
TEMA
FONDE & LEGATER
12 15 16 18 20 22 23 24 26 27
LEGATGUIDE 28 29 30 31 32 34
Dramatikerrelevante fonde og legater af Annette Rosendahl ”Jamen,så søger du bare nogle fonde....” af Tine Frellesen Tomme rum af Rasmus Heiberg Saddams komedier af Flemming Weiss Andersen Støt på støtten af Gritt Uldall-Jessen Der er historie, ro og skønhed på klitgården af Ann Mariager Beskatning af legatmidler af Annette Rosendahl Søgeredskaber af Annette Rosendahl Legatsøgningens ABC af Nina Malinovski Kunststyrelsen & Kunstrådet af Annette Rosendahl
indholdsfortegnelse Trangslegater Rejse- og arbejdslegater Uspecifikke fonde og legater Legatboliger
<
indhold
21/04/04
11:30
Page 2
FO BUN NY Sidste nyt fra Danske Dramatikeres Forbund
indhold
21/04/04
11:30
Page 3
ORNDSYT
3
indhold
21/04/04
11:30
Page 4
Leder
Send IKKE flere penge Af Nina Malinovski Formand, DDF
Foto Thomas Tolstrup
Netop, det her skal ikke handle om penge, men derimod om noget så usædvanligt og gammeldags som æresfølelse og stolthed - om kreditering af dramatikeren! Vi oplever nemlig stadigt oftere i disse år, at vores dramatikere ikke bliver krediteret ordentligt for deres indsats i den skabende proces. Og i og med at det skabende arbejde ofte heller ikke er honoreret ordentligt i forhold til indsatsen, er problemet omkring den manglende kreditering større, end det umiddelbart ser ud. For det er nemlig af stor betydning for en forfatter at få kendskabet til sine værker udbredt og at få både reaktion, kritik og anerkendelse for et så isoleret arbejde, som dramatikken nu engang er. Desuden betyder en manglende omtale, at bestillinger og opgaver bortfalder, og de danner jo i mere end én forstand eksistensgrundlaget for dramatikeren. Så en protest imod manglende kreditering er altså ikke nødvendigvis et udtryk for tårnhøje ambitioner eller primadonnanykker! Den uheldige tendens, der har været i filmens verden til at gøre værket til instruktørens ejendom, har desværre også bredt sig til teatermiljøet her på det seneste. I pressens omtale af de nyeste teaterforestillinger nævnes forestillingens instruktør, scenograf og nogle af de medvirkende skuespillere. Manuskriptforfatterens navn var folk da ikke interesseret i at kende, lød svaret, da vi brokkede os. Opera er et sært fænomen. Det er forfærdeligt populært, men de kunstnere, som først og fremmest skaber operaen, komponisten og librettisten, honoreres i langt de fleste tilfælde usselt. Og også her er der tale om en opera af ... og fyld så komponistens navn ind, mens den person, som ofte har skabt både idé, handling og tekst nævnes perifert.
Helt sort ser det ud på oversættelsesområdet! En oversættelse er et selvstændigt værk, som er beskyttet af loven om ophavsret. Men alligevel oplever vi stadigt oftere i forbindelse med brug af ældre oversættelser af teaterstykker, at teatret glemmer at kreditere oversætteren. Hans eller hendes navn er ganske enkelt ikke at finde i hverken pressemeddelelser, foromtale af forestillingen eller program. Men uanset hvordan man så vender eller drejer problemet, så er det på idé- eller tankeplanet, at al scenisk og filmisk kunst opstår. Selv eksperimenterende film eller teaterforestillinger, der måske hælder til performance-siden, har en idé som udgangspunkt for produktionen, også selvom denne tanke måske ikke er udformet som et regelret og gennembearbejdet manuskript. Og selv om film- og teaterproduktion stort set intet har med hinanden at gøre, så har de det alligevel på dette afgørende punkt: et godt resultat må tage sit udgangspunkt i et gennemtænkt og gennemarbejdet manuskript. Og der er nu engang en helt enkel sammenhæng mellem satsning af energi og ressourcer, og så kvaliteten af det færdige resultat. Ligesom der, som den lille prins lærer os, er en sammenhæng mellem den betydning, vi tillægger tingene, og den betydning, de giver sig selv, den betydning eller kvalitet, de får. Med andre ord, jo mindre betydning, et manuskript får i processen omkring et drama, jo færre ressourcer, det bliver tilført, jo ringere et grundlag vil det danne for den færdige produktion. Og vores tids tendens til at eksponere det i forvejen eksponerede modarbejder i høj grad værdsættelsen af denne stille, vanskelige og næsten hemmelige del af den skabende dramatiske proces. Så hvis vi vil sikre os, at der fortsat fortælles gode, vedkommende, rørende og provokerende historier fra vores scener og lærreder, er det også nødvendigt at få synliggjort denne lidt usynlige del af den dramatiske proces. At kreditere den, med andre ord!
indhold
21/04/04
11:30
Page 5
Obligatorisk kontraktforhandling Bestyrelsen har længe barslet med at genindføre den obligatoriske kontraktforhandling på film-, radio- og tvområdet. En eventuel genindførsel vil ikke være ensbetydende med en merudgift for det enkelte medlem.
Af Susanne Godske og Nina Malinovski Sekretariatschef DDF, og formand DDF
Siden 1906, hvor Emma gad stiftede Danske Dramatikeres Forbund, har der været tradition for, at medlemmerne overdrog deres dramatiske rettigheder til forbundet. Dengang og i adskillige år frem var det af gode grunde kun teaterkontrakter, der var tale om. Efterfølgende kom det også til at gælde radio, tv og film. I forbindelse med strukturændringer i forbundet i 1996, som bl.a. medførte en væsentlig forhøjelse af grundkontingentet, besluttede man at give forhandlingsretten på radio-, tv-, og filmområdet tilbage til det enkelte medlem. Imidlertid har vi i den mellemliggende periode erfaret, at der i den direkte forhandling mellem producent og manuskriptforfatter kan forekomme mange problemer og uklarheder, og at vilkårene i den endelige kontrakt ikke altid er tilfredsstillende.
På filmområdet har vi en overenskomst med spillefilmsproducenterne, men på radio– og tvområdet er der ingen overenskomster. Vi bliver desværre stadigt oftere præsenteret for kontrakter, der er indgået på den såkaldt ”amerikanske” models vilkår, som indebærer en vidtgående overdragelse af ophavsrettigheder. Jo flere af den slags kontrakter, der bliver indgået med vores medlemmer, jo mere præcedens vil de skabe, og jo sværere bliver det for os at forbedre vilkårene. Derfor har vi i bestyrelsen længe barslet med et forslag om at genindføre den obligatoriske kontraktforhandling. At give forhandlingsretten tilbage til forbundet vil ikke medføre betaling af provision af radio, tv og filmkontrakter, idet kontraktforhandlingen vil være inkluderet i det nuværende grundkontingent. Dette skyldes, at disse områder bidrager til forbundets drift via en administrationsprocent af Copy-Danmidlerne. Teaterdramatikerne vil fortsat betale den sædvanlige provision af teaterkontrakterne. Og selve grundkontingentet vil heller ikke blive berørt af ordningen. Der er med andre ord kun fordele, individuelle såvel som kollektive, ved at lade forbundet forhandle samtlige kontrakter.
5
Fordele og ulemper ved obligatorisk kontraktforhandling Fordele
Ulemper
- Din kontrakt gennemgås af en jurist.
-
- Det er gratis. - Forbundet sørger for at overenskomsten overholdes, både når det gælder honorar og rettigheder. - Har du selv forhandlet dig til ekstra gode vilkår, forbliver disse som de er. - Du slipper for at skulle føre endeløse diskussioner med producenten. - Forbundet læser det med småt. - Forbundet sørger hver eneste gang for, at du får en kontrakt, du ikke fortryder.
indhold
21/04/04
11:30
Page 6
Medlemsmøde
WIFT – Forbundet har meldt sig ind
Den 10. maj 2004, kl. 17, afholder Danske Dramatikeres Forbund et møde i lokalerne på Klosterstræde 24 for alle medlemmer for at drøfte konsekvenserne af den påtænkte vedtægtsændring i forbindelse med genindførelsen af DEN OBLIGATORISKE KONTRAKTFORHANDLING.
Danske Dramatikeres Forbund har meldt sig ind i WIFT - Women in Film and TV.
Mød op, det er vigtigt at få alle argumenterne på bordet og at høre din stemme, før vi tager beslutningen!
WIFT/DKs formålsparagraf er: at styrke og synliggøre kvinder, der arbejder professionelt med film, tv og multimedier. at danne netværk mellem kvinder i branchen. at skabe internationale kontakter via andre WIFT-afdelinger. Internationalt netværk WIFT er et internationalt netværk af kvinder indenfor film, tv og multimedier. Det blev grundlagt i Los Angeles for over 30 år siden og består i dag af mange tusinde professionelle i 45 WIFT-afdelinger verden over. WIFT/DK blev stiftet 8. maj 1999 og har afdelinger i København og Århus. Aktiv forening I WIFT/DK får man rig lejlighed til at møde faglige kontakter. WIFT arrangerer filmvisninger, gå-hjem-møder, snigpremierer, faglige kurser og workshops. Som medlem kan du deltage i WIFT/DKs store årlige prisuddelingsfest, Den gyldne Havfrue, og i de internationale WIFT-konferencer, som finder sted hvert andet år. WIFT hjælper gerne med at synliggøre dit arbejde, og som medlem kan du blive optaget i en national og en international database over kvinder, der arbejder med film, tv og multimedier. Hvem kan blive medlem Enhver, som arbejder professionelt med tv, film eller multimedier og som støtter foreningens formål, kan blive medlem. Personer eller firmaer i andre erhverv kan tegne støttemedlemskab. WIFTs medlemsskare spænder over alle faglige facetter: Fotografer, tv-journalister, klippere, assistenter, instruktører, multimedie-designere, bogholdere, jurister, producenter, skuespillere, scenografer, make up-artister m.fl. WIFT/DKs kontor: Nordisk Film, Mosedalvej 14, 2500 Valby, tlf. 36188562.
indhold
21/04/04
11:30
Page 7
Spillefilmshonorarer 2004
Nyhedsbrevet nedlægges
Honorarerne i spillefilmsoverenskomsten er blevet opreguleret pr. 1. januar 2004. De ser nu ud som følger:
På www.dramatiker.dk har det igennem længere tid været muligt at tilmelde sig forbundets nyhedsbrev. Af flere forskellige årsager er dette nyhedsbrev aldrig blevet nogen stor succes. Bestyrelsen har nu valgt at nedlægge nyhedsbrevet på ubestemt tid. I stedet for er medlemmer og ikke-medlemmer velkomne til at orientere sig på forbundets hjemmeside under NYHEDER eller i indeværende blad.
Synopsis: Treatment: Manus, 1. version: Manus, endelig version:
kr. 31.491 kr. 56.683 kr. 100.770 kr. 327.506
Honorering af dramaturgisk arbejde på filmmanuskripter Der eksisterer ingen officielle aftaler på området, men forbundets bestyrelse har i 2002 godkendt følgende takster som minimum: Honorar: kr. 400 pr. time + moms i minimum 2-3 timer. Læsning af spillefilm og treatment: kr. 2.500. Skal der følge en udtalelse eller rapport med på 7-15 sider, stiger prisen til kr. 4.000. Læsning af kort- og novellefilm: kr. 1.500 – 2.000. Følger der en udtalelse med, stiger prisen til mellem kr. 2.- 3.000. Aftal hvordan og hvornår honoraret skal betales – det er rimeligt at få 50%, når arbejdet starter.
ROYALTY-kontoret Hvis du har indgået en filmkontrakt, er der, som nævnt i Replikker nr. 5, mulighed for at overlade administrationen af kontrakten til ROYALTY-kontoret. ROYALTY-kontoret vil indhente filmens regnskab fra producenten og derefter gennemgå det for at kontrollere, at du får den royalty, du har krav på. Rune Vejtorp, som er ansat til at varetage ROYALTY-kontorets drift, kan kontaktes på tlf. 33242200.
Skattevejledning 2004 fra Dansk Kunstnerråd
Annonce: Nye lokaler til DDF Danske Dramatikeres Forbund har gennem mange år haft til huse i lokalerne på hjørnet af Klosterstræde og Skindergade i København. Men nu er kvadratmetrene blevet for små. Forbundet leder derfor efter nye, lyse lokaler med plads til alle – også til medlemmerne, når de kigger forbi. Forbundet vil gerne købe, så har du kendskab til en kontoregnet ejendom eller lejlighed i København, som er til salg, så giv os gerne et praj.
Workshop på Flanders Script Academy Flanders Script Academy (FSA) i Belgien organiserer workshops, seminarer og research med det formål at forbedre skrivning, analyse og evaluering af historier. Workshops og seminarer retter sig især mod film og tv, men også teaterdramatikere kan have glæde af dem. Den 15. - 26. november afholder FSA workshoppen: Successful Storytelling and Screenwriting for Film and Television. Workshoppen kommer til at behandle følgende emner (ej oversat, red.): - Visual writing, Basic dramatic components, Writing methods, Narrative structure, American vs. European formats, Character development, Specific narrative and rhetoric devices. Tilmelding og yderligere information på: www.vsa-fsa.org
Dansk Kunstnerråds skatteudvalg har i forbindelse med den årlige revision af web-udgaven af skattevejledningen besluttet at producere en trykt version af 2004 - udgaven. Skattevejledningen kan rekvireres ved henvendelse til DDF’s kontor.
På Mediadesks hjemmeside www.mediadesk.dk kan du se hvilke internationale kurser, der for tiden udbydes inden for manuskriptudvikling.
7
indhold
21/04/04
11:30
Page 8
Indmeldelser Siden sidste nummer af Replikker (jan. 2004) har forbundet fået seks nye medlemmer. Dem byder vi hjertelig velkommen. Camilla Christensen har lavet en præsentation af de nytilkomne. Rikke Roesen (f. 1974) er optaget i forbundet pr. 1. februar 2004. Rikke Roesen har baggrund i objektteatret og har bl.a. et 2-årigt uddannelsesforløb på Dukkemageruddannelsen bag sig. Senest har hun gennemført Dramatiker Væksthusets 2-årige moduluddannelse i at skrive dramatik med særligt henblik på børn og unge, december 2003. Lars Andreas Pedersen (f. 1971) er optaget i forbundet pr. 1. februar 2004. Lars Andreas Pedersen er cand.mag. i filmvidenskab med speciale i den kreative proces i manuskriptudvikling. Siden har han undervist instruktører og producere på Den Danske Filmskole i idé- og manuskriptudvikling. Han har været manuskriptforfatter på tv-dokumentaren Arne Jacobsen – arkitekt og designer, samt på spillefilmen Polle Fiction. Skriver for tiden på Ambulancen (Nordisk film) og på Sylfiden (Asta Film). Liselotte J. Christensen (f. 1969) er optaget i forbundet pr. 1. februar 2004. Liselotte J. Christensen har skrevet til radio, teater, film og opera. Arbejder for tiden på at skrive en spillefilm. Har premiere på Mystik på tredje sal på Corona Danseteater i marts 2004. Samt på operaen Den grimme ælling, september 2004 i Det Kongelige Teaters foyer. Derudover har hun skrevet tre børneromaner og en novellesamling for voksne. Majbrit Christensen (f. 1966) er optaget i forbundet pr. 1. februar 2004. Majbrit Christensen er uddannet performer på Nordisk Teaterskole og dramatiker på Dramatiker Væksthus 03. Er medstifter og daglig leder af Spiir Produktion. Har senest været forfatter og instruktør på forestillingen I tråd (Spiir Produktion, Animationsteater/Bør-neteater, premiere februar 2005) samt på Lille Spiir (Spiir produktion, Animationstea-ter/Børneteater, premiere 25. marts 2004). Jacob Weinreich (f. 1972) er optaget i forbundet pr. 1. marts 2004 Jacob Weinreich er cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Århus Universitet. Færdig på filmskolen i juni 2003. Er pt. i gang med projekter på Metronome- og Radiatorfilm. Roman-forfatter til Ringside (Tider Skifter 2001) og Anfield Road (Tiderne Skifter 2002). En ny, Mellemlandinger, udkommer i 2004. J. Weinreich har netop modtaget manuskriptstøtte fra Talentpuljen til ungdomsfilmen Sidste dage i mørket. Mikkel Hede (f. 1964) er optaget i forbundet pr. 1. marts 2004 Mikkel Hede er uddannet fra Filmskolens manuskriptlinje, 1997. Derudover har han været dramaturg i mange sammenhænge, samt dramatiker. Han står blandt andet bag SexKlub Danmark (Café Teatret 2003).
indhold
21/04/04
11:30
Page 9
Ny og original scenekunst skabes i det decentrale Odsherred Teaterskole indbyder til fælles udvikling af institut For Ny Scenekunst.
9
Af Martin Elung Leder af Odsherred Teaterskole
Børne- og ungdomsteateret og det decentrale har aldrig stået stærkere rent kunstnerisk. Gennem de sidste årtier har den frie skabende scenekunst omkring gruppeteatret, egnsteatre, små storbyteatre, danse- og performanceteatre, de driftsstøttede og projekterne oplevet en blomstrende kreativ periode, der har resulteret i det nuværende meget høje kunstneriske niveau. Institutionsteatrene har i modsætning til den decentrale scenekunst stadigt sværere ved at arbejde kunstnerisk, bl.a. fordi løbende udgifter, alsidighedskrav, belægningsprocenter og stramme produktionsplaner ikke giver plads til at ændre det mindste i produktionsformen, eller til at prøve noget nyt. Man kan ikke skabe kunst, skabe ny dansk dramatik, hvis man opererer i standard produktionsplaner. Derfor er institutionerne i større og større grad tvunget til at vælge det sikre, det popu-
lære, det der sælger på forhånd. Det skal der naturligvis også være plads til. Publikum har krav på at traditionerne vises og videreføres. Problemet opstår, hvis der ikke er noget alternativ til institutionerne. Dansk børneteater og den øvrige decentrale scenekunst er i dag et reelt alternativ og adskiller sig ved - at hvert enkelt teater har udviklet sin egen teaterform, gennem viljen til at skabe kunst, gennem lysten til at bidrage kunstnerisk til vores tid, gennem kontakten med publikum. Den decentrale scenekunst skaber, på trods af begrænsede tilskud, det ene kunstneriske værk efter det andet, fordi man kan prioritere kunsten højere end løbende udgifter. Den decentrale scenekunst står i dag for den egentlige udvikling af ny og original scenekunst. Institut for Ny Scenekunst har som formål at støtte dette. Vi har brug for din hjælp til at gøre politikerne opmærksomme på, at kulturelle midler placeret i den decentrale scenekunst er kulturelle midler givet til udvikling. PS: Se for øvrigt alt om vores manuskript/konceptmoduler på www.nyscenekunst.dk
Dramatikerelever fra Odsherred Teaterskole kan nu optages direkte i DDF på lige fod med eleverne fra dramatikeruddannelsen i Århus.
indhold
21/04/04
11:30
Page 10
Premiereliste
Film Brødre (Zentropa) Manuskript: Anders Thomas Jensen Premiere d. 3/9-2004 Kongekabale (Nimbus Film) Manuskript: Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg Premiere d. 1/10-2004
for forbundets medlemmer Maj - September 2004
TV Afgrunden (Tv-Drama) Manuskript: Peter Asmussen Premiere på DR: 2. pinsedag 2004
Teater Redaktionen får indimellem henvendelse om, at vi har glemt en premiere. Det er vi selvfølgelig kede af. Vi ønsker ikke at glemme nogen! MEN, det er desværre umuligt at have kendskab til alle premierer i alle medier. Har du derfor kendskab til en premiere, som du øn-sker nævnt i bladet, så husk at give besked til Camilla Christensen på DDF – i rigtig god tid. Premierelisten strækker sig i denne omgang over hele fem måneder, hvilket er lidt usædvanligt, i forhold til hvad den plejer. Men det skyldes, at næste nummer af Replikker først udkommer i slutningen af september. Ved redaktionens slutning havde tv og mange af teatrene endnu ikke lyst til at offentliggøre deres sensommer- og efterårsrepertoire. Derfor er listen denne gang ikke så omfattende, som den kunne være.
Mandebod - et spil om den sidste sejdkvindes endeligt Manuskript: Ebbe Kløvedal Reich Premiere: Fyrkatspillet i Hobro d. 28/5-2004 Hans tavsens hat Manuskript: Ebbe Kløvedal Reich Premiere: Søndre Sogns Kirke, kirkepladsen i Viborg d. 3/6-2004 Danafæ Manuskript: Thomas Malling Premiere: Teaterforeningen Madam Mangor d. 18/6-2004 Spillet om Hørdum Manuskript: Kaj Nissen Premiere: Fyrspillene i Thy d. 23/6-2004 Elverhøj for begyndere Manuskript: Ebbe Kløvedal Reich Premiere: Aars-spillet i Aars d. 24/7-2004 Mød mig på Cassiopeia Manuskript: Fleming Lynge og Børge Müller Komponist: Kai Normann Andersen Premiere: Vilhelmsborg Festspil d. 28/7-2004 Manden fra Estland Manuskript: Erling Jepsen Urpremiere: Århus Teater d. 13/8-2004 Reformationsspil 2004 Manuskript: Sten Kaalø Premiere: Teatret Møllen d. 19/8-2004 De dødes rige Manuskript: Jørgen Ljungdahl Premiere: Århus Teater d. 20/8-2004 Julius Cæsar Oversættelse: Niels Brunse Premiere: Århus Teater d. 10/9-2004 Kongsemnerne Oversættelse: bl.a. Niels Brunse Premiere: Det Kgl. Teater d. 10/9-2004 Så længe mit hjerte slår Manuskript: Erik Thygesen Premiere: Smilets Turné d. 30/9-2004
Radio Drama Søvnløs Oversættelse: Niels Brunse Premiere d. 2/5-2004 Groupie Oversættelse: Emmet Feigenberg Premiere d. 12/5-2004
21/04/04
Vera Gebuhr tegner et frygtindgydende portræt af stumfilmstjernen Asta Nielsen i Peter Asmussens Afgrunden. Filmen vises på DR, 2. pinsedag. Foto: DR, Bjarne Bergius Hermansen.
indhold 11:30 Page 11
11
indhold
21/04/04
11:30
Page 12
Dramatikerrelevante fonde og legater Af Annette Rosendahl Redaktør
For mange dramatikere udgør søgningen af fonde og legater en væsentlig del af deres arbejdsliv. Det gælder uanset om man søger om skrivero i legatboliger, rejselegater til research, udviklingspenge til nye projekter eller om man slet og ret har be-
FONDE & L
indhold
21/04/04
11:30
Page 13
hov for trangslegater til at supplere økonomien i en periode med sparsom indkomst. Ikke kun dramatikere, men også andre skabende samt udøvende kunstnere ville have svært ved at eksistere, hvis denne mulighed for at søge støtte til de forskellige aspekter af kunstnerisk virksomhed ikke fandtes. En god måde at signalere dette til legatudbyderne på er ved, at så mange som muligt sender kvalificerede ansøgninger.
Som en rent praktisk oplysning, har vi i dette temanummer om fonde og legater valgt at fokusere på de muligheder, der er for den enkelte dramatiker. Det vil bl.a. sige, at artiklerne om f.eks. beskatning og søgeredskaber er konstruerede så de henvender sig særligt til enkeltpersonen, uden at tage det store hensyn til at regler m.m. kan være anderledes for eventuel projektvirksomhed. Det samme er tilfældet med Legatguiden, som findes bagerst i bladet, - at den hovedsageligt indeholder legater, der kan søges af enkeltpersoner. God fornøjelse!
Så søg endelig! Det kan betale sig på flere måder.
LEGATER T E M A REPLIKKER NR. 7
13
indhold
21/04/04
11:30
Page 14
Vadstrup 1771
Uden for højsæsonen fungerer Vadstrup 1771 som vinterrefugium for kunstnere, videnskabsfolk, og andre åndsarbejdere, der ønsker arbejdsro i smukke og rolige omgivelser.
indhold
21/04/04
11:30
Page 15
”Jamen, så søger du bare nogle fonde…”
Tine Frellesen er altid blevet meget træt, når ordene ”fonde” og ”legater” er kommet på bordet, men det har ændret sig efter en positiv oplevelse med at søge støtte til et North by Northwest kursus. Hun anbefaler især fondsog legatsøgning til manuskriptforfattere i begyndelsen af deres karriere. Af Tine Frellesen Manuskriptforfatter
Sidste år var jeg den lykkelige modtager af støtte fra De Kollektive Båndmidler til manuskriptforfatterkurset North by Northwest. Et kursus til 30.000 kr. Min producerveninde havde flere gange opfordret mig til at søge ind på North by Northwest - et manuskriptforfatterkursus ledet af DFI. Og når jeg sagde til hende, at jeg ikke lige havde 30.000 til kurset, sagde hun ”Jamen, så søger du bare nogle fonde, det er ikke noget problem” – Et typisk svar fra en altid økonomisk optimistisk producer. Men mit minde om at søge fonde og legater stammede fra da jeg læste i udlandet og havde siddet med en tætskrevet legathåndbog og var blevet mere og mere ør i hovedet af at hakke mig igennem det snørklede legatsprogs endelø-se 1800-tals fattigdomsgloser. Jeg sendte dengang en masse ansøgninger af sted, men fik altid afslag, fordi jeg alligevel aldrig opfyldte de meget specifikke ansøgningskrav. Så ordene ”fonde” og ”legater” havde altid virket som en lettere sovepille - jeg blev lige pludselig meget træt, når jeg hørte dem. Men jeg søgte alligevel ind på North by Northwest, fordi det lød som det perfekte kursus, hvor man udvikler sin filmidé fra treatment til manuskript med amerikanske screenwriterundervisere. Kurset er tre uger fordelt over syv måneder og så yderligere to dages afslutning til Berlin Film Festival. Støtte fra alle fonde Da jeg blev optaget på kurset, sendte North by Northwest mig straks en liste over fonde jeg kunne søge for at få dækket udgifterne. Listen bestod af Filmkopi (De Danske Filmproducenter), Danske Filminstruktører, Nordisk Film Fond og DDF. Jeg forstod ikke rigtigt hvorfor Danske Filminstruktører var på listen, men jeg ringede til dem og spurgte om de støttede ikke-
medlemmer og fik det positive svar, at det gjorde de selvfølgelig - fordi det er i filminstruktørernes interesse, at der bliver uddannet manuskriptforfattere. Så jeg skrev nogle ansøgninger og jeg fik støtte fra alle fonde, hvilket jeg er meget tak-nemmelig over. Jeg fik også støtte til en ek-straudgift - en tur til London, da manuskriptet, jeg udviklede, er på engelsk og jeg skulle derover og lave dialogresearch og optage dialogmodeller på diktafon. Det var så selve kursusudgifterne, der blev dækket. Som del af kurset skulle jeg skrive et spillefilmsmanuskript, så da jeg så deadline for De Kollektive Båndmidlers arbejdslegater i Replikker, søgte jeg støtte, så jeg kunne få tid til at skrive netop det manuskript. Jeg modtog en måneds arbejdslegat på kr. 20.000 og det var altafgørende for mit fulde udbytte af kurset at jeg ikke skulle lade kursusarbejdet komme i anden række. Fuldt udbytte af kursusforløbet Mange af de andre kursusdeltagere måtte skrive manu-skriptet ved siden af deres fuldtidsjob som instruktører og manuskriptforfattere, og det ærgrede mange, at de ikke havde haft tid nok til deres projekt. Så jeg vil absolut anbefale, at man på den ene eller anden måde prøver at få midler til alle aspekter af de kurser man deltager i. Og jeg er glad for, at jeg søgte ind på North by Northwest - jeg fik virkelig meget ud af kursusforløbet. Det var den rene luksus at få så intensiv undervisning af topfolk fra UCLA, og blive indført i deres metoder om struktur og karakterudvikling. Der var også almen filmanalyse, foredrag og coaching i at pitche sit manuskript. Jeg synes, det er skønt at se at flere og flere kursusmuligheder for forfattere til at udvikle deres skriveevner. Og det var inspirerende at være sammen med andre manuskriptforfattere i længere tid og udveksle ideer og erfaringer og få udvidet sit netværk. Så det har for mig i denne omgang været en meget positiv oplevelse at søge fonde og legater og jeg synes det er en god mulighed for manuskriptforfattere - f.eks. i begyndelsen af karrieren, hvor man skriver så meget på spek - at kunne søge arbejdslegater, når man skal udvikle idéer eller læse romaner i søgen efter emner til adaptationer. Så nu får jeg en anden og meget mere positiv fornemmelse, når jeg hører ordene ”fonde” og ”legater” - nu bliver jeg pludselig meget vågen og kaster mig over ansøgningsbrevet med iver. Dog, noget som kan bringe søvnigheden tilbage, er det kursusregnskab, der ligger og venter... nej, vrøvl, det skal nok blive.... rigtig.. zzz... skægt....zzzzzz.
TEMA FONDE & LEGATER
15
indhold
21/04/04
11:30
Page 16
Af Rasmus Heiberg Forfatter
Charlotte Weitze er en af dem, som siden debuten i 1996 flere gange har gjort udenlandske skriveresidenser til rammen om sine arbejdsprocesser, og hun er ikke i tvivl om fordelene.
Tomme rum Rasmus Heiberg har besøgt forfatteren Charlotte Weitze på sit refugium i Bakkehuset på Frederiksberg. Her fortæller hun om oplevelserne med sine skriveophold i udlandet. Artiklen har tidligere været bragt i Forfatteren No8 – 2002.
Horisontudvidende ophold ”Når man besøger et andet land i en længere periode, træder Danmark tydeligere frem. Ens syn bliver skærpet, og da man ofte bor sammen med komponister, billedkunstnere og andre udenlandske forfattere, er det nemt at bevæge sig ud over den sædvanlige andedam og de næsten obligatoriske diskussioner om eksempelvis danske avisanmeldere. Man kender sjældent de andre besøgende, man er gæster på lige vilkår, og det er helt klart horisontudvidende. Opholdene er eksempelvis blevet mine tilgange til en hel del udenlandske forfatterskaber og har desuden lært mig en masse om forfatteres vilkår rundt om i verden. Ikke mindst besøget i ’99 på Forfatter- og Oversættercentret i Visby på Gotland, hvor jeg mødte mange forfattere og oversættere fra Østersøregionen, blev et regulært kulturchok – ytringsfrihed er jo langt fra en selvfølge for alle. ”På den måde har mine indtil videre fire skri-
indhold
21/04/04
11:30
Page 17
veophold i udlandet virket meget berigende. De har både været en oplagt mulighed for at få en del arbejde fra hånden, jeg har lært en masse om de steder, jeg har besøgt, og opholdene har givet mig god kontakt med udenlandske og danske kollegaer.” Refugierne som frirum Første gang Charlotte tog af sted som arbejdende forfatter, besøgte hun San Cataldo i Italien. Det var i efteråret ’97,
Charlotte Weitze mener at et skriveophold kan være en meget intens oplevelse og opfatter værelserne som tomme felter, man selv må Foto Polfoto, Mik Eskestad fylde med mening
ikke lang tid efter debuten. ”Som ganske ny forfatter var min måned på San Cataldo særlig dejlig. For første gang oplevede jeg en kontakt med kollegaer, som var mere blivende, end de, indtil da, lidt flygtige møder til oplæsninger og receptioner. Det var rart, og, tror jeg, ikke mindst vigtigt som ny forfatter at få mulighed for at opbygge et netværk af kollegaer. Før jeg tog af sted, havde jeg stort set ikke været tæt inde på livet af andre, der lavede det samme som jeg, så det pludselig at bo sammen med en masse andre, som befandt sig i den samme båd, var med til at skabe min forfatteridentitet. Det er helt sikkert. Jeg har stadig kontakt med flere af dem, jeg mødte på San Cataldo, og det er et godt eksempel på en af de helt centrale dimensioner i et refugieophold: Foruden en dybt koncentreret arbejdsperiode, fungerer refugierne som frirum, hvor man også får plads til at finde sig til rette i forfatterrollen.” ”Et skriveophold er en meget intens oplevelse. Bygningerne er ofte spændende steder med en god atmosfære, og rummene er for det meste helt spartansk indrettet med en seng og et skrivebord. De er som hvide stykker papir. Værelserne er tomme felter, man selv må fylde med
mening. Måske kan man høre naboen, som sidder på den anden side af væggen og arbejder. Det er egentlig ret fantastisk, og for langt de fleste gælder det, at man har taget fri fra dagligdagen for at kunne yde en ekstra indsats. Derfor er disciplinen benhård, og folk respekterer generelt deres medgæsters arbejdsrytme, samtidig med at man selvfølgelig er nysgerrig for at lære hinanden bedre at kende.”
TEMA FONDE & LEGATER
Tre akklimatiseringsdage På spørgsmålet om det kan virke stressende at ankomme med den klare ambition om at lægge en stor arbejdsbyrde bag sig, svarer Charlotte, at hun hurtigt gjorde det til en regel ikke at begynde arbejdet før en akklimatiseringsperiode på tre dage. ”Desuden kan jeg kun anbefale, at man sætter sig en smule ind i de steder, man kunne tænke sig at besøge, så man er sikker på, de matcher ens arbejdstemperament,” fortæller Charlotte, idet jeg forlader Bakkehuset på Frederiksberg, der er Charlottes helt private refugium de næste to år.
”Der har aldrig været så mange penge at søge som nu – og det gælder alle genrer. Man kan sige, at nogle af litteraturpengene er flyttet fra automatisk støtte efter ophavsret (bibliotekspenge) til støtte efter ansøgning. Beskæringerne på området har i første omgang betydet, at der nu er færre ansatte til at administrere flere midler.” Trisse Gejl, Forfatteren No1 - 2004
17
indhold
21/04/04
11:30
Page 18
Saddams komedier Flemming Weiss Andersen har med hjælp fra bl.a. De Kollektive Båndmidler været i Irak for at researche til teaterprojektet De fortabte spillemænd fra Bagdad. Projektet tager udgangspunkt i skuespilleren Yussef og den historie han fortæller om sin medvirken i Saddam Husseins forestilling Zabiba og Kongen.
Af Flemming Weiss Andersen Dramatiker og instruktør
Med hjælp ikke mindst fra De Kollektive Båndmidler lykkedes det mig næsten at skrabe penge nok sammen til igangsættelsen af et projekt, som jeg kalder De fortabte spillemænd fra Bagdad. Anledningen var, at Saddam, med hjælp fra en ghostwriter, han vistnok senere myrdede, havde skrevet en roman, som efter ordre fra det præsidentielle råd blev omsat til en forestilling på Nationalteatret. Det var den dyreste teaterproduktion i Irak nogensinde. Zabiba og kongen Zabiba og kongen hed den, og den handlede stort set om, hvor menneskevenlig og demokratisk, Saddam var. At Saddam var forfatteren bag var en offentlig hemmelighed, som sønnen Uday lod sive meget tydeligt ud til offentligheden. Dramatiseringen af romanen havde en af Saddams palæstinensiske hyldestdigtere dog helt officielt påtaget sig. Han havde konkurreret med tre andre om at lave den bedste version og blev først og fremmest valgt, fordi han var den hurtigste. Til gengæld havde han skrevet manuskriptet som et flere timer langt digt, men det havde behaget Saddam, som jo foruden sin alvidenhed inden for kunst også var klog på såvel kirurgi, filosofi, krigskunst og hygiejne, og som derfor med sindsro
kunne fyre eller likvidere alle eksperter, som ikke var ligeså kloge som ham. Forestillingen havde premiere den 26. april 2002. Den skulle have spillet hver aften et år frem på Nationalteatrets hovedscene og desuden have været på turné til Kina, Hviderusland, Tyskland, Frankrig, Italien m.m.m. Den blev også udsendt som hørespil, og der blev planlagt en filmversion. Desuden påstod kulturministeren, at man havde indgået aftale med kineserne om en operaversion. En rolle i diktatorens skuespil Da det var de fleste irakeres grundvilkår, at de enten måtte finde deres rolle i diktatorens skuespil eller forsvinde, var formålet med mit eget projekt at finde en historie blandt de medvirkende, som kunne være anvendelig i et skuespil over temaet: ”At spille med i Saddams komedier - eller ikke”, og da denne valgsituation også har paralleller til vort eget liv (det er alt sammen et spørgsmål om gradbøjning), bød der sig her en oplagt chance for at lave aktuelt og internationalt teater. Research i Irak Den 20. juli 2003 tog jeg derfor til Irak sammen med journalist Eva Plesner fra Jyllands Posten, som skulle hjælpe mig med at gøre researchen professionel. Rejselegatet gjorde det bl.a. muligt for os at blive der i 9 uger, så vi kom hjem med mange timers videointerviews og har været dernede igen i januar 2004. Projektet er nemlig blevet stærkt udvidet: Foruden teaterprojektet, som er ved at tage form på manuskriptplan, kommer der en bog til foråret, Naboerne i Bagdad, som Eva Plesner og jeg har skrevet. Desuden forsøger Angels Production p.t. at virkeliggøre tre dokumentarfilm om livet
indhold
21/04/04
11:30
Page 19
under Saddam (den tredje er om Zabiba), og ydermere forsøger jeg generelt at iværksætte kultursamarbejde med Irak. Teaterprojektet er et samarbejdsprojekt, hvori det er meningen at både irakiske og danske skuespillere skal medvirke, foruden en mavedanserinde og irakiske musikere. Det tager udgangspunkt i en af Zabiba-skuespillerne, Yussef og hans families historie. Fragmenter af den originale Zabiba er rammen, og jeg skal nu til at gøre danske teatre seriøst interesserede. Yussefs historie Yussef (der skal spilles på dansk) har siddet fængslet, som de fleste andre, hvis skæbne interesserer mig mest, og han var i modsætning til de fleste andre medvirkende ikke medlem af partiet. Det var han for stolt til at blive, men han håbede alligevel at kunne blive renset i regimets øjne ved at deltage i Saddams teaterdebut. Desuden gav engagementet ham udsigt til fast arbejde et helt år, med en månedsløn, der var 130 gange højere end skuespillere normalt fik, og han kunne se frem til sine første udlandsrejser på den store turné. Store gaver fra Saddam som tak for indsatsen kunne han som alle andre medvirkende også forvente sig. Men Zabiba og Kongen spillede kun en lille måned. Officielt blev den taget midlertidigt af plakaten af ”sikkerhedsmæssige årsager”, men reelt var det fordi, der ikke var nogen, der gad komme at se den. Den kom dog til international teaterfestival i Amman, hvor kong Abdullah blev så fornærmet over indholdet, at han kun lod den spille en enkelt aften, og den planlagte tur til Kina, Frankrig, Tyskland og Italien blev aflyst på grund konfliktens optrapning mellem USA, Storbritannien og Irak. Men gaverne fra Saddam kom. De blev blot ikke så store som de fleste havde forventet. Min hovedperson fik kun 1.000.000 dinarer (dengang ca. 330 USD), og lønnen blev kun til en enkelt månedsløn, for i Irak får skuespillerne først løn, når forestillingen spiller. Man havde ellers prøvet i otte måneder. Til gengæld var månedslønnen ligeså stor som gaven, så min hovedperson
kunne trods alt købe det køleskab tilbage, som han havde måttet sælge for at få råd til at tage til prøve, anskaffe tøj til familien og sætte gitre for vinduerne i sit lille hus til værn mod plyndringer. Helt spildt havde anstrengelserne altså ikke været. Bagdad mangler kulturpolitik I dag er lønnen for skuespillere omkring 120 USD, og de kan frit sige ”nej tak” til at medvirke i dårlige skuespil. Til gengæld er der ikke rigtigt nogle teatre, der spiller ret meget. Amerikanerne, som sidder i Bagdad, har ikke nogen kulturpolitik, hverken hvad teater, billedkunst eller film angår, og den provisoriske irakiske regering har ikke nogen penge. Kun symfoniorkestret og museerne synes at have fået en større håndsrækning. Det er meget dumt. Kultur fører som bekendt uendelig meget med sig, og der må gang i et udstrakt kulturelt samarbejde, hvis den skrøbelige fred skal få lov til at udvikle sig. Jeg har aldrig været i et land, der i den grad hungrer efter dialog. Samtidig har mere end 30 års diktatur givet umådelige ar på sjælen, og det er svært at finde en familie, uden at nogle enten er dræbt i krig, sporløst forsvundne eller henrettet. Angsten sidder der stadig, og nu vi har sagt ”A” og involveret os med våben, må vi også, uanset terrorismen, sige ”B” og involvere os med kultur. Fra dengang de venstreintellektuelle støttede Saddam i 70’erne, til dengang i 80’erne, hvor næsten alle støttede ham, indtil 90’erne, hvor næsten alle var imod ham, til vi endelig har fjernet ham, har vi i høj grad været med til at forme irakernes liv. Der er mange grunde til at få historierne om dem ud. Det arbejder jeg nu på, og jeg regner med snart at tage tilbage, bl.a. for at komme videre i manuskriptfasen på Zabiba, sammen med irakere.
”Det mest interessante i år – og de næste to år frem – er den nye 10 millioner kroners pulje, der er forhandlet på plads af de tilbageholdte bibliotekspenge. Puljen kan søges af ALLE berettigede til biblioteksafgift, og legaterne vil være i størrelsesordnen 100.000 til 150.000 kr. Dvs. der på årsbasis de næste tre år vil være mellem 70 og 100 forfattere, oversættere og illustratorer, der kan søge og modtage et væsentligt højere beløb, end der før har været mulighed for.” Trisse Gejl, Forfatteren No1 – 2004
TEMA FONDE & LEGATER
19
indhold
21/04/04
11:31
Page 20
STØT PÅ STØTTEN Gritt Uldall-Jessen arbejder ofte ”langt uden for Kongens Nytorv” og langt under den normale dramatikertarif. Det er derfor altafgørende for hendes arbejde, at hun af og til får økonomisk støtte til at skrive dramatik. Af Gritt Uldall-Jessen Dramatiker
Jeg tilhører den gruppe af dramatikere, der ville usynliggøres og udgrænses yderligere, hvis de ikke af og til fik tildelt et legat. Ikke at jeg helt ville holde op med at skrive, hvis jeg ikke fik nogle legater, men for at kunne overleve rent økonomisk kunne jeg i en periode måske være nødt til det. Jeg søger løbende de fleste af de legater, som jeg har mulighed for. Det er stort set midler i form af legater, der muliggør mit arbejde. Jeg kan dog ikke lade min kreativitet eller min selvforståelse bestemme af, hvorvidt jeg tildeles et legat eller ej. Jeg er forhåbentlig autonom og vil blive ved med at skrive uanset de aktuelle, kulturpolitiske forhold. Under tariffen Jeg arbejder ofte ulønnet og i hvert fald for langt under tariffen af, hvad jeg erfarer, at dramatikere sædvanligvis får i honorar. Det er ikke fordi, at jeg synes, at jeg fortjener at blive underbetalt. Jeg har endda også en uddannelse som dramatiker, nemlig Dramatikeruddannelsen i Århus
indhold
21/04/04
11:31
Page 21
(1993-96). Men alligevel ender jeg ofte med at arbejde gratis eller for så lidt penge, at enhver almindelig faglært lønarbejder ville være chokeret. Årsagen til, at jeg ofte forærer mine tekster væk, er at de personer og grupper, jeg arbejder sammen med, enten ikke har nogen penge eller har så få penge, at mit potentielle professionelle honorar kan betyde, at produktionen aldrig bliver til noget. Da det er afgørende som dramatiker at arbejde med sine tekster og få dem produceret, så vælger jeg at være med, selvom jeg ikke får den løn, jeg burde have. Havde jeg derfor ikke muligheden for at få et legat af og til, så ville mine arbejdsforhold være yderligere forringet. Langt uden for Kongens Nytorv Det er ikke al kunst, der kan finansiere sig selv. Det gør den hverken til ringere eller bedre kunst end den, der kan det. Det betyder blot, at den ”smalle” kunst har brug for støtte for at kunne eksistere. For at sikre et så mangfoldigt kulturbillede som muligt mener jeg, det er vigtigt, at der er statslige fonde, der som fokusområde har at understøtte den type kultur, der ikke kan finansiere sig selv. I mit tilfælde betragter jeg det som grundforskning inden for teatret. Eksperimentel virksomhed har altid kostet penge. Resultaterne kan vise sig at inspirere og gavne andre. Som dramatiker befinder jeg mig ofte langt uden for Kongens Nytorv. Som nævnt drejer det sig ofte om samarbejder med teaterfolk, der er ubemidlede og ustøttede og derfor kun vanskeligt kan bekoste det arbejde, det er for en dramatiker at skrive en tekst til scenen. I skrivende stund er jeg netop blevet bekendt med, at der er oprettet en ny statslig pulje, der som område har at støtte de tværfaglige initiativer inden for kunsten. Nu er der atter en pulje at ansøge men den gives kun til et fåtal af ansøgningerne. Om det i alle tilfælde er de "bedste" ansøgninger, der støttes, er et spørgsmål, som kan diskuteres. Under alle omstændigheder udgør nogle af de teaterfolk, som jeg har arbejdet for en del af et teatermiljø, hvorfra det etablerede mainstream teater henter inspiration, viden og erfaring. Men uanset om der et honorar til en dramatiker eller ej for en given tekst, er dramatikerens arbejde det samme. Teatrene off-off-off Kongens Nytorv, der ikke har økonomiske midler til at betale for dramatikerens arbejde, foretrækker ganske som Kongens Nytorv nye tekster. En nyskreven tekst indebærer, at dramatikeren kan lave research, købe dramaturgisk vejledning samt har tid (råd) til at
arbejde i en længere periode med teksten. Det er derfor altafgørende for mit arbejde som dramatiker, at jeg af og til får økonomisk støtte til at arbejde med at skrive dramatik.
TEMA FONDE & LEGATER
Eksperimentet i Wien Jeg har typisk fået legater fra Blank båndsmidlerne, Statens Kunstfond og et enkelt legat fra Litteraturrådets dramapulje. Legaterne har jeg f.eks. brugt på research eller rejse og opholdsudgifter i forbindelse med mit arbejde - og til at leve af. Jeg har også haft glæde af at få et legat, der kunne lønne et samarbejde med en dramaturg. Disse legater har givet mig mulighed for at undersøge og eksperimentere med dramatikerens rolle. F.eks. deltog jeg i et eksperiment i Wien, Østrig, på scenen i Tanz Quartier, hvor jeg fik rejsen betalt af Blankbåndsmidlerne. Her sad jeg på scenen og skrev her og nutekster til en skuespiller. Han improviserede ud fra mine tekster igennem forestillingen. Forestillingen var bygget op som en installation med monitorer, der var placeret rundt omkring i salen. Her kom den fremadskridende tekst (som blev til under forestillingen) løbende op på skærmene og kunne læses af publikum såvel som af performeren. Installation i Oslo Jeg har også brugt et legat fra De Kollektive Blankbåndsmidler til en rejse til Oslo, hvor jeg på samme måde deltog i en forestilling (der også havde karakter af at være en installation) i et også i en konkret forstand undergrundsteater. Her havde jeg under forestillingen konsultation med publikum. Her kunne de få hjælp eller inspiration til at fortælle en historie. Jeg havde så tegnet forskellige dramaturgiske modeller op på nogle plancher, som vi kunne gøre brug af, hvis vi gik i stå med at udvikle materialet. Publikum kom typisk for at få deres eget liv til at ”blive en god fortælling”. Så arbejdede vi med mulighederne for at forbedre materialet og huskede på, at ”den gode fortælling” ikke var nogen fast, endegyldig men en foranderlig, omskiftelig og diskutabel størrelse. Sådanne projekter er betinget af, at der kan opnås støtte af statslige midler eller legatmidler. Det kan betragtes som en investering i et fremtidigt mangesidet, differentieret kulturliv.
Foto fra Live Art-forestillingen Hooked Again med Muffe og to fakirer fra Østrig, opført under Junge Hunde-festivalen i Kanonhallen, marts 2003. Her instruerede og skrev Gritt Uldall-Jessen teksten, der indgik i forestillingen. Under Junge Hunde-festivalen får man en scene til rådighed, men skal selv finansiere udgifterne til honorarer for medvirkende i forestillingen. Pga. forestillingens ubestemmelige karakter af at være et fakirshow, ny dansk dramatik og foredrag, var det ikke muligt at få nogen økonomisk støtte endsige en anmeldelse af forestillingen. Foto: Pr-foto
21
21/04/04
11:31
Page 22
Klitgården er kongefamiliens tidligere sommerbolig, opført i 1914 og tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.
indhold
Der er historie, ro og skønhed på Klitgården Ann Mariager er næsten lige kommet hjem fra et produktivt ophold på Klitgården, hvilket var en ganske anden oplevelse end at side isoleret ude i en skov og lege kunstner.
Af Ann Mariager Dramatiker
Klitgården er et usædvanligt smukt og velfungerende sted for folk, der har brug for koncentration og arbejdsro, men som også sætter pris på Danmarks flotteste solnedgange, flinke mennesker, veltillavet mad og gåture til Den Tilsandede Kirke eller ind til Skagen by. Jeg er vild med Klitgården. Jeg har prøvet at sidde i et hus langt ude i en skov og lege kunstner. Det varede fire dage. Så fik jeg pip af isolationen, pakkede min bil og kørte hjem igen. Et ophold på Klitgården er helt anderledes. Her blev jeg tiden ud, fik skrevet langt mere end jeg havde regnet med og var ked af at skulle hjem. Stemningen på Klitgården indbyder til, at man bliver lidt af en morakker. Alle gæster arbejder koncentreret på deres værelser - med internetadgang og havudsigt - og tiden flyver. Til måltiderne - som Klitgårdens gode køkken står for - mødes man med de andre i Christian d. X's gamle spisestue. Her udveksler man anekdoter om stort og småt, og sjældent om de projekter,
man sidder og knokler med. Så hvis man vil holde kortene tæt til kroppen, kan det sagtens lade sig gøre. Mens jeg var der, mødte jeg bl.a. en filosof, en antropolog, en ernæringsekspert, en forlægger, en hortonom, en historiker og en forsikringsmand. En fredag aften sagde vi "tillykke" til en forfatter, som netop var blevet færdig med sidste gennemskrivning af sin roman. Det var i øvrigt hendes fjerde ophold på Klitgården - og flere af de andre gæster var ligeledes gengangere. Det er et sted, man gerne vender tilbage til. Klitgården er en flot gul kæmpevilla, et mindre palæ, kongefamiliens tidligere sommerbolig, opført i 1914 og tegnet af arkitekt Ulrik Plesner. Christian d. X har snuppet sig en eftermiddagslur på sofaen i opholdsstuen, og arveprins Knud har fulgt livet i Skagen havn fra en kikkert på sit værelse. Der er historie, ro og skønhed på stedet - og masser af det lys, Skagen er kendt for. Det ledes kyndigt af Lotte Rohde, som tidligere været leder af refugiet San Cataldo i Italien. Se også Klitgårdens websider: www.klitgaarden.dk
indhold
21/04/04
11:31
Page 23
Beskatning af legatmidler
TEMA FONDE & LEGATER
Det er ikke så ligetil at sige noget generelt om beskatningen af legatmidler, men som udgangspunkt er alle legater skattepligtige.
Af Annette Rosendahl Redaktør
Arbejdslegater Vores skattesystem er indrettet således at alle arbejslegater, uanset om de kommer fra Statens Kunstfond, Kunstrådet eller fra private fonde, er skattepligtige. Det vil typisk sige, at de udbetalte beløb indberettes af legatudbyderen til skattevæsenet og at beløbene efterfølgende figurerer på selvangivelsen. Figurerer de ikke på selvangivelsen, har man pligt til selv at oplyse om dem.
Legatboliger Principielt set gør det samme sig gældende for opholdslegaterne, altså de legater, der udbetales i form af et gratisophold i en legatbolig, idet opholdet betragtes som en skattepligtig gave. De enkelte legatudbydere griber dog oplysningspligten forskelligt an. For at undgå ubehagelige overraskelser kan det derfor være en god idé at undersøge hvordan det rent skattemæssige forholder sig, når man modtager et sådant legat.
Rejselegater Rejselegaterne bliver som udgangspunkt ikke beskattet. De figurerer på årsopgørelsen, men indgår ikke i den samlede indkomst. Alligevel skal de dog opfattes som skattepligtige, idet skattevæsnet til enhver tid kan kræve gennemsyn af de relevante rejsebilag. GEM DERFOR ALTID REJSEBILAG! Hvis du ikke kan fremlægge rejsebilag fra det år legatet er blevet udbetalt, bliver du beskattet.
Trangslegater Trangslegaterne hører ligesom arbejdslegaterne med til den skattepligtige indkomst. Der findes dog en gruppe på omkring 300 trangslegater som op til 10.000 kr. er skattefrie (ligningslovens § 7). Det er gældende for alle disse legater, at de har en meget bred fundats og derfor stort set kan søges af alle. Listen over de skattepligtige legater findes på Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside www.dss.dk, hvor der også findes uddybende oplysninger om betingelserne for de skattefrie legater. Det skal dog siges, at det er legatudbyderen og ikke legatmodtageren, som kan søge om fritagelse.
Hæderspriser De eneste legater som kan siges at være 100% skattefrie er hæderspriserne. Som vi tidligere har nævnt i Replikker skal der fra og med 1. januar 2002 ikke betales skat af legater, der udbetales som et uansøgt engangsbeløb og som har karakter af anerkendelse af modtagerens kunstneriske indsats.
23
indhold
21/04/04
11:31
Page 24
Søgeredskaber
I dette blads legatguide har vi bestræbt os på at medtage så mange dramatikerrelevante legater som muligt. Men vi er dog klar over, at vi langt fra har kunnet dække hele området. Her følger derfor nogle gode råd til, hvor der ellers kan søges, hvis du vil videre i legatsøgningen end Legatguiden kan bringe dig. Af Annette Rosendahl Redaktør
Legatsøgetjenester Legatsøgetjenester er den samlede betegnelse for legatagenter, der mod betaling har specialiseret sig i at støvsuge legatmarkedet for de legater, som er relevante for ansøgeren. Legatsøgetjenester annoncerer typisk på nettet og de får det til at lyde ganske besnærende, at man mod en forholdsvis beskeden pengesum selv kan slippe for alt benarbejdet. Der er
indhold
21/04/04
11:31
Page 25
tre legatsøgetjenester som hyppigst viser sig, når man undersøger markedet: webwebweb’s legatservice, Legat-Info og Legatregistret. Replikker besluttede at lade deres effektivitet komme an på en prøve og gjorde undertegnede til prøveklud. webwebweb’s legatservice blev udelukket med det samme, da deres ansøgningsskema simpelthen virkede så useriøst, at man ikke havde lyst til at sende dem penge (de fremsendes altid kontant sammen med ansøgningsskemaerne). Derimod udstrålede både LegatRegistret og Legat-Info en så tilpas grad af seriøsitet, at de i begyndelsen af marts 2004 fik både ansøgningsskemaer og penge tilsendt med posten. I skemaerne præsenterede jeg mig som en 32-årig, kvindelig dramatiker, der primært søgte arbejdslegater, så jeg kunne få ro til at videreudvikle et igangværende manuskript. Derudover anførte jeg bl.a. min personlige indkomst samt at jeg var ugift og mor til ét barn under atten. LegatRegistret (www.legatregistret.dk) var hurtigst og fremsendte efter ganske få dage en liste på i alt 220 legater, som de mente jeg ville være tjent med at søge. Det lød jo lovende og i sig selv ganske imponerende. Men da jeg havde frasorteret trangslegater, (LegatRegistret mente, at jeg ud fra min oplyste indkomst kunne være værdigt trængende) og fonde til almennyttige formål, var der desværre kun 15 fonde tilbage på listen. Ud af de femten kendte jeg allerede fire i forvejen: De Kollektive Båndmidler, Statens Kunstfond, Emma Gad Fonden og Bugges Legat. De resterende 11 havde alle den klassiske brede fundats: "...at støtte kulturelle formål" og det kan jo betyde hvad som helst. Men sikkert sjældent, at de støtter enkeltpersoner i deres manuskriptudvikling. LegatRegistret var altså ikke nogen stor succes. Efter min vurdering kunne man sagtens selv finde frem til de samme få legater uden at skulle betale for det. F.eks. ved at bruge en time på biblioteket med en legathåndbog i skødet. Det eneste jeg fik ud af de 400 kr., som det kostede mig at konsultere LegatRegistret, var de billige! grin som fundatserne i nogle af de fejlskudte legater afstedkom. F.eks. yder Margrethegaardens Legat "... hjælp til gamle og invaliderede kvinder med umyndige børn."!! Og AP. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond "understøtter værdige, hæderlige og uberygtede damer, der er enker efter eller døtre af mænd af dansk adel, eller med rang i de 3 første rangklasser, og som er kommet i økonomisk stilling, der står i væsentlig misforhold til de omstændigheder, hvorunder de har levet i den tidligere del af deres liv". Af en eller anden grund var der mange legater som dette på min liste. Jeg aner ikke hvorfor. Måske har mit indsendte oplysningsskema haft en vis aura af aristokrati? Jeg ventede mig lidt mere af den anden legatsøgetjeneste; Legat-Info (www.legat-info.dk), da deres ansøgningsskema var det mest omfattende af de to. Men også her blev jeg temmelig skuffet. Efter 16 dage modtog jeg en liste med oplysninger om 71 legater. Med tanken på de 220, jeg gennemgik sidste gang, var antallet lidt af en lettelse og ganske rigtigt figurerede der da heller ingen trangslegater på listen. Men en anden kedelig tendens viste sig hurtigt: Næsten alle legaterne var rettet mod kulturelle eller kunstneriske formål. Faktisk var der kun 9 legater på listen, som ikke havde denne brede fundats og derudaf var 5 oven i købet skudt så meget ved siden af, at en dramatiker aldrig ville have en chance. Der resterede altså i alt 4 legater, hvoraf det ene var Statens Kunstfond, og med 3 nogenlunde søgbare legater på listen
syntes jeg efterhånden at prisen på 350 kr. var noget dyrt givet ud. Og så var der endda ingen morsomme fundatser til at løfte listelæsningen lidt. Som jeg ser det; endnu en nitte hos legatsøgetjenesterne.
TEMA FONDE & LEGATER
Selvfølgelig kan man altid søge de legater, der henvender sig bredt til kulturelle og kunstneriske formål. Det er der intet forgjort ved. Jeg mener bare, at formålet med at henvende sig til en legatsøgetjeneste, må være at finde frem til de legater, som er specifikt rettet mod ens profil. Og det var der i disse søgninger så få legater, der gjorde, at det efter min mening ikke kunne stå mål med prisen. Søgemaskiner på nettet I stedet for at lade legatsøgetjenester søge, er der muligheden for selv at søge legaterne på nettet. Men hvis man blot søger på ”legater” eller ”fonde” på f.eks. Google.com bombarderes man selvsagt med så store mængder hits, at de kan være svære at navigere i. Det kan derfor være en fordel at tilføje ”+søgemaskine” til søgeordet, f.eks.: ”fonde +søgemaskine”. På denne måde får man listet en række hjemmesider, der indeholder søgemaskiner, hvor man selv kan søge legater ud fra ens egne data. Replikker kan især anbefale www.semikolon.dk, men også www.legatnet.dk kan til en vis grad bruges. Opslagsværker En tredje mulighed er opslagsværkerne. Der findes i hvert fald to store opslagsværker, som er relevante i forbindelse med legatsøgning. Det ene er Kraks fonds- og legatvejviser 20022003 (ny udgivelse i maj 2004) og det andet er Billesøs Vejviser til legater og fonde 2002-2003. De kan være en ret omkostningsfuld affære at investere i, men man kan med fordel konsultere biblioteket, da mange biblioteker har dem begge to stående. Hverken omslag, indholdsfortegnelse eller forord giver umiddelbart noget fingerpraj om de to opslagsværkers duelighed, men efter en overfladisk gennemgang af indholdet virker det som om at Kraks fonds- og legatvejviser 2002-2003 er den mest gennemgribende af de to. Hvilket en forespørgsel hos bibliotekaren på hovedbiblioteket bekræfter. Hun siger helt spontant, at Kraks efter hendes mening er den bedst opdaterede og den mest omfattende. Dertil kommer at den er logisk opbygget med over- og undergrupper, som gør den nem at finde rundt i. Replikker har derfor valgt at gennemgå Kraks fonds- og legatvejviser 2002-2003 fra A til Z for at lokalisere de legater og fonde som kan være dramatikerrelevante. Dem har vi opslået i Legatguiden i dette blad. Vores eneste forbehold er, at vi ikke har medtaget alle de legater, som har et meget bredt defineret formål, som f.eks. ”almen kulturelle formål” eller ”Støtte til kunstnerisk virke”. Det ville være alt for omfattende. Når det så er sagt, at Kraks fonds- og legatvejviser 2002-2003 helt klart bør være den første legathåndbog man kaster sig over, skal det dertil siges at Billesøs Vejviser til legater og fonde 2002-2003 også er et besøg værd. Den er knap så overskuelig og måske ikke helt så omfattende, men der findes alligevel eksempler på, at den har medtaget legater som ikke er opslået andre steder. Replikker har dog ikke gennemgået den så minutiøst som Kraks.
25
indhold
21/04/04
11:31
Page 26
LEGATSØGNINGENS ABC – gode råd når du ansøger Mange legater har, uanset om de har været opslået eller ej, rigtig mange ansøgere. For at komme i betragtning kan det derfor godt betale sig med nogle overvejelser inden ansøgningen sendes afsted.
A
Undersøg legatets formål og forudsætninger. Læs fundatsen, hvis en sådan findes. Og hvis du stadig er i tvivl om forudsætningerne for at søge legatet, så ring til en evt. kontaktperson og forhør dig.
B
Skriv en kortfattet, men præcis ansøgning. Fortæl kort om dig selv (eller vedlæg et CV), beskriv den opgave, du skal arbejde med og redegør for, hvad du har brug for i forbindelse med denne opgave: hvis du søger et rejselegat, så vedlæg om muligt et anslået budget for din rejse. Søger du et arbejdslegat, så skriv hvor meget tid du regner med at bruge på opgaven.
C
Vedlæg kun relevante bilag. En stor stak med irrelevante bilag må være et helvede for en grundig legatkonsulent. Og husk også lige at oplyse, om du har søgt andre fonde til samme formål. Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på sådan en standardansøgning, den kan måske genbruges i sin grundform.
Af Nina Malinovski Formand, DDF
indhold
21/04/04
11:31
Page 27
Kunststyrelsen og Kunstrådet Som et led i regeringens administrative spareplaner blev hovedparten af de kulturministerielle sekretariater sammenlagt i juli sidste år. Deres funktioner varetages nu i det altfavnende sekretariat: KUNSTSTYRELSEN. Men hvilke opgaver skal den nye styrelse egentlig varetage? - Og hvor kommer Kunstrådet og dets diverse fagudvalg ind i billedet? Nedenstående artikel forsøger at kaste lys over dette.
Af Annette Rosendahl Redaktør
Kunststyrelsen Kunststyrelsen hører under Kulturministeriet og er resultatet af sammenlægningen af Kulturministeriets Kunstsekretariat, Internationalt Kultursekretariat, Sekretariatet for Statens Kunstfond, Center for Dansk Billedkunst, Dansk Litteratur Center, Dansk Musik Informations Center, samt en del af Kulturministeriets Medie- og Tilskudssekretariat. Kunststyrelsens opgaver Kort fortalt har Kunststyrelsen fire hovedopgaver: - At At være sekretariat sekretariat for Statens Kunstfond og Kunstrådet, fond Kunstrådet,samt samtderes deres ududvalg og repræsentantskaber. valg og repræsentantskaber. - At At forestå foreståtilskudsforvaltningen tilskudsforvaltningenforfor bl.a. Statens Statens Kunstfond og Kunstrådet. bl.a. - At At varetage varetageinternational internationalkulturudvekskulturudveksling. ling. - At At fungere fungere som servicecenter servicecenter på bl.a. regnskabsområdetfor foren enrække rækkeafafKulregnskabsområdet Kulturministeriets institutioner. turministeriets institutioner. For uddybelse af Kunststyrelsens funktion se: www.kunststyrelsen.dk
Som sagt er det nogle af Kunststyrelsens opgaver at fungere som sekretariat og at forestå tilskudsforvaltning for Statens Kunstfond og for Kunstrådet. Det kræver måske den forklaring, at Statens Kunstfond ideelt set har fået lov til at stå uberørt (på nær den administrative del), mens de øvrige tilskudsgivende organer er blevet slået sammen til Kunstrådet. Kunstrådet I januar 2004 blev Kunstrådet færdig
med sin handlingsplan for 2003-2007. Af den fremgår det, at Kunstrådet har overtaget ansvaret for støtte af kunsten, som den hidtil har været omfattet af billedkunstloven, litteraturloven, musikloven og teaterloven. Det er med andre ord Kunstrådets opgave at støtte billed-, litteratur-, musik- og teaterkunsten og at rådgive om deres vilkår. Det er Kunstrådets formål: ”… at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.” Ifølge handlingsplanen 2003-2007 skal det opnås ved - at opfange nye bevægelser i kunstlivet. - at fremme børnenes børnenesmøde mødemed med kunkunsten. sten. - at fremme udviklingen af talenter. - at styrke kunsten kunsteni iinternationalt internationaltperperspektiv. - ikke på forhånd at fastlåse driftstilskud. - at forenkle forenkleog ogeffektivisere effektiviserestøtteordstøtteordninger. - kunstfaglig og kvalificeret ansøgningsansøgnings bedømmelse. - at gennemskueliggøre kunststøtten. Kunstrådet består af et udvalg på ti medlemmer (de fire fagudvalgsformænd + seks øvrige), samt fire fagudvalg, der inden for eget fagområde skal arbejde for Kunstrådets samlede målsætning. Det er blandt andet disse fagudvalgs opgave at behandle indsendte ansøgninger om støtte. Kunstrådets medlemmer Lars Liebst, formand Rhea Leman, Claes Kastholm Hansen, Øivind Nygaard, Søren Bojer Nielsen, Litten Hansen, Sven Holm, Frans Jacobi, Bertel Krarup, Ulla Strømberg Kunstrådets fagudvalg De fire fagudvalg består af: Fagudvalget
for billedkunst, fagudvalget for musik, fagudvalget for litteratur og fagudvalget for teater. For dramatikere kan det måske være relevant at vide hvem der sider i fagudvalgene for litteratur og teater:
TEMA FONDE & LEGATER
Fagudvalget for litteratur Claes Kastholm Hansen, formand Niels Brunse, Cecilie Eken, Jens-Martin Eriksen, Peter Urban-Halle Fagudvalget for teater Rhea Lehman, formand Kerstin Anderson, Steen Nørgaard, Morten Grunwald, Ina-Miriam Rosenbaum De kunstfaglige centre For at yde bistand til Kunstrådets (og til Statens Kunstfonds) fagudvalg, ligger der i Kunststyrelsen fire kunstfaglige centre: Billedkunstcentret, Litteraturcentret, musikcentret og teatercentret. Deres opgave er, udover at yde sekretariatsbistand til fagudvalgene, at arbejde med international kulturudveksling inden for centrets fagområde. Sekretariatsbistanden er altså temmelig omfattende og består i alt fra administration af teaterbevillinger til at etablere besøgsprogrammer for udenlandske journalister og fagfolk. For den enkelte dramatiker har de kunstfaglige centre måske ikke den mest praktiske betydning, men det kan være rart at kende til deres eksistens, hvis man f.eks. bliver stillet om til dem i forbindelse med en ansøgning. Sammenfattende Kunststyrelsen, Kunstrådet, Statens Kunstfond, fagudvalgene og de kunstfaglige centre. Hvis man ikke holder tungen lige i munden er det svært at hitte rede i hvordan de forskellige instanser refererer til hinanden og hvad deres funktion egentlig er. Det der rent sammenfattende kan være brug for at vide er, at der nu er 2 kulturministerielle steder, hvor der kan søges midler. Det er i Statens Kunstfond og i Kunstrådet. Både Statens Kunstfond og Kunstrådet er inddelt i diverse fagudvalg med tilhørende puljer. Det er dem man skal rette sin ansøgning mod. Hvad det er for puljer, hvornår de kan søges og hvad betingelserne er, kan ses i Legatguiden i dette blad.
27
indhold
21/04/04
11:31
Page 28
LEGATGUIDE
I denne lille guide til legater har vi har valgt at koncentrere os om de legater, som kommer den enkelte dramatiker til gavn. Derfor indeholder den primært legater, som kan søges af enkeltpersoner. Disse legater har vi inddelt i 4 kategorier: trangslegater, rejse- og arbejdslegater, uspecifikke fonde og legater samt legatboliger. Ud over disse legater findes et væld af kulturfonde og legater, som i meget bred forstand støtter kulturelle projekter. Dem er der som sagt desværre ikke plads til i dette nummer, men et godt sted at starte, hvis man selv vil lokalisere disse, er i Socialministeriets informationsbaser på www.fondsdatabasen.dk. Derudover har mange af landets amter og kommuner deres egne kulturfonde. Vi har så vidt muligt medtaget alle relevante oplysninger om de enkelte fonde og legater, ligesom ansøgningsfrister m.m. er tjekket med legatudbyderne, men vi kan desværre ikke gardere os mod eventuelle ændringer eller f.eks. nedlæggelser af legater. Derfor vil vi anbefale ansøgeren altid selv at søge uddybende oplysninger om det enkelte legat, før der ansøges. En praktisk vigtig oplysning: Når der under kan søges af står ”forfattere” refereres der til fundatsen. Forfatterbegrebet kan sagtens indbefatte dramatikere. I forbindelse med legatboligerne, har vi, for at få plads til så mange som muligt, valgt den skrabede version. Det vil sige, at der kun sjældent er medtaget andre beskrivelser af stederne end de rent faktuelle. Hvor det var muligt, har vi i stedet angivet legatboligens hjemmeside.
indhold
21/04/04
11:31
Page 29
Indholdsfortegnelse
Grønland, Refugium Upernavik Gotland, Baltisk forfatter- og oversættercenter
Trangslegater/ s. 30 Aage Barfoed og Frank Lunds Legat Anne E. Munch’s legat Emma Gad Fonden Filmbranchens Filmfond Mogens Hildesteds teaterlegat
Øvrige Europa London, Bloomsbury Irland, Anam Cara Tyskland, Künstlerhaus Schloss Wiepersdorf Tyskland, Atelierhaus Worpswede Tyskland, Künstlerhaus Kloster Cismar Tyskland, Kulturamt Düsseldorf Tyskland, Künstlerhaus Lukas Berlin, Schöneberg Berlin, Morgenavisen Jyllands-Postens fond Berlin, DAAD stipendier Schweiz, Le Château de Lavigny Frankrig nær Lille, Villa Mont-Noir Frankrig, Hus i Noailles Paris, Montmartre Paris, Rue du Roi de Sicile Paris, Ludvig Preetsmann-Aggerholm og hustrus stiftelse Paris, Rue Lamarck Paris, Pigalle Provence, Tegneren Anne Grethes Fond Italien, San Michele Italien, San Cataldo Rom, Biroma Rom, Det danske instituts gæstebolig Rom, Scandinavisk kunstnerkollegium Athen, Det danske instituts gæstebolig
Rejse- og arbejdslegaters/ s. 31 10-mio.kr.-puljen Børnelitteraturpuljen Den skønlitterære pulje Den Vestdanske Filmpulje DFI’s støtte til almene formål Film- og teaterudvalgets forårsuddeling Manuskriptstøtte, konsulentordningen DFI MayDay-midlerne Oversætterpuljen Toyota-fonden rejselegat Uspecifikke fonde og legater/ s. 32 Bestillingshonorar - dramatik Bugges Legat Dansk – færøsk kulturfond De Kollektive Båndmidler, DDF De Kollektive Båndmidler, Filminstr. Emma Gad Fonden Kulturfond Danmark - Grønland Musikdramatik Operaens Venners Fond af 1984 Scenekunstnerisk udvikling, Pulje til Talentudviklingspuljen, DFI Teaterformål, Støtte til Toyota-fonden Tværgående kunstprojekter, Tilskud til Legatboliger/ s. 34 Danmark Bornholm, Svanekegården Fanø, Julius Bomholts Hus Frederiksberg, Bakkehuset Hirsholmene, kunstnerboliger Højslev, Ørslev Kloster Korsør, Skipperhuset Lolland, Skejtehuset Løgumkloster, Refugium Samsø, Vadstrup 1771 Skagen, Jeckels Hotel Skagen, Klitgården Skagen, Thranebo Svendborg, Brechts Hus Viborg, Hald Hovedgård Norden Reykjavik, Gunnershus Gæstebolig Reykjavik, Snorri Sturlasson legatet Seydisfjordur, Artists’ and researchers’ residence Stockholm, Gæstelejlighed Stockholm, Villa Bergshyddan Adelsö, WRA: Writers Retreat Adelsö
Øvrige udland Brasilien, Sacatar Foundation Congo, Afrique Profonde Costa Rica, The Julia and David White Artist’ Colony Japan, Akiyoshidahidai International Art Village New Delhi, Sanskriti Kendra USA, Langley, Hedgebrook Writers Retreat USA, Omi, Ledig House Californien, Villa Aurora Californien, Djerassi Resident Artist Program
Vær opmærksom på at langt fra alle legatboliger er gratis. Nogle ophold kan endda være forbundet med temmelig store omkostninger. Tjek det hos legatboligudbyderen!
Kurser og legater skrives fortsat løbende på forbundets hjemmeside under nyheder, så husk at ajourføre dig på www.dramatiker.dk
29
indhold
21/04/04
11:31
Page 30
Trangslegater
På Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside www.dss.dk findes en liste over fonde, der uddeler skattefri trangslegater på op til 10.000 årligt. Legaterne kan søges af personer, som befinder sig i en socialt vanskelig situation eller som har behov for sygdomsbekæmpelse. Listen rummer ca. 300 fonde, hvorfor den ville være for omfattende at bringe her. Ikke alle fondene er relevante for dramatikere, men listen er alligevel så omfattende, at den er et besøg værd, hvis man overvejer at kaste sig ud i trangslegatsøgningen. Udover de skattefri trangslegater findes også en del andre trangslegater. De henvender sig typisk til en bestemt gruppe mennesker, som f.eks. medlemmer af særlige sammenslutninger eller foreninger. Replikker har fundet 5 som kan være særligt relevante for dramatikere: Aage Barfoed og Frank Lunds Legat Legatet uddeles fortrinsvis til ældre forfattere, der pga. sygdom er kommet i økonomisk trang. Uddeling sker i fem portioner à 20.000 kr. Kan søges af: Ældre forfattere Ansøgningsfrist: 25. april 2004 Kontakt: Advokat Henrik Nebelong, Østergade 16, Postbox 1051, 1007 Kbh. K.
Anne E. Munch’s legat Formålet er bl.a. at støtte ældre, værdigt trængende forfatterinder, der ved talentfuldt arbejde har gjort sig fortjent til støtte. Kan søges af: Ældre, kvindelige forfattere Ansøgningsfrist: 15. november, hvert år Kontakt: Advokat Jytte Storgaard for skema, tlf.: 75751788
Emma Gad Fonden Fondens midler uddeles i form af trangs- eller arbejdslegater som understøttelse til dramatikere. Ansøgningen bedes indeholde oplysninger om det foregående års indkomst, samt en kort redegørelse for nuværende økonomiske omstændigheder og eventuelt de personlige grunde, der måtte ligge bag ansøgningen. Kan søges af: Medlemmer af DDF med mindst 3 års medlemskab Ansøgningsfrist: 15. april 2004 og efterår, opslås i Replikker Kontakt: DDF
Filmbranchens Filmfond Fondens formål er at give legater til personer og/eller deres efterladte, der er eller har været tilknyttet filmbranchen. Fondens fundats nævner det ikke, men legatet er hovedsageligt et trangslegat. Kan søges af: Alle filmfolk Ansøgningsfrist: 1. september, hvert år Kontakt: Kontakt Morten Schyberg for skema:
[email protected]
Mogens Hildesteds teaterlegat Legatportioner af ca. 2-5.000 kr. Legatet gives til teaterkunstnere, der p.g.a. sygdom trænger til hjælp, samt til unge teaterkunstneres videreuddannelse. Der lægges vægt på at ansøgeren er i trang. Kan søges af: Teaterkunstnere Ansøgningsfrist: Okt., opslås sep. Kontakt: Dansk Skuespillerforbund, Sankt Knudsvej 26, 1903 Frb. C
indhold
21/04/04
11:31
Page 31
Rejse- og arbejdslegater
10-mio.kr.-puljen Der kan ansøges om arbejdslegater à 100.000-150.000 kr. til et konkret projekt/værk, samt om støtte til prøveoversættelser. www.kunststyrelsen.dk. Kan søges af: Alle modtagere af biblioteksafgift Ansøgningsfrist: 15. aug. 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Litteraturcentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K, tlf.: 33744500
Børnelitteraturpuljen Der gives arbejds- og rejselegater til forfattere af børnelitteratur, herunder børnedramatik. www.kunststyrelsen.dk. Kan søges af: Forfattere Ansøgningsfrist: 1. april og 1. okt. 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Litteraturcentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K, tlf.: 33744500
Den skønlitterære pulje Der gives arbejds- og rejselegater inden for genrerne prosa, lyrik og dramatik. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Forfattere Ansøgningsfrist: 1. april og 1. okt. 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Litteraturcentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K, tlf.: 33744500
Den Vestdanske Filmpulje Støtter kunstnerisk interessante film-, tv- og multimedieproduktioner, der understøtter det lokale film- og tvmiljø. Støtten kan gives som manuskriptudviklingsstøtte. Mindre bevillinger kan gives til ikke-lokale filmhold. www.filmpuljen.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Midt sept. 2004, opslås i dagpresse Kontakt: Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Århus, Filmbyen 23, 1, 8000 Århus C.
DFI’s støtte til almene formål DFI yder støtte til stipendier og rejser, herunder kurser, seminarer eller anden kortere efteruddannelse. www.dfi.dk Kan søges af: Professionelle filmarbejdere Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Det Danske Filminstitut, Direktion og administration, Gothersgade 55, 1123 Kbh. K.
Film- og teaterudvalgets forårsuddeling Der kan ansøges om arbejdslegater, rejselegater og 3-årige stipendier. Se: www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Skabende kunstnere Ansøgningsfrist: 1 gang årligt, 3. feb. 2004 Kontakt: Statens Kunstfond, film- og teaterudv., Kunststyrelsen, Litteraturcentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K.
Manuskriptstøtte, konsulentordningen DFI Det Danske Filminstitut kan efter forslag fra en konsulent yde støtte til manuskriptudarbejdelse, herunder til synopsis, story-line, idéoplæg, treatment, manusresearch, manuskriptskrivning, dramaturgisk bistand samt erhvervelse af rettigheder til manuskript. Manuskriptstøtte kan ydes til en forfatter, en instruktør, der selv udarbejder manuskript, en producent eller et team af sådanne. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: www.dfi.dk for udprint af ansøgningsskema.
31
indhold
21/04/04
11:31
Page 32
Rejse- og arbejdslegater
MayDay-midlerne Midlerne kan søges af dramatikere som hjælp til dramaturgisk bistand eller til research i forbindelse med teaterdramatik. Kontrakt mellem dramatikeren og et refusionsberettiget teater kræves. Kan søges af: Dramatikere Ansøgningsfrist: 1. april og 1. okt., hvert år Kontakt: DDF Oversætterpuljen Der gives bl.a. støtte til teatres oversættelse af dramatik. Kontrakt med oversætter kræves. Derudover gives rejsestipendier til oversættere. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Oversættere og bl.a. teatre Ansøgningsfrist: 1. jan., 1. april, 1. aug. og 1. okt. 2004. Kontakt: Kunststyrelsen, Litteraturcentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K, tlf.: 33744500 Toyota-fonden rejselegat De sidste 3 år har fonden uddelt rejselegater til kunstnere af enhver art, herunder dramatikere. Det er uvist om der uddeles i år 2005. Hold øje med dagspresse, primo dec. 2004. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Måske primo 2005 Kontakt: Toyota-fonden, Toyota Danmark A/S, Dynamovej 10, 2730 Herlev
Uspecifikke legater
Bestillingshonorar - dramatik Der ydes støtte til bestillingshonorar til forfatter. Støtte kræver at den ansøgende institution har truffet aftale med forfatteren. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Institutioner Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Statens Kunstfond, Film- og teaterudv., Kunststyrelsen, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K. Bugges Legat Direktør J.P. Lunds og hustru, f. Bugges Legat. Legatet kan søges af alle dramatikere og forfattere, der ved ansøgningsfristens udløb ikke er fyldt 35 år. Kan søges af: Alle under 35 år Ansøgningsfrist: 1 gang årligt, 1. marts 2004 Kontakt: DDF Dansk – færøsk kulturfond Har til formål at fremme den kulturelle forbindelse ml. Færøerne og Danmark. Støtter bl.a. teater- og filmprojekter samt bogudgivelser. www.stm.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. juni 2004 Kontakt: Dansk-færøsk kulturfond, att.: Lenna Hansen, Statsministeriet, Prins Jørgens Gård 11, DK-1218 København K. De Kollektive Båndmidler, DDF De Kollektive Båndmidler er især møntet på projekter og kunstnere, der yder væsentlig og nyskabende bidrag til kulturen i Danmark. Der tildeles max. 15.000 i støtte. Der uddeles fra 3 puljer: 1. Støtte af enkelte ophavsmænd og kunstnere indenfor alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Herunder arbejds-, rejse-, trangs- og kursuslegater, samt støtte til personlige projekter.
indhold
21/04/04
11:31
Page 33
Uspecifikke legater
2. Støtte til indspilning af musik, cd, film, video og dvd m.v. indenfor alle genrer i tilfælde hvor der må forventes vanskeligheder med at få dækket udgivelses- og distributionsomkostningerne mv. gennem bl.a. salgsindtægter. 3. Støtte i særlige tilfælde af andre projekter og formål af almen kulturel karakter, herunder uddannelsesformål. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1 gang årligt, 15. april 2004. Kursusmidler: Løbende Kontakt: DDF De Kollektive Båndmidler, Filminstr. Støtte gives primært til ophavsmænd/autorer. Se: www.filmdir.dk for yderligere info. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 28. maj 2004 Kontakt: Danske Filminstruktører for skema, tlf.: 35838005 Emma Gad Fonden Fondens midler uddeles i form af trangs- eller arbejdslegater som understøttelse til dramatikere. Ansøgningen bedes indeholde oplysninger om det foregående års indkomst, samt en kort redegørelse for nuværende økonomiske omstændigheder og eventuelt de personlige grunde, der måtte ligge bag ansøgningen. Kan søges af: Medlemmer af DDF med mindst 3 års medlemskab. Ansøgningsfrist: 1. april og 1. okt., hvert år Kontakt: DDF Kulturfond Danmark - Grønland Har til formål at fremme den kulturelle forbindelse ml. Grønland og Danmark. Fonden støtter fortrinsvis større kulturprojekter, der indeholder elementer af kunstnerisk skabelse. www.stm.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. juni 2004 Kontakt: Kulturfond Danmark - Grønland, att.: Lenna Hansen, Statsministeriet, Prins Jørgens Gård 11, DK-1218 København K. Musikdramatik Tilskud gives til nyskabende musikdramatisk virksomhed, idet der lægges særlig vægt på projekter med nykomponeret musik. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. juli 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Teatercentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K.
Operaens Venners Fond af 1984 Fondens formål er at støtte operakunsten i Danmark. Støtte ydes til alt operarelevant arbejde, inkl. librettoudvikling. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Forårsuddelinger, ingen fast dato Kontakt: Operaens Venners Fond af 1984, c/o Karen Christiansen, Dr. Abildsgaard Allé 9, st.tv., 1955 Frb. C.
Scenekunstnerisk udvikling, Pulje til Formålet er at give professionelle scenekunstnere mulighed for gennem en periode at udvikle et scenekunstnerisk projekt eller undersøge og udvikle en scenekunstnerisk metode/arbejdsform. F.eks. udvikling af synopsis eller story-board. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. april og 1. sept. 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Teatercentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K, tlf.: 33744500
33
indhold
21/04/04
11:31
Page 34
Uspecifikke legater
Talentudviklingspuljen, DFI Puljen er både rettet mod de nye talenter på professionelt niveau og de mere erfarne. Udgangspunktet er ikke alene produktet men også talenterne bag produktet. Målgruppen omfatter bl.a. manuskriptforfattere, men det forventes, at der bag projektet står et kerneteam af instruktør, manuskriptforfatter og producer. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: www.dfi.dk for udprint af ansøgningsskema.
Teaterformål, Støtte til Der ydes støtte til bl.a. enkeltstående teaterprojekter; fremme af ny dansk dramatik; og andre aktiviteter til fremme af teaterkunsten. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. juli 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Teatercentret, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K.
Toyota-fonden Fondens formål er bl.a. at yde støtte til udøvende og skabende kunstnere af enhver art. Der ydes hovedsageligt støtte til projekter. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Toyota-fonden, Toyota Danmark A/S, Dynamovej 10, 2730 Herlev
Tværgående kunstprojekter, Tilskud til Der ydes støtte til projekter med tværkunstneriske elementer mellem billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Der lægges vægt på nyskabende kunst, der ikke kan klare sig på alm. markedsvilkår. Der kan søges til både kunstnerhonorarer og produktionsomkostninger. www.kunststyrelsen.dk Kan søges af: Bl.a. kunstnere Ansøgningsfrist: 3. maj og 1. sept. 2004 Kontakt: Kunststyrelsen, Kunstrådet, Kongens Nytorv 3, 1050 Kbh. K.
Legatboliger
Det kan være en fordel at kontakte ambassaden for det land man ønsker legatbolig i. Mange ambassader ligger inde med oplysninger om de muligheder, der er i det pågældende land. Replikker har som et eksempel fået tilsendt en sådan liste fra den tyske ambassade. De relevante boliger figurerer i det følgende. Derudover har www.resartis.org en liste på 197 forskellige kunstnercentre rundt om i verden. Mange af disse har en hjemmeside, hvor man kan læse om deres eventuelle kunstner- og legatboliger.
Danmark Bornholm, Svanekegården Principielt ingen begrænsning på ophold. Opholdet er frit. Ansøgningsskema udfyldes på www.svanekegaarden.dk (brug engelsk version). Kan søges af: Kunstnere Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Svanekegården tlf.: 56497372
Fanø, Julius Bomholts Hus Ophold 3 mdr. med mulighed for forlængelse. Opholdet er frit. Rejseudgifter betales af gæsten Kan søges af: Fortrinsvis forfattere Ansøgningsfrist: Ingen Kontakt: Centralbiblioteket, Nørregade 19, 6700 Esbjerg
indhold
21/04/04
11:31
Legatboliger Danmark
Page 35
Frederiksberg, Bakkehuset Gæsteboligen tildeles for en periode på 2 år. Legatet kan kun ansøges, når boligen averteres ledig. Kan søges af: Forfattere med interesse for guldalderen Ansøgningsfrist: P.t. ukendt Kontakt: Chr. Lauritz-Jensen, Mathilde Fibigers Vej 16, 2000 Frb.
Hirsholmene, kunstnerboliger Ophold af mindst 1 mdr. i kunstnerboligerne Fyrassistentboligen og Lodsgården knap 1 times sejlads fra Frederikshavn. Gæsten betaler ca. 2200 kr. pr. måned. Kan søges af: Medl. af Dansk Kunstnerråds medlemsorg. Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Dansk Kunsterråd, Rosenvængets Allé, 37, 2100 Kbh. Ø
Højslev, Ørslev Kloster Ophold 3 dage til 7 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. www.oerslevkloster.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Klosterforvalteren:
[email protected].
Korsør, Skipperhuset Ophold 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten (ca. 1000 kr. pr. mdr.). Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig
Lolland, Skejtehuset Ophold af 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Legat til ophold kan dog søges - afhængig af skattepligtig indkomst. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig.
Løgumkloster Refugium Ophold normalt 1 uge. Dækning af ophold kan søges. Rejseomkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Løgumkloster Refugium, 6240 Løgumkloster
Samsø, Vadstrup 1771 Ophold kan søges i vinterhalvåret. Der arbejdes på at skabe fripladser. Intet skema, man ringer og får en snak med stedet. www.vadstrup1771.dk. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Tlf.: 86591771
Skagen, Jeckels Hotel Ophold af 2 - 5 uger. Opholdet er frit og der gives ved ankomst tilskud til rejseomkostninger. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel, Jeckels Hotel, 9990 Skagen
35
indhold
21/04/04
11:31
Page 36
Legatboliger Danmark
Skagen, Klitgården Ophold af 2 - 3 uger. Dækning af opholdet kan søges hos bl.a. DDF og Dansk Kunstnerråd. Dog egenbetaling på 100 kr. pr. dag. Rejseomkostninger betales af gæsten. www.klitgaarden.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Varierende Kontakt: DDF eller Dansk Kunstnerråd, tlf.: 35384401 Thranebo, Skagen Ophold af 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Legat til ophold kan dog søges - afhængig af skattepligtig indkomst. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig. Svendborg, Brechts Hus Ophold fra 1 mdr. til 1 år. Alle omkostninger betales af gæsten. www.svendborgbib.dk/brecht. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Foreningen Brechts Hus, v/vicestadsbibliotekar, Søren Lind, Svendborg Bibliotek, Viebæltet, 5700 Svendborg, tlf.: 62210559 Viborg, Hald Hovedgaard Ophold fra 1 uge til 3 mdr. alt afhængig af hvilken indkvartering, der ønskes. Opholdet er frit, der kræves blot aflevering af rapport ved endt ophold. www.haldhovedgaard.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg.
Norden
Reykjavik, Gunnershus Gæstebolig Ophold 1 - 8 uger. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Fortrinsvis forfattere og oversættere Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt:
[email protected] Reykjavik, Snorri Sturlasson legatet Ophold af 3 mdr. Legat dækker rejse-, samt leveomkostninger under opholdet. Kan søges af: Forfatter der søger kendskab til islandsk kultur Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: Sigurour Nordal Instituttet, P.O. Box 1220, 121 Reykjavik Seydisfjordur, Artists’ and researchers’ residence Ophold 1 – 6 uger, længere ophold kan arrangeres. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. dec. 2004 Kontakt: www.skaftfell.is for skema Stockholm, Gæstelejlighed Opholdets længde efter aftale. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Fortrinsvis forfattere Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt:
[email protected]
indhold
21/04/04
11:31
Legatboliger Norrden
Page 37
Stockholm, Villa Bergshyddan Ophold på 2 uger. Rejseudgifter betales af gæsten. Kan søges af: Forfattere, oversættere fra Kbh. Kommune Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt:
[email protected]
Adelsö, WRA: Writers Retreat Adelsö Svensk gæstehus på naturskøn ø, ca. 40 km. fra Stockholm. 3 legater uddeles årligt, ellers betales alle udgifter af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt:
[email protected], www.kornhill.nu/writersretreat
Grønland, Refugium Upernavik Ingen særlige retningslinjer for opholdsvarighed. Opholdet er frit. Rejseudgifter betales af gæsten. Kan søges af: Kunstnere Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Upernaviup Katersugaasivia, Box 93, 3962 Upernavik
Gotland, Baltisk forfatter- og oversættercenter Ophold 1 – 4 uger. Frit ophold, samt dækning af rejseudgifter kan søges. Kan søges af: Forfattere og oversættere Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: www.bcwt.org for skema
Øvrige Europa
London, Bloomsbury Ophold af 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Legat til ophold kan dog søges - afhængig af skattepligtig indkomst. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig
Irland, Anam Cara Ophold af mindst 1 uge. Alle omkostninger betales af gæsten, men der arbejdes på at skabe fripladser. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: www.ugr.com/anamcararetreat
Tyskland, Künstlerhaus Schloss Wiepersdorf Ophold af 2 – 5 mdr. Frit ophold og forplejning. www.wiepersdorf.de Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Land Brandeburg Ministerium für Wissenschaft, Forschung und Kultur, Abteilung Kultur, Referat IIIa1, Friedrich-Ebert-Strasse 4, 14467 Postdam
Tyskland, Atelierhaus Worpswede Ophold af 3, 6, 9, 12 mdr. Frit ophold. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: Barkenhoff-Stiftung Worpswede for skema: +49(4791)930205
37
indhold
21/04/04
11:31
Page 38
Legatboliger Øvrige Europa
Tyskland, Künstlerhaus Kloster Cismar Ophold 1 – 6 mdr. Opholdet er frit. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein for skema: +49(431)9885845
Tyskland, Kulturamt Düsseldorf Ophold typisk 2 – 3 mdr. Opholdet er frit. Der lægges vægt på udførlige ansøgninger. Mest til udveksling. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Kulturamt Düsseldorf, Ehrenhof 3, 40200 Düsseldorf. Tlf.: +49 (211)8996110
Tyskland, Künstlerhaus Lukas Ophold 6 uger. Frit ophold og forplejning. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 15. august, hvert år Kontakt: Künstlerhaus Lukas der Stiftung Kulturfonds, Dorfstr. 35 18347 Ahrenshoop.
Berlin, Schöneberg Ophold 2 – 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG Fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig
Berlin, Morgenavisen Jyllands-Postens fond Ophold 1 mdr. Ophold og rejseudgifter (max. 2000 kr.) betales af fonden. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Sommer, opslås i avisen medio juni Kontakt: Morgenavisen Jyllands-Posten fond, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J.
Berlin, DAAD stipendier Ophold 1 år. Alle omkostninger betales af legatudbyderen. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: DAAD Berlin Büro, Taubenstr. 30, 10117 Berlin
Schweiz, Le Château de Lavigny Ansøger skal i ansøgning fremsende bl.a. CV, anbefalinger, uddrag af tidl. arbejder og personligt statement. Andre opl. haves ikke. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: Fondation Ledig-Rowohlt, Montbenon 2, CH-1003 Lausanne, Schweiz, tlf: +41+213214545
Frankrig nær Lille, Villa Mont-Noir Ophold af 1 – 2 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Omfattende ansøgningsoplysninger. Kan søges af: Forfattere Ansøgningsfrist: 1 gang årligt i feb. Kontakt:
[email protected]
indhold
21/04/04
11:31
Legatboliger Øvrige Europa
Page 39
Frankrig, Hus i Noailles Ophold af 1 – 5 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. (ca. 1800 kr. pr. mdr.) Kan søges af: Forfattere Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: LAROCHE, ”L’Ichardié”, 81640 Monestiés, Frankrig, tlf: +33 563 766 437
Paris, Montmartre Ophold 2 – 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG Fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, Mrk. Legatbolig
Paris, Rue du Roi de Sicile Ophold 2 – 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG Fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, Mrk. Legatbolig
Paris, Ludvig Preetzmann-Aggerholm og hustrus stiftelse Ophold på 1 mdr. i ”Perlelejligheden”, rue de la Perle. Administreres af Udenrigsministeriet. Frit ophold. Kan søges af: Bl.a. kunstnere Ansøgningsfrist: 30. sept. 2004 Kontakt: Ludvig Preetzmann-Aggerholm og hustrus Stiftelse, Formand Lisbeth Rubinstein, Udenrigsministeriet, Informationskontoret, Asiatisk Plads 2, 1448 Kbh K.
Paris, Rue Lamarck Ophold af 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Legat til ophold kan dog søges - afhængig af skattepligtig indkomst. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig
Paris, Pigalle Ophold af 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Legat til ophold kan dog søges - afhængig af skattepligtig indkomst. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt. , hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig
Provence, Tegneren Anne Grethes Fond Ophold af 1 – 4 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: Brøndums Forlag, Nansensgade 41, 1366 Kbh. K.
Italien, San Michele Legater uddeles hvert år af stiftelsen San Michele. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst for 2004 Kontakt: Stiftelsen San Michele, Kaptensgatan 12, 11457 Stockholm. www.sanmichele.org for skema
39
indhold
21/04/04
11:31
Page 40
Legatboliger Øvrige Europa
Italien, San Cataldo Ophold 1 mdr. Legater til ophold og fuld forplejning uddeles. Samtidig kan Arne Meyers Legat søges om tilskud til rejseudgifter. www.sancataldo.dk Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. dec., 1. april Kontakt: Institutionen San Cataldo, c/o Det retsvidenskabelige institut A, Studiestæde 6, 1455, Kbh. K. for skema
Rom, Biroma Ophold af 2 - 6 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Legat til ophold kan dog søges - afhængig af skattepligtig indkomst. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. okt., hvert år Kontakt: BG-fonden, Fiolstræde 44, 1171 Kbh. K, mrk. Legatbolig.
Rom, Det danske instituts gæstebolig Ophold 2 – 6 mdr. Dronning Ingrids Romerske fond kan søges til dækning af rejse- og opholdsomkostninger. Ellers betales alle omkostninger af gæsten. Kan søges af: Fortrinsvis forfattere og oversættere, der har konkret formål med at tage til Rom. Ansøgningsfrist: 1. marts 2004, opslås i feb. og sept. Kontakt: www.dkinst-rom.dk
Rom, Skandinavisk kunstnerkollegium Ophold af 1 – 2 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. www.skandinaviskforening.org Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst for 2004 Kontakt:
[email protected]
Athen, Det danske instituts gæstebolig. Opholdsvarighed ikke oplyst. Flere forskellige typer ophold kan søges. Bl.a. frit ophold i forbindelse med studier af Grækenlands og middelhavslandenes kultur. www.diathens.com Kan søges af: Kunstnere og forskere Ansøgningsfrist: Marts og 15. okt. 2004 Kontakt:
[email protected]
Øvrige udland
Brasillien, Sacatar Foundation Ophold af 6 – 12 uger. Ingen omkostninger forbundet med opholdet. Kan søges af: Fortrinsvis forfattere Ansøgningsfrist: 11. april 2005 Kontakt: www.sacatar.org for skema
Congo, Afrique Profonde Ophold af 1 – 3 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst for 2004 Kontakt: www.afriqueprofonde.org for vejledning
Costa Rica, The Julia and David White Artist’ Colony Ophold af 1 – 2 mdr. Nogle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Løbende Kontakt: www.forjuliaanddavid.org for skema
cover_final
21/04/04
10:24
Page 2
Legatboliger Øvrige udland Replikker, ISSN: 1603-5208
Japan, Akiyoshidahidai International Art Village Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt: www.artnet.or.jp
Udgives af Danske Dramatikeres Forbund og udkommer fire gange årligt. Oplag 550 Redaktør Annette Rosendahl Redaktion Susanne Godske, Nina Malinovski, Camilla Hübbe, Peter Asmussen og Annette Rosendahl Redaktionen sluttede 17. marts 2004 Artikler og læserbreve modtages gerne elektronisk på
[email protected] eller på diskette sendt til DDF’s adresse.
New Delhi, Sanskriti Kendra Ophold af 0 – 3 mdr. Alle omkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ej oplyst Kontakt:
[email protected]
Replikker udkommer næste gang september 2004.
DDF - Danske Dramatikeres Forbund Klosterstræde 24, 3. sal DK- 1157 København K T: +45 3345 4035 F: +45 3345 4039 M:
[email protected]
USA, Langley, Hedgebrook Writers Retreat Ophold af 1 uge til 1 mdr. Opholdet er frit og dækning af rejseomkostninger kan søges. Kan søges af: Kvindelige forfattere Ansøgningsfrist: 1. april og 1. okt., hvert år Kontakt:
[email protected]
www.dramatiker.dk Åbningstider: 1/6 - 31/8: 9 - 13 1/9 - 31/5: 9 - 15 Postgiro Nr.: 6 40 11 98
USA, Omi, Ledig House Ophold af 1 uge til 2 mdr. Opholdet er frit, men rejseomkostninger betales af gæsten. Kan søges af: Forfattere og oversættere Ansøgningsfrist: 30. nov., hvert år Kontakt: Ledig House Applications, 55 Fifth Avenue, 15th Floor, New York, NY 10003
Californien, Villa Aurora Ophold af 0 – 3 mdr. Friplads tildeles i nogle tilfælde, ellers betales alle omkostninger af gæsten. Kan søges af: Oversættere, samt forfattere der er oversat til tysk el. engelsk Ansøgningsfrist: Ultimo juli Kontakt:
[email protected]
Californien, Djerassi Resident Artist Program Ophold af 4 – 6 uger. Frit ophold i perioden marts – november. Rejseudgifter dækkes af gæsten. Der findes også UNESCO-legater til dækning af opholdet. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 15. feb. 2005 Kontakt: www.djerassi.org for skema
Layout Bandage ApS Tryk Holbæk Centertryk A/S
